Lånoptag til tre klimatilpasningsprojekter, flere bydele

Indstilling

Indstilling om,

1. at anlægsregnskaberne for klimatilpasningsprojekterne ”Amagerbanen, bi-bassin” (”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej”) og ”Kulbanevej” godkendes, jf. bilag 3-4,
2. at de bevillingsmæssige konsekvenser godkendes, jf. bilag 2, tabel 7,
3. at der optages lån på i alt 20,5 mio. kr. til finansiering af klimatilpasningsprojekterne ”Amagerbanen, bi-bassin” (”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej”), ”Kulbanevej” og ”Lykkebo Skole”. Ligeledes håndteres renter og afdrag, jf. bilag 2. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår tilsvarende af bilag 2,
4. at der årligt afsættes henholdsvis udgifts- og indtægtsbevillinger på i alt 0,2 mio. kr. til afholdelse og finansiering af de afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter vedrørende klimatilpasningsprojekterne ”Amagerbanen, bi-bassin” (”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej”), ”Kulbanevej” og ”Lykkebo Skole”. Udgifts- og indtægtsbevillingerne gives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Klima drift fra 2024 og frem, jf. bilag 2.

(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Problemstilling

Klimatilpasningsprojekterne ”Amagerbanen, bi-bassin” (”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej”), ”Kulbanevej” og ”Lykkebo Skole” er nu afsluttede, og Borgerrepræsentationen skal godkende anlægsregnskaberne og på den baggrund tage stilling til, at der optages langfristede annuitetslån på i alt 20,5 mio. kr. til finansiering af klimatilpasningsprojekterne. Anlægsregnskabet for ”Lykkebo Skole” er dog allerede godkendt (BR 19. januar 2023).

Borgerrepræsentationen skal derudover afsætte indtægts- og udgiftsbevillinger til betaling af renter og afdrag på de langfristede lån, samt indtægts- og udgiftsbevillinger til finansiering af de afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Løsning

Kommunerne har med hjemmel i ”Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand” (bekendtgørelse nr. 159 af 26. februar 2016) mulighed for at gennemføre klimatilpasningsprojekter med tilknytning til spildevandsforsyningen. I Københavns Kommune er det primært Teknik- og Miljøforvaltningen, der udfører sådanne klimatilpasningsprojekter, men de finansieres i sidste ende af forsyningsselskabet HOFOR over spildevandtaksterne, som opkræves hos forbrugerne (såkaldte medfinansieringsprojekter). 

Teknik- og Miljøforvaltningens klimatilpasningsprojekter er overfladeløsninger. Overfladeløsninger omfatter alene projekter, hvor skybrudsvandet håndteres i eller på vejen, i et åbent vådområde i en park/grønt område, eller i forbindelse med vandløb eller søer. Formålet med projekterne er at lede regnvand mod bassiner, vådområder, vandløb, søer og havnen i stedet for i kloakken.

En forudsætning for et kommunalt overfladeprojekt er, at projektet, som altovervejende hovedregel, kan etableres mere omkostningseffektivt end et traditionelt rørprojekt/kloakprojekt i regi af HOFOR.

Under eksekveringen af klimatilpasningsprojekterne ”Amagerbanen, bi-bassin” (”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej”), ”Kulbanevej” og ”Lykkebo Skole” er alle udgifter til bl.a. analyse, opstart og gennemførelse blevet mellemfinansieret af kommunens byggekredit. Der er således løbende trukket på byggekredit under gennemførelse af projekterne.

Med færdiggørelsen af klimatilpasningsprojekterne skal byggekreditten (mellemfinansieringen) omlægges til langfristede lån, hvor udgifterne (renter og afdrag) betales af HOFOR over en periode på op til 25 år. Dette sker på baggrund af de politisk godkendte anlægsregnskaber, der efter Borgerrepræsentationens godkendelse sendes til HOFOR, som kan påbegynde tilbagebetalingen af Københavns Kommunes udlæg.

Anlægsregnskaber

Af anlægsregnskaberne fremgår projekternes rådighedsbevillinger, anlægsbevillinger og realiseret forbrug, og der redegøres for omkostningsændringer og tidsforskydninger, jf. bilag 3-5. Klimatilpasningsprojekterne har haft samlede udgifter på 20,5 mio. kr. Det bemærkes, at klimatilpasningsprojekters mer- eller mindreforbrug ikke har økonomisk betydning for Københavns Kommune, da projekterne ikke i sidste ende finansieres af kommunen.

”Amagerbanen, bi-bassin” (”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej”)

Klimatilpasningsprojektet ”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej” var et af de første klimatilpasningsprojekter, som Københavns Kommune skulle gennemføre på overfladen, som alternativ til HOFORs kloak-/rørløsninger. Planlægning og prissætning af projektet havde derfor nogle indbyggede usikkerheder.

