Budgetforslag for H:S 2003

DAGSORDEN

for Fællesmøde torsdag den 15. august 2002

Budgetforslag for H:S 2003

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter forslag til budget 2003 for H:S.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget oversender forslag til budget 2003 for H:S og flerårige budgetoverslag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

H:S Direktionen har i henhold til § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt forslag til budget for 2003 og flerårige budgetforslag for H:S til høring i Københavns Kommune.

H:S budgetforslaget blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 26. juni 2002. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 25. september d.å.

Den videre procedure for behandling af H:S budgetforslaget 2003 vil i Københavns Kommune være, at H:S budgetforslaget sendes til politisk behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 8. august, Økonomiudvalget den 6. og den 13. august og Borgerrepræsentationen den 15. august 2002. Inden den politiske behandling har H:S budgetforslaget været til høring hos Ældrerådene, Ældre Sagen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Høringssvarene herfra er indarbejdet i indstillingen.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 10.061,4 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder m.v. udgør 2.965,2 mio. kr., er nettoudgifterne således 7.096,2 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres i budgetforslaget af henholdsvis staten med 1.045,0 mio. kr., Københavns Kommune med 5.054,7 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med 996,4 mio. kr.

Fordelingen af bidragsbetalingen til H:S udgjorde i 2002 83,94 pct. til Københavns Kommune og 16,06 pct. til Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud. I 2003 er det forventningen, at fordelingen mellem de to kommuner vil udgøre henholdsvis 83,56 pct. og 16,44 pct.

Den ændrede bidragsfordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner kan henføres til det forventede forbrug af sygehusydelser i 2003.

H:S ubalancen blev i april 2002 opgjort til 431 mio. kr. (2002 pris- og lønnivieau). Efterfølgende har H:S via besparelser og justeringer af udgiftsbehovet i forbindelse med udskydelse af planlagte initiativer reduceret ubalancen til 151 mio. kr. I budgetforslaget for 2003 er der således indarbejdet nye besparelser på 77 mio. kr., samt udskydelse af planlagte aktiviteter på ca. 150 mio. kr. i 2003. Endelig er der overført overskydende midler fra 2001 på ca. 55 mio. kr.

I budgetforslaget for 2003 er der indarbejdet en kommunal bidragsforhøjelse på 151 mio. kr. ud over de forudsætninger om bidrag, der aktuelt er aftalt med Københavns og Frederiksberg Kommuner. Dette er sket med henblik på at opnå et balanceret budget. I forhold til Københavns Kommunes bidrag til H:S, fastsat på Økonomiudvalgets møde den 24. juni 2002, forudsætter budgetforslaget en merbetaling for Københavns Kommune på 130 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen er opmærksomme på den omtalte ubalance i H:S budgetforslaget for 2003. Økonomiudvalget besluttede derfor den 24. juni d.å., at Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen efter drøftelse med H:S og Frederiksberg Kommune skal udarbejde oplæg til, hvordan ubalancen kan imødekommes. Oplægget forelægges på Økonomiudvalgets møde den 6. august 2002, hvor kommunens budgetforslag også lægges frem, og i Sundheds- og Omsorgsudvalgets den 8. august 2002.

H:S budgetforslag indeholder ligeledes en række forslag til ekstrabevillinger, som H:S søger tilført i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns og Frederiksberg Kommuner (ønskelisten). På ønskelisten for H:S indgår forslag til meraktiviteter i 2003 på 137,6 mio. kr. Beløbet svarer til et samlet merbidrag på 114 mio. kr. fra Københavns Kommune.

H:S Direktionen lægger først og fremmest op til, at det prioriteres at få balance på budgettet i 2003 og de følgende år. Dernæst de opgaver, som er indeholdt i aftalen med regeringen med bl.a. afvikling af ventelister og forbedringer på kræftområdet, hjerteområdet og indenfor psykiatrien.

