Lokalplan "Indertoften"
Lokalplan "Indertoften"
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 14. december 2006
BR 677/06
Lokalplan "Indertoften"
Lokalplan "Indertoften"
Indstilling om,
at lokalplan "Indertoften" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslående ændringer af bestemmelser i § 5 om bebyggelsens omfang og placering samt § 7 om ubebyggede arealer.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at lokalplan "Indertoften" vedtages endeligt med de
under sagsbeskrivelsen foreslående ændringer af bestemmelser i § 5 om
bebyggelsens omfang og placering samt § 7 om ubebyggede arealer.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2006
Der blev stemt om indstillingen.
Afstemning
|
For |
Imod |
Undlod |
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
X |
|
|
|
|
X |
|
|
|
|
X |
|
X |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Resultat |
7 |
1 |
1 |
Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at lokalplan "Indertoften" vedtages endelig med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af bestemmelser i § 5 om bebyggelsens omfang og placering samt § 7 om ubebyggede arealer.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 28. november 2006
Økonomiudvalget stemte om indstillingen:
For stemte 9 medlemmer: A, B, Ø og F
Imod stemte 1 medlem: V
2 medlemmer undlod at stemme: O og C
V og O ønskede at videreføre protokolbemærkningerne fra behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget. C tilsluttede sig bemærkningen.
RESUME
I forbindelse med den
offentlige høring vedrørende forslaget til lokalplan er der modtaget 20
henvendelser, hvoraf fire er fra offentlige myndigheder m.v. Henvendelserne omfatter
bevaringsværdig bebyggelse, bebyggelsens omfang og placering samt anvendelse,
trafik og parkering, lokalplanproces samt jordforurening. Der er bl.a. ønsker
om, at lokalplanområdet indgår i en helhedsplan for Vanløse Bymidte.
På baggrund af henvendelserne
foreslår forvaltningen ændring i lokalplanen i forhold til forslaget således,
at der fastlægges en grønning mellem ny bebyggelse langs Indertoften og skellet
til villaerne ved Løvholmen. Endvidere foreslår forvaltningen, at bebyggelse
med tilbagerykkede facader mod Jernbane Allé og jernbanens areal trækkes
yderligere tre meter tilbage af hensyn til en bedre rumlig sammenhæng med det
eksisterende byrum i forbindelse med Frode Jakobsens Plads. En del af denne
bebyggelse foreslås ændret fra forslagets 3½ etager til 4 etager af hensyn til
en bedre bygningsmæssig markering i forhold til den overfor liggende
centerbebyggelse ved den ovennævnte plads. For en hensigtsmæssig afslutning af
bebyggelsen i forlængelse heraf ind mod området foreslås bebyggelsen ændret fra
2-3½ etager til 2-3 etager med en ændret afgrænsning af de berørte byggefelter.
Henvendelserne giver ikke
forvaltningen anledning til at foreslå yderligere ændringer af forslaget til
lokalplan. Således fastholdes bl.a. uændret byggemulighed langs Indertoften mod
Løvholmen under hensyn til, at bebyggelsen er disponeret indenfor rammerne for
lokalplanlægningen i henhold til Kommuneplan 2005. Endvidere er den højeste del
af bebyggelsen trukket længst væk fra skel af hensyn til lys- og skyggeforhold,
således at baghaverne langs Løvholmen alene berøres af skygger om morgenen (ved
sommersolhverv og jævndøgn). Bebyggelsen fortættes ud mod Jydeholmen ved en
tilstræbt bygningsmæssig markering på hjørnet af Jydeholmen og Indertoften og
fremstår lavere inde i området.
Forvaltningen vurderer, at
lokalplanen med de anbefalede ændringer giver et godt grundlag for at
videreføre den tilstræbte udvikling af Vanløse Bymidte ifølge kommuneplanen
også uden en helhedsplan.
Det foreliggende projekt fra
fa. Ferring er i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommunen er dermed
forpligtet i henhold til planloven at fremme en lokalplan mest muligt.
