Mødedato: 15.11.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om midler til Voksenklubben Lavuk´s aktiviteter

Indstilling og beslutning

Det foreslås,  

1.      at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om, at der i forbindelse med  med overførselssagen prioriteres 0,2 mio. kr. til Voksen Klubben Lavuk’s aktiviteter i 2013.

 (Stillet af Dansk Folkeparti)

MOTIVERING:

Forslagsstilleren anmoder Borgerrepræsentationen om via overførselssagen for 2013 at prioriteres 0,2 mio. kr., til Voksenklubben Lavuk.

Forslagsstilleren har tidligere forsøgt at få bevilget midler til Lavuk i 2012. Det er et meget væsentligt arbejde, der udføres af Voksenklubben Lavuk, som yder en uvurderlig indsats for gruppen af voksne udviklingshæmmede. Klubbens tilskud har stort set været uændret i de seneste 6 år.

Som det er nu, må Lavuk afvise mindst to ansøgere hver uge, fordi klubben fattes penge. Klubben må også fremover forringe vilkårene for dem, som allerede benytter tilbuddet.

Der har ikke tidligere været tilslutning til at støtte Lavuk, men forslagsstilleren håber, at Borgerrepræsentationen vil være lydhør overfor at tilvejebringe finansieringen via overførselssagen for 2013.

Derfor anmoder forslagsstilleren Borgerrepræsentationen om, at der i forbindelse med overførselssagen prioriteres 0, 2 mio. kr. til Voksen Klubben Lavuk’s aktiviteter i 2013.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 15. november 2012


Medlemsforslaget blev forkastet med 39 stemmer imod 11.

 

For stemte: C, O og V.

Imod stemte: A, B, F, I, Ø, Signe Goldmann (løsgænger) og Jaleh Tavakoli (løsgænger).

 

 

Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning:

”A, F, Ø,  B og I har med budgetaftalen for 2013, og den udmøntning der er sket i socialudvalget, sikret over 10 mio. kr. for at sikre at alle borgere med handicap der ikke har et tilbud om aktivitetsmuligheder om dagen,  får det fremover. Den prioritering finder vi bedre end at bevilge midler til eksisterende tilbud, hvor gode disse så end er.”

 
Til top