Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet til behandling
Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet til behandling
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 14. november 2002
BR 564/02
Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet til behandling
[s1]Regeringens pulje på 1,5 mia. kr. til meraktivitet til behandling
[s2]Indstilling om, at modellen for udmøntning af den statslige pulje på 1½ mia. kr. til øget aktivitet på sygehusområdet godkendes, herunder at Sundhedsfor-valtningen indgår aftale med Frederiksberg Kommune om fælles overholdelse af sygesikringens baseline, samt at Sundhedsforvaltningen bemyndiges til i samarbejde med H:S og Frederiksberg Kommune konkret at udmønte meraktiviteten i speciallægepraksis ved at indgå aftaler med praktiserende speciallæger i Købenavns Kommune om betingelserne for deres medvirken vedrørende aktivitet, kvalitet og honorering, hvor honoreringen vil ske inden for den af staten udmeldte refusionstakst. Aftalerne skal være midlertidige og løbe frem til udgangen af 2002. Sundhedsforvaltningen skal i regnskabet for 2002 specifikt redegøre for økonomien - herunder eventuelle indtægter fra H:S - og aktivitetsudviklingen på det berørte område. (Sundheds- og Omsorgsudvalget)
INDSTILLING
[s3]Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og
Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at modellen
for udmøntning af den statslige pulje på 1½ mia. kr. til øget aktivitet på
sygehusområdet godkendes, herunder
at
Sundhedsforvaltningen indgår aftale med Frederiksberg Kommune om fælles
overholdelse af sygesikringens baseline.
at Sundhedsforvaltning bemyndiges til i samarbejde med H:S og Frederiksberg Kommune konkret at udmønte meraktiviteten i speciallægepraksis ved at indgå aftaler med praktiserende speciallæger i Københavns Kommune om betingelserne for deres medvirken vedrørende aktivitet, kvalitet og honorering, hvor honoreringen vil ske inden for den af staten udmeldte refusionstakst.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2002
Indstillingen blev godkendt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"at Borgerrepræsentationen anmoder Sundhedsforvaltningen om i regnskabet for 2002 specifikt at redegøre for økonomien – herunder eventuelle indtægter fra H:S - og aktivitetsudviklingen på det berørte område.
Da retningslinierne for videreførelsen af regeringens pulje på 1,5 mia. kr. i 2003 endnu ikke er fastlagt indstiller Borgerrepræsentationen, at Sundhedsforvaltningen indgår midlertidige aftaler med de praktiserende speciallæger, der løber frem til udgangen af 2002. Se vedlagte notat fra Økonomiforvaltningen.
Økonomiudvalget har derudover ingen bemærkninger til at nærværende indstilling søges gennemført.
· Vedlagt notat fra Økonomiforvaltningen
· Vedlagt notat fra Sundhedsforvaltningen
Økonomiudvalgets beslutning den 29. oktober 2002
Anbefales.
RESUME
[s4]Der er på finansloven for 2002 afsat 1,5 mia. kr. til
finansiering af meraktivitet i sygehusvæsenet med henblik på at nedbringe
antallet af patienter, der venter på behandling (meraktivitetsprojektet) og med
henblik på at tage hul på nye finansierings- og styringsprincipper, der
understøtter effektivitet, kvalitet og service i sundhedsvæsenet.
Af puljen på 1,5 mia.kr. er der
afsat 62 mio. kr. til bl.a. målrettet aktivitet inden for børne- og
ungdomspsykiatrien og til forhøjelse af tilskud til høreapparatbehandling. De
resterende 1.438 mill. kr. skal anvendes til en generel indsats mod ventetider.
Meraktivitetsprojektet omfatter
al planlagt somatisk aktivitet med undtagelse af kosmetiske operationer,
fertilitetsbehandling, sterilisation, kønsskifte m.v. og områder, der ligger på
grænsen af eller uden for sygehusopgaver. Aktiviteter i speciallægepraksis, der
substituerer sygehusbehandling, er også omfattet af puljen og skal inddrages i
projektet.
Princippet for tildeling af
midler fra puljen er, at kun hvis der udføres aktiviteter ud over et
foruddefineret måltal (baseline), ydes der kompensation til sygehusamterne og
Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Baseline for
speciallægebetjeningen i H:S-området er opgjort fælles for Københavns og
Frederiksberg Kommuner og indgår i den samlede baseline for H:S.
