Mødedato: 15.06.2011, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Henvendelse fra Statsforvaltningen vedr. Københavns Kommunes årsregnskab for 2009

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal godkende udkast til besvarelse af henvendelse fra Statsforvaltningen vedrørende kommunens årsregnskab for 2009. 

Indstilling og beslutning

Indstilling om, 

  1. at udkast til besvarelse af tilsynsbrev fra Statsforvaltningen vedrørende kommunens årsregnskab for 2009, jf. bilag 1, godkendes. 

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen behandlede hhv. d. 7. december og 16. december "Godkendelse af Københavns Kommunes regnskab for 2009", herunder årsrevisionsberetningen fra kommunens revisor. Regnskabet og revisionsberetningen blev efterfølgende oversendt til Statsforvaltningen og diverse ministerier.

På den baggrund har Statsforvaltningen d. 14. marts 2011 fremsendt vedlagte tilsynsbrev (bilag 1) vedrørende Københavns Kommunes årsregnskab for 2009. Tilsynsbrevet fra Statsforvaltningen blev til orientering lagt på aflæggerbordet til Økonomiudvalget d. 22. marts.

Tilsynsbrevet indeholder bemærkninger og spørgsmål til udvalgenes og Borgerrepræsentationens behandling af revisionsbemærkninger til årsregnskab 2009, herunder om behandlingen i tilstrækkelig grad håndterer revisionens bemærkninger og anbefalinger.

Til brug for besvarelsen, af Statsforvaltningens spørgsmål og bemærkninger til kommunens årsregnskab for 2009, oversendte Økonomiudvalget d. 5. april tilsynsbrevet fra Statsforvaltningen til Sundheds- og Omsorgsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget med henblik på afgivelse af bemærkninger til de for fagudvalgene relevante afsnit i tilsynsbrevet.

Løsning

Økonomiforvaltningen har samlet udvalgenes bemærkninger, og har på baggrund heraf udarbejdet udkast til besvarelse af henvendelsen fra Statsforvaltningen vedr. Københavns Kommunes årsregnskab for 2009. Udkast til besvarelse af henvendelsen fra Statsforvaltningen fremgår af bilag 2.

Økonomiforvaltningen bemærker, at Statsforvaltningens henvendelse alene omhandler, hvorvidt Borgerrepræsentationen i tilstrækkelig omfang har taget stilling til revisionens bemærkninger i forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet. Henvendelsen fra Statsforvaltningen har ikke nogen økonomiske konsekvenser for kommunen, og det er Økonomiforvaltningens vurdering, at alle revisionens bemærkninger til årsregnskabet med nærværende sag er håndteret.

Økonomi

Sagen har ikke nogen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter Borgerrepræsentationens godkendelse sendes besvarelsen af bemærkningerne til årsregnskab 2009 til Statsforvaltningen.

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at udkast til besvarelse af tilsynsbrev fra Statsforvaltningen vedrørende kommunens årsregnskab for 2009, jf. bilag 1, godkendes. 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2011

Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 15. juni 2011


Indstillingen blev godkendt uden afstemning.


Til top