Forslag til rygepolitik
Forslag til rygepolitik
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 15. december 2005
BR 743/05
Forslag til rygepolitik
Forslag til rygepolitik
Indstilling om, at det som bilag vedlagte forslag til rygepolitik godkendes med ikrafttræden senest 1. januar 2007, at eventuelle udgifter ved gennemførelsen af rygepolitikken afholdes af de enkelte forvaltninger samt at der med nærværende indstilling er gjort op med medlemsforslag BR 436/04.
Økonomiudvalget har oversendt sagen til Borgerrepræsentationen, inkl. de i Økonomiudvalget stillede ændringsforslag, der fremgår af omdelte afstemningsprogram.
(Økonomiudvalget)
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen
· at det som bilag vedlagte forslag til rygepolitik godkendes med ikrafttræden senest 1. januar 2007,
· at eventuelle udgifter ved gennemførelsen af rygepolitikken afholdes af de enkelte forvaltninger og
· at der med nærværende indstilling er gjort op med medlemsforslag BR 436/04.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. november 2005
"Udarbejdelse af rygepolitik er udelukkende et lokalt anliggende for de enkelte forvaltninger."
At punkt 2 udgår.
At punkt 3 ændres til:
"Rygning er alene
tilladt i det fri
Rygning i det fri skal foregå på en sådan måde, så andre
ikke udsættes for to
At punkt 4 ændres til:
"Medarbejdere, der arbejder med børn, fungerer som rollemodeller, og børn er tillige særligt sårbare over for passiv rygning. Rygning i samvær med børn er derfor ikke tilladt. Dette gælder dels i de kommunale lokaler, dels på udflugter, lejrskoler m.v. Det gælder såvel udendørs som indendørs. Kommunale lokaler, hvor børn og unge opholder sig skal være konsekvent og totalt røgfri miljøer."
At punkt 5 ændres til:
"Ved arbejde i borgernes hjem henstiller forvaltningerne til borgerne,
at de ikke ryger under arbejdets udførelse.
Det udgør et særligt problem, at visse medarbejdere har deres arbejde i brugernes hjem, f.eks. i plejeboligen eller hos en modtager af hjemmepleje. Det er vurderingen, at kommunen har pligt til at levere denne ydelse uden at kunne stille som betingelse, at modtagerne af ydelsen ikke ryger. I forbindelse med visitation af ydelser over for brugerne skal forvaltningerne pointere, at man forventer, at borgeren ikke ryger, mens arbejdet udføres. Endvidere bør det ikke være tilladt medarbejderen at ryge i borgerens hjem."
At punkt 6 udgår.
At punkt 7 udgår.
Økonomiudvalget besluttede at oversende sagen, inkl. ændringsforslagene, til behandling i Borgerrepræsentationen uden stillingtagen.
RESUME
Den nuværende rygepolitik fra 1996 har vist sig ikke at garantere røgfrie miljøer i tilstrækkeligt omfang. Samtidig er der kommet en øget viden om farligheden af passiv rygning og også en ændret holdning til passiv rygning. Økonomiforvaltningen udarbejdede i samarbejde med de øvrige forvaltninger et forslag til en ny rygepolitik, der tager udgangspunkt i, at kommunens arbejdspladser skal være røgfri. Økonomiudvalget besluttede den 14. juni 2005, at forvaltningernes hovedsamarbejdsudvalg (HSU) og Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF) skulle høres om forslaget. Denne høring har nu fundet sted. Høringssvarene giver overvejende udtryk for støtte til forslaget, men der er betydelig støtte til, at der skal være mulighed for at indrette rygerum. Det tidligere forslag er i overensstemmelse hermed i pkt. 2 ændret til, at den enkelte forvaltning – hvis drøftelserne i samarbejdsudvalgsstrukturen viser behov herfor, og mulighederne (bygningsmæssige, økonomiske mv.) tillader det – kan træffe beslutning om at indrette rygerum. Der er endvidere tilføjet et nyt pkt. 7, der giver mulighed for at dispensere fra rygepolitikken i særlige tilfælde.
