Mødedato: 15.06.2005, kl. 16:00

Skaterprojektet X-Hall - evaluering og videreførelse

Skaterprojektet X-Hall - evaluering og videreførelse

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

 

 

BR 369/05

Skaterprojektet X-Hall - evaluering og videreførelse

Skaterprojektet X-Hall - evaluering og videreførelse

 

 

Indstilling om, at driften af X-Hall overgår fra foreningen X-Hall til Københavns Idrætsanlæg, at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at hæve driftsbevillingen med 245.200 kr. (p/l 2005) (fra 154.800 kr. til 400.000 kr.) til Kultur- og Fritidsudvalget funktion 0.30.1 at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at give en bevilling på 35.000 kr. (p/l 2005) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur & Fritid funktion 0.30.1. Midlerne skal anvendes til etablering af magnetkortsystem og afholdelse af ekstraordinært vedligehold i X-Hall i 2006, samt at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at give en anlægsbevilling på 325.000 kr. (p/l 2005) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur & Fritid funktion 0.30.3. Midlerne skal anvendes til udskiftning af tagkonstruktion og opgradering af adgangsforhold for X-Hall i 2006,

samt at de i indstillingen nævnte principbeslutninger om udgifter forbundet med aktiviteten, forudsættes afholdt indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets egen budgetramme.

                                            (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget - under forudsætning af, at Frederiksberg Kommune og Kvarterløft Nordvest bidrager økonomisk forholdsmæssigt - anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen godkender, at driften af X-Hall overgår fra foreningen X-Hall til Københavns Idrætsanlæg

at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at hæve driftsbevillingen med 245.200 kr. (p/l 2005) (fra 154.800 kr. til 400.000 kr.) til Kultur- og Fritidsudvalget funktion 0.30.1 som et rammeløft i budget 2006 og frem

at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at give en tillægsbevilling på 35.000 kr. (p/l 2005) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur & Fritid funktion 0.30.1. Midlerne skal anvendes til etablering af magnetkortsystem og afholdelse af ekstraordinært vedligehold i X-Hall i 2006

at Borgerrepræsentationen træffer principbeslutning om at give en anlægsbevilling på 325.000 kr. (p/l 2005) til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur & Fritid funktion 0.30.3. Midlerne skal anvendes til udskiftning af tagkonstruktion og opgradering af adgangsforhold for X-Hall i 2006.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 19. maj 2005

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det bemærkes, at de i indstillingen nævnte principbeslutninger om udgifter forbundet med aktiviteten, forudsættes afholdt indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets egen budgetramme".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2005

Anbefalet

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 11. juni 2003 at støtte etableringen af skateranlægget X-hall (BR 245/03). Anlægget åbnede den 30. januar 2004 med en to-årig forsøgsperiode.

Projektet er et eksperiment initieret af lokale unge, som dannede foreningen X-hall. Foreningen skulle stå for driften af anlægget. De årlige driftsudgifter var budgetteret til 420.000 kr., hvoraf Københavns Kommune bidrager med 154.800 kr. (p/l 2005).

Skateranlægget X-Hall har levet op til forventningerne om besøgstal og værdi for målgruppen. Driftsforudsætningerne var baseret på, at en væsentlig del af opgaverne løstes af foreningen X-Hall.

 

Foreningen magter ikke længere at varetage driftsopgaven, som er vanskeligere og mere tidskrævende end forventet. I overensstemmelse med foreningens ønsker anbefales det, at driftsopgaven overgår til Københavns Idrætsanlæg. Det indebærer en stigning i driftsudgifterne til løn og administration. Der er ikke kassemæssig dækning til at øge driftstilskuddet i 2005. Frem til 2006 vil anlægget derfor køre med nedsat åbningstid. Såfremt åbningstiden skulle være uændret i 2005, skulle Københavns Kommune bidrage med et ekstraordinært driftstilskud på 200.000 kr.

 

Det anbefales, at anlægget videreføres i 2006 og frem, hvormed driftstilskuddet fra Københavns Kommune skal forhøjes med 245.200 kr. (p/l 2005) (fra 154.800 til 400.000). Alternativt kan projektet stoppes.

