Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 23. september 1999

Dagsorden for Borgerrepræsentationens møde den 23. september 1999 KØBENHAVNS BORGERREPRÆSENTATION Dagsorden for mødet torsdag den 23. september 1999, kl. 17.30 ./. Nr. 1 361/99[#361]. Indstilling om godkendelse af udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentrene i Københavns Kommune. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) ./. Nr. 2 392/99[#392]. Indstilling om tillægsbevillinger til Budget 1999. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) ./. Nr. 3 393/99[#393] Indstilling om gennemførelse af en samlet evaluering af området undervisning i dansk som andetsprog, samt om en tillægsbevilling på 12 mill. kr. i 1999 til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til undervisning af voksne indvandrere, en tillægsbevilling på 1,7 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene i 1999 til dækning af merudgifter i forbindelse med integrationsindsatsen og om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget fra 1998 til 1999 overfører 4,5 mill. kr. til dækning af udgifterne til undervisning af voksne indvandrere. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 4 394/99[#394]. Indstilling om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfører 3,7 mill. kr. fra 1998 til 1999 til dækning af merudgifter ved oprettelse af 25 pladser på Pædagogisk Grunduddannelse - PGU. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) ./. Nr. 5 395/99[#395] Indstilling om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfører 4,6 mill. kr. fra 1998 til 1999 til dækning af merudgifterne til 52 specialpladser på fritidshjem. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) ./. Nr. 6 374/99[#374]. Indstilling om godkendelse af ændringer i skoledistriktsinddelingen, samt om at bilag til styrelsesvedtægten for folkeskolen i København ændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i skoledistriktsinddelingen. (Uddannelses- og Ungdomsudvalget) ./. Nr. 7 376/99[#376]. Indstilling om, at der i forbindelse med integrationsloven gives teknisk tillægsbevilling til budgetområde 4, Arbejdsmarkedstilbud og ydelser, funktion 5.60 og 5.61, Introduktionsprogrammer m.v. og Introduktionsydelse. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 8 358/99[#358]. Indstilling om nyvalg til fortsat repræsentation af et 7. medlem og stedfortræder til Det Sociale Brugerråd blandt forældre til børn på specialskoler og - fritidshjem i stedet for det tidligere valgte medlem og suppleant, der er udtrådt. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 9 387/99[#387]. Indstilling om udpegning af medlemmer til Integrationsrådet, samt godkendelse af, at udkast til forretningsorden til Integrationsrådet sendes til høring i Integrationsrådet, og at der til rådets medlemmer ydes diæter og befordringsgodtgørelse, jf § 16 a i lov om kommunernes styrelse. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 10 403/99[#403]. Indstilling om tillægsbevilling på 4,0 mill. kr. til investeringsplanen for 1999 til forberedelse og projektering af daginstitutionsprojekter i år 2000. (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) ./. Nr. 11 352/99[#352]. Indstilling om endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Høsterkøbgade, Sandbjerggade og Nærumgade. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 12 353/99[#353]. Indstilling om endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Ørholmgade, Sandbjerggade og Høsterkøbgade. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 13 354/99[#354]. Indstilling om endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Zinnsgade, Øster Søgade og Øster Farimagsgade. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 14 368/99[#368] Indstilling om endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen, begrænset af Stefansgade, Borups Plads, Lundtoftegade og Humlebækgade. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 15 372/99[#372]. Indstilling om endelig vedtagelse af lokalplanen "Sundby Station Øst" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997. (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget) ./. Nr. 16 375/99[#375]. Indstilling om offentliggørelse af byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for tre fælles gårdanlæg i Westend-karreerne, at der fastsættes en indsigelsesfrist på 6 uger, samt om bemyndigelse til Bygge- og Teknikforvaltningen til at indgå forretningsføreraftale herom med Byfornyelsesselskabet København på grundlag af principperne i de aftaler, der indgås i forbindelse med byfornyelsen af Indre Vesterbro. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 17 355/99[#355]. Indstilling om meddelelse af dispensation fra lokalplan 305 for "Kalvebod Brygge Nord II". (Bygge- og Teknikudvalget - Standsningsret) ./. Nr. 18 356/99[#356]. Indstilling om, at der ikke udarbejdes et tillæg til byfornyelsesbeslutningen og gennemførelsesprojektet for fælles gårdanlæg i karreen Sortedam Dossering 59, 59A-K, 63A-B, 65A-B, Lundingsgade 2-12, Ryesgade 54, 56A-F, 58-66, 66A-C, 70, 70A-C, 72-76 og Helgesensgade 1-9 og 9A omfattende en ændring af de nuværende adgangsforhold til erhvervsbaghuset på ejendommen Helgesensgade 3-5. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 19 384/99[#384]. Indstilling om forslag til lokalplan for "Kongens Nytorv" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, samt at der i forbindelse hermed fastsættes en indsigelsesfrist på 2 måneder. (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget) ./. Nr. 20 357/99[#357] Indstilling om anlæg af en frilufts vinter- skøjtebane på en af byens pladser. (Bygge- og Teknikudvalget). ./. Nr. 21 373/99[#373]. Indstilling om kapitalbevilling på 9.950.000 kr. til etablering af Otto Krabbes Plads. (Bygge- og Teknikudvalget ) ./. Nr. 22 381/99[#381]. Indstilling om reducering i antallet i parkeringstakstzoner i Indre By med virkning fra 1. marts 2000. (Bygge- og Teknikudvalget ) ./. Nr. 23 396/99[#396] Indstilling om, at rapport om Analyse af virksomheden Kommune Teknik København tages til efterretning, samt om tillægsbevilling på 11,1 mill.kr. til Kommune Teknik København og om ophævelse af Kørselsregulativet af 1. april 1991. (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget) ./. Nr. 24 391/99[#391]. Indstilling om overdragelse af arealer til gårdlauget i Møllegade-karreen. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 25 400/99[#400]. Indstilling om oprettelse af Københavns Kommunes Ejendoms- og kortdatabase. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 26 401/99[#401]. Indstilling om forslag til lokalplan for "Borgmester Christiansens Gade" med henblik på offentliggørelse, samt at der i forbindelse hermed fastsættes en indsigelsesfrist på 2 måneder. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 27 402/99[#402]. Indstilling om forslag til lokalplan for 2 karreer afgrænset af Kronprinsessegade, Sølvgade, Adelgade og Gothersgade ("Kronprinsessegade") med henblik på offentliggørelse, samt at der i forbindelse hermed fastsættes en indsigelsesfrist på 2 måneder. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 28 404/99[#404]. Indstilling om kapitalbevilling på 87,2 mill. kr. til forbedring af krematorieforholdene i Københavns Kommune ved opførelse af nyt krematorium på Bispebjerg Kirkegård og renovering af krematoriet på Sundby Kirkegård, samt at taksten for en kremation hvert år fastsættes af Bygge- og Teknikudvalget i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for det kommende år. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 29 405/99[#405]. Indstilling om evaluering af Råden over vejareal. (Bygge- og Teknikudvalget) ./. Nr. 30 362/99[#362]. Indstilling om, at status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999 tages til efterretning. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 31 364/99[#364] Indstilling om ændring pr. 1. januar 2000 af den mellemkommunale udgiftsfordeling for afløbssystemer og pumpestationer i Strandvængets opland, således at udgifterne fordeles efter spildevandsmængden. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 32 363/99[#363]. Indstilling om, at der til dækning af merudgifter til behandling af forurenet jord i bevillingen fra 1996 til udførelse af foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten i Sydhavnen gives en tillægsbevilling på 8,0 mill. kr. og en indtægtsbevilling på 2,8 mill. kr. til Københavns Vand, samt at bevillingen ajourføres fra 1996 til 1999 priser. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 33 383/99[#383]. Indstilling om, at forslag til vandområdeplan for De Indre Søer i København tiltrædes, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen tager kontakt til Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på, at der i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af bredderne arbejdes for, at de gøres mere naturlige, samt at en gennemførelse af de i vandområdeplanen foreslåede tiltag, i størrelsesordenen 10 mill. kr., iværksættes når Spildevandsplan 2000 vedtages. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 34 382/99[#382].Indstilling om kapitalbevilling på 101 mill. kr. til opførelse af en ny hovedtransformerstation i den nye Ørestad og etablering af kabelforbindelser til forsyning fra Amager koblingsstation (station og kabelforbindelser klar til drift ved årsskiftet år 2001/2). (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 35 367/99[#367]. Indstilling godkendelse af udpegning af medlemmer til "Rådet for bæredygtig udvikling". (Miljø- og Forsyningsforvaltningen) ./. Nr. 36 389/99[#389]. Indstilling om at redegørelse for grundlæggende undersøgelse af maden i Københavns Kommunes køkkener tages til efterretning. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 37 390/99[#390]. Indstilling om en kapitalbevilling på 2,236 mill. kr., eksl. moms, til dækning af diverse anlægsudgifter til forbedring af genbrugsstationerne Kulbanevej, Vasbygade, Vermlandsgade og Rentemestervej. (Miljø- og Forsyningsudvalget) ./. Nr. 38 378/99[#378]. Indstilling om valg af principper for fordeling af det samlede tilskud til bydelsrådene i år 2000 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 39 379/99[#379]. Indstilling om kommunikationspolitisk platform for Københavns Kommune. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 40 380/99[#380]. Indstilling om nedlæggelse af stillingen som Stadsarkitekt samt i forbindelse hermed afskedigelse af Stadsarkitekten med rådighedsløn. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 41 351/99[#351]. Indstilling om Budgetforslag for 2000 og flerårige budgetoverslag for Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S). (2. behandling) (Sundheds- og Omsorgsudvalget og Økonomiudvalget) ./. Nr. 42 397/99[#397]. Indstilling om præcisering af principper for interne lån i kommunen samt om justering af afdrag på godkendte lån i overensstemmelse med disse principper samt ændring af afdragsperiode på et lån ydet til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. (Økonomiudvalget) ./. Nr. 43 386/99[#386]. Indstilling om godkendelse af, at Københavns Amt udpeger det fælles medlem til bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen, Københavns Teknikum for perioden 1. december 1999 til 30. november 2003. (Økonomiforvaltningen) ./. Nr. 44 399/99[#399]. Indstilling om udtalelse til Indenrigsministeriet i anledning af borgerrepræsentant Hellen Hedemanns henvendelse til Indenrigsministeriet om kommunalt ansattes ret til at overvære møder i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. (Økonomiforvaltningen) ./. Nr. 45 360/99[#360]. Indstilling om udpegning af arkitekt Karl Huggenberger som suppleant for den bygningssagkyndige lejerrepræsentant i Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn for perioden indtil udgangen af februar måned 2002. (Kultur- og Fritidsforvaltningen) ./. Nr. 46 398/99[#398]. Indstilling om tillægsbevilling (udgift) på 2,9 mill. kr. til etablering af varmegenvindingsanlæg og udvidelse af kølekapaciteten i Hvide Kødby, om tillægsbevilling (indtægt) på 0,7 mill. kr., tilskud fra Staten til energimæssige foranstaltninger i Hvide Kødby, om tillægsbevilling (minusudgift) på 0,3 mill. kr. til kulturudvikling, godtgørelse af lønudlæg vedrørende bemandede legepladser fra Bygge- og Teknikudvalget vedrørende 1998 samt om tillægsbevilling (minusudgift) på 1,4 mill. kr. vedrørende husleje fra Kgs. Enghave Bydel for april 1998. (Kultur- og Fritidsudvalget) ./. Nr. 47 369/99[#369]. Indstilling om beretning om virksomheden i 1998 (virksomhedsberetningen) og beretning om revisionen af Københavns Kommunes regnskab for 1998 (revisionsberetningen). (Revisionsdirektoratet) ./. Nr. 48 359/99[#359]. Indstilling om fastlæggelse af Borgerrepræsentationens møder i kalenderåret 2000. Nr. 49 377/99. Anmodning fra Ole Hentzen, C, om tilladelse til at udtræde som medlem af bestyrelsen for Byfornyelsesselskabet København, samt foretagelse af nyvalg. ./. Nr. 50 348/99[#348]. Forslag til beslutning (stillet af Lars Hutters, Sol): "Der ønskes en redegørelse for sundhedstilstanden blandt københavnerne på baggrund af de alarmerende oplysninger fra Sund By-projektet, at københavnernes dødelighed og sygelighed er betydelig større end sammenlignende med andre europæiske stor-byer. Redegørelsen bør bl.a. indeholde: - Er der en årsagssammenhæng mellem københavnernes større dødelighed og sygelighed og de store nedskæringer, som er gennemført indenfor sundheds- og socialsektoren med lukning af hospitaler, forringet hjemmehjælp, forringet vilkår for de ældre, svage københavnere og hjemløse? - Anvender de pågældende lande og byer flere ressourcer til sundhedssektoren? -Er uligheden i sundhedstilstanden vokset blandt københavnerne, således at det er arbejdsløse, bistandsmodtagere, hjemløse og andre svage københavnere, som rammes af den større dødelighed og sygelighed? -Er der en årsagssammenhæng mellem den omfattende krise i København siden begyndelsen af 80'erne med landets største arbejdsløshed og omfattende sociale usikkerhed? - Har regeringens bloktilskud til Københavns Kommune i tilstrækkelig grad taget hensyn til de belastede sociale forhold i København, som fører til større dødelighed og sygelighed blandt københavnerne? Bloktilskuddet til Københavns Kommune bør vurderes i sammenligning med bloktilskuddet til andre Kommuner, som har betydelig lavere dødelighed og sygelighed. - Er det korrekt, som bl.a. sundhedsminister Carsten Kock udtaler, at ansvaret for den store dødelighed og sygelighed blandt københavnere er københavnernes egen skyld? Eller løber politikere - som systematisk forringer velfærdssamfundet - fra deres politiske ansvar? Borgerrepræsentationen tager stilling til redegørelsen, herunder om behovet for øget ressourcer og nye initiativer på sundheds- og socialområdet, som skal nedbringe københavnernes overdødelighed og større sygelighed." ./. Nr. 51 370/99[#370]. Forslag til beslutning (stillet af Wallait Khan og Hellen Hedemann, SF) "Det forslås, at der i Københavns Kommune oprettes et aktivitetscenter for ældre indvandrere. " Denne sag behandles for lukkede døre ./. Nr. 52 385/99. Indstilling om tilbud på frikøb. (Økonomiudvalget) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 19. august 1999 BR 361/99 J.nr. U82/99 (10.101-82/99) Etablering af Sprogcenterråd INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget tilslutter sig vedlagte udkast til vedtægt for sprogcenterråd ved sprogcentrene i Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 18. august 1999: Sagen skal forelægges Borgerrepræsentationen. Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog på sit møde den 26. maj 1999 at sende Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens udkast til vedtægter for sprogcenterrådene i Københavns Kommune til høring ved sprogcentrenes bestyrelser og samarbejdspartnere samt Nævnet for Etnisk Ligestilling, IndSam, POEM og Dansk Flygtningehjælp. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har efterfølgende modtaget høringssvar fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Dansk Flygtningehjælp, VUCs Centerråd, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Københavns Tekniske Skole, IndSam, AMU-Center København samt DA-København og LO-København. Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opfattelse, at der i de indkomne høringssvar ikke er indvendinger mod udkastet, som nødvendiggør ændringer i samme. SAGSBESKRIVELSE De hørte parter, som ingen bemærkninger har til udkastet, omfatter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Københavns Tekniske Skole og AMU-Center København. Af de hørte parter havde Dansk Flygtningehjælp, VUCs Centerråd og Nævnet for Etnisk Ligestilling bemærkninger til udkastet. Af de væsentligste bemærkninger skal fremhæves følgende: · Muligheden for etablering af et formaliseret samarbejde mellem de forskellige sprogcenterråd i kommunen · Vanskeligheder med hensyn til rekruttering af eksterne medlemmer til rådene · At der i forbindelse med sammensætningen af det enkelte sprogcenterråd tillige udpeges et medlem fra det kommende Integrationsråd for Københavns Kommune til hvert sprogcenterråd Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skal hertil bemærke, at det kommende Integrationsråd har en rådgivende funktion overfor Integrationsmyndigheden, der allerede er repræsenteret i sprogcenterrådene. Det er derfor forvaltningens opfattelse, at der i vedtægterne er sikret samarbejde mellem de 2 områder. Af de hørte parter havde IndSam samt DA-København og LO-København kritik af udkastet. Af de væsentligste bemærkninger skal fremhæves følgende: · At repræsentationen i nævnene er skæv og at det er forkert, at der udtages 8 medlemmer fra majoritetssamfundene og kun 1 medlem fra minoritetssamfundene · At der bør etableres en anden sprogcenterrådsstruktur omfattende ét sprogcenterråd for hele kommunen. Indvendingerne mod den af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslåede struktur lyder i referat som følger: "Et centerråd ved hver skole vil kræve udpegning af et stort antal personer. DA og LO skal således udpege 7 personer hver." "Oprettes et sprogcenterråd ved hver skolen, vil rådene sandsynligvis udvikle sig til administrative organer, som vil prioritere egen eksistens uden forståelse for helheden og lovens forpligtelser. Resultatet heraf vil være manglende sammenhæng, overblik og helhed ………" Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen skal hertil bemærke, at deltagelsen af kursist-præsentanter og repræsentanter for integrationsmyndigheden sikrer hensynet til minoritetssamfundene. Det skal endvidere bemærkes, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har fået oplyst, at det er Undervisningsministeriets holdning, at et sprogcenterråd ikke kan dække flere sprogcentre. Det ville derfor ikke være muligt for Københavns Kommune at indføre en struktur med ét sprogcenterråd for alle kommunens sprogcentre. Det er Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opfattelse, at kun 2 af høringssvarene udtaler decideret kritik af udkastet. I øvrigt demonstrerer høringssvarene en bred tilfredshed med det af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen fremsatte forslag. Forvaltningen fastholder på denne baggrund udkastet til vedtægter for sprogcenterrådene i Københavns Kommune. Økonomi Der er ingen økonomiske konsekvenser. Høring Der er ikke foretaget yderligere høring. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT · Diverse høringssvar · Udkast til vedtægt for sprogcenterråd Peter Rasmussen Til Borgerrepræsentationen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 5. august 1999 BR 392/99 J.nr. Ø226/99 U131/99 (J.nr. 10.101-131/99) Tillægsbevillinger til 1999 INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation, at der ydes tillægsbevillinger på i alt 5,5 mio. kr. til dækning af merudgifter på områder, hvor der er ydet DUT-kompensation at der overføres i alt 0,9 mio. kr. fra regnskabsåret 1998 til 1999 til dækning af udgifter til anskaffelse af undervisningsmidler til nye faglokaler på Skolen på Islands Brygge at der overføres i alt 0,65 mio. kr. fra regnskabsåret 1998 til 1999 til indretning af reception m.m. på Artillerivej 126 at der overføres i alt 1,1 mio. kr. fra regnskabsåret 1998 til 1999 til indretning af mødelokaler på Islands Brygge 37 at det godkendes, at der omflyttes beløb mellem budgetområderne jf. nedenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 4. august 1999: Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført, idet indstillingens 1. at om tillægsbevilling på 5,5 mill. kr. til dækning af merudgifter på områder, hvor der er ydet DUT-kompensation, justeres til pris- og lønniveau 1999. ./. Det indstilles, at 1. at formuleres "der ydes tillægsbevillinger på i alt 5,4 mill. kr. til dækning af merudgifter på områder, hvor der er ydet DUT-kompensation ", jf. vedlagte notat. Der anvises kassemæssig dækning for merudgifterne på Økonomiudvalgets budget 1999, konto 8.03.5 (kassen). Endelig bemærkes, at Økonomiforvaltningen ikke på nuværende tidspunkt har udmøntet de centrale lønpuljer, hvorfor der må tages forbehold for indstillingens forudsætning om, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil få samtlige merudgifter i forbindelse med indgåelse af nye løn- og arbejdstidsaftaler dækket ved udmøntningen. Uddannelses- og Ungdomsudvalget forventes således at afholde merudgifter inden for budgetrammen for 1999 tillagt senere udmeldte lønpuljemidler." ./. Der er vedlagt oversigt over Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regnskabsresultat for 1998 og ønsker til overførelser fra 1998 til 1999. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. RESUMÉ Økonomiforvaltningen har i brev af 29. juni 1999 meddelt, at udvalgene og bydelene kan fremsende anmodning om tillægsbevillinger til budgettet for 1999 primært begrundet i forhold, der er afklaret i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag 2000. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har på denne baggrund udarbejdet forslag til tillægsbevillinger for 1999. SAGSBESKRIVELSE Bevilgede tillægsbevillinger Uddannelses- og Ungdomsudvalget er netto tildelt i alt 70,2 mio. kr. i tillægsbevillinger af Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget. Ikke behandlede tillægsbevillinger Uddannelses- og Ungdomsudvalget har for 1999 fremsendt følgende tillægsbevillingsforslag, der endnu ikke har været behandlet i Borgerrepræsentationen: · Budgetoverførsel mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende integrerede institutioner, 26. maj 1999 · Supplerende tilskud til Gabriel Jensens Ferieudflugter og KLK, 26. maj 1999 · Budgetoverførsel fra bydelene til læseklasser, 9. juni 1999 · Overførsel fra 1998 vedrørende PGU, 9. juni 1999 · Overførsel fra 1998 vedrørende Specialfritidshjemspladser, 9. juni 1999 · Overførsel af midler fra anlæg til vedligeholdelse, 23. juni 1999 · Udviklingen vedrørende undervisning i dansk som andetsprog, 23. juni 1999 De anførte datoer er tidspunktet for behandlingen i Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Disse forslag indebærer en samlet bevillingsforøgelse på 50,9 mio. kr. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan pege på følgende yderligere områder, hvor der er behov for tillægsbevillinger: DUT-kompensation I forbindelse med drøftelserne omkring budgetforslaget for 2000 er der følgende opgaver, der udløser DUT-kompensation allerede i 1999: · Konto 3.11.1 Efterregulering af specialundervisning: 1.200.000 kr. I henhold til opgørelser over det faktiske aktivitetsniveau i amtskommunerne er foretaget en efterregulering af beløbet til læsekurser · Konto 3.41.1 Efterregulering vedrørende pædagogikum: 500.000 kr. I henhold til opgørelser over det faktiske aktivitetsniveau i amtskommunerne er foretaget en efterregulering af beløbet til pædagogikum · Konto 5.10.1 Fripladsgrænser fritidshjem: 3.582.000 kr. I forbindelse med en stigning i indtægtsbeløbet for fripladser får kommunen en mindreindtægt. Beløbet er opgjort af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen · Konto 5.10.1 Betaling for deltagelse i klubtilbud m.m.: 246.000 kr. I forbindelse med en stigning i indtægtsbeløbet for fripladser får kommunen en mindreindtægt. Beløbet er opgjort af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Overførsel fra 1998 Uddannelses- og Ungdomsudvalget forventer i regnskab 1998 – efter at de tekniske korrektioner er endeligt afklaret - et overskud. Under hensyntagen til de forslag, der foreligger om overførsler til 1999, er der et ikke disponeret overskud på 5,1 mio. kr. Det foreslås, at der af dette overskud i alt overføres 2,65 mio. kr. til dækning af nedenstående udgifter: · Konto 3.01.1 Indkøb af undervisningsmidler til Skolen på Islands Brygge Generelt har kapitalbevillingerne til udvidelser af eksisterende skoler ud over de egentlige byggeudgifter indeholdt udgifter til inventar, men ikke til undervisningsmidler, idet merudgifterne til undervisningsmidler hidtil har været dækket via øgede driftsbudgetter som følge af de flere elever. Ved nye skoler eller skoler, der udvides med helt nye klassetrin eller fagområder, er dette imidlertid ikke tilstrækkeligt, men det er nødvendigt i særlige tilfælde at indregne udgifter til undervisningsmidler i handleplanbevillingerne. Denne problemstilling