De samlede forslag til øgede bidrag er beskrevet i bilag 3.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der i ønskelisten ligger en række gode forslag. Det er dog på nuværende tidspunkt svært at forholde sig til indholdet af ønskelisten, sålænge ubalancen ikke er afklaret.

Der er i H:S budgetforslaget indarbejdet besparelsesforslag på i alt 77 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen har i forhold til H:S budgetforslag for 2003 særlig fokus på besparelsesforslaget om nedlæggelse af venteafsnit på Frederiksberg og Hvidovre Hospitaler.

Sundhedsforvaltningen er enig i, at færdigbehandlede ældre ikke hører til på et hospital, men skal sikres et tilbud i primærsektoren. Derfor kan forvaltningen principielt tilslutte sig H:S forslag om at lukke venteafdelingerne. En forudsætning er dog, at der er den nødvendige kapacitet i kommunen til at tilbyde borgerne en plejebolig eller et tilbud om en midlertidig bolig, hvor de kan blive rehabiliteret inden indflytning på det ønskede plejehjem.

Derfor skal spareforslaget i H:S budgetforslag ses i sammenhæng med Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønsker om midler til sikring af 4 - ugers ventetidsgaranti ved en kapacitetsudvidelse på 60 pladser og ønsket om oprettelse af 20 døgntræningspladser som supplerende tilbud til sikring af, at de færdigbehandlede plejeboliggodkendte kan udskrives fra hospitalerne til et tilbud i kommunen – uafhængigt af ventetidsgarantien på 4 uger.

Fra høringssvarerne kan fremhæves:

Ældrerådenes Fællesudvalg tager i fællesudtalelse fra ældrerådene afstand fra at nedlægge venteafsnittene på Frederiksberg og Hvidovre Hospitaler. Ældrerådene anfører, at antallet af ventende ikke er faldet de seneste par år, og at nedlæggelsen af venteafdelingerne vil medføre, at endnu flere bliver sendt til en plejehjemslignende tilværelse i eget hjem. Denne udvikling vender ældrerådene sig meget imod.

Ældrerådene er enige i den betragtning, at færdigbehandlede ældre ikke bør ligge på hospitalerne, men skal udskrives til tilbud i primærsektoren. Der udtrykkes dog bekymring for, at venteafsnittene lukkes, inden der i budgettet for Københavns Kommune er truffet afgørelse om flere tilbud i primærsektoren.

Forringelser for ældre geriatriske og medicinske patienter er også hovedanken i Ældre Sagens bemærkninger til H:S budgetforslaget for 2003. Ældre Sagen påpeger, at belægningsprocenter på de medicinske centre - særligt Hvidovre Hospital men også på apopleksiklinikken på Frederiksberg Hospital - vidner om et patientpres på de medicinske afdelinger, som ikke er forsvarligt. Ældre Sagen anfører behovet for væsentlig flere midler til de medicinske afdelinger i H:S i 2003.

H:S Direktionen har i henhold til § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt forslag til budget for 2003 og flerårige budgetforslag for H:S til høring i Københavns og Frederiksberg Kommuner og hos sundhedsministeren.

H:S budgetforslaget blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 26. juni 2002. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 25. september d.å.

H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 10.061,4 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder m.v. udgør 2.965,2 mio. kr., er nettoudgifterne således 7.096,2 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres i budgetforslaget af henholdsvis staten med 1.045,0 mio. kr., Københavns Kommune med 5.054,7 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med 996,4 mio. kr.

I 2002 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 4.849,1 mio. kr. ekskl. efterregulering. Den samlede stigning i bidraget fra 2002 til 2003 ekskl. efterregulering udgør således 205,6 mio. kr.

Fordelingen af bidragsbetalingen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner udgør i 2003 henholdsvis 83,56 pct. og 16,44 pct. I 2002 var fordelingen mellem de to kommuner 83,94 til Københavns Kommune og 16,06 pct. til Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud. Ændringen i bidragsprocenten medfører en reduktion i acontotilskuddet for 2003 på 17,2 mill. kr. for Københavns Kommune.

