Mødedato: 15.08.2002, kl. 16:00

Budgetforslag for HUR 2003

Budgetforslag for HUR 2003

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Fællesmøde torsdag den 15. august 2002

Nr. 3 BR 417/02. Budgetforslag for HUR 2003

Indstilling om, at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2003 og Budgetoverslag 2004-2006, og det heri forudsatte tilskud fra ejerkredsen, tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

 

 

Sagen blev behandlet under ét med BR 415/02 og BR 416/02.

 

 

Torsdag den 15. august 2002, kl. 20.25, blev budgetforhandlingerne udsat til mandag den 19. august 2002, kl. 16.00.

 

 

Budgetforhandlingerne blev genoptaget mandag den 19. august 2001, kl. 16.00.

 

 

Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (A) stillede på baggrund af en rundspørge blandt budgetordførerne for samtlige partier følgende ændringsforslag:

" Til sag BR 415/02 Budgetforslag for Københavns Kommune 2003:

Indstillingens 3. bullit, 1. punktum ændres til:

'Fristen for fremsættelse af ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 3. september 2002 kl. 9.00, samt at Økonomiudvalgets ændringsforslag undtages fra denne frist.'

Til sag BR 416/02 Budgetforslag for H:S 2003:

Økonomiudvalgets beslutning fra den 13. august 2002 ændres til:

'At fristen for ændringsforslag til H:S budget fastsættes til tirsdag den 3. september 2002 kl. 9.00.'

 

Til sag BR 417/02 Budgetforslag for HUR 2003:

Økonomiudvalgets beslutning fra den 6. august 2002 ændres til:

'…at fristen for ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 3. september 2002 kl. 9.00.'"

Ændringsforslaget blev vedtaget.

Borgerrepræsentationen godkendte i henhold til Forretningsordenens § 11, stk. 3 yderligere følgende frister for fremsættelse af ændrings- og underændringsforslag:

Fristen for Økonomiudvalget til fremsættelse af ændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune 2003 blev fastsat til tirsdag den 24. september 2002, d.v.s. i forbindelse med Økonomiudvalgets 2. behandling af budgetforslaget.

Fristen for fremsættelse af underændringsforslag til budgetforslaget for Københavns Kommune blev fastsat til onsdag den 2. oktober 2002, kl. 12.00.

Ved forhandlingernes afslutning blev de 3 budgetforslag (BR 415/02, BR 416/02 og BR 417/02) oversendt til 2. behandling. Budgetforslagene blev mellem 1. og 2. behandlingen henvist til Økonomiudvalget.

 

Til top