Lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende kommuneplantillæg
Lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende kommuneplantillæg
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 15. november 2001
Nr. 15 BR 457/01. Lokalplan "Stubbeløbgade" med tilhørende kommuneplantillæg
Indstilling om, at lokalplan "Stubbeløbgade" med hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt med den under sagsbeskrivelsen foreslåede ændring af § 5, stk. 1, 2 og 3, om bebyggelsens omfang og placering med tilhørende ændring af lokalplanens kortbilag.
(Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Instillingen blev godkendt med 41 stemmer imod 7.
For stemte: A, V, F, O, C, B, P, D, Aage Pedersen og Lubna Elahi.
Imod stemte: Ø og L.
Enhedslisten ønskede følgende bemærkning tilført protokollen:
"Enhedslisten ønsker ikke flere kontorbygninger i Havneområdet, og kan derfor ikke støtte denne lokalplan, der vil give mulighed for et kontorhus. Enhedslisten ønsker havneområdet udviklet med boliger – ikke kontorer."
Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilført protokollen:
"Dansk Folkeparti har stemt for dette forslag, men vil gerne pointere, at det er vigtigt fremover, at fordelingen mellem boliger og erhverv er rimelig, og at nye boliger med hensyn til beliggenhed prioriteres højere end kontorbyggeri. Vi mener heller ikke, at der er taget tilstrækkelig hensyn til trafik og miljø."