De foran nævnte foreslåede
bygningsmæssige ændringer i lokalplanen skønnes at være af en sådan karakter,
at der i henhold til planlovens § 27, stk. 3, skal foretages supplerende høring
af parter, der berøres på væsentlig måde. Såfremt
Teknik- og Miljøudvalget tiltræder nærværende indstilling, vil forvaltningen
effektuere den supplerende høring, inden sagen forelægges Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen. Hvis der modtages mange og/ eller væsentlige
indsigelser,
vil sagen dog først blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget på ny.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen har
den 6. april 2006 (BR 243/06) tiltrådt Teknik- og Miljøudvalgets indstilling af
22. marts 2006 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Indertoften". Forslaget
er begrænset af Jernbane Allé, Jydeholmen, vestskellet af ejendommene langs
Indertoften, jernbanens terræn og Klingseyvej.
Offentliggørelsesmateriale omfattende
indstillingen samt orienteringspjece og -folder vedlægges til gennemsyn som bilag A. Materialet indeholder baggrund
og indhold vedrørende forslaget til lokalplan, herunder tegninger med angivelse
af gadenavne og lignende, hvortil der refereres i nærværende indstilling.
Baggrunden for lokalplanen er
medicinalvirksomheden Ferrings ønske om at flytte sine aktiviteter fra
virksomhedens ejendomme ved Indertoften og udvikle området til et blandet
bolig- og serviceområde. Fa. Ferring har i den forbindelse udarbejdet skitseforslag
til en fremtidig omdannelse og bebyggelse af området. For at se omdannelserne i
en planmæssig sammenhæng er der medtaget hele området ud til de omliggende
veje, som er nævnt ovenfor.
Lokalplanforslaget er udarbejdet i
overensstemmelse med rammerne for lokalplanlægning, herunder bestemmelserne om
detailhandel, i Kommuneplan 2005.
Fa. Ferring har under
udviklingsselskabet Indertoften ApS tilbudt, at minimum 10 % af boligerne
indrettes som økonomisk overkommelige for personer med jævne indkomster, jf.
afsnittet Billige boliger i ovennævnte indstilling af 22. marts 2006.
Under Teknik- og Miljøudvalgets
behandling af lokalplanforslaget blev forvaltningen bedt om at undersøge
muligheden for cykling på stien fra Klingseyvej til Jernbane Allé (Vanløse
Station). Der henvises herom til bemærkningerne i det efterfølgende afsnit angående
henvendelser om trafik og parkering.
Offentliggørelse
Lokalplanforslaget har været
offentliggjort i perioden 26. april til 29. juni 2006. Der er udsendt i alt 353 foldere
til ejere, beboere og brugere samt 45 foldere til interessegrupper, foreninger
og lignende. Forslaget blev annonceret den 25. april 2006 i Vanløse Bladet.
Den 27. maj 2006, kl. 19-21, blev der i
Vanløse Kulturhus afholdt et borgermøde om det offentliggjorte forslag, hvor
der deltog 45 borgere. Mødet var tilrettelagt som et orienteringsmøde, hvor
repræsentanter fra Borgerrepræsentationens partier var indbudt til at deltage.
Der vedlægges som bilag 1 et referat
fra borgermødet samt bilag 2
resultatet af de evalueringsskemaer, som blev omdelt på mødet. Som det fremgår
af referatet, blev der fortrinsvis drøftet boligformer, facader, handel, trafik
og parkering. Ifølge evalueringen var der overvejende tilfredshed med mødets
gennemførelse og form, dog savnedes politisk repræsentation.
Herudover har der i
offentliggørelsesperioden været mulighed for via Internettet at søge
oplysninger om planforslaget på en særlig hjemmeside. Denne indeholdt en debatside,
hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslagene. Denne
mulighed er benyttet i to tilfælde. Hjemmesiden indeholdt endvidere mulighed for
at fremsende indsigelser via e-mail. Muligheden blev udnyttet i syv tilfælde.
Der er i offentliggørelsesperioden
modtaget 20 henvendelser, hvoraf fire er fra offentlige myndigheder. Endvidere
er der efter perioden modtaget en rettelse til en i øvrigt rettidig fremsendt
henvendelse. Henvendelserne med bilag vedlægges til gennemsyn som bilag B. En oversigt over henvendelserne
og indholdet heri vedlægges som bilag 3.
Henvendelser fra
offentlige myndigheder m.v. og fra
ejere, beboere, brugere, interessegrupper m.fl.
Indholdet af de fire henvendelser fra
offentlige myndigheder m.v. og af de 16 henvendelser fra ejere, beboere,
brugere, interessegrupper m.fl. fremgår som nævnt ovenfor af bilag 3.
