Mødedato: 14.12.2006, kl. 17:30

Udlodning af udbytte

Udlodning af udbytte

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 14. december 2006

 

Nr. 9             BR 672/06. Udlodning af udbytte

Indstilling om,

at vedtægterne for KE Varmeforsyning Holding P/S ændres på en ekstraordinær generalforsamling, således at bestyrelsen bemyndiges til i en eller flere omgange at udlodde op til 9.679,5 mio. kr. i ekstraordinært udbytte, idet beløb, der udloddes på ordinære generalforsamlinger, dog fragår det nævnte beløb,

at der gives en indtægtsbevilling i budget 2006 på 3.000 mill. kr. i form af udbytte fra KE Varme-forsyning Holdning P/S med modpost på kassen. Bevillingen gives på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.21.4 Aktieudbytte. Hvis indtægtens først modtages i 2007 overføres ind­tægts­bevillingen til budget 2007 på Økonomi­udvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.32.21.4 Aktieudbytte,

at der gives en negativ tillægsbevilling til budget 2007 på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.62.80.7.002 Statstilskud til kommuner, på 480 mill. kr., i form af en reduktion i kommunens bloktilskud, med dækning på kassen,

at der gives tillægsbevilling til budget 2007 i form af indtægtsbevillinger på henholdsvis 49 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.32.27 Renter af deponerede midler mv., og 36 mio. kr. på Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion 7.22.05 Renter af langfristede tilgodehavender; begge med modpost på kassen, samt

at generalforsamlingen i KE Varmeforsyning Holding P/S godkender, at der uddeles ekstraordinært udbytte på op til 425 mio. kr. fra KE Transmission A/S til ejeren, KE Varmeforsyning Holding P/S.

                                                                 (Teknik- og Miljøudvalget)

(Standsningsret)

 

 

 

Der ønskedes afstemning om indstillingens 1. at-punkt.

 

 

Indstillingen 1. at-punkt blev godkendt med 40 stemmer imod 7. 4 undlod.

 

For stemte: A, B, C, F, Wallait Khan (løsgænger) og V.

Imod stemte: Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

Følgende undlod at stemme: O og Ben Haddou (løsgænger).

 

 

Den resterende del af indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top