Mødedato: 14.12.2023, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Forespørgsel til teknik- og miljøborgmesteren om overholdelse af lokalplaner

Se alle bilag

Forespørgsel

Teknik- og miljøborgmesteren bedes redegøre for,

  1. forløbet omkring anmeldelsessagen af Restaurant Nomas opsættelse af hegn på offentlig sti og hvad konsekvensen er, såfremt de ikke efterlever et eventuelt påbud.
  2. hvor mange anmeldelsessager forvaltningen har, som er mere end to år gamle? Og hvor mange sager, der er på andre typer af byggesager?
  3. hvad konsekvensen er ved lange sagsbehandlingstider på anmeldelsessager?
  4. hvornår en eventuel pukkel i anmeldelsessager blev etableret, og hvad der har forårsaget sådan en pukkel?
  5. hvad borgmesteren vil gøre for, at vi som medlemmer af borgerrepræsentationen kan forvente, at de rammer, som vi vedtager for byens udvikling, bliver overholdt?

(Stillet af SF og Radikale Venstre)

Motivering

I 2019, da man begyndte at have politisk fokus på byggesager med servicemåltal, var gennemsnitsløbetiden 99 dage. Dette skabte et ramaskrig. For anmeldelsessager var den 102 dage, og for bare et år siden var gennemsnitsløbetiden på en anmeldelsessag steget til 739 dage.

I et svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen den 22. marts fremgår det, at ved indgangen af 2023 havde forvaltningen 3.350 åbne anmeldelses- og lovliggørelsessager.  

I samme svar fra forvaltningen i marts 2023 fremgår det også, at forvaltningen den 26. september 2018 modtog en anmeldelse om, at stiforbindelsen langs Noma var lukket for offentligheden, hvilket er i strid med den gældende lokalplan. Med svaret fremgik det, at man i marts 2023 fortsat ikke havde afklaret sagen, men sagen skulle sidenhen været af klaret ifølge Magasinet Kbh (19. november 2023).  

Det er langt fra tilfredsstillende at se, at der er så stor en sagspukkel eller beroligende at læse om forløbet af den konkrete sag i medierne. Man efterlades med et indtryk af, at det reelt er lettere at bede om tilgivelse fremfor tilladelse og derfor ønsker vi borgmesterens svar på ovenstående spørgsmål.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. december 2023

Forespørgslen blev besvaret.

Til top