SAGSBESKRIVELSE
Indledning
Borgerrepræsentationen behandlede den 30. september 2004 et medlemsforslag – BR 436/04 – om, at Københavns Rådhus skulle være en røgfri arbejdsplads. Rygning skulle dog være tilladt et begrænset antal steder med udsugning. Forslaget blev henvist til Økonomiudvalget sammen med en række ændringsforslag. Økonomiforvaltningen udarbejdede på denne baggrund et forslag, der omfatter alle kommunens arbejdspladser. Forslaget blev behandlet af Økonomiudvalget den 14. juni 2005, hvor det blev besluttet at sende forslaget til høring i HSU'erne og KFF. Høringssvarene har ført til, at Økonomiforvaltningen har ændret forslaget, således at der dels bliver adgang til at indrette rygerum dels gives ledelsen adgang til at dispensere i særlige tilfælde.
Høringssvarene fra HSU-erne og KFF
ØKONOMIFORVALTNINGEN
Ledelsen støtter forslaget, mens medarbejderne mener, at der skal indrettes rygerum, og at der skal kunne dispenseres ved festlige lejligheder. Begge par ter udtrykker ønske om afklaring af regler om rygning uden for bygningen og om, at rygeforbud skal ledsages af tilbud om rygeafvænning.
KULTUR- OG FRIDSFORVALTNINGEN
Forvaltningen er positiv over for forslaget, men peger på at have behov for at kunne fortolke punkt 6, således at der f.eks. i kulturhuse kan etableres lokale løsninger, hvor hensynet til brugerne i overvejende grad taler for det. Forvaltningen forbeholder sig desuden ret til at give rygetilladelse ved særlige arrangementer – efter forudgående annoncering af at rygning vil være tilladt.
UDDANNELSES- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN
Forvaltningen tager forslaget til efterretning, men ønsker, at der på hver institution efter behov kan indrettes rygerum, og at omkostningen ved rygeafvænning afholdes af en central pulje.
SUNDHEDSFORVALTNINGEN
Forvaltningen tiltræder forslaget, men ønsker at ikrafttræden udsættes til 1. januar 2007, at der afsættes penge til skiltning, og at der fastsættes en dato for evaluering af politikken.
FAMILIE- OG ARBEJDSMARKEDSFORVALTNINGEN
Ledelsen og et flertal af medarbejderrepræsentanterne ønsker en røgfri arbejdsplads. Et mindretal af medarbejderrepræsentanterne ønsker rygerum. Der er enighed om, at der på visse arbejdspladser kan være behov for at tage hensyn til brugere med særligt behov for at ryge. Der er også enighed om, at der lokalt udformes retningslinier, der dækker den situation, hvor kommunale medarbejdere arbejder i private hjem.
BYGGE- OG TEKNIKFORVALTNINGEN
Forvaltningen tager forslaget til efterretning og ønsker, at omkostningen ved rygeafvænning afholdes af en central pulje. Der peges på, at det bør være muligt at tage hensyn til medarbejdere, der er på arbejde 24 timer i træk.
MILJØ- OG FORSYNINGSFORVALTNINGEN
Der er modtaget to svar fra forvaltningen, idet Københavns Energi (KE) har svaret selvstændigt. Det andet svar dækker den øvrige del af forvaltningen. KE ønsker, at der skal være adgang til at indrette rygerum. Den øvrige forvaltning er delt mht. til om arbejdspladserne skal være helt røgfri, eller om der skal være adgang til at indrette rygerum. Der peges på behovet for, at der tages stilling til, hvilke rygeregler der skal gælde ved festlige lejligheder.
KFF
KFF tilslutter sig intentionerne i forslaget, men mener at det er for restriktivt, at rygning kun kan tillades i det fri. KFF ønsker, at der gives tid til rygepauser, og at der anvises passende områder for rygning i det fri, og at der gives mulighed for indretning af rygerum.
Økonomiforvaltningens
bemærkninger til høringssvarene
Det fremgår, at der overvejende er tilslutning til forslaget om helt røgfri arbejdspladser med de enkelte modifikationer, der allerede er indeholdt i forslaget. En stor forvaltning ønsker dog, at der skal være adgang til at indrette rygerum. Det samme ønske har KFF og nogle personalerepræsentanter. Dette sammenholdt med det oprindelige medlemsforslag, hvorefter der også skulle være adgang til at etablere rygerum, har ført til, at Økonomiforvaltningen har ændret det tidligere fremlagte forslag i denne retning. Der henvises til bilaget, hvor ændringen er indføjet som nyt pkt. 2.
