Medlemsforslag om, at det pålægges Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at udarbejde en plan for tiltag, der gør det muligt, at give borgerne en god socialfaglig betjening på lokalcentre og jobcentre
Medlemsforslag om, at det pålægges Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at udarbejde en plan for tiltag, der gør det muligt, at give borgerne en god socialfaglig betjening på lokalcentre og jobcentre
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005
Nr. 65 BR 388/05. Medlemsforslag om, at det pålægges Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at udarbejde en plan for tiltag, der gør det muligt, at give borgerne en god socialfaglig betjening på lokalcentre og jobcentre
(Stillet af Mikkel Warming og Rikke Fog-Møller (Ø)):
Det pålægges,
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at udarbejde en plan
for tiltag, der gør det muligt, at give borgerne en god socialfaglig betjening
på lokalcentre og jobcentre, og samtidig sikrer at den sociale lovgivnings
stigende krav til sagsbehandlingsfrister, udarbejdelse af handleplaner,
handlingsplaner, ressourceprofiler, gennemførelse af kontaktforløb m.v. overholdes.
Planen skal udarbejdes i dialog med centercheferne og B-sidens repræsentanter i
HSU fra Dansk socialrådgiverforening og HK. Tilførsel af
personaleressourcer både på sagsbehandler og kontorfunktionærområdet,
arbejdsmiljø, fastholdelse og centralforvaltningens støtte til rekruttering og
oplæring skal indgå i drøftelserne forbindelse med udarbejdelsen af planen.
Planen skal forelægges BR til behandling senest på mødet d. 25.8.2005.
Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Konservative og Socialistisk Folkeparti fremsatte forslag om: " Økonomiforvaltningen samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder en kort tekst om et kommissorium for styrkelse af indsatsen på socialcentrene i den ny struktur. Teksten skal forelægge til budgetdrøftelserne for 2006."
Forslaget, med det fremsatte ændringsforslag blev herefter foreslået henvist til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på, at udvalget til mødet den 22. juni får fastlagt en realistisk tidsplan.
Udvalgshenvisningen blev
godkendt uden afstemning.