Den samlede baseline for H:S-området udgør 1.787 mio. kr., heraf udgør H:S-andelen 1.660 mio. kr., og sygesikringsandelen udgør 127 mio. kr. Af disse 127 mio. kr. udgør Københavns Kommunes andel 108 mio. kr.
H:S får puljemidlerne tilført og skal efterfølgende refundere Københavns og Frederiksberg Kommuner for den øgede aktivitet i speciallægepraksis.
Det er en forudsætning i loven ( Lov om ændring af sygehusloven), at der skal indgås en fælles aftale for H:S og Københavns og Frederiksberg Kommuner, og at denne aftale skal godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Med henblik på opfyldelsen af lovens krav foreslås anvendt vedlagte model for H:S-området, som er udarbejdet af Sundhedsforvaltningen, H:S Direktion og Frederiksberg Kommune. Modellen er endnu ikke godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og forudsættes endvidere politisk godkendt i Borgerrepræsentationen.
Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt at betragte speciallægesektoren i Københavns og Frederiksberg Kommuner under ét. Dette vil give den største fleksibilitet såvel i borgernes mulighed for at vælge behandler i primærsektor som i indgåelse af aftaler med praktiserende speciallæger. Hertil kommer, at kommunerne har et fælles ansvar for overholdelse af baseline på sygesikringsområdet. Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at der indgås en aftale med Frederiksberg Kommune vedrørende samarbejde om overholdelse af baseline.
Når modellen er godkendt, er det nødvendigt at fastlægge, i hvilken udstrækning der skal ske inddragelse af speciallægesektoren samt at indlede forhandlinger med speciallægerne med henblik på fastsættelse af rammerne vedrørende aktivitet, kvalitet og honorering for deres deltagelse i meraktivitetsprojektet.
Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at en aktivitet svarende til baseline kan afholdes inden for sygesikringens budget 2002 – for specialægeområdet omfattet af baseline.
Københavns og Frederiksberg Kommuner har i fællesskab igangsat en analyse af kapaciteten i speciallægepraksis, således at man primo august har et fælles overblik over, i hvilket omfang speciallægerne ønsker at blive inddraget i meraktivitetsprojektet. Der vil på udvalgsmødet blive givet en orientering om denne analyse, og om de foreløbige overvejelser, om hvor aftaler kan tænkes at blive indgået.
SAGSBESKRIVELSE
[s5]Baggrund
Der er
på finansloven for 2002 afsat 1,5 mia. kr. til finansiering af meraktivitet i
sygehusvæsenet med henblik på at nedbringe antallet af patienter, der venter på
behandling (meraktivitetsprojektet) og med henblik på at tage hul på nye
finansierings- og styringsprincipper, der understøtter effektivitet, kvalitet
og service i sundhedsvæsenet.
Af
puljen på 1,5 mia. kr. er der afsat 62 mio. kr. til bl.a. målrettet aktivitet
inden for børne- og ungdomspsykiatrien og til forhøjelse af tilskud til
høreapparatbehandling. De resterende 1.438 mill. kr. skal anvendes til en
generel indsats mod ventetider.
Puljen
er opført på finansloven for 2002 således, at uforbrugte puljemidler kan
overføres til 2003. Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og
Amtsrådsforeningen for 2003, at anvendelsen af de uforbrugte midler skal
forhandles inden udgangen af september 2002.
Meraktivitetsprojektet
omfatter al planlagt somatisk aktivitet med undtagelse af kosmetiske
operationer, fertilitetsbehandling, sterilisation, kønsskifte m.v. og områder,
der ligger på grænsen af eller uden for sygehusopgaver. Aktiviteter i
speciallægepraksis, der substituerer sygehusbehandling, er også omfattet af
puljen og skal inddrages i projektet.
Princippet
for tildeling af midler fra puljen er, at kun hvis der udføres aktiviteter ud
over et foruddefineret måltal (baseline), ydes der kompensation til amterne og
Hovedstadens Sygehusfællesskab. Baseline fastlægger den aktivitet, som amtet
allerede har planlagt inden for budgettet.