Bemærkninger til henvendelserne indgår i det efterfølgende afsnit Hovedsynspunkter i henvendelserne modtaget i
offentliggørelses-perioden og forvaltningens bemærkninger.
Hovedsynspunkter i henvendelserne
modtaget i offentliggørelsesperioden og forvaltningens bemærkninger
I de modtagne henvendelser fremføres der generelt udsagn, der kan
sammenfattes til de efterfølgende i punkterne A-E anførte
hovedsynspunkter. Forvaltningens bemærkninger er knyttet umiddelbart til de
enkelte punkter.
A. Bevaringsværdig bebyggelse
(henvendelserne nr. IV og 9)
·
Kulturmiljørådet
for Københavns og Frederiksbergs kommuner ønsker industribebyggelserne på
ejendommene matr. nr. 3312, 12 az og 113 Vanløse bevaret af kulturhistoriske
grunde, herunder bebyggelserne på de to førstnævnte ejendomme, der har tilhørt
Skofabrikken Dana Sko, i sin helhed. Rådet efterlyser klare retningslinier for
behandlingen af kulturarven i planlægningen.
·
Bygherren ønsker
uanset tidligere fremførte bevaringsønsker fra Københavns Bymuseum at nedrive
bebyggelsen på matr. nr. 13 az Vanløse på grund af dennes dårlige stand og
jordforurening.
Bemærkninger
I Bydelsatlas Vanløse, der er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen og
Københavns Kommune i 1996, er bebyggelserne på matr. nr. 3312 og 12 az Vanløse
klassificeret med middel bevaringsværdi. De er i den forbindelse vurderet til
trin 4 i en skala fra 1 til 9, hvor trin 1-3 er udtryk for høj bevaringsværdi,
4-6 for middel bevaringsværdi og 7-9 for lav bevaringsværdi. Bebyggelsen på
matr. nr. 113 Vanløse er ikke registreret.
Vurderingen er en vejledende registrering, der indgår som en del af
grundlaget ved udarbejdelse af bl.a. lokalplaner, hvor spørgsmålet, om
bygninger bør bevares, bliver vurderet. Efter sædvanlig lokalplanpraksis i
Københavns Kommune skal også bygninger på trin 4 i lighed med bygninger på trin
1-3 afvejes konkret i forhold til lokalplanrelevante forhold.
I lokalplanforslaget er bebyggelsen på matr. nr. 3312 Vanløse fastlagt
som bevaringsværdig, da forvaltningen vurderer, at den indgår i en
arkitektonisk bevaringsværdig sammenhæng. Dette er derimod ikke vurderet for så
vidt angår bebyggelsen på matr. nr. 12 az og 113 Vanløse. Der er her som i
andre lignende situationer tale om en helhedsvurdering inden for planlovens
rammer, hvor såvel de enkelte bygningers bevaringsværdi som deres placering i
en bebyggelsesmæssig sammenhæng er indgået. I denne helhedsvurdering er indgået
en rapport "Industrisamfundets Kulturarv", hvori der foranlediget af
Kulturarvsstyrelsen og med deltagelse af Københavns Bymuseum er udpeget en
række særlige bevaringsværdige industriminder bl.a. i København Kommune. Dette
er sket med henblik på sikring af dele af den industrielle kulturarv.
Lokalplanområdet er ikke heriblandt.
B. Bebyggelsens omfang og placering samt
anvendelse (henvendelserne nr. II, 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15
og 16)
·
Der ønskes en
helhedsplan med deltagelse af det kommende Lokaludvalg i Vanløse for Vanløse
Bymidte, hvor der foruden lokalplanområdet også indgår Frode Jacobsens Plads,
herunder kulturhuset m.v., og arealerne nord for Vanløse Station, herunder Vanløse
Torv. Der skal heri indgå behovet for detailhandel, kulturelle aktiviteter m.v.
samt trafik- og parkeringsforhold, jf. også det neden for nævnte punkt C.
Trafik og parkering. Dele af pladsarealer foreslås forberedt for overdækning.
Det foreslås, at der udskrives en arkitektkonkurrence, og at kommunen om
fornødent foretager ekspropriation. Lokalplanen ønskes ændret, så den kun
medtager det mest nødvendige af hensyn til ønsket om en helhedsplan. Der er
ligeledes fremsat ønske om, at lokalplanen ikke gennemføres.
