Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet for 2022

Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres om danmarkskortet, der viser omgørelsesprocenter på socialområdet for 2022. Danmarkskortet er opdelt i 3 dele - socialområdet generelt, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet. Omgørelsesprocenten i Københavns Kommunes er steget væsentligt på samtlige sagsområder i forhold til 2021, hvor der omvendt skete et betydeligt fald ift. tidligere år. Omgørelsesprocenten i Københavns Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet og er fortsat lavere end niveauet før Covid-19 pandemien.

Indstilling om,

(Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Problemstilling

Hvert år udgiver Social-, Bolig- og Ældreministeriet et kommuneopdelt danmarkskort, som indeholder statistik over antallet af sager, hvor en borger har klaget over kommunens afgørelse, som efterfølgende er omgjort af Ankestyrelsen. At en sag omgøres af Ankestyrelsen betyder, at en afgørelse enten hjemvises til fornyet behandling i kommunen, ændres eller ophæves (dvs. at afgørelsen er forkert, og at Ankestyrelsen har ophævet kommunens afgørelse).  Når en omgjort sag hjemvises til fornyet behandling – f.eks. fordi den ikke er oplyst tilstrækkeligt, er det ikke ensbetydende med, at sagen får et andet udfald.

Ankestyrelsens hovedopgave er at afgøre klager på bl.a. socialområdet og sikre borgerens retssikkerhed ved at koordinere praksis på landsplan, så borgernes sager bliver behandlet ens på tværs af kommunerne. Derudover at formidle viden om udviklingen inden for bl.a. socialområdet, jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Ankestyrelsen.  Forvaltningerne arbejder kontinuerligt på at have så få klager som muligt. Samtidigt udvikler Ankestyrelsens praksis sig løbende og tilrettelægges bl.a. ud fra konkrete klagesager. Derfor vil forvaltningerne også hele tiden få ny viden om, hvordan Ankestyrelsen fortolker lovgivningen og på den baggrund skal forvaltningerne tilpasse de enkelte afgørelser.

Fra den 1. juli 2022 er der skærpede krav til kommunalbestyrelsens opfølgning på danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.  Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer ikke, at der er behov for at udarbejde en særskilt handlingsplan, da der allerede er iværksat generelle og konkrete initiativer (f.eks. opnormering af antal sagsbehandlere, onboarding af nye sagsbehandlere, løbende undervisning, skrive-cafeer etc.), som også uddybes nærmere i sagen senere. Hvis udvalgene og Borgerrepræsentationen godkender, at der ikke udarbejdes en særskilt handlingsplan, orienterer Socialforvaltningen Ankestyrelsen om beslutningen. Ankestyrelsen kan dog pålægge Københavns Kommune at udarbejde en handlingsplan, hvis de ikke er enige i Borgerrepræsentationens beslutning om ikke at udarbejde en særskilt handlingsplan, og hvis omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det.

I 2022 traf Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilsammen mere end 68.000 afgørelser, heraf over 36.000 afgørelser (indeholder ikke Den Sociale Hjemmeplejevisitationens afgørelser) i Socialforvaltningen og over 32.000 sager i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Det skal holdes op imod det antal af klagesager, som Ankestyrelsen afgjorde i 2022, nemlig i alt 700 i Københavns Kommune, hvilket svarer til ca. 1 pct. Danmarkskortene viser dermed ikke kommunens samlede antal afgørelser, og omgørelsesprocenten kan derfor ikke tages som udtryk for den generelle kvalitet i kommunernes sagsbehandling. På baggrund af drøftelser i Socialforvaltningen påtænker begge forvaltninger at drøfte mulighederne for en alternativ model til Danmarkskortet sammen med de øvrige 6-byer med henblik på eventuelt at rette henvendelse til ministeriet.  

I overensstemmelse med lovgivningen forelægges danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet og initiativerne for Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget til orientering med henblik på, at udvalgene anbefaler, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen efterfølgende tager sagen til efterretning.