Regeringen
ønsker sikkerhed for, at puljemidlerne tilflyder de områder, der reelt udfører
det ekstra arbejde. Det enkelte amt og H:S skal derfor udarbejde en model, der
sikrer, at midlerne kanaliseres ud til de udførende enheder. Denne model skal
godkendes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, inden der udbetales puljemidler,
og forudsættes endvidere politisk godkendt i
Borgerrepræsentationen.
H:S har
i samarbejde med Københavns og Frederiksberg Kommuner udarbejdet vedlagte notat af 3. juli 2002, som
efterfølgende er fremsendt til godkendelse i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Notatet beskriver en model for nedbringelse af ventelister ved inddragelse af
speciallægesektoren. Ministeriet har endnu ikke godkendt modellen.
Den
statslige pulje til nedbringelse af ventelister er fordelt mellem amterne og
H:S på grundlag af værdien af udvalgte ydelser af befolkningens sygehusforbrug
ved et gennemsnitligt køns- og aldersbetinget forbrug (baseline). For at
beregne det gennemsnitlige køns- og aldersbetingede forbrug har man opgjort
forbruget på de udvalgte ydelser på køns- og aldersgrupper for perioden 1. juli
2000 til 30. juni 2001 samt i forhold til amtskommunernes og Københavns og
Frederiksberg Kommuners befolkningstal pr. 1. januar 2002.
H:S-områdets
andel af puljen er 150 mill. kr., som frigøres i den takt, hvori aktiviteten i
sygehussektoren og speciallægesektoren under ét overstiger den samlede værdi af
baseline.
Baseline.
Baseline
er udarbejdet i samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Sundhedsstyrelsen og Amtsrådsforeningen. I relation til baselineberegningen for
sygesikringsområdet fremgår det af en skrivelse fra Sundhedsstyrelsen, at man
har beregnet baseline på baggrund af individbaserede oplysninger, som er
udtrukket fra sygesikringssystemet. For at finde værdien af den relevante
aktivitet i sygesikringssystemet, er der beregnet nogle gennemsnitspriser
(forløbstakster) vha. honorarerne i sygesikringen.
Baselineberegningen
for speciallægebetjeningen i H:S-området er opgjort fælles for Københavns og
Frederiksberg Kommuner på baggrund af Københavns og Frederiksbergs borgeres
forbrug af de udvalgte ydelser i perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2001.
Nedenstående
tabel viser den af ministeriet beregnede baseline for H:S området.
H:S-området |
Mio.kr. |
H:S
sygehusproduktion |
1.660 |
Københavns
og Frederiksberg Kommuner |
127 |
Samlet
baseline i alt for H:S området |
1.787 |
For at
H:S-området kan få del i puljemidlerne på 150 mill. kr., skal H:S og Københavns
og Frederiksberg Kommuner tilsammen over baseline på 1.787 mio. kr.
Af
cirkulæret om udbetaling af statstilskud til øget aktivitet på sygehusområdet
fremgår, at H:S tilføres puljemidler og efterfølgende refunderer Københavns og
Frederiksberg Kommuner, hvis kommunernes produktion af sygesikringsydelser
overstiger baseline på 127 mio. kr.
For at
kunne vurdere kommunernes mulighed for at få del i puljemidlerne er det
nødvendigt at undersøge, om de to kommuners forventede produktion i 2002 vil
ligge på, over eller under baseline. Hvis kommunerne ligger under baseline, vil
de skulle præstere en merproduktion - uden statstilskud - op til baseline, og
først derefter vil kommunerne blive kompenseret. En beregning af Københavns
Kommunes forbrug viser, at kommunen efter første halvår i 2002 ligger lige
under baseline. Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at en aktivitet
svarende til baseline kan afholdes inden for sygesikringens budget 2002 – for specialægeområdet omfattet af baseline.
For en
nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem sygesikringens budget 2002 i forhold
til udmøntning af den statslige pulje på 1,5 mia. kr. henvises til vedlagte notat.
Københavns
og Frederiksberg Kommuner har af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fået oplyst,
hvilken andel af kommunernes sygesikringsydelser kommunerne hver især udgør i
beregningen af den fælles baseline på 127 mio. kr. Københavns Kommunes andel
udgør 108 mio. kr., og Frederiksbergs Kommunes andel udgør 19 mio. kr.,
svarende til en procentvis fordeling mellem kommunerne på henholdsvis 85% og
15% af den fælles baseline.
