Medlemsforslag om bevarende lokalplan for ejendommen Jagtvej 69
Medlemsforslag om bevarende lokalplan for ejendommen Jagtvej 69
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 14. december 2006
BR 715/06
Medlemsforslag om bevarende lokalplan for ejendommen Jagtvej 69
Medlemsforslag om bevarende lokalplan for ejendommen Jagtvej 69
(Stillet af
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde forslag til en bevarende lokalplan for ejendommen Jagtvej 69.
(stillet af
Det foreslås,
at Teknik- og Miljøforvaltningen pålægges, at udarbejde forslag til en bevarende lokalplan for ejendommen Jagtvej 69.
Motivering:
Folkets Hus – Jagtvej 69
På matrikel
Arbejdernes
Forsamlingsbygning paa Nørrebro stod færdig fredag den 12. november 1897. I
Social-Demokraten kunne man nogle dage senere læse; "Ude bag Assistents
Kirkegård, i det fattigste af Nørrebro ligger Arbejdernes sidst opførte
Forsamlingsbygninger i Kjøbenhavn..." Selskabet havde en stor gæld, men
avisen var meget optimistisk for fremtiden, da arbejderbefolkningen før havde
vist stor offervilje.
Oprindeligt var planen, at Arbejdernes Forsamlingsbygning på Jagtvej skulle have været kernen i et "arbejder-tivoli". Allerede dengang var det for dyrt for en børnerig arbejderfamilie at gå i det "rigtige" Tivoli. Men det lykkedes ikke at rejse den fornødne kapital, så det blev "kun" til en forsamlingsbygning.
Grunden til bygningens særprægede form, med en smal facade til Jagtvej, og en meget lang facade langs en vestlig smøge, skyldes manglende byplanlægning. Frem til århundredeskiftet, havde Københavns Kommune ikke meget indflydelse på det kaotiske og anarkistiske byggeboom i brokvartererne. Oprindeligt skulle den bagvedliggende Brønshøjgade, der i 1901 skiftede navn til Søllerødgade, være ført igennem til Jagtvej. Men en tømmerplads lå helt op i 1980-erne i vejen for denne gadeføring. Derfor blev nabogrunden bebygget med ejendommen nr. 63 og 65, og gadeforløbet blev aldrig gennemført. Det gav den smalle passage langs Folkets Hus.
Baggrunden for at arbejderbevægelsen begyndte at bygge egne
forsamlingshuse, var et
reelt problem. Myndighederne i København truede beværtninger og restauratører,
der lejede deres lokaler ud til den unge arbejderbevægelse, med fratagelse af
etablissementets dansebevilling.
Allerede to måneder efter
dannelsen af Arbejderforeningen i 1871, blev der nedsat en byggekomite, hvis
opgave det var at indsamle midler til erhvervelse af byggegrunde, hvor
bevægelsen kunne opføre egne forsamlingshuse. Denne drøm afspejles i U.P.
Overbys "Socialisternes march" fra 1872, hvor sidste vers manende
slutter med ordene "... en bygning vi rejser til skærm i vor nød, til
arbejdet, liv eller død!"
Det blev på
arbejdspladserne tegnet interimsbeviser på fem til ti kr. Interimsbeviser er
midlertidige kvitteringer på indbetaling af aktieindskud, indtil den endelige
aktie kunne udfærdiges. Arbejderne købte disse beviser på den ugentlige
lønningsdag, og afleverede én krone til en indsamler fra fagforeningen. I 1878
var der penge nok til en forsamlingsbygning i Rømersgade 22,
"Borgen", som den blev kaldt. Så fulgte der først Folkets Hus på
Enghavevej på Vesterbro i 1895. Herudover opførte arbejderbevægelsen i 1894 en
forsamlingsbygning ved Kløvermarken, i den nuværende Markmandsgade, på Amager.
Folkets Hus på Jagtvej
blev centrum for arbejderbevægelsens aktiviteter på Ydre Nørrebro. Her blev
afholdt generalforsamlinger, kongresser, juletræsfester, 1. maj fester,
sportsstævner og en lang række andre kulturelle aktiviteter. Den største
historiske beslutning der blev vedtaget i Folkets Hus var nok indførelsen af 8.
marts som Kvindernes internationale kampdag. Den blev vedtaget af en
international socialistisk kvindekongres i august 1910. En af deltagerne var
socialdemokraten Nina Bang, der senere blev verdens første kvindelige minister.
Folkets Hus på Jagtvej blev
siden overtaget af den arbejderbaserede Hovedstadens Brugsforening, som i 1978
solgte til folkemusikensemblet Tinglutti, der siden solgte til Københavns
Kommune.
Bortset fra "Borgen" i
Rømersgade, der i dag er arbejdermuseum, står kun Folkets Hus på Jagtvej
tilbage. Denne bygning er på grund af både sin særegne arkitektur, dens
finansiering gennem ydmyge bidrag fra fattige arbejdere i hovedstaden, og dens
mangeårige funktion som et kulturelt og organisatorisk centrum for Nørrebros
arbejdere, en bygning der på alle måder bør sikres og bevares for eftertiden.