Mekanisk bussluse i Stengade
Mekanisk bussluse i Stengade
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 15. maj 2008
BR 131/08
Mekanisk bussluse i Stengade
Mekanisk bussluse i Stengade
Indstilling om,
1.
<
span style='font-size:12.0pt;mso-bidi-font-size:
10.0pt'>at der gives en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2008 på Teknik- og
Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg) funktion 2.28.23.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektering og anlæg
af mekanisk bussluse i Stengade.
Det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor
Teknik- og Miljøudvalgets egen ramme.
Det bemærkes endvidere, at
såfremt der ikke afsættes driftsmidler til projektet i forbindelse med
budgetvedtagelsen 2009, forudsættes det, at udgifterne afholdes indenfor
Teknik- og Miljøudvalgets driftsramme.
Det
bemærkes, at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU
205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Der skal godkendes
projektforslag samt frigives midler til projektering og anlæggelse af en
mekaniske bussluse.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om, 2.
at der gives en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2008 på Teknik- og
Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg) funktion 2.28.23.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektering og anlæg
af mekanisk bussluse i Stengade. Det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor
Teknik- og Miljøudvalgets egen ramme. Det bemærkes endvidere, at
såfremt der ikke afsættes driftsmidler til projektet i forbindelse med
budgetvedtagelsen 2009, forudsættes det, at udgifterne afholdes indenfor
Teknik- og Miljøudvalgets driftsramme. Det
bemærkes, at anlægsudgifterne skal periodiseres i overensstemmelse med ØU
205/2008 – Prioritering af anlægsudgifterne i budget 2008. (Teknik- og Miljøudvalget) |
Problemstilling
På Borgerrepræsentationens
møde d. 31. maj 2007 (BR 243/07) blev det besluttet, at forvaltningen skulle
arbejde videre med at etablere en mekanisk bussluse på Stengade mellem Prins
Jørgens Gade og Korsgade.
Løsning
Teknik- og Miljøforvaltningen
har udarbejdet et projektforslag for en mekanisk bussluse i Stengade; jf. bilag
1-3.
Busslusen
fungerer på samme måde, som busslusen på Holmen. I begge kørebaner placeres en
mekanisk styret pullert. Pullerterne tillader busser, politi og redningskøretøj
at passere, mens den øvrige trafik hindres adgang. De køretøjer, som er tilladt
passage, aktiverer pullerterne med et elektronisk adgangskort, således at de
sænkes. Umiddelbart efter at køretøjet er passeret, hæves pullerten automatisk
op i position igen. Et lyssignal fortæller om der er passage eller ej.
Opstår der
funktionsfejl i systemet, kører pullerterne i begge vognbaner automatisk ned,
således at der er fri passage, indtil fejlen er rettet. Eventuelle fejl i
system og funktion registreres via datakommunikation hos KE's vagtcentral.
Systemet kobles til og styres sammen med det eksisterende overvågningssystem
hos Center for Parkering.
Der
er foretaget lokalhøring af projektforslaget. I alt er der indkommet 3
høringssvar fra henholdsvis FSB-Blågården, Rud. Rasmussens Snedkerier A/S og
"Initiativet til bevarelse af busslusen i Stengade". Borgerne er generelt
positivt indstillede overfor busslusen, mens virksomhederne generelt er
bekymrede for, om vareleveringen besværliggøres. Forvaltningen vurderer
imidlertid ikke, at busslusen i nævneværdig grad vil besværliggøre
vareleverancer.
Projektet har tidligere været
miljøvurderet og forelagt TMU d. 25. april 2007 og Borgerrepræsentationen d.
31. maj 2007.
Projektforslaget er trafiksikkerhedsrevideret. Efter revisorernes
vurdering er en mekaniske bussluse trafiksikkerhedsmæssigt uforsvarlig og kan
medføre personskade. Det er dog forvaltningens vurdering - med udgangspunkt i
erfaringerne med den mekaniske bussluse på Holmen kombineret med øget skiltning
ved indkørslerne til Stengade og hastighedsbegrænsningen på 30 km/timen - at
risikoen for alvorlige personskader vil være minimal. Hvis bilister ulovligt
forsøger at køre igennem busslusen, kan skader på biler dog forekomme, er
erfaringen fra Holmen, ligesom personskade i sådanne tilfælde ikke kan afvises,
hvis der er tale om en ældre bil, og fører og passagerer ikke bruger sele.
Projektforslaget er blevet
tilgængelighedsrevideret.
Økonomi
Forvaltningen foreslår, at
der gives en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. i 2008 på Teknik- og
Miljøudvalgets bevilling (Ordinær anlæg), Center for Anlæg og Udbud, funktion
2.28.23.3 (Standardforbedringer af færdselsarealer) til projektering og anlæg.
Anlægsbevillingen finansieres af TMU, Center for Anlæg og Udbuds anlægsramme.
Driftsomkostningerne
forventes at blive dyrere end de 200.000 kr., som tidligere har været antaget.
Estimeringen af driftsudgifter byggede på tidlige erfaringer fra busslusen på
Holmen, som efterfølgende har vist sig dyrere i drift. TMF vurderer, at de
årlige driftsomkostninger i Stengade må forventes at blive endnu højere end på
Holmen. Den vurdering bygger på forvaltningens erfaringer fra området omkring
Stengade som et område præget af hærværk. Derfor forventes de årlige
driftsomkostningerne at beløbe sig på 5-600.000 kr.
Forvaltningen vil i
forbindelse med budgetforhandlingerne for 2009 søge udgiften dækket.
Videre proces
Sagen forelægges
ØU og BR efter behandling i TMU.
Efter den politiske godkendelse påbegyndes hovedprojektering.
Projektet er 1½ måned forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan; jf.
bilag 4. Anlægsarbejdet forventes afsluttet medio 2008.
Bilag
- Oversigt over politisk behandling
1.
Eksisterende
forhold
2.
Projektforslag
3.
Tværsnit
4.
Notat om
forsinkelse
Pernille Andersen Torben
Gleesborg