Den ændrede bidragsfordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner hænger sammen med det forventede forbrug af sygehusydelser i 2003.

De årlige renter og afdrag forventes i 2003 at udgøre 22,7 mio. kr. H:S langfristede lån forventes ultimo 2003 at udgøre ca. 155 mio. kr.

I budgetforslag 2003 budgetteres der med, at der i slutningen af året vil være 2.946 somatiske og 1.043 psykiatriske senge i H:S. Heraf deles 347 somatiske senge og 110 psykiatriske senge på Amager Hospital med Københavns Amt i forholdet ca. 70 pct. til H:S og 30 pct. til Københavns Amt. I forhold til budget 2002 er der tale om en reduktion med 84 somatiske senge, mens antallet af psykiatriske senge falder med 5.

Den væsentligste ændring i somatiske senge vedrører Rigshospitalet med en reduktion på 64 senge. Denne reduktion kan overvejende forklares ved fortsatte bestræbelser på at omlægge fra stationær til ambulant behandling. På Hvidovre Hospital gennemføres mindre reduktioner inden for geriatri og gynækologi/obstetrik. Hertil kommer en reduktion på 14 senge i ortopædkirurgien som følge af besparelser i budgettet for 2002.

Faldet i den psykiatriske sengekapacitet med 5 senge skyldes lukningen af 5 gerontopsykiatriske senge på Frederiksberg Hospital i forbindelse med udmøntning af besparelser i 2003.

Udgangspunktet for arbejdet med budgetforslaget for 2003 har været et udestående finansieringsbehov/sparekrav på 431 mio. kr. H:S opgjorde i december 2001, at der i 2003 ville være et samlet finansieringsbehov/sparekrav på 408 mio. kr. Denne ubalance blev siden forværret med 23 mio. kr. i forbindelse med vedtagelsen af Finanslov 2002, hvor statens effektiviseringskrav blev øget til 3 pct. om året. Derved er aftrapningen af statstilskuddet i forhold til opgørelsen fra december 2001 steget med godt 23 mio. kr. i 2003.

Efterfølgende har H:S via besparelser og justeringer af udgiftsbehovet i forbindelse med udskydelse af planlagte aktiviteter reduceret ubalancen til 151 mio. kr. For at opnå et balanceret budget har H:S i budgettet for 2003 indarbejdet en kommunal forhøjelse af de økonomiske bidrag på 151 mio. kr. ud over de forudsætninger om bidrag, der aktuelt er aftalt med de to kommuner.

H:S budgetforslag 2003 består af:

• Forudsat kommunal bidragsforhøjelse på 151 mio. kr.

• Merudgifter, der finansieres indenfor H:S økonomiske ramme i 2003. Hertil kommer en række forslag til besparelser.

• Forslag til øgede bidrag, som H:S søger tilført udenfor den aftalte ramme (ønskelisten).

Til brug for behandlingen af H:S budgettet i Borgerrepræsentationen indgår også forslag til øgede bidrag, som H:S ønsker tilført udenfor budgetrammen. Det drejer sig om 137 mio. kr. til en række planlagte aktiviteter, som det ikke i første omgang har været muligt at indarbejde i budgetrammen. Det svarer til et ekstra bidrag på ca. 114 mio. kr. fra Københavns Kommune.

H:S finder det dog fortsat relevant at drøfte forøgede bidrag til de aktiviteter, som er stillet i bero.

I det følgende præsenteres kort indholdet i budgetforslaget. Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre Sagen og ældrerådene kommenterer de forslag, der har betydning for opgavevaretagelsen i Københavns Kommune. Ældre Sagens og ældrerådenes kommentarer findes i afsnittet Høring.

Oversigt over ændringer vedr. udgiftsbehov i forhold til Budget 2002 (som det fremgår af H:S Budget s. 15)

H:S har stigende udgifter til pensioner. Stigningen er anslået til 7 mio. kr. årligt.

Der er på budgettet afsat 29 mio. kr. til vækst i ny medicin og behandlinger i 2003.

