Mødedato: 15.11.2007, kl. 17:30

Tillægsbevilling til udvidelse af Snorretoppen

Se alle bilag

Tillægsbevilling til udvidelse af Snorretoppen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 15. november 2007

 

 

BR 516/07

Tillægsbevilling til udvidelse af Snorretoppen

Tillægsbevilling til udvidelse af Snorretoppen

 

 

Indstilling om,

 

1.              at der gives en tillægsbevilling på i alt 3.770.000 kr. til anlægsbevillingen om etablering af nye institutionsplader på Islands Brygge 35 (BR 263/07). Der anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme i 2008 på funktion 5.25.14.3. Der overføres 3.744.000 kr. af tillægsbevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme.

 

 

Det forudsættes, at mindreforbruget på funktion 5.25.14.3 i 2007 overføres til 2008.

 

(Børne- og Ungdomsudvalget)

 

 

 

 

Resultatet af licitationen over den planlagte indretning af Islands Brygge 35 til daginstitution er betydeligt over budgettet. Der skal derfor tages stilling til forslag om en tillægsbevilling for at gennemføre projektet.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Indstilling om,

 

1.                  at der gives en tillægsbevilling på i alt 3.770.000 kr. til anlægsbevillingen om etablering af nye institutionsplader på Islands Brygge 35 (BR 263/07). Der anvises dækning for udgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme i 2008 på funktion 5.25.14.3. Der overføres 3.744.000 kr. af tillægsbevillingen til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme.

 

 

Det forudsættes, at mindreforbruget på funktion 5.25.14.3 i 2007 overføres til 2008.

 

(Børne- og Ungdomsudvalget)

 

Problemstilling

Den 13. juni 2007 godkendte Borgerrepræsentationen en anlægsbevilling på 10.700.000 kr. til indretning af 5 daginstitutionsgrupper i den kommunale ejendom på Islands Brygge 35. De 5 grupper er en udvidelse af den integrerede institution Snorretoppen i Snorresgade12, der er nabo til Islands Brygge 35. Der er nu afholdt licitation over projektet, og det laveste licitationsresultat var 4,3 mio. kr. højere end forventet. Hovedårsagen til det høje licitationsresultat er en uventet høj pris på de byggearbejder, der i projektet udgør el- og vvs-entreprisen. Desuden er der kommet myndighedskrav om sprinkling af hele huset og etablering af udvendig brandtrappe til alle etager.

Det er ikke muligt på en forsvarlig måde at spare 4,3 mio. kr. i projektet, som derfor kun kan gennemføres, hvis der gives en tillægsbevilling.

 

Løsning

Forvaltningen har i samarbejde med Snorretoppen, Københavns Ejendomme og rådgiveren gennemgået projektet og fundet besparelser på i alt 570.000 kr. Besparelserne består bl.a. af ændrede materialevalg, ændret belysningsforslag og billigere akustikløsning. Forvaltningen vurderer, at det ikke er forsvarligt at spare yderligere i projektet. Herefter mangler der 3.770.000 kr., før projektet kan realiseres.

Den nyeste behovsprognose fra september 2007 viser, at der er en væsentlig mangel på både vuggestue- og børnehavepladser på Amager. Det gælder også området omkring Islands Brygge, hvor der er bygget mange nye boliger. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at projektet bør gennemføres på trods af fordyrelsen.  Forvaltningen indstiller derfor, at der gives en tillægsbevilling på 3.770.000 kr. til projektet.

Processen med at søge tillægsbevilling betyder, at projektet forsinkes i forhold til den oprindelige tidsplan. Daginstitutionspladserne på Islands Brygge 35 forventes nu at være færdige 1. august 2008.

 

Økonomi

Inklusiv tillægsbevillingen er den samlede anlægsøkonomi i projektet nu på 14.470.000 kr.

Tillægsbevillingen på 3.770.000 kr. (ved byggeindeks 114,3) er inklusiv administrationsbidrag på 2,2 % som er fordelt med 1,5 % til Kultur- og Fritidsforvaltningen og 0,7 % til Børne- og Ungdomsforvalt ningen. Af tillægsbevillingen overføres 3.744.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme.

 

Fordeling af anlægsbevilling i 1.000 kr.

Udvalg

Funktion

2008

Total

KFU

5.25.14.3

3.744

3.744

BUU

5.25.14.3

26

26

I alt

5.25.14.3

3.770

3.770

 

Der kan anvises dækning for anlægsudgiften på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme for 2008 på funktion 5.25.14.3. under forudsætning af, at mindreforbruget på funktionen i 2007 overføres til 2008.

 

VIDERE PROCES

-

  ;

Bilag

-                     Oversigt over politisk behandling

 

1.                  Høringssvar fra Københavns Ejendomme

2.                  Notat angående friarealer

 

 

 

 

 

                                   Else Sommer                           Knud Langberg

 

 

 

Til top