 

Tagkonstruktionen blev etableret på forsøgsbasis med en udspændt sejldug. Denne konstruktion har vist sig sårbar, og der har i den forgangne vinter været store problemer med nedbør på ramperne, der ikke tåler vand. Skal anlægget fortsætte, er det nødvendigt at udskifte taget med en stålkonstruktion med betydeligt kraftigere membran.. Udgifterne til nyt tag og øvrige arbejder er på 950.000 kr. (p/l 2005). Lokale- og Anlægsfonden bidrager med 200.000 kr., Frederiksberg Kommune med 125.000 kr. og Kvarterløft Nordvest forventer at fremskaffe 300.000 kr. hertil. Kultur- og Fritidsudvalgets andel er på 325.000 kr.

 

Ombygningen vil foregå i perioden ultimo november 2005 til primo 2006. I en del af ombygningsperioden vil anlægget være lukket.

 

SAGSBESKRIVELSE

Skateranlægget X-Hall lever op til forventningerne om besøgstal og værdi for målgruppen. Driftsforudsætningerne er som et eksperiment baseret på, at en væsentlig del af opgaverne løses af foreningen X-Hall.

Foreningen er stadig begejstret for faciliteten og projektet, men den ønsker ikke at varetage driftsopgaven. I overensstemmelse med foreningens ønsker anbefales det, at driftsopgaven overgår til Københavns Idrætsanlæg. Det indebærer stigning i driftsudgifterne til løn og administration. Der er ikke kassemæssig dækning til at øge driftstilskuddet i 2005. Frem til 2006 vil anlægget derfor køre med nedsat åbningstid. Fortsat drift kræver en stigning i driftstilskuddet på 245.200 kr. (p/l 2005) fra 2006 og frem.

 

For at anlægget kan fungere fremover, skal tagkonstruktionen udskiftes og øvrige arbejder foretages for 950.000 kr. Heraf udgør Kultur- og Fritidsudvalgets andel 325.000 kr.

 

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede den 11. juni 2003 at støtte etableringen af skateranlægget X-hall (BR 245/03). Københavns Kommune finansierede 1 mio. kr. af de samlede anlægsudgifter på 2,6 mio. kr., Idrætspolitisk Idéprogram v/Lokale- og Anlægsfonden 1 mio. kr., Frederiksberg Kommune 0,3 mio. kr. og Kvarterløft Nordvest ligeledes 0,3 mio. kr.

Projekt blev pr. 30. januar 2004 igangsat med en to-årig forsøgsperiode. Støtten på 1 mio. kr. fra Idrætspolitisk Idéprogram v/Lokale- og Anlægsfonden er givet under forudsætning af, at projektet kører forsøgsperioden ud. Såfremt projektet stoppes inden, kan tilskuddet kræves tilbagebetalt.

Projektet er initieret af lokale unge, som dannede foreningen X-hall. Foreningen skulle på forsøgsbasis stå for driften af anlægget. De årlige driftsudgifter var budgetteret til 420.000 kr., hvoraf Københavns Kommune bidrager med 154.800 kr. (p/l 2005).

Anlægget benyttes i tilfredsstillende omfang, og der er stigende interesse fra institutioner for at leje det uden for åbningstiden. Erfaringerne fra projektets første år viser, at det er nødvendigt med en justering af projektets organisering og dets økonomiske grundlag. Alternativt kan projektet stoppes.

 

De ansattes opgaveudførelse

Anlægget er placeret i et ubenyttet tunnelrør i et belastet område. En del af brugerne er socialt belastede. Det er nødvendigt med opsyn i åbningstiden, hvilket tillige er et krav fra Frederiksberg Kommune.

I overensstemmelse med idégrundlaget for anlægget (BR 245/03) er de ansatte på anlægget "ildsjæle" fra skater- og rulleskøjtemiljøet. De gør en god indsats. De er imødekommende og skaber en god og tryg stemning, underviser etc. Frederiksberg Kommune pointerer endvidere, at enkelte særligt adfærdsvanskelige har haft god gavn af faciliteten og dets personale.

Foreningen ønsker ikke at varetage driften af anlægget og ansvaret for de ansatte. Opgaven er vanskeligere og mere tidskrævende end den havde forventet. Det har eksempelvis været vanskeligt for foreningen at varetage personaleansvaret.