Der er i budgettet afsat 7 mio. kr. til lægelige uddannelsesstillinger. Optaget på medicinstudiet indebærer, at der i 2002-2004 gradvis skal etableres ekstra turnusstillinger på H:S hospitalerne. Herudover skal der etableres ekstra uddannelsesstillinger til videreuddannelsen som speciallæge efter endt turnusuddannelse.

I forhold til Budget 2002 er udgiftsniveauet i 2003 nedjusteret med 2 mio. kr. Det er dog forventningen, at udgiften til lægelige uddannelsesstillinger i de kommende år vil stige med 10 mio. kr. om året.

Der er i budgettet afsat 3 mio. kr. til at færdiggøre moderniserings- og ombygningsprojekter.

H:S får færre renteindtægter end forudsat i Budget 2002. Der er udsigt til en forværring på 8 mio. kr. H:S skal derfor i 2003 bruge flere penge på at opretholde kassebeholdningen.

Etableringen af 84 enestuer på Fjordhus, Sankt Hans Hospital afsluttes med de afsatte rådighedsbeløb til og med 2002. Da byggeriet er ved at være færdigt, er der således i 2003 en mindreudgift på 13 mio. kr.

Der var i forbindelse med Budget 2002 afsat 20 mio. kr. til etablering af fire psykoseteam. Denne aktivitet udskydes indtil videre.

Reduktionen på 22 mio. kr. vedrører bortfald af midler tilført i forbindelse med kommunernes budgetaftaler for 2002.

Reduktionen på 20 mio. kr. vedrører bortfald af anlægsmidler tilført i forbindelse med kommunernes budgetaftaler for 2002.

På budgettet indgår 10 mio. kr. til stigende udgifter til behandling af H:S borgere på hospitaler i andre amter, på privatsygehus og på udenlandske sygehuse som konsekvens af den nye udvidede fritvalgsordning ved ventetid på mere end 2 måneder og målsætningen om at efterleve behandlingsgarantierne for livstruende sygdomme.

Beskrivelsen af planlagte udgiftsændringer i H:S i forhold til Budget 2002, giver ikke anledning til bemærkninger fra Sundhedsforvaltningen.

De samlede besparelser i H:S budgetforslag 2003 udgør 77 mio. kr.

Der er i budgetforslaget indarbejdet besparelser på hospitalerne og de øvrige institutionsbudgetter på i alt 73 mio. kr. Herudover har det været muligt at spare 4 mio. kr. på kontoen afsat til rådighedsløn til tjenestemænd, da en række forpligtelser er bortfaldet.

Sundhedsforvaltningen er i H:S budgetforslaget for 2003 særlig opmærksom på de besparelsesforslag, som omhandler nedlæggelse af venteafsnit på Frederiksberg og Hvidovre Hospitaler.

På Frederiksberg Hospital planlægger H:S at nedlægge et midlertidigt venteafsnit med 15 senge. Afsnittet blev oprettet i 2002 på grund af en ekstraordinær høj belægning i det medicinske center. En belægning som bl.a. var betinget af et meget stort antal færdigbehandlede ældre godkendt til plejehjem.

På tilsvarende vis påtænker H:S også at nedlægge et midlertidigt venteafsnit med 22 senge på Hvidovre Hospital, som har eksisteret siden 2001.

H:S vil ved nedlæggelsen af venteafsnittene på Frederiksberg og Hvidovre Hospitaler opnå en besparelse på 8 mio. kr.

Sundhedsforvaltningen har i forhold til H:S budgetforslag for 2003 særlig fokus på besparelsesforslaget om nedlæggelse af venteafsnit på Frederiksberg og Hvidovre Hospitaler.

Sundhedsforvaltningen er enig i, at færdigbehandlede ældre ikke hører til på et hospital, men skal sikres et tilbud i primærsektoren. Derfor kan forvaltningen principielt tilslutte sig H:S forslag om at lukke venteafdelingerne. En forudsætning er dog, at der er den nødvendige kapacitet i kommunen til at tilbyde borgerne en plejebolig eller et tilbud om en midlertidig bolig, hvor de kan blive rehabiliteret inden indflytning på det ønskede plejehjem.

