Arkitektkonkurrence for Bellahøjbadet
Arkitektkonkurrence for Bellahøjbadet
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005
Nr. 35 BR 412/05. Arkitektkonkurrence for Bellahøjbadet
Indstilling om, at det i sagsbeskrivelsen omtalte grundlag for udskrivelsen af en arkitektkonkurrence for en overdækket svømmehal på Bellahøj godkendes.
((Bygge- og Teknikudvalget)
(Standsningsret)
Socialistisk Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslaget fra Bygge- og Teknikudvalget: "Da konkurrenceområdet ud fra de gældende rammer indeholder en teoretisk restbyggemulighed på 15.656 m2, og svømmeanlægget forventes at udgøre 6.000 m2, kan de konkurrerende anskueliggøre hvordan svømmeanlægget kan indgå i en samlet udvikling af området. Der vil blive lagt meget vægt på at området fortsat er et grønt friluftsareal, hvori indgår et friluftsbad med gode solbadefaciliteter. Det skal derfor bemærkes, at restbyggemuligheden kan reduceres væsentligt eller sætte til 0 i den kommende lokalplan. Konkurrenceområdet kan ikke udvides yderligere. Den samlede bebyggelse i området skal derfor fremstå som en afrundet helhed, der skal understøtte svømmeanlægget og de øvrige eksisterende idrætsfaciliteter."
Der blev først stemt om 1. og 2. punktum i ændringsforslaget.
Forslagets 1. og 2. punktum blev forkastet med 32 stemmer imod 18.
For stemte: C, F, C2 og Ø.
Imod stemte: A, B, O, V og V2.
Herefter blev stemt om resten af ændringsforslaget.
Ændringsforslagets 2. del blev forkastet med 34 stemmer imod 12. 4 undlod.
For stemte: F og Ø.
Imod stemte: A, B, O, C2, V og V2.
Følgende undlod at stemme: C.
Indstillingen blev herefter
godkendt uden afstemning.