Model for H:S området
Med
henblik på opfyldelsen af lovens krav om fælles aftale mellem H:S, Københavns
og Frederiksberg Kommuner foreslås anvendt nedenstående model for H:S-området
på speciallægeområdet. Modellen er udarbejdet af Sundhedsforvaltningen, H:S
Direktion og Frederiksberg Kommune.
Modellen
kræver, at der tages stilling til følgende:
·
det
faglige indhold
·
administration
af modellen
·
de
økonomiske forudsætninger
Fagligt
indhold.
Der
skal tages stilling til, hvilke ydelser man i H:S området ønsker at indgå
aftaler med speciallægerne om. For H:S' sygehusandel kan dette ske som udbud,
mens kommunerne kan indgå konkrete aftaler om specifikke behandlinger.
For at
undgå utilsigtede afsmittende virkninger på den "almindelige"
produktion af sygesikringsydelser aftales det, at H:S og kommunerne koordinerer
og gensidigt orienterer hinanden i forbindelse med konkrete aftaler. For at
understøtte subsidieringsmuligheden mellem sygehus og speciallægepraksis vil
H:S medvirke til, at behandlinger m.v., som er indeholdt i baseline for
speciallægeområdet, om muligt udlægges til de speciallægepraksis, som
sygesikringen har indgået aftale med.
Administration.
For at
sikre en smidig og effektiv model i H:S området, vil det være hensigtsmæssigt,
at man betragter praksissektoren i Københavns og Frederiksberg Kommuner under
ét, og at borgerne kan behandles på tværs af kommunegrænsen. Det vil samlet set
give den største kapacitet i området, såfremt speciallægesektoren kan behandle
begge kommuners patienter. Ingen af kommunerne vil komme til "at betale" for
den anden kommunes borgere, idet kommunerne altid clearer sygesikringsudgifter
med hinanden.
Det vil
endvidere betyde, at borgerne får en større valgmulighed mellem de behandlere,
som kommunerne indgår aftale med.
Økonomiske
forudsætninger.
Som
tidligere nævnt betragter Indenrigs- og Sundhedsministeriet H:S-området som en
enhed, dvs. at H:S og kommunerne tilsammen skal overstige baseline, før der kan
udbetales puljemidler. Det er derfor vigtigt, at Københavns og Frederiksberg
Kommuner tilsammen sikrer, at baseline overholdes inden for sygesikringsregi,
og at H:S sikrer overholdelse af baseline inden for sygehusregi.
Nedenfor
er beskrevet den økonomiske rollefordeling mellem H:S og kommunerne, idet
Københavns og Frederiksberg Kommuner betragtes som én enhed med fælles
baseline.
Der kan
opstilles følgende 4 scenarier:
1.
H:S
og kommunerne når hver især baseline.
H:S sygehusproduktion overstiger 1.660 mio. kr., og
kommunernes produktion af sygesikringsydelser overstiger 127 mio. kr. Begge
parter overholder baseline. H:S udbetaler kommunerne svarende til deres andel
af puljetrækket.
2.
H:S
når ikke baseline, men kommunerne når baseline.
H:S' sygehusproduktion er under 1.660 mio. kr., og
kommunernes sygesikringsproduktion overstiger 127 mio. kr. I denne situation
kompenserer H:S kommunerne svarende til den andel, som kommunerne overstiger
baseline.
3.
H:S
når baseline, men kommunerne når ikke baseline.
Kommunernes produktion er under 127 mio. kr., og H:S'
produktion er over 1.660 mio. kr. I denne situation kompenserer kommunerne H:S
for den andel, der trækker den samlede baselineoverholdelse ned.
4.
Hverken
H:S eller kommunerne når baseline.
H:S sygehusproduktion ligger under 1.660 mio. kr., og
kommunernes produktion af sygesikringsydelser ligger under 127 mio. kr. I denne
situation, hvor ingen af parterne overholder baseline, foretages ingen
kompenserende udligning mellem parterne.
Meraktiviteten
opgøres ved udgangen af 2002, og H:S overfører/modtager evt. kompensation
til/fra de to kommuner i en samlet overførsel.
