Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008
Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 15. maj 2008
Nr. 4 BR 281/08. Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008
Indstilling
om,
1.
at Økonomiudvalget godkender forslag til udskydelser af anlægsprojekter
på 288 mio. kr. fra 2008 til 2009. jf. bilag 3,
2.
at allerede disponerede anlægsprojekter på i alt 1.836 mio. kr.
gennemføres i 2008, jf. bilag 1,
3.
at planlagte anlægsprojekter på 523 mio. kr. inklusiv central
bufferpulje på 44 mio. kr. foreslås gennemført i 2008, jf. bilag 2,
4.
at forvaltningernes forslag til periodisering af anlægsudgifterne i
2008 i perioden 2008-2011 inklusive udskydelser på 288 mio. kr. godkendes og
indarbejdes i budgetforslaget for 2009, jf. bilag 5,
5.
at forvaltningernes anlægsrammer for 2008 korrigeres for periodiseringen
i 2009-2011 inklusiv udskydelser på 288 mio. kr., og at dette sker i
forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer, som behandles i ØU den
20. maj, jf. bilag 5,
6.
at udvalgene på baggrund af periodiseringen og anlægsudskydelser på 288
mio. kr. tildeles måltal for bruttoanlægsudgifterne i 2008, jf. tabel 6, som
udvalgene skal overholde i regnskabsresultat for 2008, samt
7.
at Økonomiforvaltningen bemyndiges til i samarbejde med forvaltningerne
at indsende dispensationsansøgning for relevante anlægsprojekter til
Velfærdsministeriet.
Det bemærkes,
at anlægsudgiften i nedenstående sager indarbejdes i forvaltningernes måltal
for bruttoanlægsudgifterne i 2008
§
0,9 mio. kr. vedrørende ØU 178/2008 (lukket punkt) - Etablering af
vejbro over Teglværksløbet. (Teknik- og Miljøudvalget)
§
0,320 mio. kr. vedrørende ØU 180/2008 - Servicebusruter på Amager
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
§
1,8 mio. kr. vedrørende ØU 73/2008 - Byens grønne puls. (Teknik og
Miljøudvalget)
§
At periodiseringen af 22,3 mio. kr., som er afsat i vedtaget budget
2008 vedr. Østerbro Stadion (idrætsplan), ændres således at beløbet i 2008 øges
med 3 mio. kr. vedr. Ryparken Skøjtehal. Det samlede beløb i 2008
er således på 13,3 mio. kr. Beløbet i 2009 på 12 mio. kr. reduceres som
følge heraf med 3 mio. kr. (Kultur- og Fritidsudvalget)
Det bemærkes
på den baggrund, at Teknik- og Miljøudvalgets og Kultur- og Fritidsudvalgets
måltal opskrives med hhv. 3,02 mio. kr. og 3 mio. kr. Samtidig sker der en
nedskrivning af bufferpuljen på 44 mio. kr. med 6,02 mio. kr. Indstillingens
bilag tilrettes i overensstemmelse hermed.
(Økonomiudvalget)
Venstre stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås,
at Bavnehøj Friluftsbad (BR 256/08) udskydes til 2009. De 7, 8 mio. anvendes til prioritering af renovering af Bavnehøj Hallen i 2008, jf. beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 8. maj 2008."
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag
"Det foreslås,
at Ungdomshuset flyttes fra listen over planlagte anlægsprojekter, som skal gennemføres i 2008 (bilag 2) til listen over anlægsprojekter, der skal udskydes til 2009 (Bilag 3)."
Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås
at sammensætningen af anlægsprojekter under Børne- og Ungdomsudvalget, som udskydes til 2009 sker i overensstemmelse med nedenstående tabel.
|
Indstilling |
Ændringsforslag BR 15.05.08 |
Sikre skoleveje |
12.500 |
12.500 |
Renovering legepladser |
9.000 |
9.000 |
Ekstraarbejder |
8.000 |
0 |
Residual |
6.944 |
6.944 |
Restpulje specialpladser |
6.090 |
3.300 |
Afh. Foran. Fritidshjem |
4.300 |
0 |
Fritidsshjem Sundholmsvej flyttes til Amager Fælled Skole |
4.200 |
4.200 |
Den Classenske Legatskole |
4.000 |
4.000 |
Den Gule Gård nedrivning |
3.900 |
3.900 |
Gasværkstedet |
2.500 |
1.700 |
Udvidelse af tandplejen |
1.700 |
0 |
Pulje til afhj. foranstaltn fritidsklubber |
1.344 |
0 |
Udeskole tilknyttet Enghave Matthæusgade Skole |
0 |
9.000 |
Ny skolemadsordning |
0 |
5.000 |
Genhusning af fritidshjem og klubber |
0 |
5.000 |
|
64.478 |
64.544 |
Overborgmester Ritt Bjerregaard (A) stillede følgende ændringsforslag:
" Det foreslås,
at der foretages en ændret periodisering af klimatopmødemidlerne under Økonomiudvalget, således at der i forhold til indstillingen om prioritering af anlægsudgifterne fremrykkes 4,8 mio. kr. fra 2009 til 2008. Og at Økonomiudvalgets måltal opskrives med 4,8 mio. kr. samtidigt med, at bufferpuljen nedskrives tilsvarende."
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"Det foreslås,
at de udskudte anlægsprojekter i løbet af 2008 skal klargøres i de enkelte forvaltninger, således at gennemførslen af projekterne kan iværksættes umiddlbart efter d.1/1 2009."
Det af Venstre stillede ændringsforslag blev forkastet med 37 stemmer i mod 11.
For stemte: C, O og V.
Imod stemte: A, B, F, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.
Det af Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag blev forkastet med 35 stemmer imod 11. 2 undlod.
For stemte: C, O og V.
Imod stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.
Følgende undlod at stemme: Winnie Larsen-Jensen (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).
Det af Socialistisk Folkeparti stillede ændringsforslag blev vedtaget med 47 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, F, O, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger), V, Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.
Det af overborgmester Ritt Bjerregaard (A) stillede ændringsforslag blev vedtaget med 48 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, F, O, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger), V, Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.
Det af Enhedslisten stillede ændringsforslag blev vedtaget med 47 stemmer imod 0. 2 undlod.
For stemte: A, B, F, O, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger), V, Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.
Følgende undlod at stemme: C.
Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 48 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, F, O, Winnie Larsen-Jensen (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger), V, Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.
Socialdemokraterne
og Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Såfremt
der opstår forskydninger i Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsramme i løbet af
2008 vil 3,7 mio. kr. prioriteres til renovering af tag og gulv i
Bavnehøjhallen."
Socialdemokraterne
afgav følgende protokolbemærkning:
"Socialdemokraterne
vil forpligte sig til at sikre, at der afsættes midler til renovering af
Bavnehøjhallen senest i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009."
Socialdemokraterne,
Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten afgav følgende
protokolbemærkning:
"Regeringen
og Dansk Folkepartis anlægsloft og bestemmelse om individuel modregning i
bloktilskuddet for 2009 ved overskridelse af anlægsbudgettet har som
konsekvens, at Københavns Kommune ikke vil kunne gennemføre ellers vedtagne
projekter som planlagt.
Det
betyder, at gode og nødvendige renoveringer, nybygninger og udbygninger må
standses, at planlagte skolerenoveringer, udbygninger af cykelstier
og etablering af kulturinsitutioner i bedste fald må udskydes et års tid.
Det er et fuldstændig uacceptabelt indgreb i det kommunale selvstyre.
Enhedslisten og Socialdemokraterne tager skarp afstand fra regeringen og Dansk
Folkepartis rigide nedskæring af den offentlige sektor.
Enhedslisten,
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre kan ikke
stå inde for denne ødelæggende indblanding og har derfor til hensigt, hver gang
vi ser konsekvenserne af regeringen og Dansk Folkepartis beslutning, at markere
dette."