 

Overdragelse af ledelse og drift til KI

Så snart ovenstående problemer blev konstateret ultimo 2004, blev KI draget tættere ind i ledelsen af de ansatte.

Personalet er ansat af foreningen X-Hall. Såfremt Københavns Idrætsanlæg skal varetage et egentligt ledelsesansvar, er det en uholdbar situation. Det kan betragtes som en omgåelse af KIs overenskomst med fagforeningerne. Det anbefales derfor, at personalet og driften snarest mulig overgår til KI regi.

Dertil kommer, at foreningen X-Hall ikke længere ønsker at varetage ledelsesopgaver samt øvrig drift af anlægget. Foreningens indsats er varetaget af få unge ildsjæle, som fremover ønsker at fokusere på det foreningsnære arbejde. De økonomiske konsekvenser heraf følger nedenfor.

 

Økonomi

Oversigt:

·        2004: Der er et ufinansieret underskud på 45.227 kr., som fratrækkes driftstilskuddet for 2005.

·        2005: Budgettet balancerer i kraft af nedsat åbningstid i resten af sæsonen og ved lukning i forbindelse med tagrenovering fra ultimo november 2005.

·        2006: Fra 2006 og frem skal Københavns Kommunes driftstilskud hæves fra 154.800 til 400.000 kr. (p/l 2005). Alternativt skal anlægget lukkes.

Indførsel af magnetkortsystem og ekstraordinært vedligehold for 35.000 kr.

Udskiftning af tag og opgradering af adgangsforhold m.v. for 950.000 kr., hvortil Kultur- og Fritidsudvalgets andel udgøre 325.000 kr.

 

Driftsøkonomi 2004

Driftsunderskuddet i 2004 er 45.227 kr. Københavns Idrætsanlæg har stået for regnskabet, men har ikke afsat midler til at dække driftsunderskuddet for 2004. I overensstemmelse med gældende principper kan driftsunderskuddet overføres til 2005, hvor det fratrækkes i driftstilskuddet. 

De manglende indtægter skyldes lavere entreindtægter og vigende sponsorindtægter. De lave entreindtægter skyldes bl.a. startvanskeligheder med billetsalg samt de ansattes håndhævelse heraf.

Københavns Idrætsanlæg har det overordnede drifts- og vedligeholdelsesansvar for X-Hall (BR 245/03). Foreningen X-Hall skulle i praksis varetage ledelsesansvaret samt mindre opgaver på anlægget, mens KI stod for regnskabet. Der var ikke afsat midler til Københavns Idrætsanlægs administration mv. I praksis har Københavns Idrætsanlæg varetaget flere arbejdsopgaver end forudsat.

 

Driftsøkonomi 2005

Ved anlæggets videreførelse skal ansvaret for driften placeres i KIs regi. Overdragelsen af driften til KI medfører højere driftsudgifter til løn, idet personalet fremover skal aflønnes i henhold til KIs overenskomst. Endvidere skal KI afholde udgifter til administration. På årsbasis stiger udgifterne til administration og løn fra 230.000 kr. til knap 500.000 kr. Det bemærkes, at driftsunderskuddet for 2004 er overført til 2005.

På trods af de øgede udgifter forventes driften at balancere i 2005, idet åbningstiden reduceres i den resterende del af sæsonen, og anlægget lukkes i sommerferien samt fra ultimo november i forbindelse med renovering af taget og adgangsforhold m.v.

Hvis åbningstiden ikke skal reduceres i 2005, skal der gives et ekstraordinært driftstilskud i størrelsesorden 200.000 kr. Ifølge forvaltningen i Frederiksberg Kommune forventes det, at kommunen i så fald vil øge sit driftstilskud forholdsvist.

 

Driftsøkonomi 2006 og ekstraordinære udgifter

Københavns Kommunes andel af det forventede driftsunderskud er på 245.200 kr. Københavns Kommunes samlede driftstilskud skal derfor øges fra det nuværende driftstilskud på 154.800 kr (p/l 2005) til 400.000 kr. pr. år. Det øgede driftstilskud foreslås indarbejdet i budget 2006. Det er forudsat og forventet, at Frederiksberg Kommune øger deres tilskud forholdsvist (fra 30.000 til 80.000 kr.).