·
Der fremføres
synspunkter på den ene side om reducering af udnyttelsen af området i forhold
til forslaget med mindre boligandel, men gerne med forøget andel til handel,
service og offentlige formål. De højeste huse bør ligge i midten af området og
mod nord ved S-banen. Der er skitseret åben struktur med pavilloner, grønne passager, torve- og festplads inde i området over
et parkeringsdæk. Eksisterende administrationsbygning foreslås bevaret,
eventuelt med indretning af hotel og konferencefaciliteter m.v. På den anden
side er der foreslået en mere intensiv
udnyttelse af området i forhold til forslaget med en højere bebyggelsesprocent
under hensyn til beliggenheden nær ved Vanløse Station og ønske om flere boliger
i København. Et overordnet hensyn til understøttelse og udnyttelse af
den kollektive trafik samt hensynet til et øget boligudbud anses for at veje
tungere end naboers interesser.
·
Boligbebyggelsen
på den vestlige side af Indertoften mod villaområdet ved Løvholmen ønskes
ændret med hensyn til højde og placering, da forslagets randbebyggelse langs
Indertoften ikke passer ind i det tilgrænsende villaområde ved Løvholmen med
villaer i op til 2½ etager på grund af bygningshøjde på 2-5 etager og for tæt
afstand til villaernes bagskel. Der bør maksimalt bygges i 2-3 etager mod villabebyggelsen
i Løvholmen med en nedtrapning fra Jydeholmen mod nord fra 3 til 2 etager.
Forslagets byggefelter A1-A2 ønskes flyttet ind mod Indertoften, så de flugter
med byggefelterne A3-A6. Mellem bebyggelsen på Indertoften og lokalplanens
vestskel mod Løvholmen foreslås der fastlagt grønninger med høj bevoksning.
·
Bebyggelsen mod
jernbanens terræn og Jernbane Allé over for Frode Jakobsens Plads foreslås
forhøjet fra forslagets 3½ etager til 5-6 etager. Bebyggelsen bør rykkes
længere tilbage fra vejlinien end vist i forslaget med henblik på en mere
optimal plads-/ byrumsdannelse i samspil med Frode Jakobsens Plads.
·
Det påpeges, at
villaområdets sydlige afgrænsning ikke er markeret korrekt i forslaget.
Bebyggelsesprocenten ejendom for ejendom overskrider den maksimale ifølge
forslaget på 110. Etape 1 overbebygges i forhold til de senere etaper. Den
maksimale bebyggelsesprocent vil blive overskredet i de enkelte af de tre
beskrevne etaper, når den eksisterende bebyggelse som en tænkt forudsætning
ikke ændres, og en muliggjort ny adgangsvej parallelt med Jernbane Allé
etableres. Den maksimale bygningshøjde i forslagets byggefelt A5 (4-5 etager/
Bemærkninger
Baggrunden for lokalplanen er som anført i ovennævnte afsnit Baggrund et projekt fra fa. Ferring til
en fremtidig omdannelse og bebyggelse i området til blandet bolig og serviceerhverv.
Lokalplanområdet er i rammerne for
lokalplanlægning i Kommuneplan 2005 fastlagt til boliger og serviceerhverv
(C1-område). Den maksimale bebyggelsesprocent er her 110, og maksimalt
etageantal eksklusive tagetage er 5. Størstedelen af lokalplanområdet indgår
endvidere i bydelscentret i Vanløse Bymidte med den nye centerbebyggelse ved Frode
Jacobsens Plads, samt de mulige nye centerarealer nord for Vanløse Station ved
Vanløse Torv. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Forvaltningen har ved lokalplanforslagets udarbejdelse vurderet, at
projektets struktur- og bebyggelsesskitser, såvel proportionsmæssigt som
funktionelt, sikrer en god sammenhæng og forbindelse med de omgivende
bystrukturer. I forbindelse med et detailprojekt vil forvaltningen på baggrund
af planens bestemmelser foretage en nærmere vurdering, således at nybebyggelse
fremstår med en arkitektonisk høj kvalitet og indgår i en acceptabel sammenhæng
med den omgivende bebyggelse af såvel erhvervsprægede som forstadsprægede
bygningsudtryk.
Da projektet kan gennemføres inden for kommuneplanens rammer for
lokalplanlægningen er kommunen i henhold til planloven forpligtet til snarest
at udarbejde et lokalplanforslag og derefter fremme sagen mest muligt.