er aktualiseret i takt med den stigende udbygning af de københavnske skoler. Som led i gennemførelsen af Handleplan 1997 er det besluttet at udvide Skolen på Islands Brygge, der hidtil kun har omfattet BH-klasse til 5. klasse, med 6. og 7. klasse, hvilket samtidig medfører en udvidelse af skolens faglokaleprogram. Som led i helhedsplanen for skolen etableres i den forbindelse nye faglokaler til sløjd, hjemkundskab, kemi, kombineret musik- og gymnastiklokale m.m. Skolen har hidtil kun haft meget få faglokaler eller værksteder. Det foreslås, at der overføres i alt 0,9 mio. kr. til indkøb af nødvendige undervisningsmidler, idet denne skole aktuelt står overfor at skulle ibrugtage de nye klasse- og faglokaler. Den principielle problemstilling vedr. etableringsudgifter til undervisningsmidler vil blive søgt løst ved at indarbejde nødvendige udgifter i fremtidige handleplansbevillinger. · Konto 3.06.1 Indretning af reception m.m. på Artillerivej 126 Center for Informatik og Center for Undervisningsmidler samt Voksenpædagogisk Center Efter beslutningen om flytning af Center for Informatik og Voksenpædagogisk Center vil undervisnings- og kursusaktiviteterne i bygningen Artillerivej 126 blive stærkt forøget. I forvejen er Center for Undervisningsmidler placeret i bygningen. Det vil derfor være nødvendigt at indrette faciliteter til reception og vagt, idet der også er kursusaktiviteter i week-ends m.m., ligesom der er krav om at sikre handicapvenligheden i bygningen. Det foreslås, at der overføres i alt 0,65 mio. kr. hertil. · Konto 6.51.1 Indretning af mødelokaler på Islands Brygge 37 I forbindelse med strukturomlægningerne er der sket omflytninger på Islands Brygge. Det har herunder bl.a. været nødvendigt at inddrage mødefaciliteterne. Det har betydet, at der ikke er mulighed for at afholde større møder på Islands Brygge. Det gælder f.eks. Hovedsamarbejdsudvalgsmøder, møder med lederkredsen f.eks. på gymnasieområdet samt andre møder med ekstern deltagelse. Efter pres bl.a. fra medarbejdererne er der nu skabt mulighed for at etablere et større mødelokale. Udgifterne til indretningen er opgjort til 1,1 mio. kr. Det foreslås derfor, at der overføres i alt 1,1 mio. kr. hertil. Overførsel af bevillinger mellem budgetområder Det forventede regnskab for 1999 blev senest behandlet på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 12. maj 1999. Heraf fremgik bl.a., at der i forbindelse med udmøntning af besparelser samt anvendelsen af bufferpuljen var behov for overflytning af bevillinger mellem budgetområderne. På udvalgets møde den 9. juni 1999 er der truffet beslutning om bufferpuljen. Dette indebærer, at der er yderligere behov for, at der overføres bevillinger mellem budgetområderne. Der foreslås herefter følgende overflytninger primært som følge af anvendelse af bufferpuljen samt udmøntning af besparelser: Konto Emne Beløb 3.01.1 Folkeskoler 600.000 kr. 3.07.1 Undervisning af børn med vidtgående handicap 100.000 kr. 3.09.1 Skolebiblioteker 100.000 kr. 3.41.1 Gymnasieskoler 3.800.000 kr. 3.42.1 Bidrag til private skoler 1.200.000 kr. 3.37.1 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning - 400.000 kr. 5.14.1 Integrerede institutioner -900.000 kr. 5.15.1 Fritidshjem -3.200.000 kr. 6.51.1 Forvaltning -1.300.000 kr. Overførsel fra anlæg til drift Uddannelses- og Ungdomsudvalget behandlede på sit møde den 23. juni 1999 et forslag om etablering af midlertidige skole- og fritidshjemspladser på Voldparkens Skole. Udgiften på 994.000 kr. blev dels finansieret af bufferpuljen med 644.000 kr. og forventede besparelser på anlægsbevillingen på 3.07.3 Undervisning af børn med vidtgående handicap. Det foreslås, at projektet afholdes over driften. Det er derfor nødvendigt at overføre 350.000 kr. fra anlæg konto 3.07.3 til drift konto 3.07.1. Centrale puljer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har rettet henvendelse til Økonomiforvaltningen vedrørende udmøntningen af de centrale lønpuljer. Der er givet tilsagn om en drøftelse heraf. Det forudsættes, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen får dækket samtlige merudgifter i forbindelse med indgåelse af nye løn- og arbejdstidsaftaler. Overførsel mellem 1999 og 2000 Af brevet fra Økonomiforvaltningen fremgår, at tillægsbevillingsansøgninger i forbindelse med overførsel af bevillinger imellem budgetårene 1999 og 2000 ventes fremsat og behandlet efter vedtagelsen af budget 2000. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at opgøre behovet for overførsel af bevillinger, men det må forventes, at det vil blive nødvendigt at overføre bevillinger f.eks. i forbindelse med lånebank, anlægsbevillinger m.m. Økonomi Samlet indebærer ovenstående følgende ændringer af bevillingerne: Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Konto Emne Beløb 3.01.1 Folkeskoler 1.500.000 kr. 3.06.1 Amtscentraler 650.000 kr. 3.07.1 Undervisning af børn med vidtgående handicap 450.000 kr. 3.07.3 Undervisning af børn med vidtgående handicap -350.000 kr. 3.09.1 Skolebiblioteker 100.000 kr. 3.11.1 Specialundervisning for voksne 1.200.000 kr. 3.41.1 Gymnasieskoler 4.300.000 kr. 3.42.1 Bidrag til private skoler 1.200.000 kr. 3.37.1 Prøveforberedende enkeltfagsundervisning -400.000 kr. 5.10.1 Børn og Unge - tilskud 3.828.000 kr. 5.14.1 Integrerede institutioner -900.000 kr. 5.15.1 Fritidshjem -3.200.000 kr. 6.51.1 Forvaltning -200.000 kr. Høring Ingen Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT Ingen Peter Rasmussen Til Borgerrepræsentationen Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 24. august 1999 BR 393/99 J.nr. Ø230/99 J.nr. FA82/99 og U107/99 (10.101-107/99) Udviklingen vedrørende undervisningen i dansk som andetsprog INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalgene overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at der gennemføres en samlet evaluering af området undervisning i dansk som andetsprog at Uddannelses- og Ungdomsudvalget i 1999 tildeles en ekstrabevilling på 12 mill. kr. til undervisning af voksne indvandrere at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene i 1999 tildeles en ekstrabevilling på 1,7 mill. kr. til dækning af merudgifter i forbindelse med integrationsindsatsen at Uddannelses- og Ungdomsudvalget overfører 4,5 mill. kr. fra 1998 til 1999 til dækning af udgifterne til undervisning af voksne indvandrere Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 23. juni 1999: Forslag fra Per Bregengaard om, at sagen sendes til høring i det rådgivende integrationsudvalg sideløbende med høringen af bydelene blev tiltrådt. Udvalget tiltrådte herefter forvaltningens indstillinger. Hanne Nielsen havde følgende bemærkning: "Forvaltningen bedes undersøge, hvor mange personer, der har deltaget i mere end et tilbud om dansk som andetsprog ( på samme niveau)." Louise Frevert og Aage Pedersen havde følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti er usikre på om den nu fremlagte økonomi holder. Der er for mange usikre faktorer, og desuden finder Dansk Folkeparti det helt uacceptabelt, at de to forvaltninger ikke har kunnet arbejde tæt sammen i en så ømfindtlig sag som denne." Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 11. august 1999 Indstillingen blev tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Den kassemæssige dækning for tillægsbevillingen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 12 mill. kr. og til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene på 1,7 mill. kr. skal rettelig anvises på konto 8.03.5 Kassen i stedet for på konto 8.80.7 Tilskud og udligning. Økonomiudvalget har derudover ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. RESUMÉ Pr. 1. januar 1999 overførtes ansvaret for nytilkomne udlændinges integration i Danmark til kommunerne, og i sammenhæng hermed trådte en ny lov om undervisning i dansk som andetsprog til voksne udlændinge i kraft. Borgerrepræsentationen vedtog at placere ansvaret for den samlede integrationsindsats i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at videreføre de daværende sprogskoler som måtte ønske det som sprogcentre samt at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget køber undervisningen i dansk som andetsprog hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget ud fra bestiller-/udførermodel. Et mindre antal nytilkomne udlændinge end forventet har medført, at der modtages mindre tilskud fra staten til undervisningen m.m. end forventet. Bl.a. på denne baggrund kan undervisningsniveauet for 2. halvår ikke opretholdes med den nuværende bevilling. Det indstilles derfor, at der ydes en tillægsbevilling i 1999 til denne undervisning, samtidig med, der foretages en evaluering af området. Endelig foreslås overført 4,5 mill. kr. fra 1998 til 1999. SAGSBESKRIVELSE 1. Indledning. Pr. 1. januar 1999 overførtes ansvaret for nytilkomne udlændinges integration i Danmark til kommunerne, og i sammenhæng hermed trådte en ny lov om undervisning i dansk som andetsprog til voksne udlændinge i kraft. Borgerrepræsentationen vedtog den 10. december 1998, at placere ansvaret for den samlede integrationsindsats i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at videreføre de daværende sprogskoler som måtte ønske det som sprogcentre samt at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget køber undervisningen i dansk som andetsprog hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget ud fra bestiller-/udførermodel. Tilgangen af kursister, der udløser tilskud fra staten til danskundervisningen i det første halvår af 1999 har vist sig at afvige meget betydeligt fra forudsætningerne, og det har ført til, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen imøderser mindreindtægter fra Familie- og Arbejdmarkedsforvaltningen på dette område i 1999. Der har på den baggrund være nedsat en arbejdsgruppe mellem Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der har set nærmere på de aktuelle problemer. Arbejdet har medført fremlægges af en fælles indstilling fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen dels om samlet at evaluere styringen af danskundervisningsområdet, herunder bestiller-udfører-aftalen mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, og dels om en tillægsbevilling til danskundervisningen med det formål at kunne opretholde det planlagte omfang af undervisning i 2. halvår af 1999. 2. Færre nytilkomne udlændinge omfattet af integrationsloven. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventede ved årsskiftet, at 1.370 personer skulle henvises til danskundervisning i 1999, og at de nytilkomne udlændinge fordelte sig jævnt over året. Forventningerne byggede på Indenrigsministeriets prognoser sammenholdt med Københavns andel af de allerede herboende udlændinge. Dette svarer til en betaling for undervisning i 1999 på ca. 26,5 mill. kr. Pr. 31. maj 1999 havde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Udlændingestyrelsen modtaget i alt 409 opholdstilladelser, som fordeler sig meget ujævnt : * Januar 17 * Februar 97 * Marts 165 * April 77 * Maj 53 Heraf er ca. 100 personer endnu ikke kommet til landet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner nu, at der til Københavns Kommune vil ankomme ca. 980 udlændinge i 1999, som er omfattet af integrationsloven, men som det fremgår, er grundlaget usikkert. På grundlag af de allerede foretagne henvisninger til danskundervisning og på grundlag af nye vurderinger af den tid, der medgår fra en udlænding ankommer til kommunen og til den pågældende begynder på sprogcentret , har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen beregnet, at der i 1999 vil blive anvendt i alt ca. 160.000 kursisttimer til kursister omfattet af integrationsloven, svarende til at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen køber danskundervisning for 8,1 mill. kr. i 1999. De nytilkomne udlændinge fordeler sig efter sproglige forudsætninger på mange forskellige modersmål, og sammenholdt med at der er kommet færre udlændinge end forventet, er konsekvensen, at kurserne i samfundsforståelse må afvikles på hold med færre deltagere end forventet. De økonomiske forudsætninger for kurserne i samfundsforståelse må derfor revideres. 3. Henvisning til danskundervisning Optagelse til danskundervisning på et sprogcenter forudsætter at ansøgeren er henvist fra sin bopælskommune. Sprogcentrenes kursister, der ikke vedrører integrationsloven, udgøres i 1. halvår af 1999 af ca. 60 % modtagere af kontanthjælp medens de øvrige ca. 40 % ikke forsørges af offentlige midler. Der var pr. 31. maj 1999 ankommet 309 udlændinge omfattet af integrationsloven. De 53 udlændinge, der er indrejst i løbet af maj måned 1999, har krav på et tilbud om danskundervisning i løbet af juni måned 1999. Af de i alt 256 personer, som kunne have modtaget et sprogtilbud pr. 31. maj 1999 har 108 fået tilbuddet. Der er flere årsager til at ikke alle har modtaget et undervisningstilbud. Bl.a. stiller de nye lovregler sig hindrende i vejen for en effektiv og hurtig opgaveløsning. Som eksempel kan nævnes, at bekendtgørelsen om danskundervisning har lagt kompetencen til at afgøre danskundervisningens art, varighed og omfang på sprogcentrene. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Modtageenhed kan derfor ikke henvise en udlænding direkte til en bestemt undervisning. Endvidere har opbygningen af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Modtageenhed og ansættelse af en sprogscreener taget længere tid end påregnet. 4. Serviceændring. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har opretholdt et aktivitetsniveau inden for danskundervisningen i 1. halvår af 1999, der dels er bygget på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens første forventninger om en større tilflytning af udlændinge omfattet af integrationsloven end den stedfundne, og dels på forventninger til antallet af kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. Som følge af det lavere antal kursister via integrationsloven er der sket en forbedring af det serviceniveau, der tilbydes inden for danskundervisningen for kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven. Det forbedrede serviceniveau er kommet til udtryk ved, at der i det første halvår af 1999 har været fastholdt en tilstand, hvor der er gået 0-3 måneder mellem ansøgningen er modtaget og danskundervisningen er påbegyndt, idet undervisningen i overensstemmelse med integrationsloven påbegyndes inden én måned fra en udlænding er overgivet til kommunen. 5. Forsikrede ledige er en ny målgruppe. Arbejdsministeriet har besluttet at forsikrede ledige med utilstrækkelige dansksproglige færdigheder henvises til danskundervisning på kommunale sprogcentre. Arbejdsformidlingen i Storkøbenhavn har derpå meddelt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der løbende er behov for 1.000 pladser på sprogcentrene i Københavns Kommune til forsikrede ledige. Arbejdsformidlingen anslår, at de 1.000 pladser fordeler sig med ca. 800 til udlændinge, som kommunen skal finansiere og 200 danske statsborgere af udenlandsk herkomst, som AF efter de gældende regler selv skal betale for. I 1. halvår af 1999 har 62 udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge været optaget på sprogcentrene. Arbejdsformidlingen har endvidere frem til udgangen af maj 1999 henvist 753 forsikrede ledige udlændinge med bopæl i Københavns Kommune til sprogvurdering på sprogcentrene med henblik på at påbegynde danskundervisning fra 1. august 1999. Arbejdsformidlingen har overfor Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen givet udtryk for, at de forsikrede ledige udlændinge fortrinsvis består af personer med en generelt svag uddannelsesmæssig baggrund. Ud fra den tegnede profil af målgruppen vurderer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at omkostningen pr. undervisningsplads vil beløbe sig til kr. 50.000 pr. år. Der har ikke været forudsat tilgang af forsikrede ledige til sprogcentrene i nævneværdigt omfang, og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har ikke mulighed for at yde danskundervisning til AF-henviste kursister i den størrelsesorden indenfor rammerne af det givne budget. I den aftale der er indgået mellem Københavns kommune og Regeringen fremgår følgende om dette område: "Regeringen har oplyst, at undervisningsudgifter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse, der indgår i en handlingsplan, fra og med 2000 skal afholdes af rammen for den aktive arbejdsmarkedspolitik, jf. finanslovsaftalen for 1999. Parterne er enige om, at der etableres et samarbejde mellem Københavns Kommune og AF-Storkøbenhavn, hvor indsatsen over for forsikrede ledige med utilstrækkelige danskkundskaber koordineres, således at der kan tilbydes varierende forløb med aktivering og danskundervisning afstemt med de enkeltes behov." Københavns Kommune har kontakt med AF-Storkøbenhavn. Der forventes ikke umiddelbart en stigning i antallet af kursister i undervisning. En evt. ændring i denne tilgang vil indebære en stigning i antallet af kursister på venteliste. 6. Evaluering af styringen af danskundervisningsområdet. Flere aktører deltager i beslutninger om efterspørgsel efter og udbud af danskundervisning. Udlændinge, som ikke forsørges af det offentlige, og som har utilstrækkelige danskkunderskaber, har ved henvendelse til kommunen krav på at blive henvist til undervisning på et sprogcenter. Sprogcenteret fastsætter i samråd med kursisten undervisningens mål, varighed og omfang. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Arbejdsformidlingen henviser kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere til danskundervisning. Undervisningen kan for disse kursister fastsættes i overensstemmelse med den henvisende myndigheds vurdering af behovet. Den 10. december 1998 tiltrådte Borgerrepræsentationen en aftale der fastsætter de gældende betingelser, når Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget hos Uddannelses- og Ungdomsudvalget køber undervisningsydelser inden for dansk som andetsprog til personer, der er omfattet af integrationsloven. Aftalen er indgået for 1999, og den indeholder en bestemmelse om, at der skal foretages en evaluering af aftalen med henblik på at vurdere, om den skal fortsætte efter udgangen af 1999. På baggrund af de samlede erfaringer på danskundervisningsområdet i det første halve år af 1999 mener Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, at der allerede nu er behov for at iværksætte en samlet evaluering, og indstiller til deres respektive udvalg, at de gennemfører evalueringen i fællesskab. I det omfang evalueringen peger på, at det er hensigtsmæssigt at tilpasse aftalen inden den udløber, er de to forvaltninger enige om at iværksætte sådanne tilpasninger. I evalueringen bør indgå at : · belyse, vurdere og fremsætte forslag til procedurer for smidig og hurtig henvisning til sprogcentrene. · belyse, vurdere og fremsætte forslag til at indbygge mere dynamik i den model for økonomistyring, der finder anvendelse overfor sprogcentrene. · belyse, vurdere og fremsætte forslag til at indføre samhørighed mellem bevilling af og betaling for ydelser på sprogcentre. · belyse, vurdere og fremsætte forslag til at optimere ressourceanvendelsen til kurser i samfundsforståelse. · belyse, vurdere og fremsætte forslag til, hvorledes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ved henvisning af kontanthjælpsmodtagere gør rede for det ønskede mål for og omfang af undervisningen, således at sprogcentret kan tilrettelægge, gennemføre og eventuelt afbryde undervisningen i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens rekvisition. 1. del af evalueringen, der bl.a. indeholder et skøn over tilgangen i 2000 forventes afsluttet medio august 1999, medens den samlede evaluering forventes at foreligge ca. 1. oktober 1999. Økonomi Ovenfor er det beskrevet, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og forsøgsbydelene på grundlag af den seneste prognose forventer at købe undervisning til integrationsforløb for ca. 8,1 mill. kr. i 1999. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har budgetteret med indtægter på i alt 26,5 mill. kr. i 1999 fra salg af undervisning til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene i henhold til den indgåede aftale. Det er vurderingen, at det ikke er muligt og ej heller forekommer fornuftigt at tilpasse kapaciteten på sprogcentrene i efteråret i et sådant omfang, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget samlet opnår en budgetoverholdelse i 1999. Det vil i givet fald betyde en aktivitetsnedgang på 30 pct. i 2. halvår. I forbindelse med efterregulering af budgetgarantien for 1999 vedrørende udgifterne til danskundervisning af voksne indvandrere (timeprisen) øges kommunens bloktilskud med ca. 11 mill. kr. Herudover sker der en efterregulering af bloktilskuddet med 2,7 mill. kr. som følge af forskellige elementer i integrationsloven. Af de 13,7 mill. kr. foreslås 12 mill. kr. tildelt Uddannelses- og Ungdomsudvalget som tillægsbevilling i 1999, mens resten 1,7 mill. kr. foreslås tildelt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgsbydelene til dækning af merudgifter i forlængelse af den refusionsomlægning m.v. på det sociale område, der skete i forbindelse med integrationsloven. Det er herefter Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens vurdering, at der mangler 4,5 mill. kr. i 1999 for at kunne fastholde det oprindeligt budgetterede aktivitetsniveau på området under de givne prognoser om undervisning i henhold til integrationsloven. Uddannelses- og Ungdomsudvalget forventer i regnskab 1998 – efter at de tekniske korrektioner er endeligt afklaret - et overskud. Under hensyntagen til de forslag, der foreligger om overførsler til 1999, er der et ikke disponeret overskud på 9,6 mill. kr. Det foreslås, at der af dette overskud overføres 4,5 mill. kr. til 1999 til dækning af udgifter til undervisning i dansk som andetsprog. Kassemæssig dækning for tillægsbevillingen til Uddannelses- og Ungdomsudvalget på 12 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 1999, konto 8.80.7 Tilskud og udligning. Kassemæssig dækning for tillægsbevilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og forsøgesbydelene på 1,7 mill. kr. anvises på Økonomiudvalgets budget 1999, konto 8.80.7 Tilskud og udligning. Samlet kan ovenstående opgøres for 1999 således : Uddannelses- og Uddannelsesudvalget: Konto 5.60.1 Undervisning i dansk som andet sprog 16,500 mill.kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Konto 5.60.1 Introduktionsprogram mv. 1,232 mill. kr. Indre Østerbro, bevilling integration 0,096 mill. kr. Indre Nørrebro, bevilling integration 0,164 mill. kr. Kgs. Enghave, bevilling integration 0,075 mill. kr. Valby, bevilling integration 0,133 mill. kr. Økonomiudvalget: 8.80.7 Tilskud og udligning - 13,700 mill. kr. 8.03.5 Kassen - 4,500 mill. kr. Høring Sagen sendes til høring i forsøgsbydelene med høringsfrist den 12. august 1999. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT · Høringssvar af den 5. august 1999 fra Det rådgivende integrationsudvalg. · Høringssvar af den 10. august 1999 fra Valby Bydel. · Høringssvar af den 11. august 1999 fra Indre Nørrebro Bydel. · Høringssvar af den 23. august 1999 fra Indre Østerbro Bydel. Peter Rasmussen Grethe Munk Til Borgerrepræsentationen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 9. juni 1999 BR 394/99 J.nr. Ø227/99 J.nr. U102/99 (10.101-102/99) Oprettelse af 25 pladser på Pædagogisk Grunduddannelse – PGU INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation, at at der overføres 3,7 mill. kr. fra regnskabsåret 1998 til 1999 vedrørende merudgifterne til 25 uddannelsespladser på PGU Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 9. juni 1999: Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført." ./. Der henvises i øvrigt til notat af 6. september 1999 fra Økonomiforvaltningen om "Uddannelses- og Ungdomsudvalgets overførsler fra 1998". ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalget havde i regnskabsåret 1998 et samlet mindreforbrug på 44,3 mill. kr. på de rammebelagte områder. Heraf skal i alt regnskabsforklares 20,4 mill. kr. under henvisning til tilsvarende merudgifter i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Derudover er det foreslået, at der overføres i alt 6 mill. kr. fra 1998 til 1999. Det reelle mindreforbrug er således 17,9 mill. kr. Der er dog en usikkerhed om det præcise beløb bl.a. på grund af KØR. Det foreslås, at 3,7 mill. kr. af dette mindreforbrug overføres til 1999 til dækning af merudgifterne til 25 uddannelsespladser på PGU. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget havde i regnskabsåret 1998 et samlet mindreforbrug på 44,3 mill. kr. på de rammebelagte områder. Heraf skal i alt regnskabsforklares 20,4 mill. kr. under henvisning til tilsvarende merudgifter i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Dette vedrører følgende poster: · Afregning for skævplacerede børn - 2,2 mill. kr. · Forældrebetaling for fritidshjem og –klubber 12,3 mill. kr. · Pladsændringer integrerede institutioner 10,3 mill. kr. Derudover er det foreslået, at der overføres i alt 6 mill. kr. fra 1998 til 1999 vedrørende Undervisning i dansk for voksne indvandrere samt lånebank. Det reelle mindreforbrug er således 17,9 mill. kr. Mindreforbruget vedrører fritidshjem og –klubområdet. Der er dog en usikkerhed om det præcise beløb bl.a. på grund af KØR. Det foreslås, at 3,7 mill. kr. af dette mindreforbrug overføres til 1999 til dækning af merudgifterne til i alt 25 uddannelsespladser på PGU. Ansvaret for pædagogisk grunduddannelse (PGU) blev pr. 1. januar 1998 overført til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Udgifterne til PGU består af elevløn under uddannelsen og udgifter til undervisningen. Undervisningen varetages af Københavns Socialpædagogiske Seminarium, som Københavns og Frederiksbergs kommuner indgik overenskomst med ved uddannelsens oprettelse. Overenskomsten er netop ved at blive genforhandlet. Den oprindelige dimensionering af uddannelsesaktiviteten i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regi var betinget af medfinansiering fra Arbejdssekretariatet. I forbindelse med at ansvaret overgik til Uddannelses- og Ungdomsudvalget kunne en sådan medfinansiering ud over 1998 ikke længere påregnes. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har analyseret udgifterne til uddannelsen i 1998 og foretaget en gennemgang af det oprindelige budgetgrundlag, som vurderes ikke at have været helt dækkende. I forlængelse heraf har Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kontaktet Økonomiforvaltningen og forespurgt om muligheden af en justering af budgettet. Samtidig er der planlagt og igangsat en tilpasning af uddannelsesaktiviteten til det afsatte budget for PGU, som i alt er på 7,7 mill. kr. inkl. forsøgsbydelene. Det medfører, at optaget i Uddannelses- og Ungdomsudvalgets regi nedsættes. Samtidig igangsættes dog uddannelsesaktiviteter på bestilling af Arbejdssekretariatet, men øremærket til Arbejdssekretariatets opgaver. Disse uddannelsespladser kan således ikke disponeres af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Aktivitetstilpasningen viser sig nu at give problemer for Social- og Sundhedsskolen, som har indgået kontrakt med nogle af skolens elever om, at de efterfølgende kan blive optaget på pædagogisk grunduddannelse. Det drejer sig om i alt 20 elever, som skolen har stillet i udsigt, at de kan optages på PGU. De samlede udgifter til uddannelsen er på i alt: 148.787 kr. pr. elev. Heraf udgør undervisningsudgiften 52.250 kr. og elevlønnen 96.537 kr. Som i den hidtidige overenskomst med seminariet forventes den anførte undervisningsudgift pr. elev at hvile på en forudsætning om, at der betales for mindst 25 elever pr. hold. På den baggrund vil en indfrielse af ønsket fra Social- og Sundhedsskolen om optag af 20 elever alene kunne ske ved oprettelse af yderligere 25 uddannelsespladser. De samlede udgifter til oprettelse af et hold på 25 elever vil således være: 3,7 mill. kr. Økonomi Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme i 1999 forøges således: Konto 3.46.1 Pædagogisk Grunduddannelse 3,7 mill. kr. Høring Ingen. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Til Borgerrepræsentationen Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Rådhuset, den 9. juni 1999 BR 395/99 J.nr. Ø228/99 J.nr. U110/99 (10.101-110/99) Specialpladser på fritidshjem. INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det anbefales overfor Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation, at der overføres 4,6 mill. kr. fra regnskabsåret 1998 til 1999 vedrørende merudgifterne til 52 specialpladser på fritidshjem Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 9. juni 1999: Udvalget tiltrådte forvaltningens indstilling. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført." ./. Der henvises i øvrigt til notat af 6. september 1999 fra Økonomiforvaltningen om "Uddannelses- og Ungdomsudvalgets overførsler fra 1998". ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. RESUMÉ Uddannelses- og Ungdomsudvalget havde i regnskabsåret 1998 et samlet mindreforbrug på 44,3 mill. kr. på de rammebelagte områder. Heraf skal i alt regnskabsforklares 20,4 mill. kr. under henvisning til tilsvarende merudgifter i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Derudover er det foreslået, at der overføres i alt 6 mill. kr. fra 1998 til 1999. Det reelle mindreforbrug er således 17,9 mill. kr. Der er dog en usikkerhed om det præcise beløb bl.a. på grund af KØR. Det foreslås, at 4,6 mill. kr. af dette mindreforbrug overføres til 1999 til dækning af merudgifterne ved i alt 52 specialpladser på fritidshjem. SAGSBESKRIVELSE Uddannelses- og Ungdomsudvalget havde i regnskabsåret 1998 et samlet mindreforbrug på 44,3 mill. kr. på de rammebelagte områder. Heraf skal i alt regnskabsforklares 20,4 mill. kr. under henvisning til tilsvarende merudgifter i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Dette vedrører følgende poster: · Afregning for skævplacerede børn - 2,2 mill. kr. · Forældrebetaling for fritidshjem og –klubber 12,3 mill. kr. · Pladsændringer integrerede institutioner 10,3 mill. kr. Derudover er det foreslået, at der overføres i alt 6 mill. kr. fra 1998 til 1999 vedrørende Undervisning i dansk for voksne indvandrere samt lånebank. Det reelle mindreforbrug er således 17,9 mill. kr. Mindreforbruget vedrører Fritidshjem og –klubområdet. Der er dog en usikkerhed om det præcise beløb bl.a. på grund af KØR. Det foreslås, at 4,6 mill. kr. af dette mindreforbrug overføres til 1999 til dækning af merudgifterne ved i alt 52 specialpladser på fritidshjem i efteråret 1999. Der foreligger nu oplysninger om hvilke børn, der har ønsker om fritidshjemspladser, således at behov for pladser kan opgøres. Det drejer sig om følgende: Øresundsskolen Randersgade 12 14 pladser 1,1 mill. kr. Strandparkskolen inkl. montering 8 pladser 1,2 mill. kr. Kontakthæmmede Voldparken 18 pladser 1,4 mill. kr. Rønnebærhuse Frederiksberg kommune 7 pladser 0,7 mill. kr. Albertslund Lilleskole – privatskole 5 pladser 0,2 mill. kr. Total 52 pladser 4,6 mill. kr. Evt. udgifter til etablering af pladserne indgår i de opgørelser, der allerede er godkendt i udvalget. Der kan opstå merudgifter i 2000. Størrelsen heraf kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Økonomi Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme i 1999 forøges således: Konto 5.15.1 Fritidshjem 4,6 mill. kr. Høring Ingen. Andre konsekvenser Ingen. BILAG VEDLAGT Ingen. Peter Rasmussen Til Borgerrepræsentationen J. nr. U70/99 BR 374/99 Grunddistrikter INDSTILLING Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsud-valget, at udvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller, at nedenstående forslag til ændringer i skoledistriktsinddelingen godkendes at udvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller, at bilag til styrelsesvedtægten for folkeskolen i København ændres i overensstem-melse med nedenstående forslag til ændringer i skoledistriktsinddelingen Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 18. august 1999. Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført. RESUMÉ Den 12. maj 1999 vedtog Uddannelses- og Ungdomsudvalget at udsende "Forslag om ændringer i skoledistriktsinddelingen" af 3. maj 1999 til høring i skolebestyrel-serne for de berørte skoler og til Bydelsadministrationen for Indre Østerbro med svarfrist til 4. august 1999. Forslaget er en opfølgning af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets vedtagelse af ændringer i skoledistriktsinddelingen af 2. september 1998 i forbindelse med indførelse af en ny model for indskrivningen til skoleåret 1999/2000, hvor udvalget bad om at få eventuelle andre ændringsforslag forelagt i april/maj 1999 på grundlag af erfaringerne med den nye indskrivningsmodel. SAGSBESKRIVELSE Forslag om ændringer i skoledistriktsinddelingen har været til høring ved distrikts-skolerne og i bydelsadministrationerne. På baggrund af høringen fremsættes følgende forslag til ændringer i skoledistrikts-inddelingen – som i enkelte tilfælde omfatter bydelsskoler: · Rode 162 overføres fra Klostervængets Skoles grunddistrikt til Lundehusskolens grunddistrikt · Rode 312 overføres fra Grundtvigskolens grunddistrikt til Bispebjerg Skoles Grunddistrikt · Rode 377 overføres fra skoledistrikt 14 og Skolen ved Sundets grunddistrikt til skoledistrikt 13 og Sundpark Skoles grunddistrikt · I forståelse med Bydelsadministrationen i Indre Østerbro Bydel og distriktssko-lerne her afventer evt. ændringer i skoledistriktsinddelingen den endelige fast-læggelse af strukturen for skoledistrikt 3, Indre Østerbro · I forståelse med skolerne i skoledistrikt 7, Vesterbro afventer evt. ændringer Ve-sterbro Udviklingråds behandling af skoledistriktsinddelingen · Overvejelserne om at danne et grunddistrikt for en evt. ny skole på Skoleholder-vej bestående af rode 279 og 307 og en overførsel af rode 278 fra Brønshøj Sko-les grunddistrikt til Bellahøj Skoles grunddistrikt tages til efterretning Økonomi Forslaget er udgiftsneutralt. Høring Forslag om ændringer i skoledistriktsinddelingen har været til høring ved folkesko-ler og bydelsråd. Andre konsekvenser Ingen bemærkninger. BILAG VEDLAGT · Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens resume af høringssvar og bemærkninger hertil af 5. august 1999 · Kopi af høringssvar Peter Rasmussen Jørn Larsen BR 376/99 Teknisk tillægsbevilling til budgetområde 4, Arbejdsmarkedstilbud og ydelser, funktion 5.60 og 5.61, Introduktionsprogrammer m.v. og Introduktionsydelse. J.nr. FA 104/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler at der i forbindelse med integrationsloven gives følgende tekniske tillægsbevilling til budgetområde 4, Arbejdsmarkedstilbud og ydelser: Budgetansvarlig institution 6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget Merudgift: 0 kr. BESLUTNING Indstillingen blev tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget bemærkes, at Overborgmesteren ikke har bemærkninger til at nærværende teknisk tillægsbevilling søges gennemført, idet det bemærkes at ændringerne er udgiftsneutrale. RESUME OG SAGSFREMSTILLING Den 1. januar 1999 trådte Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) i kraft. Kommunen overtog hermed det fulde ansvar for integration af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og indvandrere. Det var ikke muligt at indlægge de beregnede økonomiske konsekvenser af integrationsloven i forbindelse med forelæggelsen og vedtagelsen af budget 1999 på funktion 5.60 Integrations-programmer m.v. samt 5.61 Introduktionsydelse, da de nævnte funktioner endnu ikke var oprettet af Indenrigsministeriet. De beregnede økonomiske konsekvenser blev derfor indarbejdet under Budgetområde 4, Arbejdsmarkedstilbud og –ydelser, konto 5.04 Kontanthjælp til flygtninge samt Budgetområde 6, Administration, konto 6.51. Da udgifter og indtægter i relation til integrationsloven skal registreres på konto 5.60 Introduktionsprogrammer m.v. og 5.61 Introduktionsydelse overflyttes de indarbejdede beløb fra funktion 5.04 og 6.51 til funktion 5.60 og 5.61 gældende fra budget 1999. ØKONOMI Der flyttes fra Budgetområde 4, Arbejdsmarkedstilbud og ydelser, funktion 5.04 og Budgetområde 6, Administration, funktion 6.51 (tusind kr.) Budgetområde 4 5.04 grp. 07 - 21.600 udgifter 5.04 grp. 07 - 2.462 udgifter - 24.062 udgifter 5.04 grp. 02 24.900 indtægter 5.04 grp. 02 2.462 indtægter 27.362 indtægter Budgetområde 6 6.51 grp. 01 - 21.600 udgifter 6.51 grp. 81 21.600 indtægter Der flyttes til Budgetområde 4, Arbejdsmarkedstilbud og ydelser, funktion 5.60 og 5.61 (tusind kr.) Budgetområde 4 5.60 grp. 01 21.600 udgifter 5.60 grp. 90 - 23.820 indtægter 5.60 grp. 92 - 6.480 indtægter 5.61 grp. 01 21.600 udgifter 5.61 grp. 03 2.462 udgifter 5.61 grp. 01 - 16.200 indtægter 5.61 grp. 02 - 2.462 indtægter Ændringerne er udgiftsneutrale. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen Grethe Munk / Torben Brøgger Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. FORTEGNELSE OVER DAGSORDENSPUNKTER. Onsdag den 16. juni 1999. BR 358/99 Fortsat repræsentation af ét 7. medlem og stedfortræder til Det Sociale Brugerråd. (bilag). J.nr. FA 92/99. INDSTILLING Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen at tiltræde Det Sociale Brugerråds ønske om at måtte indstille et 7. medlem til brugerrådet, ud-peget af forældre til børn i specialskoler og -fritidshjem. BESLUTNING Indstilling blev tiltrådt. