Ressourcevurdering i forbindelse med individuelle kontaktforløb - Konsulentundersøgelse af Rambøll Management
Ressourcevurdering i forbindelse med individuelle kontaktforløb - Konsulentundersøgelse af Rambøll Management
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005
Nr. 21 BR 402/05. Ressourcevurdering i forbindelse med individuelle kontaktforløb - Konsulentundersøgelse af Rambøll Management
Indstilling om at merudgiften til gennemførelse af de lovpligtige kontaktforløbssamtaler i 2005 finansieres ved, at der tages 5 mill. kr. af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets overførsler af mindreforbrug. Konkret tages de 5 mill. kr. af de 10 mill. kr., der var øremærket til eventuelle uforudsete merudgifter fra Accenture, at merudgiften til gennemførelse af de lovpligtige kontaktforløbssamtaler i 2006 og frem på 11 mill. kr. indgår i budgetdrøftelserne for 2006, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i sidste halvdel af 2005 ansætter medarbejdere svarende til en helårsudgift i 2006 på 11 mill. kr.
Det bemærkes, at finansiering af merudgiften i 2005 indgår i indstillingen til BR om overførselssagen af midler fra 2004 til 2005.
I forhold til 2. og 3. at, bemærkes at udgifterne til individuelle kontaktforløb i 2006 skal afholdes indenfor den økonomiske ramme, som Borgerrepræsentationen fastlægger ved budgetvedtagelsen.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Enhedslisten stillede ændringsforslag om, at 2. at i indstillingen udgår og erstattes af: " at der, som konsekvens af nye principper for DUT-kompensation i Københavns Kommune, gives et permanent rammeløft på 11 mill. kr. fra 2006 på bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser på funktion 6.51 i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2006
Ændringsforslaget blev forkastet med 41 stemmer imod 5.
For stemte: Ø.
Imod stemte: A, B, C, F, O, C2, V og V2.
Indstillingen blev herefter
godkendt uden afstemning.