Lokalplanarbejdet kan derfor ikke på det foreliggende grundlag opgives eller
udsættes.
Lokalplanen åbner i forlængelse af det nye centerbyggeri ved Frode
Jacobsens Plads mulighed for at udbygge centerfunktionerne i Vanløse Bymidte,
herunder mulighed for at udvide butiksarealerne i lokalplanområdet fra ca.
Bebyggelsen langs Indertoften er disponeret ud fra, at kommuneplanens
rammer for bebyggelse i lokalplanområdet giver mulighed for en
bebyggelsesprocent på op til 110 i form af en blandet bolig- og
erhvervsbebyggelse i tilknytning til Vanløse Station og Vanløse Bymidte. Vest
og nord for lokalplanområdet ligger der villaområder, som i kommuneplanen er
udlagt til B1-område med en bebyggelsesprocent på maksimalt 40. Dette medfører
en tættere bebyggelsesstruktur i lokalplanområdet i forhold til de omkringliggende
villaområder.
Overgangen mellem disse forskellige bebyggelsesstrukturer formidles i
lokalplanen ved, at bebyggelse tættest mod skel til de tilgrænsende villaer mod
vest og i umiddelbar forlængelse af den eksisterende bevaringsværdige bygning i
2 etager skal være lav (2 til 3 etager med en maksimal bygningshøjde på
Den højeste del af bebyggelsen i 5 etager på hjørnet af Jydeholmen og
Indertoften skaber en tilstræbt bygningsmæssig markering ud mod det planlagte
parkerings- og forareal mod Jydeholmen og fremstår i samspil med den overfor
liggende erhvervsbygning i 4 etager. Den højeste del af den nye bebyggelse
grænser endvidere op til et område langs Jydeholmen, der i kommuneplanen er
udlagt til et B3-område med en bebyggelsesprocent på op til 110 og et maksimalt
etageantal på 5 eksklusive tagetage. Denne del af bebyggelsen indgår dermed
tillige i et samspil med de planmæssige forudsætninger i naboområdet langs
Jydeholmen. Med en fortætning ud mod Jydeholmen og en lavere bebyggelse inde i
området får den samlede sammenhængende bebyggelse langs Indertoften et varieret
forløb uden af virke for bastant.
Ved placering af bebyggelsen i området er der lagt vægt på, at
uderummene - herunder langs Indertoften mellem vej og bebyggelse - fremstår med
så grøn karakter som muligt. Princippet herom har indgået i fremlæggelsen af
lokalplanens intentioner i Projektforum, der er et led i udmøntningen af
Byrumshandlingsplanen, jf. afsnittet Baggrund i ovennævnte indstilling af 22.
marts 2006.
Som bilag 4 vedlægges
skyggediagrammer. Disse viser, at der fra ny bebyggelse langs Indertoften vil
være skygger, som går ind over dele af baghaverne i Løvholmen kl. 8 om morgenen
(sommersolhverv og efterårsjævndøgn). Kl. 10 er der ikke længere skygger, som
går ind over nabogrundene.
Forvaltningen foreslår, at
der mellem den nye bebyggelse langs Indertoften og skellet til villaerne ved
Løvholmen fastlægges en grønning. Dermed sikres det, at hele det pågældende
areal mod villaområdet skal være et grønt areal beplantet med træer og buske.
Der henvises i øvrigt til det efterfølgende afsnit Ændring af lokalplanen, herunder den omhandlede ændrede
lokalplantegning nr. 2 (bilag 5).
Forvaltningen foreslår, at
tilbagerykket facade mod Jernbane Allé i byggefelt D1 trækkes tre meter længere
tilbage end angivet i lokalplanforslaget. Der skabes herved mere plads på
forarealet ud mod gaden og en bedre rumlig sammenhæng med det eksisterende
byrum i forbindelse med den overfor liggende Frode Jakobsens Plads. Som følge
af den foreslåede tilbagetrækning parallelforskydes de tilbagetrukne facader
mod jernbanens areal tilsvarende. Husdybden vil være uændret. Endvidere foreslår forvaltningen, at bebyggelsen i
byggefelt D1 skal opføres i 4 etager frem for forslagets 3½ etager. Der skabes
derved en bedre bygningsmæssig markering i forhold til den overfor liggende
bebyggelse ved Frode Jakobsens Plads med kulturhus m.v. Samtidig foreslår forvaltningen, at byggefelt D1
indskrænkes, og byggefelt D2 udvides tilsvarende, samt at bebyggelsen i
byggefelt D2 skal opføres i 2-3 etager frem for forslagets 2-3½ etager. Derved
muliggøres en hensigtsmæssig afslutning af bebyggelsen ind mod området i forlængelse
af bebyggelsen i byggefelt D1. Der henvises i øvrigt til det efterfølgende
afsnit Ændring af lokalplanen,
herunder den omhandlede ændrede lokalplantegning nr. 2 (bilag 5).
