Mødedato: 14.10.2021, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Medlemsforslag om stop for spildevand i Københavns havn

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen at udarbejde et forslag til politisk behandling om en plan for, hvordan udledning af spildevand til havnen kan stoppes på sigt.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

 

Motivering

Mange er glade for, at man de fleste dage kan bade i havnen, og mange københavnere gør brug af denne mulighed. Det er unikt, at man i en hovedstad kan bade i byens havn.

Desværre er der mange udledninger af spildevand til Københavns Havn hvert år. Der er endda en del kalkulerede udledninger.

Der bør være forskel på badevand og spildevand, og derfor ønsker vi, at der laves en plan for, hvordan vi på sigt kan undgå udledning af spildevand til Københavns havn.

I budgetaftalen for 2022 fremgår det, at der skal arbejdes for en reduktion af udledningen af spildevand. Det synes vi ikke, er ambitiøst nok.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. oktober 2021

Et forslag fra Alternativet om at udvalgshenvise forslaget til Økonomiudvalget blev forkastet med 34 stemmer imod 17. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: B, V, Å, O og Kasandra Behrndt-Eriksen (Løsgænger)

Imod stemte: A, Ø, F, C og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger).

 

Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om erstatning af medlemsforslaget:

“At Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejder et notat, der beskriver, hvad udgifterne vil være, hvis den planlagte skybrudsikring og gennemførelse af dobbeltkloakering fremrykkes i forhold de nuværende tidsplaner.”

 

Det af Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev vedtaget med 39 stemmer imod 6. 5 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: A, B, Ø, F, Å, Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Kasandra Behrndt-Eriksen (Løsgænger) og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger).

Imod stemte: C og O.

Undlod at stemme: V.

 

Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Forligspartierne i budget 2021 har allerede aftalt et stop for planlagte udledninger af spildevand og at dette skal indarbejdes i spildevandsplanen. Meget regn ved skybrud og voldsomt regnvejr kan dog afledes til havnen for ikke at samles på overfladen i byen til fare og sundhedsskade for borgerne, jf. også klimatilpasningsplanen- og skybrudssikringsplanen for København.”
Til top