Mødedato: 15.06.2005, kl. 16:00

Stillingtagen til forlængelse af åremålsansættelse for vicedirektør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Jørn Larsen

Se alle bilag

Stillingtagen til forlængelse af åremålsansættelse for vicedirektør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Jørn Larsen

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

 

 

BR 365/05

Stillingtagen til forlængelse af åremålsansættelse for vicedirektør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Jørn Larsen

Stillingtagen til forlængelse af åremålsansættelse for vicedirektør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Jørn Larsen

 

 

Indstilling om, at vicedirektør Jørn Larsens åremålsansættelse som vicedirektør i Københavns Kommune bliver forlænget på uændrede vilkår med 2 år og 3 måneder fra den 1. april 2006 til den 30. juni 2008.

                                                                 (Økonomiudvalget)

 

 

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til forlængelse af ansættelse på åremålsvilkår for vicedirektør Jørn Lar sen - herunder periodens længde - og på dette grundlag afgiver sin indstilling til Borgerrepræsentationen.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005

Økonomiudvalget besluttede at indstille til Borgerrepræsentationen, at vicedirektør Jørn Larsens åremålsansættelse som vicedirektør i Københavns Kommune bliver forlænget på uændrede vilkår med 2 år og 3 måneder fra den 1. april 2006 til den 30. juni 2008.

 

 

 

 

RESUME

Jørn Larsen er pr. 1. april 2001 ansat som vicedirektør på åremålsvilkår for en 5-årig periode. Pågældende er samtidig medlem af direktionen i Uddannelses – og Ungdomsforvaltningen.

Der skal derfor nu – blandt andet på grundlag af en evaluering af pågældende – tages stilling til spørgsmålet, om kommunen ønsker en forlængelse af åremålsansættelsen og for hvilken periode.

 

Borgmesteren for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at pågældendes ansættelse på åremålsvilkår forlænges, og at dette sker for en periode på 2 år og 3 måneder, det vil sige til 30. juni 2008. Forlængelsen foreslås midt i en periode, hvor kommunens struktur er under forandring for så vidt angår fordeling af opgaver mellem forvaltningerne.

Ansættelsesområdet vil være Københavns Kommune. Dette indebærer, at pågældende kan flyttes i overensstemmelse med Tjenestemandsvedtægtens regler.

Borgmesteren har da også tilkendegivet forståelse for, at Økonomiudvalget i sin stillingtagen kan have behov for at inddrage strategiske overvejelser og en helhedsvurdering af kommunens direktionsmedlemmer set i lyset af forandringerne i kommunens forvaltningsstruktur.

 

SAGSBESKRIVELSE

Jørn Larsen er pr. 1. april 2001 ansat som vicedirektør på åremålsvilkår for en 5-årig periode.

Ansættelse på åremålsvilkår er en tidsbegrænset ansættelse. Det indebærer, at den pågældende uden opsigelse fratræder åremålsstillingen ved aftalens udløb.

Der er imidlertid mulighed for at forlænge åremålsansættelsen på uændrede vilkår. Forlængelsen kan ske uden genopslag af stillingen, men den samlede ansættelse på åremål kan maksimalt udgøre 9 år. Der er endvidere mulighed for, at Borgerrepræsentationen efter åremålsaftalens udløb kan beslutte at overføre den pågældende til varig ansættelse i samme stilling, uden opslag af stillingen.

I henhold til Økonomiudvalgets beslutning af 26. juni 2001 er den enkelte borgmester forpligtet til at fremsende indstilling med vurdering af den pågældende med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget. Økonomiudvalget afgiver på dette grundlag sin indstilling til Borgerrepræsentationen, der træffer den endelige afgørelse, herunder – i tilfælde af forlængelse af en åremålsaftale – om periodens længde.

Der foreligger nu indstilling fra borgmesteren i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vedrørende Jørn Larsen.

Borgmesteren for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler forlængelse af åremålsansættelsen af Jørn Larsen for en periode på 2 år og 3 måneder, således at den samlede periode for pågældende bliver 7 år og 3 måneder.

Jørn Larsen er orienteret om borgmesterens indstilling.

En forlængelse af åremålsansættelserne indebærer, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for stillingtagen i relation til muligheden for overførsel til varig ansættelse i samme stilling uden opslag af denne.

Forlængelsen foreslås midt i en periode, hvor kommunens struktur er under forandring for så vidt angår fordelingen af opgaver mellem forvaltningerne. Ansættelsesområdet vil være Københavns Kommune. Dette indebærer, at pågældende kan flyttes i overensstemmelse med Tjenestemandsvedtægtens regler.

Borgmesteren har da tilkendegivet forståelse for, at Økonomiudvalget i sin stillingtagen kan have behov for at inddrage strategiske overvejelser og en helhedsvurdering af kommunens direktionsmedlemmer set i lyset af forandringerne i kommunens forvaltningsstruktur.

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

·        Borgmester Per Bregengaards skrivelse af 29.04.05 med bilag til Økonomiudvalget

 

 

 

Erik Jacobsen                                            /

                                      < /span>Hans Simmelkjær

 

Bilag

Til top