Derfor skal spareforslaget i H:S budgetforslag ses i sammenhæng med Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønsker om midler til sikring af 4 - ugers ventetidsgaranti ved en kapacitetsudvidelse på 60 pladser og ønsket om oprettelse af 20 døgntræningspladser som supplerende tilbud til sikring af, at de færdigbehandlede plejeboliggodkendte kan udskrives fra hospitalerne til et tilbud i kommunen – uafhængigt af ventetidsgarantien på 4 uger.

Psykiatrien har i flere år været fredet, når H:S skulle finde besparelser på budgettet. Pengene er i høj grad gået til at forbedre vilkårene for de indlagte sindslidende i form af flere enestuer. Der er også sket en lille udvidelse af sengetallet samtidig med at de distriktspsykiatriske centre for ambulante patienter er udbygget. Til gengæld indeholder budgetforslaget i år forslag om ikke at reetablere 15 sengepladser på Sankt Hans Hospital, som forsvinder i forbindelse med omlægning til enestuer.

Udover besparelserne på 15 mio. kr. på Sankt Hans Hospital er hvert af de akutte hospitaler Rigshospitalet, Hvidovre, Bispebjerg, Frederiksberg og Amager Hospitaler også blevet bedt om at finde besparelser på tilsammen 7. mio. kr. inden for psykiatrien.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forventning, at de foreslåede besparelser på 22 mio. kr. vil lægge et yderligere pres på tilbud til psykisk syge i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens regi.

Her fremhæves forslagene om at lukke dagpatientfunktionen og reducere antallet af sengepladser på Sankt Hans Hospital med 15 sengepladser som mest problematiske. Det forventes, at mange af dagpatientfunktionens 65 brugere vil stå uden relevant tilbud og derfor vil søge til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens samværs- og aktivitetssteder og dermed yderligere belaste disse.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen understreger også, at planerne om ikke at genopføre de 15 sengepladser på Sankt Hans Hospital, der blev nedlagt i forbindelse med indretning af enestuer, må formodes at påvirke den eksisterende venteliste til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens botilbud i negativ retning og give et forøget pres på distriktspsykiatrien.

I budgetforslaget indgår også lukning af 5 gerontopsykiatriske pladser – dvs. sengepladser for ældre med psykiske sygdomme. Den foreslåede besparelse på 5 åbne sengepladser ud af i alt 30 sengepladser på gerontopsykiatrisk sengeafsnit på Frederiksberg Hospital gennemføres i forbindelse med flytning til nye sengeafsnit med enestuer.

H:S vurderer, at nedlæggelsen af de 5 senge vil medføre en begrænsning i mulighederne for døgnindlæggelse for patienter over 65 år. Det påpeges dog, at behandlingstilbuddet for gerontopsykiatriske patienter i forvejen er særligt udbygget på Frederiksberg Hospital. Ud over det gerontopsykiatriske sengeafsnit har afdelingen således et gerontopsykiatrisk dagafsnit samt et gerontopsykiatrisk team til sin rådighed.

Der foreslås i budgettet besparelser på Hvidovre Hospital på 5 mio. kr. Her udgør omstrukturering af daghospitalsfunktionerne i Geriatrisk Klinik den største besparelse.

Lægeambulancen har ikke tidligere været pålagt besparelser, men H:S foreslår i budget 2003, at Lægeambulancens budget reduceres med 1,0 mio. kr.

Budgetforslaget indeholder en række forslag til ekstrabevillinger, som H:S søger tilført i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns og Frederiksberg Kommuner (ønskelisten).

