Mødedato: 14.12.2006, kl. 17:30

Trafikal betjening af Operaen

Trafikal betjening af Operaen

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 14. december 2006

 

Nr. 10           BR 673/06. Trafikal betjening af Operaen

Indstilling om,

at                         Operaen hurtigst muligt trafikbetjenes på følgende måde:

 

·        Med de eksisterende havnebusser

·        Med forøget sejlads med midlertidigt chartrede både fra Kvæsthusbroen til Operaen

·        Med busser mellem parkeringspladserne på Kalvebod Brygge og Operaen i forbindelse med Operaforestillinger

·        Opretholdelse af parkeringspladserne på Judichærs Plads

·        Med udvidet drift på buslinie 66 i forbindelse med Operaforestillinger

·        Med tilladelse til taxier til at køre gennem busslusen kl. 17.00-01.00.

·        Med massiv information om transport og parkeringsmuligheder (ved Operaen og ved bådsejladsen fra Sjællandssiden) - både på kort og langt sigt.

 

at indstillingens øvrige at-punkter indgår i Teknik- og Miljøudvalgets behandling af den fremtidige løsning vedr. trafikal betjening af Operaen.

 

Det bemærkes endvidere, at i forbindelse med Økonomiforvaltningens samt Teknik- og Miljøforvaltningens fortsatte drøftelse med Realdania Fonden om konkretisering af Fondens projektforslag, skal forvaltningerne sikre, at udvalgene orienteres, når der foreligger nye oplysninger i sagen.

                                            (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Enhedslisten genfremsatte følgende ændringsforslag til 1. at-punkt fra udvalgsbehandlingen:

"at sætningen "Med tilladelse til taxier til at køre gennem busslusen kl. 17.00-21.00" udelades."

 

 

Ændringsforslaget blev forkastet med 44 stemmer imod 7.

 

For stemte: Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: A, B, C, F, O, Ben Haddou (løsgænger), Wallait Khan (løsgænger) og V.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top