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Det Sociale Brugerråd er udpeget af Borgerrepræsentationen for en periode på 4 år fra 1998-2001 ifølge beslutning af 19. marts 1998 (BR 148/98). Jfr. kapitel 8 i bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område samt senere ændring (ændrings-bekendtgørelse nr. 457 af 26. juni 1998) repræsenterer 3 medlemmer brugere på amtskommunale bosteder for voksne, forældre til børn i specialdaginstitutioner og døgnanbragte børn. 3 medlem-mer er udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Borgerrepræsentationen udpegede desuden, efter indstilling fra brugerrådet, et 7. medlem og en stedfortræder til at repræsentere børn i specialskoler og - fritidshjem. Begge disse medlemmer er nu udtrådt. Brugerrådet anmoder i brev af 19. april 1999 om, at måtte indstille et nyt 7. medlem og 7. stedfortræder blandt forældre til børn på specialskoler og - fritidshjem, der hører under Uddan-nelses- og Ungdomsudvalget. Familie-og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler, at ønsket imødekommes. Forvaltningen kan i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen forestå opstillingsmødet for forældrene og derefter via Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstille de personer, forældrene udpeger, til godkendelse i Borgerrepræsentationen på et senere møde. ØKONOMI Ingen HØRING Uddannelses- og Ungdomsudvalget høres. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brev til Borgerrepræsentationen fra Brugerrådets formand Jørgen Eckmann, dateret 19. april 1999. Grethe Munk / Torben Brøgger 4 Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsdirektoratet 11. kontor, Arbejdsmarked BR387/99 20. september 1999 PdA Nedsættelse af integrationsråd i Københavns Kommune (bilag) Indstilling Det indstilles, at Borgerrepræsentationen til medlemskab af integrationsrådet udpeger otte personer efter indstilling fra i kommunen hjemmehørende, etniske foreninger. En navneliste (Navneliste 1) over disse personer vil være at forefinde fra tirsdag d. 21. september i Borgerrepræsentationens læseværelse. at udpegningen af de resterende fem personer afventer en opsamlingsrunde i valgproceduren at Borgerrepræsentationen udpeger fem personer efter indstilling fra henholdsvis Landsorganisationen i Danmark (København), Dansk Arbejdsgiverforening (København), Skole & Samfund, Boligselskabernes Landsforening og IND-sam. En navneliste (Navneliste 2) over disse personer vil være at forefinde fra tirsdag d. 21. september i Borgerrepræsentationens læseværelse. at Borgerrepræsentationen udpeger tre personer som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer. at Borgerrepræsentationen godkender, at vedlagte udkast til forretningsorden for integrationsrådet sendes til høring i integrationsrådet, hvorefter Borgerrepræsentationen træffer endelig beslutning om forretningsordenen at der til integrationsrådets medlemmer ydes diæter og befordringsgodtgørelse jvf. § 16a i lov om kommunernes styrelse Resumé Den 2. november 1998 blev 50 københavnske borgeres fælles anmodning om oprettelse af et integrationsråd sendt til Borgerrepræsentationen. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udarbejdede herefter et forslag til nedsættelse af integrationsråd i Københavns Kommune. Forslaget har været til høring i forsøgsbydelene og blandt etniske foreninger i Københavns Kommune. Der blev på baggrund af resultaterne af høringen ikke foretaget grundlæggende ændringer af den i indstillingen beskrevne proces. På sit møde 16. juni 1999 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at høre Det rådgivende Integrationsudvalg forud for udvalgets stillingtagen til forslaget. Efter høringen, som gav anledning til en række mindre ændringer, blev forslaget vedtaget af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ved sit møde den 11. august 1999. Forslaget blev herefter vedtaget af Borgerrepræsentationen ved sit møde d. 26. august 1999. Efterfølgende iværksattes den i forslaget beskrevne valgprocedure blandt etniske foreninger hjemmehørende i Københavns Kommune. Valget er nu gennemført efter en hasteprocedure jf. BR345/99. Etniske foreninger repræsenterende 6 af de nationale lister og den blandede liste har indstillet kandidater til udpegning af Borgerrepræsentationen. Til 5 af de nationale lister er der ikke indstillet kandidater, hvorfor det indstilles, at valget af disse udskydes til en opsamlingsrunde i valgproceduren. Fem medlemmer af integrationsrådet udpeges efter indstilling fra organisationerne LO, DA, IND-sam, Skole & Samfund og Boligselskabernes Landsforening, og tre medlemmer udpeges som særligt fagkyndige. Sagsfremstilling De etniske foreninger - valgprocessen I den indstilling, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 23. august 1999, beskrives det, hvordan de etniske foreninger selv på baggrund af en valgprocedure skulle udvælge 13 medlemmer ud fra nationale lister. Samtlige af de etniske foreninger, som Københavns Kommune havde kendskab til, fik tilsendt en valgskrivelse, hvori valgproceduren blev gennemgået i detaljer. For om muligt at inddrage flere foreninger i processen oplyste Københavns Kommune endvidere via annoncer i pressen om valgprocessen. I de samme annoncer opfordrede man etniske foreninger, som ikke havde kontaktet kommunen tidligere, til at lade sig registrere med henblik på eventuel deltagelse i valgprocessen. Foreningerne fik herefter 14 dages frist til at afgøre, om de ønskede at udpege en stemmeberettiget repræsentant, og om de ydermere ønskede at opstille en kandidat til integrationsrådet. Ved fristens udløb fremgik det, at foreninger, som placerer sig under den marokkanske liste, den irakiske liste, den pakistanske liste, den tyrkiske liste, den kurdiske liste, samt listen for det tidligere Jugoslavien og den blandede liste fortsat kunne deltage i valgprocessen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdede en samlet oversigt over opstillede kandidater indenfor de opstillingslister, hvortil mere end en kandidat lod sig opstille. Med udgangspunkt i denne udsendtes listebaserede stemmesedler til de af foreningerne udpegede stemmeberettigede. Disse skal inden for 8 dage stemme personligt på en kandidat fra deres liste. Fra hver liste indstilles den kandidat, der har opnået flest stemmer, til udpegelse i Borgerrepræsentationen. Fra blandet liste indstilles også den, der har opnået næstflest stemmer. Behov for opsamlingsrunde i valgproceduren Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen havde ved tilmeldingsfristens udløb ikke modtaget tilbagemeldinger fra etniske foreninger til følgende nationale lister: Den somaliske liste, listen for palæstinensere/statsløse, den sydøstasiatiske liste, listen for det nuværende Jugoslavien (Serbien og Montenegro) og den iranske liste. Det foreslås, at valget af disse udskydes til en opsamlingsrunde i valgproceduren. Denne opsamlingsrunde iværksættes snarest. Det skal tilføjes, at de kandidater, der måtte indstilles af foreninger repræsenterende ovennævnte lister, ikke vil kunne komme i betragtning til integrationsrådets udpegelse af et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Den øvrige sammensætning af integrationsrådet I tillæg til repræsentanterne for de etniske foreninger skal 5 personer udpeges efter indstilling fra LO, DA, Skole & Samfund, Boligselskabernes Landsforening og IND-sam. Disse organisationer er i medfør af Københavns Kommunes handlingsplan for ligestilling mellem mænd og kvinder (Afs. 4, stk. 2) hver anmodet om at indstille 2 personer, en mand og en kvinde. Af disse 10 personer udpeger Borgerrepræsentationen 5, således at hver organisation er repræsenteret med en person. Tre medlemmer af integrationsrådet udpeges af Borgerrepræsentationen som enkeltpersoner eller repræsentanter for myndigheder, foreninger eller organisationer, der besidder en særlig ekspertise eller faglig viden på integrationsområdet. Diæter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at der ydes diæter og befordringsgodtgørelse til integrationsrådets medlemmer. Iht. Lov om kommunernes styrelse, §16a, kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde diæter til den, som uden at være medlem af kommunalbestyrelsen deltager i de §16, stk. 1, nævnte møder. Økonomiske konsekvenser Ingen (jf. BR 345/99) Andre konsekvenser Ingen Bilagsoversigt · Udkast til forretningsorden for integrationsråd i Københavns Kommune · Navneliste 1* · Navneliste 2* * Vil være at forefinde fra tirsdag d. 21. september i Borgerrepræsentationens læseværelse BR 403/99 J.nr. Ø219/99 4. Tillægsbevilling til investeringsplanen for 1999 til forberedelse og projektering af daginstitutionsprojekter i år 2000. J.nr. FA 97/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en tillægsbevilling til investeringsplanen på 4.000.000 kr. i 1999 til afholdelse af projekteringsudgifter til 4 daginstitutioner for børn i alderen 1 - 5 år med henblik på opførelse i år 2000. BESLUTNING Indstillingen blev godkendt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at forslaget søges gennemført, idet der anvises kassemæssig dækning for udgifterne på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 i budget 1999" ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. RESUMÈ OG SAGSFREMSTILLING I forbindelse med forberedelse af forslag til budgettet for år 2000 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen beregnet, at der skal tilvejebringes 188 vuggestuepladser og 532 børnehavepladser, hvis Københavns kommune skal kunne opretholde pladsgarantien fra 12 måneders alderen for børn i alderen 1-5 år. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er for tiden i gang med tre projekter, hvor pladserne kan ibrugtages i år 2000. Pladstilgangen for disse tre projekter udgør i alt 62 vuggestuepladser og 132 børnehavepladser, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme pladsgarantien fra 12 måneders alderen. Samtidig er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i en situation, hvor der ikke vil være dækning på anlægsbudgettet for 1999 til forberedelse af nye projekter, som bygningsmæssigt kan sættes i gang og give pladser i år 2000. Forudsætningen for, at der udover de tre igangværende byggeprojekter, kan bygges og ibrugtages pladser i år 2000 er derfor, at der gives tillægsbevilling til projektforberedelse, primært til udførelse af projektering således, at dette arbejde kan igangsættes 1. september 1999. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder med 3 relevante projektmuligheder og yderligere på et, som endnu ikke konkret placeret, hvor projekteringen stort set kan være afviklet i 1999 således, at byggeriet kan gennemføres og pladserne ibrugtages i den sidste ende af år 2000. Ved placeringen tages så vidt muligt hensyn til de lokale behov i bydelene. Det drejer sig om følgende projekter: Brønshøj/Husum - indretning og udvidelse af eksisterende kommunal ejendom til 36 vuggestuepladser. Ydre Nørrebro - opførelse af ny institutionsbygning med 6 grupper. Kan indrettes med 48 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. Opsamlingssted ikke placeret - indretning af nuværende koloni til udflytterbørnehave til i alt 44 børn. P.t. bydel ikke placeret - etablering af integreret institution med 5 grupper, som udgangspunkt med 36 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn. Udgifterne til projekteringen og projektforberedelsen, der er forbundet med de fire projekter, er opgjort til i alt 4.000.000 kr. i 1999. Med de fire projekter forventes der at kunne tilvejebringes i alt 120 nye vuggestuepladser og 132 nye børnehavepladser. Sammen med de nævnte tre allerede igangværende byggerier, forventer Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen herefter at kunne ibrugtage i alt 182 vuggestuepladser og 264 børnehavepladser i år 2000. Forudsætningen herfor er imidlertid, at tillægsbevillingen på 4.000.000 kr. til at afvikle projekteringsarbejderne for de nævnte 4 projekter i 1999 gives umiddelbart efter sommerferien, idet der ellers ikke skønnes at være mulighed for at kunne nå at gennemføre byggeriet af de 4 institutioner i år 2000. I forhold til de beregnede pladsmål til opfyldelse af pladsgarantien fra 12 måneders alderen på henholdsvis 188 vuggestuepladser og 532 børnehavepladser vil målet for vuggestuepladser stort set være opfyldt (på nær 6 pladser) mens der i forhold til målet for børnehavepladser vil mangle 264 pladser. Det er vurderingen, at de manglende børnehavepladser først vil kunne tilvejebringes i løbet af 2001. ØKONOMI Kassemæssig dækning for udgifterne til gennemførelse af projektforberedelsen i 1999 på 4.000.000 kr. kan anvises ved overførsel af uforbrugte driftsmidler vedrørende påbegyndte, ikke afsluttede anlægsaktiviteter fra 1998. HØRING Ingen høringsforpligtelse. ANDRE KONSEKVENSER Ingen andre konsekvenser BILAG Ingen Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen BR 352/99 14. BT 282/99 J.nr. 451:156.0001/99 Den 18. august 1999 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Høsterkøbgade, Sandbjerggade og Nærumgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 15. april 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Lundtoftegade 36-44, Høsterkøbgade 9-17, Sandbjerggade 1-7 og Nærumgade 14-22 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. august 1999 Anbefalet RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 2.