Mødedato: 15.12.2005, kl. 17:30

Takster for vand og afløb for 2006

Takster for vand og afløb for 2006

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 15. december 2005

 

Nr. 34           BR 753/05. Takster for vand og afløb for 2006

Indstilling om, at Miljø- og Forsyningsudvalget bemyndiges til på ekstraordinære generalforsamlinger i KE Vand og KE Afløb at godkende, at taksterne for vand og afløb pr. 1. januar 2006 forhøjes med hhv. 10 og 20% i forhold til taksten i 2005, at kommunens godkendelse af vand- og afløbstaksterne som myndighed er delegeret til Miljø- og Forsyningsudvalget (efter 1. januar 2006 Teknik- og Miljøudvalget) i henhold til styrelsesvedtægten som et led i den umiddelbare forvaltning af opgaver vedrørende vandforsyning og afløbsområdet.

Det bemærkes til indstillingens 2. at Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at der fremover sker en delegering af beslutningskompetencen til Teknik- og Miljøudvalget.

Delegeringen af beslutningskompetencen gælder dog ikke såfremt, at beslutningen vedrørende takstfastsættelsen, medfører et fald i selskabets egenkapital eller at beslutningen i udvalget har betydning for kommunens mulighed for at foretage udlodning af overskud, indskud af kommunale midler i selskaberne og/eller for om der skal ske en konvertering af gæld til egenkapital (BR 544/05).

Denne indskrænkning af beslutningskompetencen er i overensstemmelse med Københavns Energis vedtægter (jf. BR 604/04).

Vedlagt notat om konsekvenserne for egenkapital i Københavns Energi og underdækning ved takststigning på vand og afløb.

                                                                 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top