Mødedato: 15.12.2005, kl. 17:30

Indstilling om lån i forbindelse med Lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

Se alle bilag

Indstilling om lån i forbindelse med Lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 15. december 2005

 

 

BR 676/05

Indstilling om lån i forbindelse med Lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

Indstilling om lån i forbindelse med Lov om tvungen administration af udlejningsejendomme

 

 

Indstilling om, at Bygge- og Teknikforvaltningen meddeles bemyndigelse som nedenfor beskrevet til at yde lån på ca. 700.000 kr. i henhold til § 12 i Lov om tvungen administration af udlejningsejendomme til istandsættelse af ejendommen beliggende Frederikssundsvej 88, at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at yde lån i eventuelle kommende sager efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme, samt at Borgerrepræsentationen beslutter at optage et rentefrit statslån på ca. 350.000 kr. i forbindelse med lån ydet til ejendommen Frederikssundsvej 88.

                                                                 (Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

 

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Bygge- og Teknikforvaltningen meddeles bemyndigelse som nedenfor beskrevet til at yde lån på ca. 700.000 kr. i henhold til § 12 i Lov om tvungen administration af udlejningsejendomme til istandsættelse af ejendommen beliggende Frederikssundsvej 88,

at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at yde lån i eventuelle komm ende sager efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme,

at Borgerrepræsentationen beslutter at optage et rentefrit statslån på ca. 350.000 kr. i forbindelse med lån ydet til ejendommen Frederikssundsvej 88.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2005

Anbefalet

 

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalgets vegne meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har i mødet den 7. december 1989 i tilknytning til behandlingen af en konkret sag besluttet at meddele den daværende magistrat generel bemyndigelse til at yde lån i henhold til § 12 i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og til at optage rentefrie statslån til dækning af halvdelen af udgifterne i overensstemmelse med loven.

Forvaltningen har først i år modtaget en ny låneanmodning i henhold til denne lovs § 12 for ejendommen beliggende Frederikssundsvej 88. Ejendommen er af Huslejenævnet besluttet tvangsadministreret, hvorefter Erhvervs- og Boligministeriet har beskikket Kammeradvokaten ved advokat Poul Schmidt som tvangsadministrator. Baggrunden for denne beslutning er, at ejeren ikke vil reparere et utæt tag.

Forvaltningen finder på den baggrund, at Borgerrepræsentationen bør forny forvaltningens generelle bemyndigelse til at yde lån i henhold til § 12 i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme. Det skal bemærkes, at kommunen i henhold til lovgivningen er forpligtet til at udbetale lånet når nærmere angivne forudsætninger, som i den konkrete sag, er opfyldt.

Det foreslås ligeledes i forbindelse med det kommende lån til ejendommen beliggende Frederikssundsvej 88, at optage et rentefrit statslån på ca. 350.000 kr., idet kommunen i forbindelse med udstedelse af lån på ca. 700.000 kr. til ejendommen kan hjemtage et rente- og afdragsfrit lån på halvdelen heraf eller ca. 350.000 kr. til dækning af kommunens udgifter.

 

SAGSBESKRIVELSE

I henhold til lov om tvungen administration af udlejningsejendomme kan huslejenævnet beslutte, at en ejendom skal administreres på ejerens vegne. En sådan beslutning kan træffes, når ejeren ikke udfører bestemte arbejder, pålagt af huslejenævnet, indenfor en af huslejenævnet fastsat frist.

Tvangsadministratoren skal på ejerens vegne udføre de påbudte arbejder, og kan i henhold til § 10 i loven optage lån til finansiering herfra.

En administrator, der ikke kan optage lån efter § 10 skal rette henvendelse til kommunen med angivelse af lånebehovet, jf. § 11 i loven. Herefter skal kommunen yde lån til ejendommens istandsættelse, medmindre der inden en frist af 3 måneder godkendes en beslutning efter §§ 8 og 76 i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. § 12 i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme.

Lånet er rente- og afdragsfrit, indtil den tvungne administration ophører, hvorefter lånet forrentes og afdrages over 20 år. Renten fastsættes af Socialministeriet efter forhandling med Finansministeriet på grundlag af markedsforholdene for lån af tilsvarende type. Lånet får sikkerhed i ejendommen med fortrinsret efter ejendomsskatter.

Socialministeriet yder rentefrit statslån til kommunen til dækning af halvdelen af kommunens udgifter. Kommunen skal til staten indbetale halvdelen af de modtagne renter og afdrag fra ejeren efter tvangsadministrationens ophør, jf. § 15 i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme.

Ejendommen Frederikssundsvej 88

Københavns Kommune har modtaget en konkret låneanmodning på 700.000 kr. fra tvangsadministrator af ejendommen beliggende Frederikssundsvej 88. Tvangsadministratoren, Kammeradvokaten ved advokat Poul Schmidt, har uden held forsøgt låneoptagelse til udskiftning af tag hos diverse kreditinstitutter. Med baggrund i lovens bestemmelser anmoder tvangsadministratoren derfor Københavns Kommune om lån. Ejendommens beliggenhed fremgår af vedlagte bilag A. Ejendommen, der er opført i 1908, rummer ifølge BBR 4 lejligheder med et samlet boligareal på 312 m2 samt 555 m2. erhvervsareal. Anledningen til tvangsadministrationen er et utæt tag på forhuset, der indeholder beboelseslejlighederne.

Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt, at konkrete låneansøgninger fremover ikke forelægges Borgerrepræsentationen, idet det af loven fremgår, at kommunen er pligtig til at yde de ansøgte lån. Herudover skal forvaltningen bemærke, at det oftest ikke vil være muligt at træffe en beslutning efter lov om byfornyelse og udvikling af byer indenfor den i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme angivne frist på 3 måneder, ligesom der kan være et akut behov for udførsel af arbejder.

Forvaltningen finder det på den baggrund mest hensigtsmæssigt, at forvaltningen generelt bemyndiges til at i mødekomme konkrete låneanmodninger fra tvangsadministratorer af ejendomme omfattet af lov om tvungen administration af udlejningsejendomme.

Bemyndigelse

Borgerrepræsentationen har i mødet den 7. december 1989 (B.F. 1989, s. 1.696 -. 1.697) besluttet at meddele den daværende magistrat generel bemyndigelse til at yde lån i henhold til § 12 i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og til at optage rentefrie statslån til dækning af halvdelen af udgifterne i overensstemmelse med loven.

Forvaltningen har siden denne bemyndigelse kun modtaget den aktuelle låneanmodning, og Københavns Kommune er siden bemyndigelsen i 1989 overgået til udvalgsstyre. Forvaltningen finder derfor, at Borgerrepræsentationen på ny bør bemyndige forvaltningen til at yde lån i henhold til § 12 i lov om tvungen administration af udlejningsejendomme.

ØKONOMI

Gennemførelsen af den omhandlede sag skønnes at belaste på den kommunale økonomi således:

Finansieringen sker på konto 8.20.5 - finansforskydninger - langfristet pantebrevs-tilgodehavende med 700.000 kr.

Statslånet registreres på konto 8.64.7 - finansforskydninger - langfristet gæld hos staten med ca. 350.000 kr.

Budgetansvarlig institution: 44010 Plan & Arkitektur

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

-

 

Andre konsekvenser

-

BILAG VEDLAGT

Bilag A     Oversigtsplan over ejendommen Frederikssundsvej 88.

 

 

 

Ulrik Winge

 

 

Til top