Tidlige overførsler, bevillingsmæssige ændringer mv.
Tidlige overførsler, bevillingsmæssige ændringer mv.
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 14. december 2006
Nr. 34 BR 681/06. Tidlige overførsler, bevillingsmæssige ændringer mv.
Indstilling om,
at der overføres 827 mill. kr. af uforbrugte midler fra budget 2006 til budget 2007 fordelt med 756 mill. på anlæg og 70 mill. på drift (takstfinansierede områder). Overførslerne medfører en kasseopbygning i 2006 og et tilsvarende kassetræk i 2007, jfr. bilag 1,
at der overføres 69,7 mill. kr. af uforbrugte midler fra anlægsrammen i 2005 til budget 2006 for Børne- og Ungdomsudvalget, jfr. bilag 2,
at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer i budget 2006 og budget 2007 uden kassemæssig virkning tiltrædes, jfr. bilag 3,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget bevilliges et internt anlægslån på 1,1 mill. kr. samt gives anlægsbevilling til etablering af nye genoptræningsopgaver i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i 2006, jfr. bilag 4. Midlerne finansieres over kassen i 2006, da Sundheds- og Omsorgsudvalget budget 2007 reduceres tilsvarende,
at der overføres 1,6 mio. kr. fra Vej & Parks driftsmidler 2006 til Vej & Parks anlægsramme, jfr. bilag 5. Midlerne anvendes til forarbejderne i forbindelse med realisering af tilgængelighedsruter i indre by og til projektudvikling og projektering af "Rute 1 i Indre by". Der gives samtidig anlægsbevilling på 1,6 mill. til projektet, hvor de 0,6 mill. anvendes i 2006 og de resterende anvendes i 2007,
at der gives anlægsbevilling på 2,9 mill. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til ombygning af Njalsgade, jfr. bilag 6. Kassemæs sig dækning for udgiften anvises på Teknik- og Miljøudvalgets Sekretariat i budgettet for 2006,
at der udmøntes 40,5 mio. kr. af de resterende midler fra lønpuljen afsat i budget 2006 til udvalgene som anført i denne indstilling, jfr. bilag 7,
at der udmøntes 5,8 mill. fra kommunalreformpuljen til dækning af merudgifter på IT-driftsudgifter som følge af udskillelse af Skatte- og Registerforvaltningen. Merudgiften finansieres over kassen i 2006, da kommunalreformpuljen er overført til budget 2007. I forbindelse med regnskabet for 2006 sker der en nedskrivning af kommunalreformspuljen med tilsvarende 5,8 mill. kr.,
at der overføres 18,77 mill. kr. fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget og 3,66 mill. kr. fra Socialudvalget til Økonomiudvalget som følge af, at regeringen med virkning fra 1. juli 2007 har genindført momsafløftning på hjemmehjælpsområdet, jfr. bilag 8, samt
at der til budget 2006 gives indtægtsbevilling på 100 mill. kr. til ekstraordinære indtægter fra Sluseholmen P/S. Af provenuet gives der i budget 2007 tillægsbevilling på 50 mill. kr. til puljen vedrørende byudvikling, svarende til tilbageførsel af det oprindelige beløb fra byudviklingsmidlerne ved etablering Sluseholmen. Den resterende ekstraordinære indtægt på 50 mill. kr. anvendes i budget 2006 til gældsnedbringelse, jfr. bilag 8 og bilag 9.
(Økonomiudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.