Afgrænsningen af villaområdet ved Løvholmen er vist på en principskitse
vedrørende bystrukturen i lokalplanens baggrundsafsnit. Skitsen vil blive
rettet for så vidt angår villaområdets sydlige afgrænsning, jf. det
efterfølgende afsnit Ændring af lokalplanen.
Byggefelterne, herunder mulighed for udbygninger, i henhold til lokalplanen vil som præcisering blive målsat på lokalplanens tegning nr. 2 i overensstemmelse med den viste udstrækning af felterne, jf. det efterfølgende afsnit Ændring af lokalplanen, herunder den omhandlede ændrede lokalplantegning nr. 2 (bilag 5).
I forbindelse med realisering af byggeprojekter i lokalplanområdet vil der maksimalt blive tilladt en bebyggelsesprocent på 110. Byggeprojekter skal udføres i overensstemmelse med lokalplanens bestemmel ser og indenfor lokalplanens rammer. Dette vil blive sikret i forbindelse med en kommende byggesagsbehandling. Der er pligt til at opføre nyt byggeri indenfor de minimums og maksimums etageantal og langs de byggelinjer, som er fastlagt i lokalplanområdet. Derimod er der ikke pligt til f.eks. at fylde ny bebyggelse ud i et byggefelts fulde dybde eller opføre byggeriet i flere etager end det fastlagte minimumsetageantal. Ejeren har således mulighed for at justere etagearealet, så bebyggelsesprocent, friarealprocent og parkeringskrav bliver overholdt. Lokalplanen indeholder i øvrigt bestemmelser om ændring af matrikulære forhold i fornødent omfang af hensyn til bebyggelsesforholdene. Fa. Ferring har oplyst, at området forventes udbygget i etaper, hvori indgår nedrivning og oprensning på de nuværende grundstykker, der vil blive ommatrikuleret i forbindelse med realisering af byggeprojekterne. Ifølge en modtaget skitse fra ejeren vil bebyggelsesprocenten i etaperne ligge mellem 80 og 100.
Bestemmelser i en lokalplan om bl.a. maksimal bygningshøjde træder i stedet for bygningslovgivningens almindelige bestemmelser herom.
C. Trafik og parkering (henvendelserne
nr. II, 7, 8, 10, 12 og 13)
·
Det ønskes, at en
helhedsplan for Vanløse Bymidte, jf. ovennævnte punkt B, skal omfatte trafik-
og parkeringsforhold.
·
Der imødeses en
reducering af gennemkørende trafik med fredeliggørelse af Jernbane Allé og
Jydeholmen. På Jydeholmen forventes forøget trafiktæthed i dagtimerne på grund
af forslagets muliggørelse af varetilkørsel og tilkørsel til kundeparkering i
området. Der bør lægges mere vægt på behovene for fodgængere, cyklister og
lokale busser end på gennemkørende biltrafik. En løsning a
·
Der ønskes en
samlet løsning for bilparkering, eventuelt med tidsbegrænsning på de omliggende
veje. Der er for mange parkerede cykler på Frode Jakobsens Plads.
·
Stien fra
Klingseyvej til Jernbane Allé (Vanløse Station) bør ændres, da den virker
utryg, fordi den er lukket og snoet.
Bemærkninger
Forslaget til lokalplanen for Indertoften er som også nævnt foran under
bemærkningerne til punkt B udarbejdet i overensstemmelse med den i Kommuneplan
2005 fastlagte mulighed for at udvide Vanløse Bymidte i dette område.
Lokalplanarbejdet kan derfor som ligeledes nævnt ikke på det foreliggende
grundlag opgives eller udsættes.
