Mødedato: 15.12.2005, kl. 17:30

Ansøgning om støtte fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006

Se alle bilag

Ansøgning om støtte fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 15. december 2005

 

 

BR 770/05

Ansøgning om støtte fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske til projekt  "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006

Ansøgning om støtte fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske til projekt  "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006

 

 

Indstilling om, at der bevilges 960.000 kr. til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006, at udgiften finansieres via Puljen til integrationsfremmende tiltag på 1.060.000 kr. i 2006, samt at projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" på baggrund af Statens tilkendegivelse om interesse for informationskampagner for Københavns Kommunes vedkommende indtil nærmere afklaring af projektets omfang og aktiviteter fremover har fundet sted henhører under det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg/-forvaltnings kompetence.

Det præciseres, at puljen til integrationsfremmende tiltag på 1,060 mill. kr. er placeret på bevilling BO7 (administration), 1802100, funktion 6.51.1 i  Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Det bemærkes, at indstillingen blev tiltrådt under forudsætning af, at der bliver forelagt en præcisering af budget og målgruppe indenfor 2 måneder.

Det bemærkes endvidere, at det bør overvejes, om projektet skal henhøre under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget eller Socialudvalget.

                                                                 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der bevilges 960.000 kr. til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006.

 

at udgiften finansieres via Puljen til integrationsfremmende tiltag på 1.060.000 kr. i 2006.

 

at projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" på baggrund af Statens tilkendegivelse om interesse for informationskampagner for Københavns Kommunes vedkommende indtil nærmere afklaring af projektets omfang og aktiviteter fremover har fundet sted henhører under det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg/-forvalt­nings kompetence.

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2005

Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard (F) præciserede til protokollen, at puljen til integrationsfremmende tiltag på 1,060 mill. kr. er placeret på bevilling BO7 (administration), 1802100, funktion 6.51.1 i  Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Indstillingen blev tiltrådt under forudsætning af at der bliver forelagt en præcisering af budget og målgruppe indenfor 2 måneder.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2005

Anbefalet med en bemærkning om at det bør overvejes, om projektet skal henhøre under Beskæftigelses- og Integrationsudvalget eller Socialudvalget.

 

 

 

RESUME

Der er fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske (LBL) modtaget ansøgning den 15. november 2005 om 960.000 kr. i støtte til fortsættelse af projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006, for borgere af anden etnisk herkomst end dansk med præference for eget køn. Bilag vedlagt.

 

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilger 960.000 kr. til projektets aktiviteter i 2006, idet projektet er det eneste af sin art for en målgruppe, der må vurderes at være særlig udsat for diskrimination.

 

Det indstilles at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller udgiften finansieret via Puljen til integrationsfremmende tiltag på 1.060.000 kr. i 2006.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere den 9. november 2005 bl.a. besluttede, at der skulle rettes henvendelse til Staten om etablering af et udviklingsprojekt omkring rådgivning af borgere af anden etnisk herkomst end dansk med præference for eget køn, deres familier og miljøer i København, i samarbejde med relevante interessenter, herunder Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske.

 

På d en baggrund har der den  21. november 2005 været afholdt møde mellem Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard og Integrationsminister Rikke Hvilshøj. Der blev fra Ministeriets side tilkendegivet særlig interesse for informationskampagne.

Projektet vil med et sådan fokus blive tværgående i forhold til Københavns Kommunes fagudvalg /-forvaltninger, hvorfor det jf. de af Borgerrepræsentationen vedtagne vedtægter for Københavns Kommune 1. januar 2006, kan antages, at projektet for Københavns Kommunes vedkommende vil henhøre under det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg/ -forvaltnings kompetence.

 

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har gennem de sidste år støttet LBL's projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" for borgere af anden etnisk herkomst end dansk, med seksuel præference for eget køn, bedre kendt under navnet "Salon Oriental" via Puljen til integrationsfremmende tiltag og Brobygningspuljen.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede den 9. november 2005 (FAU 594/2005) 

første erfaringsopsamling om de problemstillinger homo- og biseksuelle samt stofmisbrugere af anden etnisk herkomst end dansk møder jf. budgetaftalen for 2005.