H:S har i budgetprocessen nedbragt det udestående finansieringsbehov i 2003 ved bl.a. at stille en række planlagte aktiviteter i bero. H:S vurderer, at det dog fortsat vil være relevant at drøfte forøgede bidrag til samtlige aktiviteter, hvor en stillingtagen er foreslået udskudt – ikke mindst set i lyset af de netop indgåede aftaler med regeringen om kommunernes økonomi for 2003. Det drejer sig i alt om aktiviteter for 137,6 mio. kr., hvor Københavns Kommunes andel udgør et bidrag på ca. 114 kr.

Sundhedsforvaltningen må indledningsvis bemærke, at de udskudte planlagte aktiviteter både indeholder aktiviteter, som var budgetlagt i 2002, og som Københavns Kommune derfor havde en forventning om ville blive iværksat – eksempelvis de opsøgende psykoseteams. Endvidere aktiviteter som eksempelvis demensbehandling, hvor iværksættelsen beroede på en nærmere planlægning og navnlig finansiering.

OPUS

H:S søger kommunerne om 2,6 mio. kr. til at videreføre OPUS-projektet, som er et femårigt psykiatrisk projekt, der handler om tidlig opsporing af unge skizofrene.

Der ønskes tilført 20,6 mio. kr. til oprettelse af opsøgende psykoseteams i H:S. Etableringen af foreløbig fire opsøgende psykoseteam tilknyttet distriktspsykiatrien på Amager, Indre Nørrebro og Nordvestkvarteret blev sidste år forberedt i samarbejde mellem H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at det vil være positivt, hvis der fortsat er mulighed for at iværksætte forsøg med opsøgende psykoseteams i samarbejde mellem H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

På finansloven for 2002 har regeringen afsat et engangsbeløb på 1,5 mia. kr. til finansiering af udgifter, der er forbundet med at øge behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet med henblik på nedbringelse af ventetider m.v.

Formålet med ordningen er at nedbringe ventelisterne til elektive (planlagte) behandlinger, således at der bl.a. for H:S borgerne opnås et øget antal elektive behandlinger indenfor sygehusvæsenet, herunder speciallægepraksis.

H:S har i 2002 afsat 42 mio. kr. til en forstærket indsats for at nedbringe ventelisterne. Midlerne anvendes i 2002 med henblik på at få del i regeringens pulje på 1,5 mia. kr.

For H:S området skal der indgås særlige aftaler som følge af, at hospitaler og sygesikring er adskilt. Det fremgår af lovforslaget, at H:S får tilført økonomien og efterfølgende refunderer Københavns og Frederiksberg Kommuner for den øgede aktivitet hos speciallægerne. Sundhedsforvaltningen imødeser derfor muligheden for at nedbringe ventelisterne ved i højere grad at gøre brug af de praktiserende speciallæger.

Hvis H:S skal have andel i ventelistepuljen, skal der snarest indgås kontrakter med speciallægerne. Sagen vil derfor blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget på mødet den 8. august 2002.

For også at videreføre aktiviteten med at nedbringe ventelister og ventetider i 2003 vurderer H:S, at der vil være behov for en ekstrabevilling på 33 mio. kr. til formålet.

Sundhedsforvaltningen skal bemærke, at der med ventelisteprojektet kan ske en opgaveglidning fra hospitalerne til primær sektor. Det vil i den forbindelse være hensigtsmæssigt at udvikle en model for, hvorledes en eventuel opgaveglidning kan identificeres.

H:S søger kommunerne om 37,1 mio. kr. til at imødekomme de stadigt stigende behov for udvidelse af behandlingskapaciteten. Derudover ønsker H:S også at tilgodese nye initiativer vedrørende uddannelse, forebyggelse, screening, forskning, udvikling, rehabilitering eller palliation, som der ikke blev afsat øgede midler til i 2002.

Sundhedsforvaltningen skal understrege vigtigheden af, at H:S også som led i realiseringen af kræfthandlingsplanen fokuserer på at styrke og synliggøre forebyggende tiltag som forebyggelsessamtaler, tilbud til patienter om støtte til rygestop, fysisk træning og kostomlægning m.v.

