Medlemsforslag om at sætte Lynetteholmsprojektet på pause

Medlemsforslag

Det foreslås,

1. at Borgerrepræsentationen opfordrer de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i By & Havn til at sætte indgåelse af alle planlagte entreprisekontrakter og øvrige kontraktmæssige aftaler af irreversibel karakter på hold nu,
2. at Borgerrepræsentationen udskyder alle øvrige aftaler vedr. Lynetteholmen til der er gennemført og vedtaget en strategisk miljøvurdering af det samlede Lynetteholmsprojekt.

(Stillet af Enhedslisten og Alternativet)

Motivering

Enhedslisten og Alternativet er af den opfattelse, at der i forbindelse med anlægslovens vedtagelse (Lov 220) er kommet forhold frem, som gør det påkrævet, at Borgerrepræsentationen trækker i en nødbremse og afventer, at den besluttede strategiske miljøvurdering af det samlede projekt er gennemført og en række udestående problemer er yderligere gransket og vurderet.

Lynetteholmen er et projekt med betydelige risici i forhold til klima, miljø, infrastruktur, planmæssige forhold samt økonomisk, og Borgerrepræsentationen har et stort medansvar for, at projektet ikke gennemføres under et helt ubegrundet tidspres, hvor afgørende forhold ikke er ordentligt belyst. Og hvor borgerne på grund af Corona-nedlukning ikke har haft mulighed for at få de nødvendige oplysninger om projektet, høre om eventuelle alternativer og få en offentlig debat.

By & Havn har udbudt første entreprise på etablering af Lynetteholm med start allerede den 17. november 2021, dagen efter kommunalvalget, og flere udbud er på vej. Første fase drejer sig om kontrakter på samlet 300 mio. kr. på bl.a. opgravning af havneslam, hvor langt det meste skal dumpes i Køge Bugt.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er forhastet og uansvarligt, at By & Havn indgår bindende kontrakter og igangsætter gennemførelse af projektet, før fundamentale usikkerheder og uafklarede forhold er blevet grundigt undersøgt.

Den foreslåede tænkepause skal bl.a. bruges til at:

• Vedtage en strategisk miljøvurdering af Lynetteholm. Det blev i juni aftalt, at der igangsættes en strategisk miljøvurdering (SMV), som skal undersøge sammenhængen mellem infrastruktur og byudvikling i forbindelse med Lynetteholm og redegøre for de overordnede miljøkonsekvenser af den samlede udvikling. Arbejdet igangsættes i efteråret 2021. Forslagsstillerne ser frem til denne proces og den planlagte borgerinddragelse, men finder det helt oplagt, at igangsættelse af arbejderne i Øresund og på land afventer den idéudvikling og debat, der vil finde sted som del af de høringer og den borgerinddragelse, som følger med den strategiske miljøvurdering.

    

• Opnå enighed med de svenske myndigheder. Svenskerne finder ikke, at miljøkonsekvenserne af Lynetteholmsprojektet er retvisende belyst i den implementeringsredegørelse, som er grundlaget for projektets realisering. Blandt andet skal, hvad der svarer til 70.000 containere med forurenet slam, dumpes i Køge Bugt, hvorfra forureningen kan sprede sig til naturområder i Sverige. Ligesom kommunerne langs Køge Bugt er nervøse for konsekvenserne i Køge Bugt, både mht. naturen og strandene. På den baggrund skal et hollandsk firma foretage en vurdering af de modelberegninger, som er foretaget. Svenskerne har desuden bedt om, at andre muligheder for dumpning undersøges. Danmark er i henhold til Espoo-konventionen forpligtet til at nå til enighed med sine naboer, når der er tale om grænseoverskridende miljøpåvirkninger. Det bør være på plads, inden projektet igangsættes.

   

• Overblik over økonomien, herunder over Biofos’ fremtid. Der har ikke hidtil været præsenteret et overslag over de samlede omkostninger for Lynetteholm for offentligheden. Men vurderinger lyder på mindst 60-80 mia. kr. som kun delvis dækkes af grundsalg. Senest tegner der sig en beslutning om, at det fælleskommunalt ejede renseanlæg Biofos skal flyttes til Holmene i Hvidovre. Det føjer endnu en brik til det kaotiske spil omkring økonomien i det samlede projekt. Hvordan vil flytningen af Biofos påvirke lokalområde og infrastruktur i regionen og hvad er det for en regning, det efterlader til borgerne i København og de øvrige 14 ejerkommuner? Er der en mere optimal placering af spildevandshåndtering end den nuværende i byens østligste udkant i forhold til dominerende vejrsystemer og geografi? Den problemstilling bør belyses som led i den strategiske miljøvurdering, som også bør omfatte spørgsmålet om, hvorvidt der er jord nok i hovedstadsområdet til den store opfyldning, som både Lynetteholm og Holmene forudsætter? Meget tyder på, at vi i den kommende tid vil se stigende knaphed på jord (ligesom vi allerede ser det mht. sand), hvilket vil betyde en øget konkurrence om at aftage overskudsjord billigst muligt. Det vil også kunne påvirke projektets økonomi og tidsplan væsentligt.

   

• Langsigtet forståelse af nye grænser mellem land og vand. Det internationale klimapanel, IPCC, har denne sommer offentliggjort nye prognoser for havstigning og ekstremt vejr. Disse prognoser er ikke indregnet i de højder over vandspejlet, som vi i København vil sætte som krav til ny-anlæg. De er endnu ikke indregnet i vores planer for langsigtet risikostyring og sikring mod stormflod. Prognoserne i den nye rapport er markant værre end de tidligere rapporter, som danner grundlag for de nuværende byggekoter. Det vil være fornuftigt med en tænkepause, i hvert fald indtil vi er klar over, hvor stor risikoen er for, at Lynetteholm med den nuværende byggehøjde vil stå under vand inden for de næste 100-200-400 år. Tilsvarende vil der også kunne være en gevinst med at vente med at planlægge flytning af jord fra Nordhavnstippen, indtil det står klart om det faktisk vil være en langsigtet fordel at bygge det nordlige Nordhavn højere, end det nu er planlagt.

Lynetteholm er ikke et traditionelt anlægsprojekt. Det er en planlagt udvidelse af København, som rækker ind i hele byens udvikling, infrastruktur og kultur for den sags skyld. Byens styre bør derfor bruge den foreslåede tænkepause til at imødekomme borgernes engagement i deres by.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. oktober 2021

Medlemsforslaget blev forkastet med 36 stemmer imod 15.  1 medlem undlod at stemme.

For stemte:  Ø, Å og Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti,

Imod stemte: A, B, F, V, C, O og Kåre Traberg Smidt (Løsgænger).

Undlod at stemme: Kasandra Behrndt-Eriksen (Løsgænger).

SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Stormflodssikringen af København skal fremskyndes både fra nord og fra syd inden Amager, indreby, vesterbro, Valby og Sydhavnen står under vand. Medlemsforslaget gør det modsatte. Faren for oversvømmelser stiger dag for dag. Det bekræfter FN’s nyeste klimarapport desværre. SF støtter, at vi kombinerer stormflodssikring, med boliger, metro og skabelse af nye rekreative områder. Det skal ske med mest muligt hensyn til havmiljøet og det skal ske bæredygtigt. Det arbejder SF hårdt på, men stormflodssikringen kan ikke ske uden indgreb og gennemførelse kompenserende initiativer. Diskussionen om, og borgerinddragelse i, den konkrete udformning af Lynetteholmen er vigtig og fortsætter i mange år frem.”