 

Første erfaringsopsamling dokumenterede bl.a., at borgere af anden etnisk herkomst end dansk med seksuel præference for eget køn, alt andet lige, må vurderes at have større risiko for isolation, psykiske problemstillinger, herunder selvmordsforsøg og tvang / social kontrol fra egen familie / miljø, end tilsvarende danske borgere.

 

LBL har den 15. november 2005 anmodet om støtte til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" i 2006.

 

Aktiviteterne i 2006 omfatter bl.a.:

·        Netværks-, kontakt- og tryghedsskabende initiativer, herunder "Salon Oriental"

·        Understøttelse af initiativer

·        Produktion og distribution af oplysende materialer

·        International erfaringsudveksling.

 

Af nye initiativer i 2006 indenfor netværks-, kontakt- og tryghedsskabende initiativer er:

·        "Habibi's Lounge" – et socialt afslappet forum, som skal være et fast månedligt arrangement for unge, der ikke er til store fester, men foretrækker stilfærdige møder. Målgruppen er her bl.a. kvinder, som ikke har mulighed for at deltage i større fester o. lign. bl.a. pga. restriktioner fra deres familie.

·        "Chai-Chat" – samtale/terapi gruppe for unge, der ønsker at drøfte fælles problemer i forhold til familie, om at leve et dobbeltliv m.v. Det er hensigten at der til tilbuddet skal kobles professionel psykolog.

 

Herudover er det opfattelsen, at projektet nu har en sådan karakter og omfang, at det må anses for hensigtsmæssigt at tilbuddet tilknyttes ekstern evaluator.

 

Projektet er uændret forankret i LBL, hvor aktiviteterne gennemføres af de unge af anden etnisk herkomst end dansk, med støtte fra projektmedarbejderen og medlemmer af LBL. 

 

Det er Forvaltningens vurdering, at tilbuddet er det eneste af sin art, der specifikt er rettet mod borgere af anden etnisk herkomst end dansk, med seksuel præference for eget køn i København, og at aktiviteter, herunder de nye, er yderst relevante i forhold til de

beskrevne forhold i første erfaringsopsamling, om de problemstillinger som homo- og biseksuelle samt stofsmisbrugere af anden etnisk herkomst end dansk møder. 

 

På ovenstående baggrund indstilles det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der bevilges 960.000 kr. til projekt "Din kultur, min kultur, vores kultur" / "Salon Oriental" og at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at udgiften finansieres over Puljen til integrationsfremmende tiltag på 1.060.000 kr. i 2006.

 

Det bemærkes, at projektet kunne være blevet støttet af § 115 – Puljen til frivilligt socialt arbejde, men at ansøgningen er indgivet for sent i forhold til ansøgningsfristen for § 115 – puljen for 2006.

 

Projektets tilknytning til fagudvalg/-forvaltning

Aktiviteterne gennemføres set i forhold til Københavns Kommune i dag som tilbud jf. Lov om social service § 115 – frivilligt socialt arbejde.

 

Aktiviteter i relation til Lov om social service for voksne, henhører fra 1. januar 2006 under Socialudvalget/Socialforvaltningens kompetence.

 

Imidlertid har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 9. november 2005 bl.a. besluttet, at der skulle rettes henvendelse til Staten om etablering af et udviklingsprojekt omkring rådgivning af borgere af anden etnisk herkomst end dansk, med præference for eget køn, deres familier og miljøer i København, i samarbejde med relevante interessenter, herunder Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske. Udviklingsprojektet påtænkes bl.a. at omfatte:

·        Inddragelse af etniske minoritetsforeninger med flere i generel informations- og formidlingsarbejde som led i diskriminationsforebyggelse.

·        Åben anonym rådgivning, såvel i nattelivet som via nettet.

