Stillingtagen til forlængelse af åremålsansættelse for vicedirektør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Søren Stahl Nielsen
Stillingtagen til forlængelse af åremålsansættelse for vicedirektør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Søren Stahl Nielsen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005
BR 364/05
Stillingtagen til forlængelse af åremålsansættelse for vicedirektør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Søren Stahl Nielsen
Stillingtagen til forlængelse af åremålsansættelse
for vicedirektør i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Søren Stahl Nielsen
Indstilling om, at vicedirektør Søren Stahl Nielsens åremålsansættelse som vicedirektør i Københavns Kommune bliver forlænget på uændrede vilkår med 4 år fra den 1. april 2006 til den 31. marts 2010.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager
stilling til forlængelse af ansættelse på åremålsvilkår for Søren Stahl Nielsen
- herunder periodens længde - og på dette grundlag afgiver sin indstilling til
Borgerrepræsentationen.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005
Økonomiudvalget besluttede at indstille til Borgerrepræsentationen, at vicedirektør Søren Stahl Nielsens åremålsansættelse som vicedirektør i Københavns Kommune bliver forlænget på uændrede vilkår med 4 år fra den 1. april 2006 til den 31. marts 2010.
RESUME
Søren Stahl Nielsen
er pr. 1. april 2001 ansat som vicedirektør på åremålsvilkår for en 5-årig
periode. Pågældende er samtidig medlem af direktionen i Uddannelses- og
Ungdomsforvaltningen. Der skal derfor nu – blandt andet på grundlag af en evaluering
af pågældende – tages stilling til spørgsmålet, om kommunen ønsker en forlængelse
af åremålsansættelsen og for hvilken periode.
Borgmesteren for
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anbefaler, at pågældendes ansættelse på
åremålsvilkår forlænges, og at dette sker for en 4-årig periode, det vil sige
til 31. marts 2010. Forlængelsen foreslås midt i en periode, hvor kommunens
struktur er under forandring for så vidt angår fordelingen af opgaver mellem
forvaltningerne. Ansættelsesområdet vil være Københavns Kommune. Dette
indebærer, at pågældende kan flyttes i overensstemmelse med
Tjenestemandsvedtægtens regler. Borgmesteren har da også tilkendegivet
forståelse for, at Økonomiudvalget i sin stillingtagen kan have behov for at
inddrage strategiske overvejelser og en helhedsvurdering af kommunens
direktionsmedlemmer set i lyset af forandringerne i kommunens
forvaltningsstruktur.
SAGSBESKRIVELSE
Søren Stahl Nielsen
er pr. 1. april 2001 ansat som vicedirektør på åremålsvilkår for en 5-årig periode.
Ansættelse på
åremålsvilkår er en tidsbegrænset ansættelse. Det indebærer, at den pågældende
uden opsigelse fratræder åremålsstillingen ved aftalens udløb.
Der er imidlertid
mulighed for at forlænge åremålsansættelsen på uændrede vilkår. Forlængelsen
kan ske uden genopslag af stillingen, men den samlede ansættelse på åremål kan
maksimalt udgøre 9 år. Der er endvidere mulighed for, at Borgerrepræsentationen
efter åremålsaftalens udløb kan beslutte at overføre den pågældende til varig
ansættelse i samme stilling, uden opslag af denne.
I henhold til
Økonomiudvalgets beslutning af 26. juni 2001 er den enkelte borgmester
forpligtet til at fremsende indstilling med vurdering af den pågældende med
henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget. Økonomiudvalget afgiver på dette
grundlag sin indstilling til Borgerrepræsentationen, der træffer den endelige
afgørelse, herunder – i tilfælde af forlængelse af en åremålsaftale – om periodens
længde.
Der foreligger nu
indstilling fra borgmesteren for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vedrørende
Søren Stahl Nielsen.
Borgmesteren for
Uddannelses- og ungdomsforvaltningen anbefaler forlængelse af
åremålsansættelsen af Søren Stahl Nielsen for en 4-årig periode, således at den
samlede periode for pågældende bliver de maksimale 9 år.
Søren Stahl Nielsen
er orienteret om borgmesterens indstilling.
En forlængelse af
åremålsansættelserne indebærer, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for
stillingtagen i relation til muligheden for overførsel til varig ansættelse i
samme stilling uden opslag af denne.
Forlængelsen
foreslås midt i en periode, hvor kommunens struktur er under forandring for så
vidt angår fordelingen af opgaver mellem forvaltningerne.
Ansættelsesområdet
vil være Københavns Kommune. Dette indebærer, at pågældende kan flyttes i
overensstemmelse med Tjenestemandsvedtægtens regler. Borgmesteren har da også
tilkendegivet forståelse for, at Økonomiudvalget i sin stillingtagen kan have
behov for at inddrage strategiske overvejelser og en helhedsvurdering af
kommunens direktionsmedlemmer set i lyset af forandringerne i kommunens forvaltningsstruktur.
ØKONOMI
-
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Borgmester