Udpegning af Anne Skovbro til medlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
1. at direktør Anne Skovbro fra Økonomiforvaltningen udpeges til medlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse for perioden 15. juni 2011 og indtil 31. december 2014.
(Økonomiforvaltningen)
Problemstilling
Som landets største kommune er Københavns Kommune som den eneste kommune repræsenteret i Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse. Indtil kommunalreformen havde Københavns og Frederiksberg Kommune en fællesrepræsentation, hvor perioden blev delt i to, men efter kommunalreformen er det kun København, som er repræsenteret.
Medlemmer til bestyrelsen vælges for 4 år og kan max sidde i 8 år. I den forgangne 4-årige periode har nu forhenværende centerchef Ulrik Winge fra Teknik- og Miljøforvaltningen repræsenteret kommunen i bestyrelsen.
Teknik- og Miljøforvaltningen har også været repræsenteret i Dansk Byplanlaboratoriums repræsentantskab med to deltager. Fremover vil både Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen udpege én deltager hver til repræsentantskabet.
Dansk Byplanlaboratorium er med til at skabe debat om aktuelle planlægnings-spørgsmål og formidle ny viden indenfor byplanlægnings området. Byplanlaboratoriet er en selvejende institution, der er stiftet i 1921 på initiativ af blandt andre Københavns Kommune.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har aftalt at direktør Anne Skovbro fra Økonomiforvaltningen besætter bestyrelsesposten i Dansk Byplanlaboratorium for perioden 15. juni 2011 og indtil 31. december 2014.
Borgerrepræsentationens Sekretariats bemærkninger
Antal pladser Der er 1 medlemsplads. Særlige krav/valgbetingelser Som medlemmer af bestyrelsen skal vælges personer med faglig indsigt i fondens arbejdsområde. Udpegningstype Flertalsvalg. Vederlag Nej. Funktionsperiode Funktionsperioden løber fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2014. Den nuværende udpegning gælder for den resterende del af funktionsperioden, altså 15. juni 2011 til den 31. december 2014.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.