På ønskelisten for 2003 indgår 20,6 mio. kr. til anskaffelse og udskiftning af apparatur på hjerteområdet.

Udover de 7 mio. kr., der allerede er afsat i budgettet for 2003, søger H:S om yderligere 10,3 mio. kr. til at imødekomme udgifterne til lægelige uddannelsesstillinger i de kommende år.

Sundhedsforvaltningen skal bemærke, at der også for primærsektoren kan imødeses øgede udgifter til afvikling af uddannelsestilbudene til de uddannelsessøgende læger. Det drejer dig særligt om ændringerne i speciallægeuddannelsen og kravet om, at de læger, der gennemfører uddannelsen til speciallæger i almen medicin, i fremtiden skal opholde sig længere tid i almen praksis.

H:S søger kommunerne om 13,4 mio. kr. til en oprustning på demensområdet. Oprustningen vedrører bl.a. øgede personaleressourcer til de afdelinger, der udreder og behandler demente, samt en udbygning af den billeddiagnostiske kapacitet (CT- og MR-scanninger).

H:S Direktionen vurderer, at en manglende udbygning af billeddiagnostikken kan medføre øgede ventelister og længere ventetider for andre patientkategorier.

Det skal ses i sammenhæng med et stigende antal demensudredninger i almen praksis som følge af den lokalaftale, som Sundhedsforvaltningen har indgået med de praktiserende læger om demensudredning. I de tilfælde, hvor denne udredning giver begrundet mistanke om demens, kan det blive nødvendigt også at foretage en CT-scanning. Som opgavefordelingen er i øjeblikket, er det kun muligt at få foretaget CT-scanninger i sekundær sektor. Sundhedsforvaltningen skal derfor bemærke, at ordningen i primær sektor vedr. demensudredning vil medføre et yderligere pres på hospitalernes diagnostiske ressourcer.

Fra august 2001 til og med maj 2002 har praktiserende læger i Københavns Kommune foretaget 276 demensudredninger, og der er tendens til et stigende antal udredninger i takt med, at aftalen bliver alment kendt.

Forslaget om oprustning af demensområdet er for Sundhedsforvaltningen vigtigt, da indsatsen med udredning og behandling af demens har afgørende betydning for at kunne visitere borgerne til de rigtige tilbud i kommunen.

Med en styrkelse af indsatsen kan der dog blive et øget krav til Sundhedsforvaltningens indsats overfor de diagnosticerede borgere, der vil efterspørge tilbud fra såvel hjemmeplejen som boligområdet med målrettede støtte- og omsorgstilbud. Sundhedsforvaltningen må derfor pege på, at de økonomiske konsekvenser for Kommunens hjemmepleje følges på dette område.

Som sidste ønske til ønskelisten, peger H:S på behovet for flere økonomiske ressourcer til indkøb af apparatur samt gennemførelse af moderniserings- og vedligeholdelsesarbejde.

En yderligere uddybning af ønskelisten findes i bilag 3.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der i ønskelisten ligger en række gode forslag. Det er dog på nuværende tidspunkt svært at forholde sig til indholdet af ønskelisten, sålænge ubalancen ikke er afklaret.

Sundhedsforvaltningen anbefaler på denne baggrund,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget oversender forslag til budget 2003 og flerårige budgetoverslag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

Sagen om H:S budgetforslag 2003 giver ikke anledning til bemærkninger.

Se sagsbeskrivelsen.

Sundhedsforvaltningen har modtaget bemærkninger til budgetforslag 2003 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre Sagen og 12 ældreråd.

Ældrerådenes Fællesudvalg for Københavns Kommune blev på møde i H:S den 24. juni 2002 orienteret om forslag til budget for H:S i 2003. Her redegjorde H:S Direktionen i store træk for budgetforslaget, herunder særligt de steder der foreslås besparelser. Ældrerådenes Fællesudvalg har på baggrund af mødet udarbejdet vedlagte fællesudtalelse, som ældrerådene har tilsluttet sig. Derudover har ældrerådene i Brønshøj-Husum, Indre By, Indre Nørrebro, Sundbyøster, Vanløse, Vestamager, Vesterbro, Ydre Nørrebro, Ydre Østerbro og Christianshavn tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger til budgetforslaget ud over de, der er indeholdt i fællesudtalelsen.