·        Identitetsskabende aktiviteter.

·        Familiegrupper.

·        Hjemmesider på relevante sprog med informationer om rådgivnings- og aktivitetstilbud.

·        Forebyggelse af diskrimination internt i de homo-/biseksuelle/lesbiske miljøer.

·        Information til unge, deres familier og miljøer, bl.a. med henblik på forebyggelse af æresrelateret vold og hate-crime samt styrkelse af identitetsdannelsen hos unge med præference for eget køn.

·        Efteruddannelsestilbud for rådgivere, vejledere, lærer, politibetjente m.fl. mht. de problemstillinger som unge med præference for eget køn oplever, herunder forebyggelse af strukturel diskrimination.

 

Projektet skal i givet fald tage udgangspunkt i det eksisterende samarbejde mellem Københavns Kommune og LBL.

 

Såfremt det er muligt at realisere et projekt af den beskrevne karakter, vil projektet blive tværgående i forhold til Københavns Kommunes fagudvalg /-forvaltninger, hvorfor det jf. de af Borgerrepræsentationen vedtagne vedtægter for Københavns Kommune 1. januar 2006, kan antages, at projektet for Københavns Kommunes vedkommende vil henhøre under det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg/ -forvaltnings kompetence.

 

Der har den 21. november 2005 været afholdt møde mellem Borgmester Bo Asmus Kjeldgaard og Integrationsminister Rikke Hvilshøj. Der blev fra Ministeriets side tilkendegivet særlig interesse for at arbejde videre med informationskampagne overfor unge, deres familier og miljøer.

 

På den baggrund indstilles det, at projektet for Københavns Kommunes vedkommende indtil nærmere afklaring af projektets omfang og aktiviteter fremover har fundet sted, henhører under det kommende Beskæftigelses- og Integrationsudvalg/-forvalt­nings kompetence.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

LBL har for 2006 ansøgt om støtte på i alt 960.000 kr. fordelt på:

·        Projektmedarbejder:                                                                                   450.000 kr.

·        Netværksaktiviteter:                                                                                       80.000 kr.

·        International erfaringsudveksling:                                                                50.000 kr.

·        Supervision af medarbejdere og ledelse:                                                    30.000 kr.

·        Psykologstøtte til samtale terapigruppe:                                                    30.000 kr.

·        Uddannelse og seminarer (styregruppe og aktivister):                              60.000 kr.

·        Etablering og opgradering af arbejdspladser                                               50.000 kr.

·        Mødeaktivitet                                                                                                 10.000 kr.

·        Annoncering for Salon Oriental:                                                                  50.000 kr.

·        Ekstern evaluering:                                                                                        75.000 kr.

·        Administration:                                                                                            960.000 kr.

 

Finansiering

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan for indeværende pege på finansiering indenfor de p.t. kendte rammer af budget 2006:

Via finansiering i 2006 fra Puljen til integrationsfremmende tiltag, der udgør 1.060.000 kr. i 2006.

 

Idet evt. bevilling vedr. budget 2006 skal spørgsmålet forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Det bemærkes, at ansøgningen er indgivet for sent i forhold til ansøgningsfristen for § 115 – Puljen til frivilligt socialt arbejde.

 

Afslutningsvis skal det bemærkes, at set i lyset af at tilskud til LBL tidligere er ydet fra Puljen til integrationsfremmende tiltag, kan det anses for hensigtsmæssigt, at LBL fortsat modtager tilskud fra Puljen til integrationsfremmende tiltag. Dette dog under forudsætning af, at midlerne i Puljen ikke tidligere er besluttet disponeret til andet formål.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Sagen skal høres af Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg. Pga. snæver tidsfrist er høringen igangsat og høringssvar forventes omdelt på udvalgsmødet.

 

BILAG

·        Ansøgning af 15. november 2005 fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske. (Side 1 og 2 vedlagt, øvrige sider er publiceret på nettet)

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /

                                                Torben Brøgger

 

Til top