Etablering af 4 erstatningsboliger i nybyggeri i forbindelse med Projekt: Etablering af 4 botilbud på Bocentret Lindegården til personer med både en sindslidelse og et omfattende misbrug
Etablering af 4 erstatningsboliger i nybyggeri i forbindelse med Projekt: Etablering af 4 botilbud på Bocentret Lindegården til personer med både en sindslidelse og et omfattende misbrug
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005
Nr. 15 BR 356/05. Etablering af 4 erstatningsboliger i nybyggeri i forbindelse med Projekt: Etablering af 4 botilbud på Bocentret Lindegården til personer med både en sindslidelse og et omfattende misbrug
Indstilling om, at der gives en kapitalbevilling på 3,2 mio. kr. på funktion 5.55.3, til opførelse af 4 nye boliger på Bocentret Lindegården ved Roskilde, at der gives henholdsvis en udgiftsbevilling på 3,2 mill. kr. og en indtægtsbevilling på 3,2 mill. kr., bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 5.55.3., jf. vedlagte notat, at der gives en driftsbevilling på henholdsvis 1,2 mio. kr., 2,75 mio. kr. og 2,2 mio. kr. i 2005, 2006 og 2007 på funktion 5.55.1 til drift af 4 botilbud til personer med både en sindslidelse og et misbrug på Bocentret Lindegården, at der gives en tillægsbevilling på ligeledes henholdsvis 1,2 mio. kr., 2,75 mio. kr. og 2,2 mio. kr. i 2005, 2006 og 2007 på funktion 5.55.1 til indtægten fra puljemidler (puljen til styrkelse af den sociale indsats for personer med både en sindslidelse og et misbrug) fra Socialministeriet, at tiltrædelse af indstillingen sker under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen godkender, at der løbende i takt med driftstilskuddets udløb og samtidig overførsel til Københavns Kommunes bloktilskud sker en tilsvarende forhøjelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme, som muliggør projektets forankring og videreførelse.
Det forudsættes, at afledte udgifter forbundet med indstillingen afholdes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.