Ældrerådenes Fællesudvalg tager i fællesudtalelsen afstand fra at nedlægge venteafsnittene på Frederiksberg og Hvidovre Hospitaler. Ældrerådene anfører, at antallet af ventende ikke er faldet de seneste par år, og at nedlæggelsen af venteafdelingerne vil medføre, at endnu flere bliver sendt til en plejehjemslignende tilværelse i eget hjem. Denne udvikling vender ældrerådene sig meget imod.

Ældrerådene er dog enige i den betragtning, at færdigbehandlede ældre ikke bør ligge på hospitalerne, men skal udskrives til tilbud i primærsektoren. Som det understreges i fællesudtalelsen, så bør forudsætningen være, at de ældre kan udskrives til menneskelige forhold. Som sidste del af argumentationen fremhæver ældrerådene også, at det er uomgængeligt, at der snart bliver taget initiativ til at opføre flere plejeboliger.

Endvidere finder ældrerådet i Valby det yderst utilfredsstillende, at budgettet indeholder forslag om nedlæggelse af geriatriske sengepladser på Hvidovre Hospital. Ældrerådet i Valby anfører, at nedlæggelse af 5 geriatriske sengepladser ikke syner af meget på papiret, men ældrerådet ser det som et led i de stadig kontinuerlige forringelser for ældre, som er sket i H:S siden Kommunehospitalets lukning.

Forringelser for ældre geriatriske og medicinske patienter er også hovedanken i Ældre Sagens bemærkninger til H:S budgetforslaget for 2003. Ældre Sagen påpeger, at belægningsprocenter på de medicinske centre - særligt Hvidovre Hospital men også på apopleksiklinikken på Frederiksberg Hospital - vidner om et patientpres på de medicinske afdelinger, som ikke er forsvarligt. Ældre Sagen anfører behovet for væsentlig flere midler til de medicinske afdelinger i H:S i 2003.

Derudover stiller Ældre Sagen med nedskæringerne inden for geriatrien spørgsmålstegn ved troværdigheden af de målsætninger, som blev vedtaget i Sygehusplan 2002 for H:S. Ældre Sagens lokalkomite for København anbefaler, at antallet af geriatriske sengepladser øges. Det er lokalkomiteens opfattelse, at antallet af geriatriske sengepladser er reduceret langt mere, end der er belæg for med henvisning til demografien i København.

Ældre Sagen gør ligeledes opmærksom på, at der er et stort uindfriet behov for udbygning af kapaciteten for demensudredning i hovedstaden. Ældre sagen finder det derfor uforståeligt at udskyde opjusteringen af demensbehandlingsindsatsen i H:S. Ældre sagen henviser til nyere forskning som viser, at der ikke kun er menneskelige og behandlingsmæssige gevinster forbundet med tidlig udredning og iværksat medicinsk behandling, men at der også er økonomiske gevinster forbundet hermed.

Ældrerådene vender sig mod reduktionerne i lægeambulancernes kapacitet. Det anses for særdeles vigtigt, at der med lægeambulancen kan skaffes kvalificeret hjælp så hurtigt som muligt.

Bilag 1: Budgetforslag 2003 for Hovedstadens Sygehusfællesskab er udsendt til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 11. juli 2002.

Bilag 2: H:S Direktionens brev dateret den 1. juli 2002 til Københavns og Frederiksberg kommuner samt sundhedsministeren vedrørende H:S budgetforslag 2002 og flerårige budgetoverslag for H:S.

Bilag 3: H:S Direktionens notat om budget 2003, forslag til øgede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bilag 4: Notat om ubalance (eftersendes)

Ib Haurum