Idrætshal ved Vanløse Skole
Idrætshal ved Vanløse Skole
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005
Nr. 57 BR 371/05. Idrætshal ved Vanløse Skole
Indstilling om, at der gives en anlægsbevilling på 12,1 mio. kr. til etablering af idrætshallen, at der anvises kassemæssig dækning på Kultur- og Fritidsudvalgets budget 2005, rådighedsbevilling Kultur og Fritid, funktion 0.30.3, at der med henvisning til aftalen vedr. budget 2004 gives en anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. til tilskuerbalkon og udenomsarealer, at der anvises dækning for udgiften på 3,8 mio. kr. på Økonomiudvalgets budget 2005, funktion 0.05.3 Salg af Ejendomme, at der træffes principbeslutning om at afsætte 522.600 kr. fra det tidspunkt idrætshallen står færdig, som et rammeløft svarende til Kultur- og Fritidsforvaltningens andel af udgifterne til drift af idrætshallen, samt at der gives en anlægsbevilling på i alt 21,3 mio. kr. til etablering af idrætshal, fritidshjem og musiklokaler. Udgiften afholdes med 2,7 mio. kr. i 2005, 14,9 mio. kr. i 2006 og 3,7 mio. kr. i 2007. Der anvises kassemæssig dækning for de 2,7 mio. kr. i 2005 på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005 konto 3.01.03, rådighedsbeløb for folkeskoler. Der anvises dækning for de resterende udgifter på i alt 18,6 mio. kr. inden for det samlede anlægsbudget for 2006 og 2007.
(Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.