Trafik- og parkeringsforholdene er ligesom i lokalplanen for centerbyggeriet
ved Frode Jakobsens Plads fastlagt ud fra en helhedsbetragtning om, at
tilkørslen til butikkernes parkeringspladser mm. i størst mulig omfang ønskes
fjernet fra Jernbane Allé for at understøtte gadens strøgfunktion. Disse
helhedsbetragtninger vil blive videreført og videreudviklet i planlægning for
en udbygning af bymidten nord for Vanløse Station.
Jernbane Allé blev ombygget i efteråret 2002 med cykelstier og -striber
samt en fodgængerovergang med midterhelle ud for Superbrugsen (Jernbane Allé
41). Forvaltningen vurderer, at denne ombygning har forbedret det trafikale
miljø i Vanløse Bymidte, og der er ikke planer om yderligere trafikdæmpning på
Jernbane Allé på nuværende tidspunkt. Forslaget om en ændret udformning af
Jernbane Allé kan indgå i en videre samlet planlægning af Vanløse Bymidte.
Forvaltningen vurderer, at løsningen med adgang til parkering fra
Jydeholmen ikke vil føre til væsentlig øget trafik i Jydeholmen, og at
trafikken vil kunne afvikles på det eksisterende vejnet.
Det nye centerbyggeri ved Frode Jakobsens Plads og den fastlagte
parkering i lokalplanområdet har og vil udvide parkeringsudbudet i bymidten og
dermed mindske parkeringspresset på kvarterets øvrige gader. Der er i dag
tidsbegrænset parkering på de centrale dele af Jernbane Allé.
Parkeringsforholdene i bymidten vil blive fulgt løbende, og vil indgå i den
videre planlægning af bymidtens udvikling.
Forvaltningen er opmærksom på problematikken om cykelparkering, og
derfor indeholder lokalplanen bestemmelser om etablering af mindst 2
cykelparkeringspladser pr.
Stien mellem Klingseyvej og Jernbane Allé (Vanløse Station) er ifølge
lokalplanen sikret opretholdt. Stien er ca.
I relation til Teknik- og Miljøudvalgets spørgsmål ved behandling af
lokalplanforslaget bemærkes det, at forvaltningen ikke kan anbefale, at cykling
på stien tillades. Dette begrundes i, at lokalplanen, som nævnt ovenfor,
muliggør, at der i forbindelse med en del af stiforløbet kan ske omdannelse til
et byrum, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt med cykling. Derudover vil
stiforløbet stadig være temmelig smalt, herunder ud for børneinstitutionen,
hvor stien tillige har en bugtning på grund af institutionsbygningen. Endelig
ender stien ved Jernbane Allé på et sted, hvor fortovet ligger hævet i forhold
til kørebane og cykelsti. Cyklisterne skal derved i givet fald trække ca.
D. Lokalplanproces (henvendelse nr. 15)
·
Der udtrykkes
undren over, at et projekt med skråtstillede rækkehuse til skel mod Løvholmen
fremlagt af bygherren på et lokalt møde og i lokalavisen i 2005 er ændret til
det foreliggende lokalplanforslag, uden at det har været offentligt kendt før
udsendelsen af planforslaget. Det menes derfor, at der har været et lukket
forløb mellem bygherre og forvaltning, og at der burde have været en høring
tidligere i processen. Henvendelsen ønskes offentliggjort på Plan &
Arkitekturs hjemmeside.
Bemærkninger
Lokalplanforslaget har fulgt processen i henhold til planloven og
kommunens praksis. Ifølge loven skal et forslag til lokalplan efter kommunal
vedtagelse af dette offentliggøres med en frist på mindst 8 uger. I denne
periode er der mulighed for at fremsætte indsigelser m.v. mod planforslaget.
Der er intet lovkrav om at inddrage offentligheden tidligere i planforløbet,
herunder i en projektudvikling, der måtte foregå mellem bygherre og kommunen.
En eventuel offentlig fremlæggelse af et byggeprojekt fra bygherrens side forud
for kommunens offentliggørelse af et lokalplanforslag er ikke bindende for kommunen.
På Plan & Arkitekturs hjemmeside for den pågældende lokalplan er
der en debatside, hvor der er mulighed for at fremføre sine synspunkter,
såfremt disse ønskes fremlagt offentligt, jf. forannævnte afsnit Offentliggørelse. Debatmuligheden
fremgår af det offentliggjorte lokalplanforslag. Modtagne henvendelser er i
øvrigt omfattet af bestemmelser om aktindsigt i henhold til lov om offentlighed
i forvaltningen. Henvendelserne er dermed offentligt tilgængelige.