Afregningstaksten
mellem H:S og kommunerne er den af staten udbetalte refusionstakst for de
pågældende ydelser, hvilket vil sige, at der er tale om 100 pct. afregning i
forhold til den beregningsmetode, som anvendes i baselineopgørelsen.
Når
kommunerne i ovenstående scenarie 3 skal kompensere H:S for manglende
overholdelse af baseline, er begrundelsen, at kommunernes produktion af
sygesikringsydelser ligger under den aktivitet, der var forudsat ved
budgetlægningen, dvs. der vil være en besparelse på de sygesikringsydelser, som
er omfattet af baseline. Såfremt denne situation opstår, er det
Sundhedsforvaltningens opfattelse, at kompensationsbeløbet må deles mellem
kommunerne i forholdet 85% til Københavns Kommune og 15% til Frederiksberg
Kommune. Denne fordeling svarer til kommunernes andel af puljebeløbet.
Frederiksberg Kommune er enig i denne fordelingsnøgle.
Aftale mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner
Indenrigs-
og Sundhedsministeriet har som tidligere nævnt opgjort baseline fælles for
Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Det er derfor
Sundhedsforvaltningens opfattelse, at det vil derfor være mest hensigtsmæssigt
at betragte meraktivitetsprojektet i sygesikringsregi under ét. Dette vil sikre
den mest smidige og effektive model i H:S-området. Det vil tillige give den
største fleksibilitet såvel i borgernes mulighed for at vælge behandler i
primærsektor som i indgåelse af aftaler med praktiserende speciallæger.
Det vil
også medføre, at Københavns og Frederiksberg Kommunerne i fællesskab skal sikre
baselineoverholdelse inden for sygesikringsandelen, og H:S skal sikre
baselineoverholdelse inden for sygehusandelen. Heri ligger endvidere, at der
følger et ansvar for at holde hinanden "skadesløse", da H:S-området
bliver anskuet samlet.
Model for inddragelse af
speciallægepraksis.
Når den tidligere nævnte H:S-model er godkendt af Indenrigs- og
Sundhedsministe-riet, og H:S har truffet beslutning om, i hvilken udstrækning
der skal ske inddragelse af speciallægesektoren, vil der være behov for at
indlede forhandlinger med speciallægerne med henblik på at fastsætte rammer for
deres deltagelse i ventelisteprojektet.
I
forbindelse med disse forhandlinger vil der være behov for at tage stilling til
følgende indhold:
1.
Honorering af meraktiviteten.
Ministeriet har valgt en beregningsmodel for refusion af ydelser, hvor
prisen for ydelserne er værdisat som et "sygesikringsforløb", dvs.
gennemsnitstakster indeholdende selve ydelsen (f.eks. operationen) og en sum
til konsultationer før og efter operationen samt tillægsydelser. På denne måde
fremkommer der en ny gennemsnitstakst for de udvalgte ydelser, benævnt
forløbstaksten. Ministeriets begrundelse for denne beregningsmetode er, at det
er et forsøg på at kompensere amterne for deres faktiske udgift ved
meraktiviteten.
For Københavns Kommunes vedkommende er det væsentligt, at der bliver
fastlagt et hovedprincip om, at aftalerne med speciallægerne ikke skal medføre
merudgifter for sygesikringen udover de af staten tilførte midler. Dette
indebærer, at honoreringen af meraktiviteten ikke overstiger den af staten
udmeldte forløbstakst, der bliver anvendt som grundlag for refusionen.
Forløbstaksten omfatter som nævnt samtlige ydelser, der indgår i behandlingen
af den pågældende patient.
Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at forløbstaksten anvendes i de
honoreringsaftaler, der indgås med speciallæger.
2.
Aftalens form.
Ifølge
den nye speciallægeoverenskomst er der i henhold til et protokolat til
overenskomsten skabt mulighed for, at amtet kan indgå kontrakter om midlertidigt
at udlægge sygehusopgaver i mindre omfang til de praktiserende speciallæger.
Aktiviteter forbundet med sådanne aftaler forventes at ligge udenfor de
forpligtigelser, som speciallægerne har i relation til deres ydernummer for
sygesikringen.
