Mødedato: 15.06.2011, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Broåbningspolitik - efter høring

Se alle bilag

Broåbningspolitikken har været i høring og skal på den baggrund godkendes. Der skal videre træffes beslutning om etablering og finansiering af en vagtorganisering i kommunalt regi.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.                  at den reviderede broåbningspolitik, jf. bilag 1, vedtages endeligt med de forslag til justeringer, der fremgår af bilag 3 således, at udgifterne til den fremtidige drift af en vagtorganisation i Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. bilag 5, indgår i budgetforhandlingerne for Budget 2012, 

2.                  at der frigives en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. i 2011 til etablering af IT-system, VHF og video, jf. bilag 5, på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.22.01.3. Midlerne fremrykkes fra Teknik- og Miljøudvalgets ordinære anlægsramme i 2015. Midlerne fremrykkes i sagen Anlægsoversigt, som forventes behandlet af Borgerrepræsentationens møde den 26. maj 2011, samt 

3.                  at udgifterne til drift og vedligehold af broer, der overtages og bygges, jf. bilag 6, indgår i budgetforhandlingerne for Budget 2012.

Det bemærkes, at afsættelse af driftsudgifter indgår i forhandlingerne om Budget 2012.

 Det foreslås, at et samarbejde med frivillige organisationer og lignende indgår i drøftelserne om en driftsløsning for broerne.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

 

(Teknik- og Miljøudvalget) 

 

Problemstilling

Efter endt høringsproces vedrørende broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn anbefaler Teknik- og Miljøforvaltningen en revideret broåbningspolitik, jf. bilag 1.

Teknik- og Miljøforvaltningen har desuden afdækket muligheder og forudsætninger, herunder økonomi, for implementering og drift af en organisation i kommunalt regi, som kan varetage betjeningen af broåbninger. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler en model herfor, og at finansieringen af denne model indgår i budgetforhandlingerne 2012.

Løsning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte 13. december 2010, at forslag til broåbningspolitik for broerne i Københavns Havn blev sendt i høring. På mødet blev der vedtaget et ændringsforslag til forvaltningens indstilling vedrørende åbningstid for Christianshavns Kanal og mulighed for dispensation til broåbning efter kl. 24 i forbindelse med kulturelle aktiviteter. De besluttede ændringer er indgået i høringen.

Høringen sluttede den 14. februar 2011. Listen over indsigere samt resumé af svarene forefindes i bilag 2 og 4. Forslaget til broåbningspolitik blev sendt i høring med direkte mail til relevante myndigheder, byens lokaludvalg samt havnens interessenter, organisationer og foreninger, og har desuden været offentligt tilgængeligt på kommunens høringsportal. Der er indkommet 41 høringssvar.

Høringssvarene er blandede; en del benytter broåbningspolitikken til at fremføre modstand mod projektet for bro over Christianshavns Kanal og forholder sig udelukkende til den del af broåbningspolitikken. Andre er positive overfor politikkens indhold. Otte lokaludvalg har svaret, de er generelt positive eller neutrale overfor forslaget. Christianshavns Lokaludvalg har udtalt sig imod forslaget.

Samlet fokuserer svarene hovedsageligt på sikkerhed og trafikafvikling, åbnings- og spærretider, prispolitik samt politikkens gyldighedsperiode. Desuden indeholder mange af svarene konkrete forslag til ændringer, særligt vedrørende åbnings- og spærretider samt afgrænsning af de foreslåede sæsoner. Der er redegjort for svarene og Teknik- og Miljøforvaltningens bemærkninger hertil i bilag 3.

Forvaltningen vil på baggrund af de indkomne svar og konkretiseringen af vagtordningen forslå følgende ændringer af politikken, jf. bilag 3:

  • Afskaffelse af begrebet mellemsæson, så der kun opereres med høj- og lavsæson.
  • Udvidelse af højsæsonen, så den strækker sig fra 1. april til 31. oktober.
  • Udvidelse af åbningstiden i lavsæsonen til kl. 08:00-22:00 på alle dage.
  • Udvidelse af åbningstiden for broerne i Christianshavns Kanal og Trangraven samt Proviantmagasingraven om morgenen i højsæsonen, så der åbnes fra kl. 06:00 på alle dage.
  • Ændrede spærretider for den ny bro over Inderhavnen, så de følger broerne i Christianshavns Kanal
  • Lempede spærretider og udvidede åbningstider for Teglværksbroen
  • Afskaffelse af spærretider for Cirkelbroen

I forbindelse med Københavns Kommunes overtagelse af driften af Langebro og Knippelsbro fra By & Havn I/S 24. januar 2012, skal Teknik- og Miljøforvaltningen etablere en driftsorganisation til betjening af broåbninger. Organisationen skal på sigt også varetage betjeningen af de kommende oplukkelige broer over Proviantmagasingraven, Christianshavns Kanal og Trangraven samt Cirkelbroen og den ny bro over Inderhavnen.

Med udgangspunkt i de overordnede rammer for åbningstider, spærretider og betaling for broåbninger, som beskrives i broåbningspolitikken, fik forvaltningen i 2010 udarbejdet en beskrivelse af kravene til en sådan organisation samt en vurdering af udgifterne forbundet hermed. På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet oplæg til en kommunalt forankret organisation, jf. bilag 5.