Danmarkskortet består af tre kort, der viser omgørelsesprocenterne for henholdsvis:

 1. Børnehandicapområdet vedr. omgørelsesprocenterne for afgørelser om

Socialforvaltningen træffer afgørelser på alle tre områder, mens omgørelsesprocenterne for afgørelserne i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indgår i ”socialområdet generelt”. Det er derfor som udgangspunkt kun Socialforvaltningen, der træffer afgørelser på voksenhandicapområdet og børnehandicapområdet, dog med enkelte undtagelser i forbindelse med ”gråzone borgere”. I 2022 traf Sundheds- og Omsorgsforvaltningen således afgørelse i én sag på voksenhandicapområdet. Afgørelsen blev ikke påklaget af borger til Ankestyrelsen.

Danmarkskortet for 2022

Ifølge danmarkskortet for 2022 er Københavns Kommunes omgørelsesprocent på socialområdet generelt på 35 pct., mens den er 43 pct. på børnehandicapområdet og 38 pct. på voksenhandicapområdet. Som det fremgår af tabel 1, ligger Københavns Kommunes omgørelsesprocent i 2022 på alle tre kortområder under landsgennemsnittet.

Tabel 1. Omgørelsesprocenten på landsplan og Københavns Kommune for 2021 og 2022

På socialområdet generelt afgjorde Ankestyrelsen i 2022 700 klagesager for Københavns Kommune, heraf udgjorde børnehandicapområdet 141 klagesager og voksenhandicapområdet 80 klagesager. På landsplan afgjorde Ankestyrelsen 8.627 klagesager i 2022.  

I gennemsnit blev 35 pct. af sagerne fra Københavns Kommune på socialområdet generelt omgjort af Ankestyrelsen, hvori:

Hvis Ankestyrelsen finder, at der mangler yderligere oplysninger i en sag, eller hvis der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen, vil sagen blive hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Når kommunen har indhentet nye oplysninger eller rettet sagsbehandlingsfejlene, kan det ende med, at kommunen når frem til samme resultat som i den oprindelige afgørelse.

Københavns Kommunes omgørelsesprocent er steget væsentligt i forhold til 2021 på alle tre områder. Den samme udvikling ser man også på landsplan. Forvaltningerne kan ikke umiddelbart sige noget om, hvad denne udvikling i omgørelsesprocenten skyldes. Generelt oplever Socialforvaltningen, at der er stigende pres på området, ligesom der er et stigende antal komplekse sager, men forvaltningen kan ikke sige, om der er direkte forbundet med udviklingen i omgørelsesprocenten. Ifølge et folketingssvar kan Ankestyrelsen heller ikke forklare udviklingen i omgørelsesprocenten på landsplan. Omgørelsesprocenterne på de enkelte sagsområder for socialområdet generelt omfatter både stigninger og fald i omgørelsesprocenter. Ud af i alt 57 sagsområder er omgørelsesprocenterne i Københavns Kommune steget på 24 sagsområder, faldet på 9 sagsområder og uændret på 24 sagsområder. På landsplan er omgørelsesprocenterne steget inden for 31 sagsområder og faldet på 26 sagsområder ud af de 57 sagsområder. Det bemærkes, at der på de mindre sagsområder blot skal en enkelt eller to omgjorte sager til at ændre omgørelsesprocenten væsentligt.  

Det er særligt på merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste for børn (servicelovens §§ 41 og 42), at omgørelsesprocenten er steget i forhold til 2021 i Københavns Kommune. Dog ligger Københavns Kommunes omgørelsesprocent på de to sagsområder under landsgennemsnittet. Det skal bemærkes, at det er to komplicerede sagsområder, som Socialforvaltningen flere gange har gjort Ankestyrelsen og ministeriet opmærksom på, at man med fordel kunne regelforenkle fra statslig side. Social- og boligministeren har senest d. 29. august 2023 i et svar til Folketinget tilkendegivet, at ministeriet vil se på lovgivningen vedrørende servicelovens merudgiftsydelser, så det bliver nemmere for både borgere og kommuner at forstå og administrere området.  

