Medlemsforslag om en københavnsk fattigdomsgrænse
Medlemsforslag om en københavnsk fattigdomsgrænse
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 14. december 2006
Nr. 5 BR 716/06. Medlemsforslag om en københavnsk fattigdomsgrænse
(Stillet af Camilla Burgwald, Bjarne Fey, Signe Goldmann, Bo Asmus Kjeldgaard, Ninna Thomsen, Torben Kastrup og Heinrich Metz (alle F)):
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen i samarbejde med relevante fagforvaltninger inden 1. marts 2007 at udarbejde et forslag til en definition af en fattigdomsgrænse, som kan bruges i Københavns Kommune. Denne fattigdomsgrænse skal tage udgangspunkt i en definition af det mindste acceptable økonomiske leveniveau for forskellige familietyper samt relevante sociale kriterier,
at Københavns Kommune på baggrund af denne fattigdomsgrænse løbende udarbejder opgørelser over, hvor mange københavnere som ligger under eller tæt på grænsen, samt
at forvaltningerne udarbejder forslag til handleplaner for, hvad kommunen kan gøre for at forbedre disse menneskers situation.
Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:
"I slutningen af 1. at-punkt
tilføjes:
"Forslaget skal alene omfatte personer i
den arbejdsdygtige befolkningsgruppe dvs. befolkningsgruppen 18-65-årige, som
ikke er under uddannelse eller modtager sociale pensioner.
I slutningen af 3.
at-punkt tilføjes:
"og hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet,
primært i ordinære jobs"
Et forslag fra Socialdemokraterne om at henvise medlemsforslaget samt det af Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag til Socialudvalget med høring af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget blev godkendt uden afstemning.