Sundhedsforvaltningen
vil efter drøftelser med Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Frederiksberg
Kommune lægge op til, at der i henhold til ovenævnte protokolat indgås aftaler
med speciallægerne. Herved kan man i modsætning til, hvad der er tilfældet med
§ 3-aftaler (lokalaftaler i henhold til overenskomsten) undgå at fremsende
aftalerne til godkendelse hos overenskomstens parter. Dette vil kunne spare tid
i planforløbet.
3.
Behandlingsydelser i sygesikringsregi.
Som
tidligere nævnt har Sundhedsstyrelsen i samarbejde Indenrigs- og
Sundheds-ministeriet fastlagt, hvilke ydelser der kan udføres som
sygesikringsydelser i speciallægepraksis, og man har afgrænset eventuelle
meraktiviteter til følgende specialer:
·
Ørelægespecialet
·
Øjenlægespecialet
·
Anæstesiologi
·
Gynækologi
og obstetrik
·
Intern
medicin
·
Kirurgi
·
Ortopædisk
kirurgi
·
Plastikkirurgi
·
Diagnostisk
radiologi
Det
skal dog tilføjes, at Københavns og Frederiksberg Kommuner for så vidt angår
specialet anæstesiologi har udtaget dette speciale af meraktivitetslisten, idet
man ikke finder specialet egnet til inddragelse i meraktivitetsprojektet.
Begrundelsen herfor er, at de anæstesiologiske ydelser, som er omfattet af
baseline, udelukkende er blokadebehandlinger. Samarbejdsudvalget vedrørende
speciallægelige forhold i Københavns Kommune besluttede på det seneste møde at
anmode Embedslæge- institutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner om at
vurdere det faglige grundlag for anvendelsen af blokadebehandlinger i den form,
som disse anvendes inden for anæstesiologien.
Københavns og Frederiksberg Kommuner har i fællesskab igangsat en analyse af kapaciteten i speciallægepraksis, således at man primo august har et fælles overblik over, i hvilket omfang speciallægerne ønsker at blive inddraget i meraktivitets- projektet. Der vil på udvalgsmødet blive givet en orientering om denne analyse, og om de foreløbige overvejelser, om hvor aftaler kan tænkes at blive indgået.
4.
Øvrige vilkår for aftaleindgåelse.
Det er
Sundhedsforvaltningens opfattelse, at eventuelt aftalte behandling-
er/operationer skal udføres med samme sikkerhed, kvalitetskontrol og
forsikringsdækning, som findes på sygehusene i H:S.
Patientforløbene
skal løbende indberettes til relevante kvalitetsdatabaser.
Endvidere
bør det sikres, at patienter, der får tilbud om behandling i praksissektoren,
har frit valg mellem de praktiserende speciallæger inden for de rammer, der
indgås aftale om.
En
aftaleindgåelse med speciallægerne skal forelægges de respektive
speciallægesamarbejdsudvalg i kommunerne. Der forventes derfor medio august
d.å. afholdt møde med speciallægerne med henblik på at få aftalt en model for
meraktivitetsprojektet i speciallægesektoren.
MILJØVURDERING
Meraktivitetsprojektet har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at en aktivitet svarende til baseline kan afholdes inden for sygesikringens budget 2002 – for specialægeområdet omfattet af baseline.
Meraktiviteten (over baseline) i speciallægesektoren forudsættes refunderet af staten via H:S.
Københavns og Frederiksberg Kommuner har i fællesskab igangsat en analyse af kapaciteten i speciallægepraksis, således at man primo august har et fælles overblik over, i hvilket omfang speciallægerne ønsker at blive inddraget i meraktivitetsprojektet. Der vil på udvalgsmødet blive givet en orientering om denne analyse, og om de foreløbige overvejelser, om hvor aftaler kan tænkes at blive indgået
Ingen.
BILAG
Notat af 3. juli 2002 vedrørende "Model i forbindelse med udmøntningen af den statslige 1½ mia. kr. pulje til nedbringelse af ventelister ved inddragelse af speciallægeområdet".
Notat af 1. august 2002 vedr. sygesikringsbudget 2002 i forhold til udmøntning af den statslige pulje på 1½ mia. kr. til øget aktivitet på sygehusområdet.
Ib Haurum
/Karis Hagild