Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 15. december 2005
Nr. 41 BR
748/05. Borgernes indgang til Københavns
Kommune
Indstilling om, at
der udarbejdes forslag til koncept til et kontaktcenter, der varetager al telefonisk
kontakt til Københavns Kommune, at
der etableres et servicecenter i hver bydel, at
borgerservicecentrene får tillagt de opgaver, der fremgår af opgavelisten i
bilag 1, at overborgmesteren
bemyndiges til på vegne af Borgerrepræsentationen at søge Indenrigs- og
sundhedsministeren om dispensation fra den kommunale styrelseslov med henblik
på en efterfølgende ændring af styrelsesvedtægten for Københavns Kommune, som
skal behandles 2 gange af samme Borgerrepræsentation. Ændringen af
styrelsesvedtægten skal sikre, at ansvaret for den øverste daglige ledelse af
den del af kommunens administration, der varetages i Københavns Borgerservice
fremover kan varetages af borgmesteren for det udvalg, som Københavns Borgerservice
er henlagt under, at
P/O-kontorerne søges samlokaliseret med borgerservicecentrene, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at
indgå aftale om udstationering af medarbejdere fra Skat København, som kan
træffe afgørelser på skatteområdet, at
procesplanen i nærværende indstilling godkendes, at der i 2006 afsættes 1,7 mill. kr. på bevilling
Økonomiforvaltningen, drift, funktion 6.51.1. Sekretariat og forvaltning, til
ekstern konsulentbistand og projektledelse i forbindelse med design,
konceptudvikling og implementering af kontaktcenter fra den pulje på 8 mill.
kr. som blev afsat til etablering af én telefonisk indgang til kommunen i
forbindelse med sagen Tillægsbevillinger vedrørende budget 2005 (BR 539/2005).
Midlerne anvendes under forudsætning af, at de overføres fra 2005 til 2006 i forbindelse
med overførselssagen 2005-2006, at der
i 2006 afsættes 1,6 mill. kr. på bevilling Økonomiforvaltningen, drift,
funktion 6.51.1. Sekretariat og forvaltning, til ekstern konsulentbistand og
projektledelse til analyse og design af IT-arkitektur og IT-løsninger i borgerbetjeningen
fra den pulje på 5,5 mill. kr. som blev afsat til den digitale sagsbehandlerarbejdsplads
i Borgerservice i forbindelse med sagen Tillægsbevillinger vedrørende budget
2005 (BR 539/2005). Midlerne anvendes under forudsætning af, at de overføres
fra 2005 til 2006 i forbindelse med overførselssagen 2005-2006, at der i 2006 afsættes 0,5 mill kr. på
bevilling Økonomiforvaltningen, drift funktion 6.51.1. Sekretariat og
forvaltning, til ekstern konsulentbistand og projektledelse i forbindelse med
udvikling af den IT-portal, som skal understøtte arbejdet i Københavns Borgerservice
og i kontaktcentret fra den pulje på 5,5 mill. kr. som blev afsat til den
digitale sagsbehandlerarbejdsplads i Borgerservice i forbindelse med sagen
Tillægsbevillinger vedrørende budget 2005 (BR 539/2005). Midlerne anvendes
under forudsætning af, at de overføres fra 2005 til 2006 i forbindelse med overførselssagen
2005-2006, samt at der i 2006
afsættes 0,6 mill. kr. på bevilling Økonomiforvaltningen, drift funktion
6.51.1. Sekretariat og forvaltning, til designkoncept for kommunens fælles borgerindgange,
herunder forslag til indretning af de steder, hvor P/O-kontorerne søges
samlokaliseret med Københavns Borgerservice. Midlerne anvendes under
forudsætning af, at der i forbindelse med overførelsessagen 2005-2006 kan
omprioriteres fra andre formål i Økonomiforvaltningen.
Det præciseres, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i
deres høringssvar bedes redegøre for, dels om der kan overføres yderligere
opgavetyper fra lokalcentre til borgerservicecentre, dels om der i relation til
de allerede overførte opgavetyper kan ske en fuldstændig overførsel.
Det præciseres endvidere, at antallet af borgerservicecentre
afhænger af bydelsinddelingen.
(Økonomiudvalget)
Enhedslisten fremsatte følgende
ændringsforslag:
"Enhedslisten ønsker den såkaldte
"torvemodel", hvor forvaltningernes decentrale enheder i lokalområderne ligger
samlet omkring et borgerservicecenter."
Ændringsforslaget blev forkastet
med 36 stemmer imod 13.
For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, B, C, O, C2, V,
V2, X og Y.
Indstillingen blev herefter
godkendt med 36 stemmer imod 13.
For stemte: A, B, C, O, C2, V,
V2, X og Y.
Imod stemte: F og Ø.