Navngivning af 2 veje
Navngivning af 2 veje
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 14. november 2002
BR 567/02
Navngivning af 2 veje
[s2]Indstilling om, at 2 veje ved Drechselsgade/Axel Heides Gade navngives Poul Hartlings Gade og Jens Otto Krags Gade.
(Bygge- og Teknikudvalget)
(Standsningsret)
INDSTILLING
[s3]Vejnavnenævnet indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at 2 veje ved Drechselsgade/Axel Heides Gade navngives Poul Hartlings Gade og Jens Otto Krags Gade
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 9. oktober 2002
Sagen blev udsat
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober 2002
Der blev stemt om indstillingen:
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte
ikke |
Søren Pind (V) |
X |
|
|
Wallait Khan (V) |
X |
|
|
Ole Hentzen (C) |
|
X |
|
Monica Thon (B) |
X |
|
|
Johannes Nymark (A) |
X |
|
|
Joan Jensen (A) |
|
|
X |
Winnie Larsen-Jensen (A) |
|
|
X |
Karin Storgaard (O) |
X |
|
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Sven Milthers (F) |
|
X |
|
Mikkel Warming (Ø) |
|
X |
|
Indstillingen blev godkendt.
Ole Hentzen (C) benyttede standsningsretten, og begærede sagen i Borgerrepræsentationen.
RESUME
[s4]I det nyetablerede bykvarter mellem Drechselsgade, Axel Heides Gade, Islands Brygge og Artillerivej (en del af den såkaldte Havnestad) forslås 2 nye veje i lighed med vejene i den tidligere etape navngivet efter danske statsmænd i det 20. århundrede.
Sagen var på
dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 9. oktober 2002, hvor den
blev udsat.
SAGSBESKRIVELSE
[s5]Bygge- og Teknikudvalget besluttede den 28. november 2001, at vejene i det nyetablerede kvarter ved Islands Brygge og Axel Heides Gade (det såkaldte Havnestad) navngives efter danske statsmænd og politikere fra det 20. århundrede.
På området mellem Axel Heides Gade og Drechselsgade anlægges to nye veje – den ene med adgang fra Axel Heides Gade, den anden fra Drechselsgade. Vejnavnenævnet ønsker at fortsætte systematikken, og i rækken af danske statsmænd foreslår nævnet, at de tidligere statsministre Poul Hartling og Jens Otto Krag lægger navn til de to nye veje.
Vejnavnenævnet indstiller derfor til Bygge- og Teknikudvalget, at de to nye veje benævnes hhv. Poul Hartlings Gade og Jens Otto Krags Gade.
Miljøvurdering
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Mindretalsbemærkning
SF's repræsentant i Vejnavnenævnet har ved fremsættelsen af denne indstilling ønsket at gentage sin mindretalsbemærkning fra den tidligere indstilling om vejnavne i Havnestad:
"SF kan ikke gå ind for, at de 2 personnavne danner grundlag for vejnavne på Islands Brygge, da disse ikke har den "fornødne bredde og almenhed" i dagens Danmark. Derfor skal SF anbefale, at islandske sagaer og nordatlantiske (islandske og færøske) navne danner grundlaget for disse vejnavne, så Islands Brygges dominerende systemvejnavne fastholdes."
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Kort visende vejenes placering.
Udsendt med
dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 9. oktober 2002.
Søren Pind