For at kunne færdiggøre arbejdet med klimatilpasningsprojektet ”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej” viste det sig nødvendigt at øge kapaciteten af regnvandsbassiner. Bi-bassinet blev derfor vedtaget (BR 19. januar 2017), da det i forbindelse med skybrudssikringen langs Amagerbanen på Amager Øst viste sig, at kapaciteten af de projekterede regnvandsbassiner var for lille. Formålet med projektet var således at anlægge yderligere 1.200 m³ regnvandsbassin. Også med bi-bassinet var projektet fortsat væsentligt billigere end at anlægge en traditionel HOFOR-løsning (kloak-/rørløsning).

Bi-bassinet støtter nu det store skybrudsbassin langs Amagerbanen cykelsti. Der er forbrugt ca. 2,8 mio. kr. ud af en samlet bevilling på 5,1 mio. kr., hvorfor der er et mindreforbrug på ca. 2,3 mio. kr., som vil blive tilført kommunekassen, jf. bilag 3. Den primære årsag til mindreforbruget er, at det ikke var nødvendigt at kompensere for grundkøb. Projektet blev ibrugtaget ultimo 2020.

”Kulbanevej”

Klimatilpasningsprojektet ”Kulbanevej” var ét ud af 13 skybrudsprojekter i Projektpakke 2018 (BR 22. juni 2017). Formålet med projektet var at etablere et forsinkelsesbassin, som skulle tilbageholde overskydende regnvand.

Der er med projektet etableret et forsinkelsesbassin, som leder overskydende vand via en eksisterende regnvandsledning ned til Harrestrup Å, hvor der er anlagt et grønt rensebassin. Der er forbrugt ca. 7,9 mio. kr. ud af en samlet bevilling på ca. 7,9 mio. kr., hvorfor der er et ubetydeligt merforbrug på ca. 0,01 mio. kr., som vil blive mellemfinansieret af kommunekassen, jf. bilag 4. Projektet blev ibrugtaget ultimo 2022.

”Lykkebo Skole”

Klimatilpasningsprojektet ”Lykkebo Skole” var ét ud af 13 skybrudsprojekter i Projektpakke 2018 (BR 22. juni 2017). Formålet med projektet var at sikre Lykkebo Skole, daginstitutionerne og den underjordiske kommandocentral mellem løbebanen og Vigerslevvej mod oversvømmelser.

Projektet bestod af to bassiner, hvor ét bassin skulle placeres ved skolehaverne og ét andet bassin skulle placeres ved boldbanen. Derudover skulle der anlægges kanaler, som kunne opsamle og lede vandet til de to bassiner.

Der er etableret de projekterede bassiner og løsninger, og der er forbrugt ca. 9,8 mio. kr. ud af en samlet bevilling på ca. 17,4 mio. kr., hvorfor der er et mindreforbrug på ca. 7,6 mio. kr., som er tilført kommunekassen, jf. bilag 5, idet anlægsregnskabet allerede er godkendt (BR 19. januar 2023). Den primære årsag til mindreforbruget er, at mængden af jord, der skulle bortskaffes, var væsentlig mindre, end oprindeligt projekteret, hvilket reducerede udgifterne tilsvarende. Projektet blev ibrugtaget ultimo 2019.

Politisk handlerum

Klimatilpasningsprojekterne i indstillingen er ibrugtaget og lukket.

Det kan vælges ikke at godkende de to anlægsregnskaber, og i så fald vil forvaltningen gennemgå de pågældende regnskaber igen. En manglende godkendelse af de to anlægsregnskaber og de bevillingsmæssige konsekvenser, jf. at-pkt. 1 og at. pkt. 2, vil medføre, at finansieringen af de afholdte udgifter samt afledte drifts- og vedligeholdelsesudgifter ikke kan opkræves fra HOFOR.

Økonomi

De samlede udgifter på i alt 20,5 mio. kr. til klimatilpasningsprojekterne ”Amagerbanen, bi-bassin” (”Amagerbanen, Prags Boulevard – Lergravsvej”), ”Kulbanevej” og ”Lykkebo Skole” skal konverteres til langfristede lån finansieret af HOFOR, jf. bilag 6-8, hvoraf renter og afdrag fremgår.

Økonomiforvaltningen indstiller, at der optages langfristede annuitetslån fra 2024, jf. bilag 2 og bilag 6-8.

De bevillingsmæssige konsekvenser i forbindelse med optagelse af de langfristede lån til klimatilpasningsprojekterne, samt udgifterne og indtægterne til drift- og vedligeholdelse, fremgår ligeledes af bilag 2.

Projekternes mer- eller mindreforbrug har ikke økonomisk betydning for Københavns Kommune, da projekterne ikke finansieres af kommunen. Projekternes restbudgetter håndteres, jf. tabel 7 i bilag 2, ved, at bevilling Klima anlæg under Teknik- og Miljøudvalget nulstilles med modpost på finansposterne under Økonomiudvalget.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, optager Økonomiforvaltningen lånene.

Søren Hartmann Hede              Søren Wille