Mødedato: 15.12.2005, kl. 17:30

Ansøgning om støtte fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006

Ansøgning om støtte fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 15. december 2005

 

Nr. 10           BR 770/05. Ansøgning om støtte fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske til projekt  "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006

Indstilling om, at der bevilges 960.000 kr. til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006, at udgiften finansieres via Puljen til integrationsfremmende tiltag på 1.060.000 kr. i 2006, samt at projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" på baggrund af Statens tilkendegivelse om interesse for informationskampagner for Københavns Kommunes vedkommende indtil nærmere afklaring af projektets omfang og aktiviteter fremover har fundet sted henhører under det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg/-forvaltnings kompetence.

Det præciseres, at puljen til integrationsfremmende tiltag på 1,060 mill. kr. er placeret på bevilling BO7 (administration), 1802100, funktion 6.51.1 i  Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Det bemærkes, at indstillingen blev tiltrådt under forudsætning af, at der bliver forelagt en præcisering af budget og målgruppe indenfor 2 måneder.

Det bemærkes endvidere, at det bør overvejes, om projektet skal henhøre under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget eller Socialudvalget.

                                                                 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top