Mødedato: 15.12.2005, kl. 17:30

Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler for 2006

Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler for 2006

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 15. december 2005

 

Nr. 7             BR 768/05. Underudvalgets indstilling vedrørende fordeling af § 115-midler for 2006

Indstilling om, at § 115-midlerne til støtte til frivilligt socialt arbejde for 2006 fordeles i overensstemmelse med forslag beskrevet i bilag 1, at ikke forbrugte § 115-midler for 2005 fordeles i overensstemmelse med forslag beskrevet i bilag 1. Bevillingerne bliver udmeldt, når Borgerrepræsentationen har truffet beslutning med hensyn til overførselssagen 2005-2006, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder særskilte indstillinger vedrørende ansøgning fra Socialt Udviklingscenter SUS, Evaluering af ledsagerordning til yngre mennesker med sindslidelse, Nr. Farimagsgade 13, 1364 København K og Foreningen Sjakket, Integration Through Education, Glentevej 51, 2400 København NV, samt at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i bevillingsbrevet til ansøgerne gør opmærksom på, at bevillingen er betinget af, at den samlede udgift til aktiviteten ikke dækkes af andre tilskudsgivere.

Det præciseres, at midlerne overføres fra og til BO7 (administration) 1602100, funktion 5.08.01 i Socialforvaltningen.

                                            (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

 

 

 

Gunhild Legaard (O) deltog ikke i behandlingen af sagen på grund af inhabilitet.

 

 

Konservative stillede følgende ændringsforslag:

"At det sidste punktum i det 2. at-punkt fjernes. Det vil sige, at det 2. at-punkt får følgende ordlyd: Ikke forbrugte § 115-midler for 2005 fordeles i overensstemmelse med forslag beskrevet i bilag 1."

 

 

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.

 

 

Indstillingen inkl. det godkendte ændringsforslag blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

"Venstre undlader at stemme, da vi mener, at nogle ansøgninger har så ringe et niveau, at de burde være afslået."

 

 

Det bemærkes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som nævnt i indstillingens 3. at-punkt rettelig skal være Socialforvaltningen.

 

 

Til top