Mødedato: 15.11.2001, kl. 17:30

Medlemsforslag om etablering af ældrehospital

Medlemsforslag om etablering af ældrehospital

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 15. november 2001

Nr. 34 BR 466/01. Medlemsforslag om etablering af ældrehospital

(Stillet af Lars Hutters, Sol):

Kommunehospitalet skal genetableres som verdens bedste ældrehospital.

Borgerrepræsentationen henvender sig til HS og Sundhedsministeren for at få gennemført følgende på Kommunehospitalet:

Ældrehospital til behandling af ældres sygdomme og genopretning

Videnscenter for behandling og forskning i:

Folkesygdomme og ældres sygdomme

Alternativ behandling

Forebyggelse

Videnscenter for totalkommunikation , herunder genoptræning af afasipatienter og børn med vidtgående tale-sprog handicap. Kommunehospitalet for sæde for klasserække for børn i København med tale-sprog problemer.

Daginstitutioner bevares på Kommunehospitalet.

Borgerrepræsentationen må i samarbejde med sundhedsministeren sikre et tilbagekøb af Kommunehospitalet og realisere verdens bedste ældrehospital.

 

 

Enhedslisten stillede følgende forslag:

Sagen henvises til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Forslaget blev forkastet med 29 stemmer imod 15. 2 undlod.

For stemte: 2 medlemmer af F (Hellen Hedemann og Bjarne Petersen), Ø, O med undtagelse af 1 medlem (Birthe Nødgaard), P, L og D.

Imod stemte: A, V, F med undtagelse af 2 medlemmer (Hellen Hedemann og Bjarne Petersen), C med undtagelse af 1 medlem (Grete Henius) og Aage Pedersen.

Undlod: 1 medlem af O (Birthe Nødgaard) og 1 medlem af C (Grethe Henius).

Enhedslisten begærede delt afstemning om følgende del af forslaget:

"Daginstitutioner bevares på Kommunehospitalet."

Denne del af forslaget blev forkastet med 25 stemmer imod 20.

For stemte: F, Ø, O, P, L og D.

Imod stemte: A, V, C og Aage Pedersen.

Til denne del af forslaget ønskede Socialdemokratiet følgende bemærkning tilført protokollen:

"Socialdemokratiet stemte imod med den begrundelse, at lokalplanen, som netop nu er til høring, skal behandles samlet, når høringsfristen udløber den 10. december 2001. Lokalplanforslaget er ikke i sig selv til hinder for institutionens fortsatte eksistens."

Resten af forslaget blev herefter sat til afstemning og forkastet med 30 stemmer imod 7. 8 undlod.

For stemte: 1 medlem af F (Hellen Hedemann), O, P og L.

Imod stemte: A, V, F med undtagelse af 2 medlemmer (Martin Günter og Hellen Hedemann), C, D og Aage Pedersen.

Undlod: Ø og 1 medlem af F (Martin Günter).

Til denne del af forslaget ønskede Enhedslisten følgende bemærkning tilført protokollen:

"Enhedslisten er enige med forslagsstilleren i, at det var en demokratisk , social, menneskelig og sundhedsfaglig skandale, at Kommunehospitalet blev lukket. Enhedslisten undlader at stemme til forslaget om genetablering af et ældrehospital, da mulighederne for genåbning er illusoriske. Det er vigtigere nu at satse på at få udbygget plejeboligkapaciteten, så ingen ældre ligger unødigt på sygehus."

 

 

 

 

Til top