Forvaltningerne bemærker også, at Københavns Kommunes omgørelsesprocent for 2022 fortsat er lavere end niveauet før Covid-19 pandemien, jf. nedenstående tabel.

Tabel 2. Københavns Kommunes omgørelsesprocent for 2019-2022

Særligt for indgivelse af klagesager på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i 2022 oversendt 38 klagesager som Ankestyrelsen har behandlet. Seks af sagerne er hjemvist til fornyet behandling med henblik på yderligere sagsoplysning. En er ændret til borgers fordel. En er stadfæstet til kommunens fordel, men dog hjemvist med henblik på at vurdere behovet for alternativ hjælp. De øvrige 30 sager har Ankestyrelsen afgjort til kommunes fordel. Omgørelsesprocenten for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er dermed 21% pct. i modsætning til 2021, hvor den var 8,7 pct. Henset til det få antal sager forvaltningen har, skal der blot nogle få omgjorte sager til at ændre omgørelsesprocenten væsentligt. Derudover ligger omgørelsesprocenten under landsgennemsnittet.

I faktaarket bilag 2, kan der ses en gennemgang af de omgjorte sager.

Vedr. handlingsplaner og initiativer, der kan mindske antallet af hjemviste og ændrede afgørelser

Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder løbende med forskellige indsatser, der kan mindske antallet af hjemviste og ændrede afgørelser. Begge forvaltningers indsatser bliver løbende revideret for at højne kvaliteten af sagsbehandlingen.

Begge forvaltninger har fokus på Ankestyrelsens afgørelser og følger dem tæt, da afgørelserne indeholder et vigtigt læringsperspektiv i forhold til, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på i sine afgørelser, herunder ændringer af kommunens afgørelser og hjemvisninger. Derudover arbejder forvaltningerne løbende med indsatser, der kan øge kvaliteten i afgørelser og dermed nedbringe omgørelsesprocenten, f.eks. via undervisning og styrkelse af læringskulturen hos medarbejderne. 

Forvaltningerne har i forbindelse med udarbejdelse af nærværende sag kigget på sagsområder inden for serviceloven, hvor omgørelsesprocenten i Københavns Kommune ligger højt, med særligt fokus på de sagsområder, hvor Københavns Kommunes omgørelsesprocenten for 2022 er højere end landsgennemsnittet og/eller er steget væsentligt i forhold til året før og i forhold til 2019. På de sagsområder er det forvaltningernes vurdering, at der allerede er iværksat generelle og konkrete initiativer (f.eks. opnormering af antal sagsbehandlere, onboarding af nye sagsbehandlere, løbende undervisning, skrive-cafeer etc.), som er dækkende i forhold til at styrke den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, og forvaltningerne vurderer derfor ikke, at der er behov for at udarbejde særskilte handlingsplaner.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan eksempelvis nævne ældreboligområdet. Forvaltningen har fået hjemvist et antal sager på området bl.a. på grund af uklarheder i visitationskriterierne, herunder at det ikke kan ses, at kriterierne ikke udelukker borgere med psykiske lidelser. Der arbejdes p.t. på at gøre kriterierne mere klare, så det bliver mere tydeligt, at borgere godt kan blive visiteret til en ældrebolig alene på baggrund af en psykisk funktionsnedsættelse, såfremt ældreboligens særlige rammer kan være med til at afhjælpe følgerne af den psykiske funktionsnedsættelse.

Socialforvaltningen kan eksempelvis nævne, at den fra 2022 har arbejdet med konceptet "skrivecafé" for sagsbehandlere på voksenområdet (26+) på udvalgte sagsområder, hvor omgørelsesprocenten er relativt høj. Sagsbehandlerne kan booke en jurist til sparring på deres afgørelsesudkast med henblik på at forbedre begrundelsen, strukturen og læsevenligheden i afgørelsen. Alle sagsbehandlere har mulighed for juridisk kvalificering af resultatet af en afgørelse og sparring ved klagesager. Det overvejes at udvide konceptet til ungeområdet. Derudover arbejdes der på en visualisering af visitationsprocessen på botilbudsområdet med henblik på at mindske procedurefejl (forventet implementering i januar 2024).

