Lokaludvalg
Lokaludvalg
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 15. december 2005
Nr. 36 BR 663/05. Lokaludvalg
Indstilling om, at vedlagte forslag til regulativ for lokaludvalg godkendes,
at de nærmere bestemmelser om repræsentantskab fastsættes som beskrevet i forslag til forretningsorden for repræsentantskab med den ændring, at der i §11 i forretningsordenen for repræsentantskabet tilføjes følgende: Repræsentantskabet vælger selv fordelingen af medlemmer og kan eksempelvis vælge at bruge følgende model, samt at det i den nærværende indstilling beskrevne forslag til fordeling af midler til lokaludvalgene godkendes, dog således, at fordelingen af midler til lokaludvalgene ændres i overensstemmelse med forslag fra Valby Lokaludvalg således, at der afsættes 1,2 mio. kr. til sekretariatsmilder, 3,3 mio. kr. til puljemidler og 0,5 mio. kr. til bydelsplanlægning og back up, i alt 5 mio. kr.
Enhedslisten fremsatte ved 1. behandlingen følgende ændringsforslag:
"Følgende foreslås tilføjet i afsnittet om repræsentantskab efter tredje afsnit: Det er suverænt repræsentantskabet, som vælger hvor mange (op til 15) og hvilke personer og deres suppleanter, der indstilles til lokaludvalget. Ligeledes er det suverænt repræsentantskabet, der dermed fastsætter sammensætningen af hvilke interesseområder, der repræsenteres i lokaludvalget."
(Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling)
(2. behandling)
Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (fra 1. behandlingen. i Borgerrepræsentationen d. 1. december 2005):
"Følgende foreslås tilføjet i afsnittet om repræsentantskab efter tredje afsnit: Det er suverænt repræsentantskabet, som vælger hvor mange (op til 15) og hvilke personer og deres suppleanter, der indstilles til lokaludvalget. Ligeledes er det suverænt repræsentantskabet, der dermed fastsætter sammensætningen af hvilke interesseområder, der repræsenteres i lokaludvalget."
Indstillingen inkl. ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.