Fastsættelse af vederlag til medlemmerne af Borgerrepræsentationen
Fastsættelse af vederlag til medlemmerne af Borgerrepræsentationen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for tillægsdagsorden torsdag den 14. december 2006
BR 731/06
Fastsættelse af vederlag til medlemmerne af Borgerrepræsentationen
Fastsættelse af vederlag til medlemmerne af
Borgerrepræsentationen
Indstilling om,
at den ramme, der er fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, udnyttes fuldt ud, samt
at udvalgsvederlagene på dette grundlag fastsættes til samme beløb i alle udvalg, dog således at medlemmerne af Økonomiudvalget og Børn og Unge-udvalget vederlægges med et beløb, der er 50 pct. højere end vederlaget til de øvrige udvalgsmedlemmer.
(Overborgmesteren)
Jeg indstiller
overfor Borgerrepræsentationen, at forsamlingen godkender,
at den ramme, der er fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
udnyttes fuldt ud,
at udvalgsvederlagene på dette grundlag fastsættes til samme beløb i alle
udvalg, dog således at medlemmerne af Økonomiudvalget og
Børn og Unge-udvalget
vederlægges med et beløb, der er 50 pct. højere end vederlaget til de øvrige
udvalgsmedlemmer.
RESUME
Denne indstilling
vedrører fastsættelse af vederlag til medlemmerne af Borgerrepræsentationen for
medlemskab af Økonomiudvalget, de 6 stående udvalg og Børn- og Unge-udvalget.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har den 19. december 2005 offentliggjort bekendtgørelse om
vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv. Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1. januar 2007.
Vederlaget til
medlemmerne af de stående udvalg og Økonomiudvalget – bortset fra formændene,
der vederlægges særskilt – samt vederlaget til medlemmet af Børn- og
Unge-udvalget kan herefter pr. 1. januar 2007 fastsættes inden for en ramme af 200
pct. af overborgmesterens vederlag mod tidligere 190 %.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen
traf den 1. december 1997 afgørelse om fastsættelse samt fordeling af vederlag
for medlemskab af Økonomiudvalget, de 6 stående udvalg og Børn- og Ungeudvalget.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har den 19. december 2005 offentliggjort bekendtgørelse om
vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv. Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1. januar 2007. Med bekendtgørelsen ændres summen af de
årlige udvalgsvederlag, der kan ydes for medlemskab af Økonomiudvalget, de
stående udvalg og borgerrepræsentationens medlemmer af Børn- og Ungeudvalget.
Summen ændres fra 190 % til 200 % af vederlaget til overborgmesteren med virkning
fra 1. januar 2007.
På baggrund af den
forventede arbejdsmæssige belastning – blandt andet henset til kommunens
størrelse - og omfanget af mødevirksomheden i Borgerrepræsentationen, findes
det rigtigt at udnytte de nævnte rammer fuldt ud. Det findes endvidere rigtigt
at lægge til grund, at medlemmerne af Økonomiudvalget vil blive kraftigt belastet,
ligesom det fortsat vil være særligt belastende at være medlem af Børn- og
Unge-udvalget.
Udvalgsvederlaget
til medlemmerne af Økonomiudvalget og Børn- og Ungeudvalget bør derfor fortsat udgøre
mere (50 pct.) end vederlaget til medlemmerne af de stående udvalg.
Denne indstilling
følger således principperne i Borgerrepræsentationens beslutning den 1.
december 1997om fordeling af udvalgsvederlag.
Nedenstående tabel
er en opgørelse over udvalgsvederlagene for 2007, hvis rammen på 200 % udnyttes
fuldt ud. Til sammenligning er vederlagene for 2006 baseret på en ramme på 190
% oplistet.
Vederlag er opgjort
i 2006 p/l |
||||
Udvalg |
Medlemmer |
Udvalgsandel |
Nyt Vederlag 2007 (200 %) |
Vederlag 2006 (190 %) |
ØU |
6 |
211.813 |
35.302 |
32.826 |
Børn- og Unge |
1 |
35.302 |
35.302 |
32.826 |
BUU |
10 |
235.347 |
23.535 |
21.884 |
TMU |
10 |
235.347 |
23.535 |
21.884 |
KFU |
10 |
235.347 |
23.535 |
21.884 |
BIU |
10 |
235.347 |
23.535 |
21.884 |
SUU |
10 |
235.347 |
23.535 |
21.884 |
SOU |
10 |
235.347 |
23.535 |
21.884 |
I alt |
67 |
1.659.200 |
|
|
Det bemærkes, at
fastsættelsen af udvalgsvederlaget sker for mindst 1 år ad gangen. På grundlag
af de erfaringer der indhentes, vil der således efterfølgende kunne træffes
beslutning om en anden fordeling af udvalgsvederlagene.
ØKONOMI
Udgifterne til
forhøjelse af vederlagssummen fra 190 % til 200 % på kr. 82.960,-
i 2006 p/l afholdes
indenfor Økonomiudvalgets egen budgetramme.
Ritt Bjerregaard