E. Jordforurening (henvendelse nr. 6)
·
Oplysning i
forslagets afsnit Jordforurening om, at der har ligget en lædervarefabrik på
matr. nr. 3366 Vanløse (Klingseyvej 13) skal rettelig være matr. nr. 3437 Vanløse,
Klingseyvej 11.
Bemærkninger
Miljøkontrollen har ved gennemgang af arkivoplysninger konstateret, at
lædervarefabrikken har ligget på Klingseyvej 11 (matr. nr. 3437 Vanløse).
Lokalplanens baggrundsafsnit om jordforurening bliver rettet i overensstemmelse
hermed, jf. det efterfølgende afsnit Ændring
af lokalplanen. Miljøkontrollen har skriftligt orienteret borgeren, der har
fremsendt den pågældende henvendelse.
Ændring af lokalplanen
Forvaltningen foreslår
følgende ændringer af lokalplanen i forhold til det offentliggjorte forslag, jf.
også det foranstående afsnit Hovedsynspunkter
i henvendelserne modtaget i offentliggørelsesperioden og forvaltningens
bemærkninger.
På tegning nr. 2 ændres med baggrund i § 5, stk. 3, det i forslaget viste "byggefelt D1" således, "at bebyggelsen med tilbagerykket facade mod Jernbane Allé rykkes yderligere tre meter tilbage, ligesom bebyggelsen med tilbagerykkede facader mod jernbanes areal parallelforskydes tilsvarende". Ændret lokalplantegning nr. 2 vedlægges som bilag 5.
På tegning nr. 2 ændres
med baggrund i § 5, stk.
Ændringerne skønnes at være af en sådan karakter, at der i henhold til planlovens § 27, stk. 3, skal foretages supplerende høring af parter, der berøres på væsentlig måde. Såfremt Teknik- og Miljøudvalget tiltræder nærværende indstilling, vil forvaltningen effektuere høringen, inden sagen forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Hvis der modtages mange og/ eller væsentlige indsigelser, vil sagen dog først blive forelagt Teknik- og Miljøudvalget på ny.
På tegning nr. 2 angives med baggrund i § 7, stk. 3 b, "principiel placering af grønning mellem ny bebyggelse langs Indertoften og lokalplanområdets vestlige afgrænsning".
På tegning nr. 2 "målsættes byggefelterne, herunder mulighed for udbygninger", som en præcisering i overensstemmelse med den viste udstrækning af felterne.
Principskitse i afsnittet
Bystruktur under Baggrund for lokalplanen rettes for så vidt angår
"villaområdets sydlige afgrænsning". I afsnittet Jordforurening ligeledes under
Baggrund for lokalplanen ændres i oplistede aktiviteter "
Fastlæggelse af grønning og målsætning af byggefelterne m.v. skønnes ikke at være af en sådan karakter, at høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er påkrævet. Baggrundsafsnittet indeholder ikke planbestemmelser og er derfor ikke omfattet af planlovens § 27, stk. 3.
Miljøvurdering
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Det offentliggjorte lokalplanforslag er omfattet af lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer, der trådte i kraft den 21. juli 2004. Det blev forud for offentliggørelsen af forslaget vurderet, at det ikke medfører, at der skal udarbejdes en tilhørende miljørapport. Der henvises herom til afsnittet Miljøvurdering i den i ovennævnte afsnit Baggrund nævnte indstilling. Som ligeledes anført er afgørelsen offentliggjort i Vanløseposten den 12. januar 2006, og den er ikke påklaget til Naturklagenævnet.
Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste til miljøvurdering Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes
BILAG VEDLAGT
1. Referat fra borgermøde.
2. Vurdering af evaluering af borgermøde.
3. Oversigt over modtagne henvendelser i offentliggørelsesperioden og indhold heraf.
4. Skyggediagrammer.
5. Ændret lokalplantegning nr. 2.
BILAG VEDLAGT TIL
GENNEMSYN I BORGERREPRÆSENTATIONENS SEKRETARIAT
A. Offentliggørelsesmateriale
omfattende indstilling samt orienteringspjece og -folder.
B. Kopi af de i
bilag 3 nævnte henvendelser med bilag.