Redegørelse om mulighederne for deregulering på udvalgte områder i København
Redegørelse om mulighederne for deregulering på udvalgte områder i København
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 15. december 2005
Nr. 11 BR 744/05. Redegørelse om mulighederne for deregulering på udvalgte områder i København
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager nærværende redegørelse (bilag 1) til efterretning, at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen inden udgangen af 2006 udarbejder en indstilling til Borgerrepræsentationen om konkrete forslag til deregulering jf. redegørelsen (bilag 1), at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen undersøger mulighederne for etablering af én indgang til indhentning af tilladelse til udendørs arrangementer i Københavns Kommune, samt at Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen undersøger mulighederne for konkrete tiltag til facilitering af udendørs arrangementer jf. redegørelsen (bilag 1).
(Bygge- og Teknikudvalget, Økonomiudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget)
Indstillingen blev godkendt med 37 stemmer imod 13.
For stemte: A, B, C, O, U, C2, V, X og Y.
Imod stemte: F og Ø.