Mødedato: 14.11.2002, kl. 17:30

Valby Tingsted, mageskifte mellem TK-development og Københavns Kommune

Valby Tingsted, mageskifte mellem TK-development og Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 14. november 2002

 

 

BR 553/02

Valby Tingsted, mageskifte mellem TK-development og Københavns Kommune

[s1] Valby Tingsted, mageskifte mellem TK-development og Københavns Kommune

 

 

[s2] Indstilling om, at der gennemføres et mageskifte mellem Københavns Kommune og TK-development i forbindelse med TK-developments opførelse af Torvehaller på Valby Tingsted.

                                                                 (Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

 

 

INDSTILLING

[s3] Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at der gennemføres et mageskifte mellem Københavns Kommune og TK-development i forbindelse med TK-developments opførelse af Torvehaller på Valby Tingsted

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 2. oktober 2002

Anbefalet

 

 

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført.

 

 

 

RESUME

[s4] TK-development har i forbindelse med udviklingen af Valbys gamle industrikvarter udviklet byggeplaner for den matrikel, hvis nordlige skel støder op til kommunens vejareal på Valby Tingsted.

TK-development har ønsket at udvikle et projekt med torvehaller med facader ud mod Valby Tingsted og har i den forbindelse indgået et samarbejde med forvaltningen om en fælles udformning af arealet mellem bygningsfacaden og Valby Langgade. Dette areal omfatter Valby Tingsted.

For at tilgodese den bedste arkitektoniske løsning af husets afgrænsning mod pladsen anbefaler forvaltningen, at matrikelskellet rettes ud mellem de to berørte arealer.

Mageskiftet gennemføres således, at kommunens og TK-developments arealer størrelsesmæssigt er uændrede i forhold til i dag.

I forbindelse med udvalgets godkendelse af "Investeringsplan for Vej & Park 2002 – 2007 den 3. april 2002 (BTU 133/2002), blev der disponeret 4 mio. kr. i 2003 til omlægning af Valby Tingsted.

På den baggrund er forvaltningen ved at udarbejde et forslag til renoveringen af hele Valby Tingsted (såvel kommunens del som TK developments del). Projektet udvikles i sammenhæng med TK-developments byggeprojekt samme sted.

Udvalget vil inden udgangen af året  få forelagt forvaltningens løsningsforslag for Valby Tingsted til godkendelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

[s5] Baggrund

I forbindelse med udviklingen af Valbys gamle industriområde til en ny bydel har TK-development udviklet planer for den matrikel, hvis nordlige del vender ud mod kommunens areal på Valby Tingsted.

Matrikelgrænsen har i dag et så ujævnt forløb, at TK-development i samarbejde med forvaltningen har udarbejdet et forslag til et nyt skel, jf. bilag 1.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Forslaget til mageskiftet mellem Københavns Kommune og TK-development vedrører den nordlige del af Matrikel Nr. 7m, der i dag ejes af TK-development, og den sydlige del af Valby Tingsted, der i dag ejes af Københavns Kommune ved Vej & Park (offentligt vejareal).

Matrikelskellet har i dag et meget ujævnt forløb, der ikke giver en hensigtsmæssig afgrænsning mellem den kommende bygning og pladsen. Forvaltningen har på den baggrund indgået et samarbejde med TK-development med henblik på at finde en ny grænse, der ikke ændrer det samlede areal for nogen af parterne, og som tilgodeser en god arkitektonisk løsning.

I forbindelse med udvalgets godkendelse af "Investeringsplan for Vej & Park 2002 – 2007 den 3. april 2002 (BTU 133/2002), blev der disponeret 4 mio. kr. i 2003 til omlægning af Valby Tingsted (se bilag 2, som udvalget modtog i forbindelse med mødet den 3. april 2002).

På den baggrund er forvaltningen ved at udarbejde et forslag til renoveringen af hele Valby Tingsted (såvel kommunens del som TK-developments del). Projektet udvikles i sammenhæng med TK-developments byggeprojekt samme sted.

Udvalget vil inden udgangen af året  få forelagt forvaltningens løsningsforslag for Valby Tingsted til godkendelse.

 

Økonomi

Det er aftalt, at TK-development betaler samtlige udgifter forbundet med mageskiftet og herunder sikrer, at mageskiftet registreres matrikulært hos Stadskonduktørembedet.

 

Høring

I forbindelse med projektudviklingen blev der i forsommeren 2002 afholdt et borgermøde, hvor kommunen oplyste om planerne for Valby Tingsted samt opfordrede borgerne til at indgå i et samarbejde om projektudviklingen. Der blev efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe af borgere, der i samarbejde med kommunen er i gang med at udarbejde et løsningsforslag.

Dette forslag vil blive fremlagt på et nyt borgermøde i efteråret 2002. Resultaterne af arbejdet, herunder borgernes synspunkter, vil fremgå af forvaltningens indstilling til udvalget om godkendelse af projektet.

 

BILAG VEDLAGT

1) Tegning der viser udsnit af Valby Tingsted med den tilstødende matrikelgrænse før og efter et eventuelt mageskifte

2) Projektblad med skitse til mulig fremtidig udformning af Valby Tingsted (fremlagt for BTU i forbindelse med udvalgsmødet den 3. april 2002)

 

 

Ole Bach

 


 [s1]00105079DOC

 [s2]00105080DOC

 [s3]00104940DOC

 [s4]00104937DOC

 [s5]00104938DOC

Til top