Godkendelse af Københavnernes Grønne Regnskab 2004

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde onsdag den 15. juni 2005

 

 

BR  411/05

Godkendelse af Københavnernes Grønne Regnskab 2004

Godkendelse af Københavnernes Grønne Regnskab 2004

 

 

Indstilling om, at Københavnernes Grønne Regnskab 2004 godkendes med mindre ændringer i det indledende afsnit om CO₂ – reduktionsmål, grun dvandsbeskyttelse, fisk i havnen og genanvendelse af affald.

                                                                 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at godkende Københavnernes Grønne Regnskab 2004.

 

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2005

Godkendt med mindre ændringer i det indledende afsnit om CO₂ – reduktionsmål, grundvandsbeskyttelse, fisk i havnen og genanvendelse af affald.

 

 

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

 

RESUME

Københavnernes Grønne Regnskab 2004 indeholder en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og efterfølgende til kommunens forvaltninger og byens miljøambassadører om de udviklingstendenser regnskabet viser.

Hovedkonklusionerne i regnskabet og beretningen er, at udviklingen samlet set er gået den rigtige vej i 2004. Der er dog fortsat store udfordringer med at nå en række af Københavns Kommunes miljømål, særligt med hensyn til miljøproblemerne afledt af biltrafikken og energiproduktion og –forbrug. Der mangler fortsat finansiering til en række områder. Det gælder især til at gennemføre forslagene i Trafik- og Miljøplanen, CO₂-planen, genopretning af de nordlige vandområder og forankring af miljøarbejdet.

Det har ikke i det foreliggende grønne regnskab været muligt at vise tal for:

·        Udslip af kuldioxid (CO₂) fra trafik

·        Privates brug af pesticider i København

·        Miljørigtigt byggeri

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen behandlede på et møde den 3. marts 2005 et forslag til et koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 2004. Det blev besluttet, at der skal knyttes en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget til regnskabet. Beretningen er Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning til Økonomi­udvalget og Borgerrepræsentationen og efterfølgende til kommunens forvaltninger og byens miljøambassadører. Beretningen skal indeholde alle centrale konklusioner om de udviklingstendenser, regnskabet viser, og regnskabet kan derved være med til at kvalificere prioriteringen af miljøindsatsen.

På Miljø- og Forsyningsudvalgets møde den 28. februar 2005 godkendte udvalget et forslag til en model for en beretning. På baggrund heraf indeholder Københavnernes Grønne regnskab 2004 et forslag til en beretning fra Miljø- og Forsyningsudvalget.

Københavnernes Grønne Regnskab 2004 udkommer i år for 10. gang. Regnskabet viser med tekst og figurer, hvordan det går med at nå en række af de mål, som findes i Københavns Kommunes Agenda 21 plan og i sektorplaner om miljøforhold i København. Indenfor hvert tema er de vigtigste udførte og besluttede kommunale virkemidler nævnt, og der er foretaget en vurdering af, om det med disse virkemidler er muligt at nå kommunens miljømål.

Københavns Kommune udgiver to grønne regnskaber. "Københavnernes Grønne regnskab" gør status over miljøtilstanden i byen København. "Københavns Kommunes Grønne regnskab" gør status over miljøarbejdet i virksomheden Københavns Kommune. Københavns Kommunes Grønne Regnskab godkendes ikke af Miljø- og Forsyningsudvalget, men af Økonomiudvalget og efterfølgende af Borgerrepræsentationen.

 

Regnskabets hovedkonklusioner

Københavnernes Grønne Regnskab 2004 viser, at der fortsat er store udfordringer med at nå en række af Københavns Kommunes miljømål, men også at der er områder, hvor det går godt, og hvor målene vil blive nået.

·        Trafik: Biltrafikken er steget igen i 2004, men der er kommet lidt færre støjbelastede boliger. Gadeluftens indhold af NO₂ og partikler er stadig for højt. Indsatsen skal forøges markant, også for støj, hvis målene skal nås.

·        CO2-udledning: På trods af at energiforbruget er steget, er CO₂-udslippet faldet lidt i 2004 i forhold til 2003. Indsatsen skal dog forøges markant, hvis det langsigtede mål skal nås.

·        Rekreative områder: Der er plantet flere gadetræer i 2004, og mange af de grønne områder plejes efter økologiske principper. Målet om at plante 500 træer i 2004 er dog ikke nået, og det er en stor opgave at skabe flere rekreative områder i de bydele, der er underforsynede.

·        Vandområder: Den gode udvikling ser ud til at være fortsat i 2004 for Indre Søer og havnen. Der er dog fortsat problemer med at opfylde målsætningen for Utterslev Mose og flere andre vandom­råder.

·        Vandforbrug: Vandforbruget er faldet i 2004, men det er usikkert om målet nås med den nuværende indsats.

·        Affald: Den samlede affaldsmængde er faldet en anelse, men målene for genanvendelse i 2004 er ikke nået. I den nye affaldsplan, der er vedtaget i 2005, er målene ændret til et mere realistisk niveau.