Det er Økonomiforvaltningens opfattelse, at de særlige ønsker fra Kultur- og Fritidsforvaltningen kan rummes inden for bemærkningerne til forslagets pkt. 6.
Med hensyn til omkostninger ved gennemførelsen ønsker Økonomiforvaltningen at fastholde det almindelige princip om, at der ikke gives centrale bevillinger til gennemførelsen af denne type beslutninger. Omkostningerne skal derfor afholdes af de enkelte forvaltninger.
Forslaget om at udskyde ikrafttræden til 1. januar 2007 foreslås imødekommet, således at rygepolitikken skal være gennemført senest på denne dato.
Det understreges, at det er et ledelsesansvar at sikre, at gennemførelse af en ny rygepolitik ikke får negative konsekvenser for effektiviteten på kommunens arbejdspladser.
Baggrunden for
Økonomiforvaltningens indstilling
Københavns Kommune vedtog i 1996 en rygepolitik, der byggede på et balancesynspunkt. Der skulle tages hensyn til både rygere og ikke-rygere. Det er dog grundlæggende, at ikke-rygere ikke ufrivilligt skal lade sig udsætte for røg – dog med visse forbehold som f.eks. hensynet til klienter og patienter inden for særforsorgen og på plejehjem mv.
Rygepolitikken har senest været evalueret i 2004 i forbindelse med en forespørgsel fra Indenrigs- og Sundhedsministeren. Status var, at halvdelen af forvaltningerne havde udarbejdet lokale rygepolitikker baseret på de overordnede principper vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1996. To forvaltninger mente, at der var behov for en opstramning af lovgivningen om røgfri miljøer, en forvaltning mente, at der var behov for en stramning vedr. passiv rygning, mens en forvaltning mente, at det må bero på en konkret vurdering på den enkelte arbejdsplads.
Med hensyn til udsættelse for passiv rygning viste undersøgelsen, at gældende lov i meget høj grad blev efterlevet i daginstitutioner, skoler og andre undervisningsinstitutioner. På døgninstitutioner for børn og unge angav kun en tredjedel, at loven overholdes helt. På ældreområdet var problematikken tilsvarende. Kun halvdelen mente, at loven overholdes helt, mens et mindre antal mente, at loven ikke overholdes. Fremkomsten af dette ikke særligt positive billede kalder på handling i lyset af den forøgede viden om skadeligheden ved passiv rygning.
------------------------------------------
Der er i de sidste 20 år kommet en lang række videnskabelige rapporter, der beskæftiger sig med sammenhængen mellem passiv rygning og sygdom. Røg består af en blanding af 4000 kemiske stoffer. Mange af dem er sundhedsskadelige: 200 er giftige og 40-50 er kræftfremkaldende hos dyr og mennesker. Der er ved passiv rygning generelt tale om, at større udsættelse medfører større risiko for sygdom og gener.
I dansk sammenhæng publicerede Arbejdsmiljøinstituttet i 2004 en rapport: "Passiv rygning - et problem inden for restaurationsbranchen. Helbredsrisiko, risikovurdering, intervention". I rapporten beregnes det, at udsættelse for passiv røg på arbejdspladser i Danmark er skyld i 47 dødsfald og mere end tusinde sygdomstilfælde. Samlet vurderes det, at mere end hundrede dødsfald hvert år i Danmark er forårsaget af passiv rygning.
Der er i dag dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Der er en øget risiko på 20-30 % for lungekræft ved passiv rygning for hhv. kvinder og mænd. Ved udsættelse for passiv rygning på arbejdspladsen har aldrig-rygere en øget risiko på 16-19 % for at udvikle lungekræft. Arbejdsskadestyrelsen har i 2004 anerkendt lungekræft som følge af passiv rygning på arbejdspladsen som en erhvervssygdom i en konkret sag.
Det er også veldokumenteret, at
der ved passiv rygning er en øget risiko for hjertekarsygdomme. Passiv rygning
øger risikoen for blodprop i hjertet med 25-35 %. Personer som allerede har
haft en blodprop i hjertet er særligt følsomme for udsættelse for tobaksrøg.
Ved hjertekarsygdomme ses betydelige skadevirkninger allerede ved lave niveauer
af udsættelse for passiv rygning.
Særlige problemstillinger gør sig gældende for personer med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) og astma. Passiv røg kan hos personer med KOL og astma udløse og forværre symptomer og anfald.