Økonomi

En kommunalt forankret organisation i Center for Parkering til betjening af broåbninger foreslås implementeret over 3 faser som følgende (bilag 5).:

  1. Etablering af basisorganisation, som kan varetage betjeningen af broåbninger fra 24. januar 2012. Dette skal ske i 2011, og forudsætter, at der til afholdelse i resten af 2011 afsættes 1,8 mio. kr. i anlægsudgifter hertil.
  2. Udvidelse af basisorganisation til at kunne varetage betjening af de planlagte broer over Inderhavnen, Christianshavns kanaler og Proviantmagasingraven fra primo 2013, hvor de forventes at stå færdige. Dette skal ske i løbet af 2012, og skønnes at udgøre 1,9 mio. kr.
  3. De samlede årlige omkostninger til betjening af broåbninger forventes herefter at udgøre ca. 6,3 mio. kr. ved en fuldt bemandet organisation fra 2013, hvor de nye broer forventes at stå færdige

 

Udgifter til etablering og drift af organisation

2011 (fase 1)

2012 (fase 2)

2013 (fase 3)

Anlægsudgifter

1.771.000

0

Driftsudgifter

341.500

1.859.750

6.337.2250






Ud over udgifter til betjening af broerne, er forsikring, serviceaftaler, mv. indeholdt i ovenstående driftsudgifter.

Hertil kommer udgifter til almindelig drift og vedligehold af hhv. eksisterende og fremtidige broer i 2012, 2013, som angivet i nedenstående tabel.  Herefter vil udgifterne til drift og vedligehold af de nye broer samt Bryggebroen og Teglværksbroen vil stige frem til 2038:

Udgifter til drift og vedligehold

2012 (fase 2)

2013 (fase 3)

2038

Eksisterende broer

5.086.500

5.086.500

6.821.500

Nye broer

1.625.300

3.925.300

I alt, kr.:

 5.086.500

   6.711.800

10.746.800

 

Til sammenligning var udgifterne i 2010 til betjening på 3,5 mio. kr. Udgifter til drift og vedligehold i 2010 var på 4,5 mio. kr. jf. bilag 6.

Videre proces

Broreglementer for Knippelsbro, Langebro, Bryggebroen og Teglværksbroen ændres, så de er koordinerede og endeligt godkendt af Søfartsstyrelsen ved Københavns Kommunes overtagelse af Knippelsbro og Langebro 24. januar 2012. Broreglementer for de nye broer udarbejdes i forbindelse med anlægsprojekterne.

Teknik- og Miljøforvaltningen har kontaktet By & Havn, Sluselauget, Schifters bådelaug, Bådelauget Halvtolv og Frederiksholmsbroens Brolaug om at indgå samarbejde om at sikre koordinerede åbninger af Slusen og Frederiksholmsbroen med Københavns Kommunes oplukkelige broer. De har alle meldt positivt tilbage.

Der informeres til relevante målgrupper jf. kommunikationsplan i bilag 7.

 

En kopi af alle høringssvar ligger i Teknik- og Miljøborgmesterens forkontor.

 

            Hjalte Aaberg                                            /Torben Gleesborg

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at den reviderede broåbningspolitik, jf. bilag 1, vedtages endeligt med de forslag til justeringer, der fremgår af bilag 3 således, at udgifterne til den fremtidige drift af en vagtorganisation i Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. bilag 5, indgår i budgetforhandlingerne for Budget 2012,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. i 2011 til etablering af IT-system, VHF og video, jf. bilag 5, på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.22.01.3. Midlerne fremrykkes fra Teknik- og Miljøudvalgets ordinære anlægsramme i 2015. Midlerne fremrykkes i sagen Anlægsoversigt, som forventes behandlet af Borgerrepræsentationens møde den 26. maj 2011, samt 
  3. at udgifterne til drift og vedligehold af broer, der overtages og bygges, jf. bilag 6, indgår i budgetforhandlingerne for Budget 2012.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2011
Der blev stemt om indstillingen.

Liste For Imod Undlod
A X
B X
C X
F X
O X
I X
Ø X

For stemte 10, imod stemte 0 og 1 undlod at stemme

Indstillingen blev anbefalet.

 

Enhedslisten afgav protokolbemærkning:

 ”Enhedslisten undlader at stemme, fordi den vedtagne politik på den ene side er et fremskridt ift. såvel de oprindelige planer som det, der blev sendt i høring, men på den anden side (hvad angår Christianshavns Kanal) ikke kan løse det afgørende problem: at sikre et levende sejlermiljø i København samtidig med at skulle give cyklisterne bedre vilkår. De to hensyn kan ikke løses samtidig, hvorfor enhver Broåbningspolitik kun er at forsøge at lappe på skaderne.”


 Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, at afsættelse af driftsudgifter indgår i forhandlingerne om Budget 2012. 
Økonomiudvalget foreslår, at et samarbejde med frivillige organisationer og lignende indgår i drøftelserne om en driftsløsning for broerne.
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. maj 2011
Der blev stemt om indstillingen.

For stemte 10 medlemmer: A, B, C, F, O og V

1 medlem udlod at stemme: Ø

 

Indstillingen blev dermed anbefalet.

 

Mikkel Warming (Ø) videreførte Enhedslistens protokolbemærkning fra mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 27. april 2011.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 15. juni 2011


Indstillingen blev godkendt med 46 stemmer imod 0. 4 undlod.

 

For stemte: A, B, C, F, I, O, V og Jaleh Tavakoli (løsgænger).

Følgende undlod at stemme: Ø.

 

 

Enhedslisten videreførte sin protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

” Enhedslisten undlader at stemme, fordi den vedtagne politik på den ene side er et fremskridt ift. såvel de oprindelige planer som det, der blev sendt i høring, men på den anden side (hvad angår Christianshavns Kanal) ikke kan løse det afgørende problem: at sikre et levende sejlermiljø i København samtidig med at skulle give cyklisterne bedre vilkår. De to hensyn kan ikke løses samtidig, hvorfor enhver Broåbningspolitik kun er at forsøge at lappe på skaderne.”

Til top