·        Jord: Forurenet jord er fjernet som planlagt fra de fleste legeare­aler. Indsatsen fuldføres i 2005. Den ny strategi for beskyttelse af grundvand og indeklima er påbegyndt i 2004. Målet vil blive nået med den nuværende indsats.

·        Forankring: I 2004 har der været en god udvikling i indsatsen i Københavns Miljønetværk og Agenda-centrene. Indsatsen skal dog forøges, hvis alle boligområder skal inddrages i at lave lokale Agenda 21 planer.

Samlet set er udviklingen gået den rigtige vej for miljøet i 2004. Der mangler dog fortsat finansiering til en række områder. Det gælder særligt til at gennemføre forslagene i Trafik- og Miljøplanen, CO₂-planen, genopretning af de nordlige vandområder og forankring af miljøarbejdet.

 

Indikatorer i regnskabet

2004-regnskabet indeholder med få justeringer de samme indikatorer som hidtil.  Det har dog i det foreliggende grønne regnskab ikke været muligt at vise tal for:

·        Udslip af kuldioxid (CO₂) fra trafik fra 2002 og frem.

·        Privates brug af pesticider i København

·        Miljørigtigt byggeri

Miljøkontrollen forventede tidligere, at man med den nyudviklede model til beregning af CO₂- og NO_X-udslip fra trafikken kunne levere data til Københavnernes Grønne regnskab 2004. Men de første beregningsresultater for CO₂ er så divergerende i forhold til tidligere beregninger (en uforklarlig forskel på 65 % på tre år), at der er behov for et omfattende analysearbejde for at få klarlagt årsagerne til forskellen.

Der kan igangsættes indsamling af data om privates forbrug af pesticider, når der er udarbejdet en plan for, hvordan man kan opgøre forbruget, så det er muligt at sammenligne det fra år til år. En sådan plan kan forventes at foreligge i oktober 2005.

Regnskabet indeholder ikke som tidligere temaet Miljørigtigt Byggeri, da der ikke for øjeblikket eksisterer et tilstrækkeligt datagrundlag, der kan beskrive indsatsen eller miljøresul­taterne. Tidligere blev vist tal for antal projekter, der havde modtaget støtte fra Københavns Kommunes Byøkologiske Fond.

 

Der er i det foreliggende grønne regnskab tilføjet tal for:

·        Fordeling af trafikken (cykel/knallert, bil, metro og bus) mellem det centrale København og Amager.

·        Biologiske og oplevede værdier for 22 udvalgte offentlige arealer i København.

·        Årsmiddelværdier for udledning af kvælstofdioxid.

·        Antal undersøgte samt projekterede og igangsatte afværgeanlæg for forurenet jord (i relation til indeklima og grundvand).

Regnskabet vil løbende blive udviklet, så de indikatorer, der vises, afspejler status på kommunens beslutninger og mål inden for miljø.

I det fælles Dogme 2000 projekt, som har fået støtte fra EU-kommissionens Life program, er det målet indenfor en treårig periode at nå til enighed om 10-15 fælles indika­torer, der kan vise, om en by udvikler sig i en miljømæssigt bæredygtig retning. Det er målet, at disse indikatorer vil komme til at indgå i 2006-regnskabet, og de vil være et væsentligt bidrag til den fort­satte udvikling af de indikatorer, regnskabet viser.

 

Formidling af regnskabet

Regnskabet har to primære målgrupper:

·        Politikere i Københavns Kommune, ledere og ansatte med indflydelse på miljø­spørgsmål.

·        Miljøambassadører i København (Agenda 21 centre, boligselskaber, miljøorga­nisationer og Københavns Miljønetværk m.fl.).

Det samlede regnskab vil blive trykt i en publikation i ca. 2.000 eksemplarer og distribueret til målgruppen. Regnskabet vil være tilgængeligt for københavnerne m.fl. på Miljøkontrollens hjemmeside i en pdf-udgave. Her vil det, når regnskabet er endeligt godkendt, også være muligt at se, hvordan data i regnskabet er opgjort.

 

Konsekvenser for borgerne

Indførelse af "Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning" vil give en mere målrettet for­midling af miljøproblemer og succeser i København. Beretningen vil yderligere synliggøre, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Københavns Kommune tager miljøet al­vorligt, og har fokus på de områder, hvor der fortsat er udfordringer at tage op.

 

ØKONOMI

Budgettet for Københavnernes Grønne Regnskab 2004 er på 200.000 kr. Udgiften dækker fremstillingen af en trykt publikation med hele regnskabet samt publicerin­gen af regnskabet på Internettet i en pdf-udgave. Der anvises kassemæssig dækning på funktion 0.80.1, Fælles formål under Miljøkontrollen.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af positivlisten til miljøvurderinger af indstillinger. Indførelse af en "Miljø- og Forsyningsudvalgets beretning" vurderes dog at have en positiv miljøeffekt i det omfang, at beretningen bruges som udgangspunkt for at kvalificere prioriteringen af miljøindsatsen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen bemærkninger.

 

HØRING

Ingen bemærkninger.

 

BILAG

1.      Farveprint af Københavnernes Grønne Regnskab 2004.

 

 

 

 

Hjalte Aaberg

                                                                

/Michael Hastrup