Foruden de egentlige sundhedsproblemer i form af sygdom og symptomer medfører udsættelse for tobaksrøg også en række gener og ulemper som f.eks. lugtgener, irritation af øjne og slimhinder. Blandt de akutte gener kan også henregnes de psykiske gener, der kan forekomme ved, at personer bliver bekymrede over, om passiv rygning kan skade dem. Hertil kommer den ærgrelse og irritation, der kan følge af udsættelsen for passiv rygning.
ØKONOMI
Eventuelle udgifter i forbindelse med gennemførelsen af rygepolitikken afholdes af forvaltningerne inden for de eksisterende budgetter. Der kan være tale om udgifter til rygestopkurser, indretning af rygerum, skiltning mv.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG: Rygepolitik i Københavns Kommune
Bjarne Winge
/
Bilag
Forslag til rygepolitik i Københavns
Kommune
1. Københavns Kommune er en røgfri
arbejdsplads.
Virkningen er, at der ikke må ryges i kommunens lokaler og i kommunens køretøjer. Konsekvensen er, at medarbejderne og de borgere, der færdes i kommunale bygninger, ikke udsættes for tobaksrøg. Beslutningen skal være gennemført senest 1. januar 2007.
2. Der
kan indrettes særlige rygerum.
Forvaltningerne kan – hvis behovet er til stede og de bygningsmæssige og økonomiske muligheder tillader det – beslutte at indrette rygerum. Hvis der indrettes rygerum, er det et krav, at de effektivt hindrer røggener andre steder i bygningen. Spørgsmålet om der skal indrettes rygerum drøftes i samarbejdsstrukturen.
3. Rygning er tilladt i det fri.
Rygning i det fri skal foregå på en måde, så andre ikke udsættes for gener. Ledelsen kan anvise passende områder for rygning i det fri.
4. Der må ikke ryges i forbindelse med
arbejde med børn – heller ikke i det fri.
Medarbejdere, der arbejder med børn, fungerer som rollemodeller, og rygning i samvær med børn er derfor ikke tilladt. For medarbejdere, der arbejder med børn – daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, døgninstitutioner mv. – er der allerede i lovgivningen fastsat, at der kun må ryges i lokaler, der ikke er bestemt til at blive brugt af børnene. Det fremlagte forslag udvider rygeforbuddet til også at gælde ved udendørs samvær med børnene.
5. Ved arbejde i borgernes hjem
henstiller forvaltningerne, at der ikke ryges under
arbejdets udførelse.
Der kan ikke stilles krav om, at der ikke ryges i private hjem. Det udgør et særligt problem, at visse medarbejdere har deres arbejde i brugernes hjem, f.eks. hjemmepleje. Det er vurderingen, at kommunen har pligt til at levere denne ydelse uden at kunne stille som betingelse, at modtageren af ydelsen ikke ryger, mens arbejdet udføres. Det foreslås i stedet, at der i forbindelse med visitation af ydelser over for brugeren pointeres, at man forventer, at der ikke ryges, mens arbejdet udføres.
6. Der etableres lokale løsninger,
hvor der er særlige hensyn at tage til borgerne/brugerne.
På fællesarealer på f.eks. plejehjem og døgninstitutioner, eller hvor der er særlige hensyn at tage til brugerne, f.eks. væresteder, kan der være en interessekonflikt mellem hensynet til medarbejdernes sundhed og hensynet til brugerne. Denne konflikt må løses konkret på en måde der tager hensyn til medarbejderne, men samtidig er respektfuld over for brugerne. Disse løsninger skal findes af de enkelte forvaltninger efter drøftelse i samarbejdsudvalg og/eller bruger-pårørenderåd/bruger-seniorråd.
7. Ledelsen på en arbejdsplads
kan dispensere fra rygepolitikken i særlige tilfælde.
Dispensationen kan alene gives ved enkeltstående, festlige lejligheder.
8. Det
er et ledelsesansvar, at rygepolitikken overholdes.
Ledelsen på en arbejdsplads har ansvaret for, at alle gældende regler overholdes. Ledelsen har derfor pligt til at skride ind over for medarbejdere, der ikke overholder ovenstående.
9 Medarbejderne i kommunen tilbydes
rygeafvænning.
10. Kommunen arbejder for, at der på
selvejende institutioner gennemføres tilsvarende rygepolitikker.
Dette kan ske ved indføjelse i driftsoverenskomster.