 

Ekstraordinær udgift til tag og adgangsforhold i 2006

Tagkonstruktionen blev etableret på forsøgsbasis med en udspændt sejldug. Taget består i dag af en specialdesignet presenning, som opfylder vejdirektoratets krav om adgang til tunnelrørets tag (vejbanen) nedefra. Denne konstruktion har vist sig sårbar, og der har i den forgangne vinter været store problemer med nedbør og kondens på ramperne, der ikke tåler vand. Skal anlægget fortsætte, er det nødvendigt at udskifte taget med en stålkonstruktion med betydeligt kraftigere membran.

Lokale- og Anlægsfonden har for egen regning fået ingeniørfirmaet Carl Bro til at finde en løsning på vandindtrængningen gennem taget og beregne udgifterne hertil. Den nye tagkonstruktion koster 850.000 kr.

En del af tilkørselsvejen til X-Hall ligger på en skråning. Ifølge byggetilladelsen skal der etableres en trappe på skråningen. Der blev opnået dispensation herfor i projektperioden. Ved etablering af trappen skaffes samtidig nødvendig adgang til en pumpebrønd, som ligger på skråningen, og den overskydende jord benyttes til etablering af et hop (dirt jump) til BMX-cykler. Den samlet pris herfor er 100.000 kr.

Lokale- og Anlægsfonden bidrager med 200.000 kr. Frederiksberg Kommune forventer at bidrage forholdsvist med 125.000 kr (1/6 af 750.000). Kvarterløft Nordvest forventer at fremskaffe 300.000 kr. til renovering af taget. Kultur- og Fritidsudvalgets andel til tagkonstruktion og ændret adgangsforhold er på 325.000 kr.

 

Tilskuddene fra hovedparten af de øvrige interessenter skal afholdes i 2005. Byggeriet er derfor planlagt ultimo 2005 og primo 2006. Såfremt den indstillede principbeslutning om Kultur- og Fritidsudvalget tiltrædes og indarbejdes i budgetforliget for 2006 forventes de øvrige interessenter udbetale deres tilskud i 2005.

 

Øvrige ekstraordinære udgifter 2006

I 2006 bør etableres magnetkortsystem til 25.000 kr. samt afsættes ekstraordinære midler til vedligehold på 10.000 kr. som følge af besparelser i 2005. I alt 35.000 kr.

 

Vurdering

Ved etableringen af X-Hall blev en særlig driftsmodel afprøvet, hvor personalet var ansat i foreningsregi og hovedparten af det administrative arbejde udførtes af frivillige i foreningsregi. På det pågældende anlæg kan driftsmodellen ikke fungere og bæres af de frivillige kræfter i foreningsregi.

Overgangen til almindelig kommunal drift medfører væsentlige merudgifter. Driftsudgifterne bliver på niveau med det, der ses inden for øvrige kommunale idrætsanlæg. Selve anlægget lever op til visionerne om at tilbyde et særligt sted for skater- og rulleskøjtekulturen og er dermed en succes.

Som følge af anlæggets placering og aftale med Frederiksberg Kommune er det ikke muligt – eller tilrådeligt – at undlade opsyn på anlægget. Anlægget er placeret optimalt i forhold til brugergruppen og udnyttelsen af byens ledige arealer.

Det bemærkes, at der placeres en minikunstgræsbane ved X-Hall (BR 14/05). I den forbindelse forventes en synergieffekt.

 

 

MILJØVURDERING

Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige miljømæssige påvirkninger

 

ØKONOMI

Såfremt den indstillede principbeslutning tiltrædes, stiger driftstilskuddet i 2006 og frem med 245.200 kr. (p/l 2005) (fra 154.800 kr. til 400.000 kr.). Dette finansieret som rammeløft.

Det forudsættes, at tillægsbevillingen i 2006 vedrørende magnetkortsystem og ekstraordinært vedligehold på 35.000 kr. (p/l 2005) tilgår Kultur- og Fritidsudvalgets budget som tillægsbevilling.

Det forudsættes endvidere, at anlægsbevillingen i 2006 vedrørende udskiftning af taget og opgradering af adgangsforhold på 325.000 kr. (p/l) 2005 tilgår Kultur- og Fritidsudvalgets budget som anlægsbevilling.

 

BILAG

Ingen.

 

 

Carsten Haurum

/ Mads Kamp Hansen

 

Til top