På området for merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste for børn (servicelovens §§ 41-42) har Socialforvaltningen nedsat en klagesagsgruppe i efteråret 2022 (mødes ugentligt), der ser på alle klager på området. I klagesagsgruppen sidder der en afdelingsleder, to socialfaglige koordinatorer og en jurist. Der ses allerede et fald i antallet af hjemvisninger på baggrund af dette initiativ. Den læring som opnås i gruppen, bliver delt med andre i afdelingen. På børneområdet drøftes alle hjemvisninger på leder-koordinatormøderne. Nye ansatte får under deres oplæringsforløb gennemgået alle deres sager af den oplæringsansvarlige/koordinator. På ungeområdet drøftes alle klager på §§ 41-42 på møde med en konsulent eller leder. På tværs af de tre ovenstående områder er der desuden en §§ 41/42-gruppe, der mødes månedligt. Denne gruppe drøfter generel læring og konkrete hjemvisninger på tværs, og koordinerer praksis, når det er relevant. Desuden er der på området blevet udarbejdet en vejledning til sagsbehandlere på baggrund af sagerne om merudgifter til husleje (sommeren 2023). Vejledningen følges op med undervisning.

Socialforvaltningen har igennem en årrække arbejdet med at udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen. Forvaltningen har også på handicapområdet arbejdet med en politisk godkendt udviklingsplan for myndighedsområdet (2018-2022). Udviklingsplanen blev bl.a. iværksat for at styrke myndighedsarbejdet med særligt fokus på at højne kvaliteten i sagsbehandlingen. På baggrund af udviklingsplanen arbejdes der løbende med læring af klager, herunder Ankestyrelsens afgørelser på handicapområdet. Derudover er der i forbindelse med udviklingsplanen iværksat konkrete initiativer på handicapområdet som fx opnormering af antal sagsbehandlere, onboarding af nye sagsbehandlere, løbende undervisning, skrive-cafeer etc. 

Endvidere kan det nævnes, at Socialforvaltningen i forbindelse med budget 2021 har fået afsat midler til flere sagsbehandlere i perioden 2021-2024 (servicekultur). Dette har medført, at der i forvaltningen er arbejdet mere intensivt med at højne kvaliteten af sagsbehandlingen. Endelig er der i forbindelse med budget 2023 på Socialforvaltningens område afsat midler til at nedbringe sagsstammer hos sagsbehandlerne på børnehandicapområdet i perioden 2023-2026, hvilket forventes at styrke kvaliteten.  

Det er Socialforvaltningens vurdering, at der er behov for at se på, om man kan forenkle lovgivningen på bestemte sagsområder, så det bliver enklere for både borgerne og kommunerne at forstå og administrere disse områder, herunder fx merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste. 

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Tiltrædes indstillingen i Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget, vil sagen blive forelagt Økonomiudvalget den 5. december 2023 og Borgerrepræsentationen den 14. december 2023.

Hvis Borgerrepræsentationen godkender, at der ikke udarbejdes en særskilt handlingsplan, vil forvaltningerne orientere Ankestyrelsen herom.

Per Bennetsen Mikkel Boje

Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget samt Borgerrepræsentationen anbefaler,

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 9. november 2023

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning, mens 2. og 3. at-punkt blev godkendt.

Socialudvalgets beslutning i mødet den 15. november 2023

Indstillingen blev anbefalet.

Vicedirektør Mette Boskov Vedsmand og kontorchef Eva Stokbro Jensen deltog under punktets behandling. 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen, afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Socialudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. december 2023

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. december 2023

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens øvrige at-punkter blev godkendt uden afstemning.