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Forslaget har været i høring, og der er ikke modtaget indsigelser eller lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 15. april 1999 (Sag nr.131/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. april 1999 - 16. juni 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Guldbergsgade 97. Indsigelser Der er ikke modtaget indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til forslaget. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 3. marts 1999 Jens Jacobsen /Ole Sperling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 353/99 15. BT 283/99 J.nr. 451:157.0001/99 Den 18. august 1999 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Lundtoftegade, Ørholmgade, Sandbjerggade og Høsterkøbgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 15. april 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Lundtoftegade 46-66, Ørholmgade 7-13, Sandbjerggade 9-27 og Høsterkøbgade 10-16 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. august 1999 Anbefalet RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 3.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Forslaget har været i høring, og der er ikke modtaget indsigelser eller lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 15. april 1999 (Sag nr.144/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 28. april 1999 - 23. juni 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Dag Hammarskjölds Allé 19. Indsigelser Der er ikke modtaget indsigelser, ændringsforslag eller bemærkninger til forslaget. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. marts 1999 Jens Jacobsen /Ole Sperling BR 354/99 BT 284/99 J.nr. 451:158.0001/99 Den 18. august 1999 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen Zinnsgade, Øster Søgade og Øster Farimagsgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 15. april 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Zinnsgade 1, 1A og 3-11, Øster Farimagsgade 69, 69A-D, 71, 71A-B, 73 og Øster Søgade 86-88 og 94 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. august 1999 Anbefalet RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 2.100.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Forslaget har været i høring, og der er modtaget 3 positive tilkendegivelser og lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 15. april 1999 (Sag nr.143/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 28. april 1999 - 23. juni 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere samt bydelsrådet. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Guldbergsgade 97. Indsigelser I offentlighedsperioden er der modtaget de i kopi vedlagte 3 positive tilkendegivelser, ændringsforslag og bemærkninger. 1) Brev af 26. maj 1999 fra bestyrelsen for Andelsboligforeningen Øster Farimagsgade 69-71B (matr.nr. 761 og 762 ØV) Andelsboligforeningens bestyrelse oplyser, at de er særdeles positive over for forslaget og ser frem til dets gennemførelse med store forventninger. Bestyrelsen mener i øvrigt, at forslaget kan blive endnu bedre, hvis man undlader at opføre den foreslåede pergola ved græsarealet i det store gårdrum, idet det netop er her, beboerne kan nyde eftermiddagssolen på gode forårs- og sommerdage. Det foreslås, at der i stedet for pergolaen anlægges en terrasse med en anden type belægning end i den øvrige gård. Bestyrelsen oplyser endvidere, at de gerne vil deltage i møder om forslagets detaljering, når Gårdrydningskontoret begynder at projektere gårdanlægget. Bemærkning Forslaget er udarbejdet i samarbejde med ejer- og beboerrepræsentanter. Forvaltningen finder ikke, at opførelse af pergolaen vil medføre mindre sol i gården på det nævnte sted, idet pergolaen ikke forsynes med tag. Hvis det - på den anden side - er et ønske, der deles af hovedparten af ejer- og beboerrepræsentanterne, vil pergolaen naturligvis kunne undlades. Gårdrydningskontoret vil drøfte spørgsmålet med ejer- og beboerrepræsentanterne på et møde om gårdanlæggets detaljering. 2) Brev af 20. juni 1999 fra Beboerforeningen ØZ 731, v/Torben Bruun, udlejningsejendommen Zinnsgade 1 og Øster Farimagsgade 73 (matr.nr. 188 ØV) Beboerforeningen, der oplyser, at alle beboere glæder sig til gårdanlæggets etablering, har enkelte bemærkninger til forslaget. Foreningen mener, at det er meget vigtigt, at den nye gårdbelægning ikke kommer til at bestå af grå betonfliser og oplyser, at de vil foretrække en gullig "munkesten", hvis det er muligt. Beboerne forstår ikke, hvorfor der i forslaget er forudsat etableret en pergola i det store gårdrum, hvor der er mest aftensol. Bemærkning Gårdrydningskontoret vil drøfte spørgsmålet om, hvilken gårdbelægning der skal vælges, med ejer- og beboerrepræsentanterne på et møde om gårdanlæggets detaljering. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i brev 1. 3) Brev af 20. juni 1999 fra Andelsboligforeningen Øster Søgade 94/Zinnsgade 11 v/Jeppe Handberg, formand, Øster Søgade 94 og Zinnsgade 11 (matr.nr. 184 ØV) Andelsboligforeningen foreslår, at gårdbelægningen i det nye gårdanlæg bliver Holmegårdssten (Paris) med ru kanter i et bestemt format og mønster. Foreningen lægger vægt på, at gårdbelægningen omkring bede m.v. afsluttes med afslutningssten, og ikke klippes over. Foreningen oplyser også, at de ønsker at beholde deres nuværende tørrestativ, evt. med enkelte mindre ændringer, samt at de gerne vil have en havegrill, hvis der er plads i budgettet hertil. Herudover ønsker de, hvis det er muligt, at der udføres en afskærmning af 2 kældernedgange på ejendommen, idet der er 3 mindre børn i ejendommen. Bemærkning Gårdrydningskontoret vil drøfte spørgsmålet om, hvilken gårdbelægning der skal vælges - samt foreningens øvrige ønsker - med ejer- og beboerrepræsentanterne på et møde om gårdanlæggets detaljering. -o0o- Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at de fremførte ændringsforslag og bemærkninger giver anledning til at ændre forslaget, udover hvad der er nævnt ovenfor. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24. marts 1999 Endvidere vedlagt Brev af 22. juni 1999 fra Bydelsrådet for Indre Østerbro Bydel Jens Jacobsen /Ole Sperling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 368/99 BT 317/99 J.nr. 451:132.0001/95 Den 1. september 1999 Endelig vedtagelse af byfornyelsesbeslutning om fælles gårdanlæg i karreen begrænset af Stefansgade, Borups Plads, Lundtoftegade og Humlebækgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i Borgerrepræsentationen i mødet den 15. april 1999 vedtagne forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt i karreen begrænset af Stefansgade 48-62, Borups Plads 26-30, Lundtoftegade 2-10 og Humlebækgade 39-51 - efter fremlæggelse for offentligheden i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser - nu vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. september 1999 Anbefalet RESUMÉ Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde. Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 3.700.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Forslaget har været ude i høring, og der er modtaget 5 indsigelser og lignende til forslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 15. april 1999 (Sag nr.130/99) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger. Offentlighed Forslaget har været offentliggjort i perioden 21. april 1999 - 16. juni 1999 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Guldbergsgade 97. Indsigelser I offentlighedsperioden er der modtaget de i kopi vedlagte 5 indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger. 1) Brev af 14. juni 1999 fra Forældrebestyrelsen for Københavns Kommunes Vuggestue Stefansgade 48, Stefansgade 48 og Humlebækgade 39 (matr.nr. 5043 UK) Forældrebestyrelsen finder, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til vuggestuebørnenes tarv og vuggestuepersonalets arbejdsforhold. De er tilfredse med, at vuggestuebørnene får adgang til hele fællesgårdanlægget, men mener ikke, anlægget er sikkert nok for vuggestuebørn. De er utrygge ved, at personalet ikke har kontrol over, hvem der kan komme i fællesgården, at børn i alle aldre kan komme på småbørnslegepladserne, og at fællesgården ikke kan sikres mod fulde og rygende personer samt mod glasskår og affald mv. Bestyrelsen ønsker, at den indhegnede småbørnslegeplads ved vuggestuen bliver dobbelt så stor som foreslået, og at det tinglyses, at kun vuggestuen har ret til at benytte denne i åbningstiden. Kratområdet - ved den indhegnede småbørnslegeplads - må gerne bruges af alle, men ønskes indhegnet med et 70-100 cm højt hegn. De ønsker også, at den nuværende mulighed for, at 9 børn kan sove udendørs i en aflåset liggehal (skur) i gården og under et halvtag i tilknytning hertil, bevares. Liggehallen må kunne opvarmes, og der skal være indlagt vand. De ønsker endvidere, at den eksisterende overdækkede og lukkede sandkasse bevares, samt mulighed for, at børnenes legetøj kan opbevares i gården. Den bedste løsning vil dog være, at der som erstatning for den nuværende liggehal opføres en tilbygning til vuggestuen enten som led i byfornyelsesbeslutningen eller på anden måde. Tilbygningen bør i så fald placeres på fortovet i Humlebækgade opad vuggestuens gadefacade. Den næstbedste løsning vil være, at det foreslåede skur til vuggestuen udføres som et lukket dobbeltskur placeret således, at den ene langside samtidig bliver en del af småbørnslegepladsens indhegning. Det vil medføre, at den eksisterende sandkasse kan bevares, at der bliver plads til udendørs opbevaring af legetøj, og at 9 børn kan sove udendørs. Bemærkning Som det fremgår af forslaget har vuggestuen ret - men ikke pligt - til at benytte hele fællesgården. Formålet med forslaget er ikke at indrette hele gårdanlægget som en "beskyttet" legeplads for vuggestuebørn. Dette er hverken rimeligt eller muligt. Forslaget medfører, at der indrettes en indhegnet småbørnslegeplads på 72 m2 og et indhegnet kratområde til småbørnsleg på 95 m2 ud for vuggestuen i forhuset. Disse legeområder er forbeholdt vuggestuen. Endvidere får vuggestuebørnene som nævnt adgang til den øvrige del af fællesgården. Der indrettes også et skur til vuggestuen med plads til 9 sovepladser samt flytbare sandkasser med låg. Det er ikke muligt - som led i byfornyelsesbeslutningen om fællesgårdanlægget - at afholde udgifter til den foreslåede tilbygning til vuggestuen på fortovet i Humlebækgade. Forvaltningen er imidlertid indstillet på at udvide det i forslaget forudsatte skur til vuggestuen således, at der heri også bliver plads til vuggestuebørnenes legeredskaber. Skuret vil - som ønsket - blive udformet, så det kan låses og opvarmes, ligesom der vil blive indlagt el og vand. Hvis lejeren mener, at der er behov for, at vuggestuens brugsrettigheder til friarealerne tinglyses, må aftale herom indgås med ejeren. 2) Brev af 11. juni 1999 fra personalet i Københavns Kommunes Vuggestue, Stefansgade 48, Stefansgade 48 og Humlebækgade 39 (matr.nr. 5043 UK) Vuggestuens personale mener, at forslaget muligvis er acceptabelt for karreens beboere, men at det ikke tager tilstrækkeligt hensyn til personalets arbejdsmiljø og børnene i vuggestuen. De ønsker ikke, at vuggestuens børn skal have adgang til hele fællesgårdanlægget, idet de ikke mener, anlægget bliver trygt, sikkert og rent nok. Derimod ønsker de adgang til et indhegnet overskueligt legeareal ved vuggestuen - på mindst 99 m2 - som alene er forbeholdt vuggestuen i dens åbningstid. De er glade for det foreslåede kratområde med pileflethegn, hvis hegnet kan udføres så tæt, at det hindrer, at børnene kommer på afveje. Kratområdet må gerne bruges af alle. Vuggestuens brugsret til legearealet ønskes sikret ved tinglysning. Personalet ønsker også, at der fortsat bliver mulighed for, at 9 børn kan sove udendørs i gården i en opvarmet liggehal med vand, belysning samt skiftefaciliteter til børnene. De mener, at det medfører, at skuret til vuggestuen skal være dobbelt så stort som angivet i forslaget. Allerhelst ser de dog, at der - som led i byfornyelsesbeslutningen eller på anden måde - i stedet træffes beslutning om opførelse af den nævnte ny tilbygning, som de også ønsker placeret opad vuggestuens facade på fortovet mod Humlebækgade. Herudover ønsker de, at der bliver mulighed for opbevaring af børnenes legetøj i gården, og at deres nuværende sandkasse genanvendes. Personalet bakker i øvrigt forældrebestyrelsens forslag op med hensyn til sovemuligheder og gårdens indretning. Bemærkning Forvaltningen er indstillet på at udvide småbørnslegepladsen fra de foreslåede 72 m2 til de ønskede 99 m2. Det nævnte pileflethegn er forudsat udført så tæt, at vuggestuebørn ikke kan trænge igennem det. Vuggestuens skur vil blive udformet således, at der er skifteplads til vuggestuebørn i skuret. Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1. 3) Brev af 11. juni 1999 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Nørrebro, Institutionsafsnittet Institutionsafsnittet anmoder om, at deres brev af 9. februar 1999 til Byggedirektoratet fremlægges for Borgerrepræsentationen i forbindelse med dennes behandling af sagen. I brevet anfører Institutionsafsnittet bl.a. , at såfremt der ikke anvises plads til, at 9 vuggestuebørn kan sove udendørs i liggehal, eller helst ved at der opføres den nævnte nye tilbygning på fortovet ved Humlebækgade, vil det sandsynligvis medføre, at institutionen må lukke. Som begrundelse anføres, at der ikke er lokalemæssige alternative sovemuligheder i den nuværende institutions lokaler i forhuset. Institutionsafsnittet bakker i øvrigt vuggestuepersonalets forslag op med hensyn til gårdens indretning mv. Bemærkning Institutionsafsnittets brev af 9. februar 1999 er modtaget inden forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt blev endeligt udarbejdet. Der henvises i øvrigt til det anførte til brev 1 og 2. 4) Udateret brev modtaget den 16. juni 1999 fra Kasper Eplov, beboer i Andelsboligforeningen Borups Plads Kasper Eplov gør indsigelse imod forslaget, som han mener er et overordentligt dårligt forslag. Som begrundelse anfører han, at gårdens mest solbeskinnede område skal beplantes med et pilekrat, som vil medføre skygge i denne del af gården, og at det næstmest solbeskinnede areal skal anlægges med en boldbane, som han mener lå bedre i gårdens skyggeside. Han mener også, at gården opdeles i en række mindre områder uden oplagt anvendelse, og at flisearealerne langs gårdfacaderne er uden oplagt funktion og en dårlig finansiel disposition. Endvidere mener han, at siddemure og pergola virker vilkårligt placeret og uigennemtænkt. Kasper Eplov bemærker, at det anførte skal ses i lyset af et andet forslag til anlæg af gården, som han hellere havde set udført. Han mener, at beslutning om gårdanlægget bør udskydes, indtil en retssag anlagt mod foreningen er afgjort af domstolene. Bemærkning Forslaget er udarbejdet i et tæt samarbejde imellem ejere og beboerrepræsentanter, ligesom alle beboere og erhvervsdrivende har været indkaldt til møde herom, inden det endelige forslag blev udarbejdet. 5) Brev af 14. juni 1999 fra Christina Lange og Lars Szuwalski, Lundtoftegade 10, 3. th., beboere i Andelsboligforeningen Borups Plads (matr.nr. 5041 UK) Christina Lange og Lars Szuwalski oplyser, at de med stor glæde har modtaget forslaget, hvis gennemførelse de ser meget frem til. De foreslår, at de to ahorntræer udfor porten ved Humlebækgade 43-45 bevares. Som begrundelse anføres, at en gårdrenovering også handler om at bevare, og at de to store grønne træer lyser op i et ellers gråt kvarter. De mener også, at selv om det af forslaget fremgår, at der plantes nye træer, vil der gå en del år, før de har vokset sig så store, at de kan ses helt oppe fra 3. sal. Bemærkning Forvaltningen har foretaget en ny besigtigelse af træerne og finder på grundlag heraf, at det er muligt at bevare træerne. Hvis hovedparten af beboerne ligeledes ønsker træerne bevaret, er Gårdrydningskontoret indstillet herpå. Spørgsmålet vil blive taget op med karreens ejere og beboerrepræsentanter på et møde i forbindelse med gårdanlæggets projektering. -o0o- Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at de fremførte indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger giver anledning til at ændre forslaget, udover hvad der er nævnt ovenfor. BILAG VEDLAGT Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 3. marts 1999 Jens Jacobsen /Ole Sperling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Økonomiforvaltningen BR 372/99 J.nr. Ø203/99 BT 269/99 J.nr. 611:186.0001/99 Den 18. august 1999 Endelig vedtagelse af lokalplanen "Sundby Station Øst" med tilhørende tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at lokalplanen "Sundby Station Øst" vedtages endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer af § 4, stk. 2 og 5, og § 11, stk. 2, med tilhørende ændrede tegninger nr. 27.305, 27.306 og 27.308, der erstatter tegninger nr. 27.269, 27.270 og 27.271 Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. august 1999 Anbefalet Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) tog forbehold Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at det til lokalplanen "Sundby Station Øst" hørende tillæg til Kommuneplan 1997 vedtages endeligt Økonomiudvalgets beslutning den 31. august 1999 Anbefales. Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell og Per Bregengaard videreførte henholdsvis SF´s og Enhedslistens forbehold fra Bygge- og Teknikudvalget; Lars Hutters tilsluttede sig forbeholdet. RESUMÉ I forbindelse med den offentlige høring vedrørende lokalplanforslaget og kommuneplantillægget er der fremkommet 11 indsigelser, herunder 2 underskriftsindsamlinger, der overvejende vedrører de fremtidige trafikale forhold omkring Digevej og den fremtidige forbindelse mellem Digevej og Nordre Digevej. Efter offentlig høring af planforslagene foreslås lokalplan og kommuneplantillæg vedtaget endeligt med de under sagsbeskrivelsen foreslåede ændringer, der justerer de for Digevej fastlagte vejbredder med 1 m og ændrer forløbet af den fastlagte cykelrute i områdets sydlige del. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 15. april 1999 Bygge- og Teknikudvalgets indstilling af 24. marts 1999 og Økonomiudvalgets indstilling af 13. april 1999 om offentliggørelse af lokalplanforslag "Sundby Station Øst" med tilhørende kommuneplantillæg (sag 140/99, dagsordenens punkt 11). Aftryk af indstillingerne til Borgerrepræsentationen med tilhørende bilag er fremlagt til gennemsyn i Borgmester Søren Pinds forkontor, Rådhuset 1. sal værelse 36. Offentliggørelse Planforslagene har været offentliggjort i perioden fra den 27. april 1999 til den 28. juni 1999. Der er udsendt 206 pjecer til ejere, lejere og brugere og 57 pjecer til interessegrupper, foreninger og lignende. I offentlighedsperioden er der modtaget 11 henvendelser. De modtagne henvendelser er behandlet i Bygge- og Teknikforvaltningen, for så vidt angår bemærkninger i relation til lokalplanen, og i Økonomiforvaltningen, for så vidt angår bemærkninger i relation til kommuneplantillægget. En oversigt over henvendelserne er vedlagt som bilag A. Henvendelser fra ejere, lejere, brugere, interessegrupper m.fl. 1) Skrivelse af 28. juni 1999 fra Ørestadsselskabet I forbindelse med den videre planlægning af hospitalsbyggeriet har Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) foreslået en anden udformning af Digevej. Ørestadsselskabet kan tilslutte sig Hovedstadens Sygehusfællesskabs forslag, og ønsker i den forbindelse at fremkomme med følgende indsigelser: - Det foreslås, at cykelrutetraceet føres syd om H:S byggeriet og hen til Digevej, der er vist som eventuel fremtidig cykelrute i lokalplanforslaget. Dette skyldes, at Vej & Park vil indstille, at krydset Vejlands Allé og Digevej signalreguleres. - Det foreslås, at tværprofilet på Digevej ud for H:S byggeriet fastsættes til en totalbredde på 13 m bestående af 2,5 m fortov, 6 m kørebane, 2 m parkeringsbås/rabat og 2,5 m fortov. Derved bliver vejudlægget ud for hospitalet 5,5 m bredt i modsætning til lokalplanforslagets 4,5 m. Det foreslås desuden, at byggefeltets afgrænsning placeres i samme linie som det nye vejudlæg. Det vil sige 13 m fra eksisterende skel i bagkant af fortov. - Det foreslås, at der placeres lommer til parallelparkering udvalgte steder ud for hospitalsbyggeriet. - Nord for H:S byggeriet foreslås Digevej anlagt med en totalbredde på 11 m bestående af 2,5 m fortov, 6 m kørebane og 2,5 m fortov. Derved bliver det nye vejudlæg 11 m bredt i modsætning til lokalplanforslagets 12 m. - Det foreslås, at der ved omlægningen af Digevej anvendes "Ørestad fortovsfliser", kantsten og belægninger. Bemærkning I det fremlagte lokalplanforslag er cykeltraceet placeret umiddelbart øst for og langs Metro i hele sit forløb med tilslutning til krydset Ørestads Boulevard/Vejlands Allé. Vedrørende forslaget om justering af cykelrutetraceets placering bemærkes, at forvaltningen stiller sig positiv overfor etablering af et lysreguleret trafikkryds ved Vejlands Allé/Digevej. På denne baggrund er man enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at gang- og cykelstien føres syd om H:S' ejendom til Digevej og via krydset Vejlands Allé/Digevej videre mod syd. (Såfremt hospitalet senere udvider mod syd på arealet mod Vejlands Allé betyder dette, at der vil forløbe en gang- og cykelsti gennem hospitalsgrunden). På strækningen langs hospitalets sydlige skel skal gang- og cykelstien anlægges med en bredde på 6,5 m svarende til gang- og cykelstiens planlagte bredde langs metroen. Langs Digevej deles stien i en cykelsti og et fortov med en samlet bredde på 5,0 m på hver side af Digevej. Syd for krydset - uden for lokalplanområdet - fortsættes de to cykelstier på en kort strækning på hver sin side af Fælleddiget, hvorefter de samles igen som egentlig cykelrute i eget tracé. § 4, stk. 5, foreslås på den baggrund ændret til følgende ordlyd: "Fra Grønjordsvej til Vejlands Allé fastlægges en gang- og cykelsti som del af kommunens overordnede cykelrutenet. Stien er markeret på tegning nr. 27.305. På strækningen fra Grønjordsvej til Digevej udformes stien som en kombineret gang- og cykelsti i en bredde af 6,5 m. På tegning nr. 27.308 er vist et tværsnit af stien. På strækningen langs Digevej integreres stien i vejanlægget som 2,5 m bred cykelsti og 2,5 m bredt fortov på hver side af Digevej, jf. stk. 2." Sidste afsnit i § 4, stk. 5, om alternativ linieføring går ud. Cykelsti og fortov i Digevejs østlige side ligger uden for lokalplanområdet og vil blive fastlagt med hjemmel i vejlovgivningen. Som konsekvens skal vejudlægget til Digevej på denne strækning have en bredde på 8,5 m. Den foreslåede ændring af tværprofilet af Digevej og Digevejs forlængelse med reduktion af vejbanens bredde med 1 m og fastlæggelse af et 2 m bredt areal til længdeparkering langs hospitalet kan anbefales, såfremt arealet til parkering med jævne mellemrum afbrydes af en rabat med træer og anden beplantning. Arealet er beliggende på vejareal og kan således ikke forbeholdes til parkering for hospitalet. Ændringerne betyder, at vejudlægget får en bredde på 18-23 m mod lokalplanforslagets 17-24 m. Ændringerne betyder desuden, at det i lokalplanforslagets § 11, stk. 2, nævnte bælte på mindst 2,5 m vest for den fastlagte vejudvidelseslinie reduceres til 1,5 m. På denne baggrund foreslås det, at § 4, stk. 2, og § 11, stk. 2, ændres som nedenfor. § 4, stk. 2, ændres til: " Mod Nordre Digevej og Digevej, der forbindes, fastlægges en vejudvidelseslinie til en samlet bredde på 18-23 m, jf. tegningerne nr. 27.305 og 27.308. På tegning nr. 27.308 er desuden vist eksempler på tværprofiler af Digevej og Digevejs forlængelse med anlægsbredde på henholdsvis 13 m og 11 m. Af anlægsbredden på 13 m skal et 2 m bredt areal i vestsiden anlægges som rabat med længdeparkering og træer i muldbede for ca. hver 30 m. Fra gang- og cykelstiens tilslutning og til Vejlands Allé bliver Digevejs samlede anlægsbredde 16 m, jf. stk. 5. Vejen skal efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere bestemmelse anlægges med henblik på at hindre gennemkørende trafik." Som konsekvens af ovenstående ændres § 11, stk. 2, 1. afsnit, til: " Et mindst 1,5 m bredt bælte vest for den i § 4, stk. 2, fastlagte vejudvidelseslinie og et mindst 2,5 m bredt bælte langs den i § 4, stk. 5, fastlagte sti skal gives en grøn karakter." Forvaltningen finder, uanset indsigerens forslag, at byggefelternes omfang og deres afgrænsning mod øst bør fastholdes med henblik på, at de haveagtige friarealer på denne side af bebyggelsen kan få et rimeligt omfang. Som konsekvens af de foreslåede ændringer udskiftes tegningerne nr. 27.269, 27.270 og 27.271 med tegningerne nr. 27.305, 27.306 og 27.308, og tegningsnumrene angivet i lokalplanteksten ændres tilsvarende. Ingen af de foreslåede ændringer skønnes at have en sådan karakter, at fornyet høring i henhold til planlovens § 27, stk. 3, er fornøden. Med hensyn til hvilke type fliser, kantsten og belægninger, der skal anvendes, bemærkes, at lokalplanforslaget ikke indeholder bestemmelser om materialevalg, og at forvaltningen heller ikke anser det for hensigtsmæssigt at gøre lokalplanen så detaljeret. Spørgsmålet om valg af materialer må afgøres i forbindelse med godkendelse af vejprojektet. 2) Skrivelse af 25. juni 1999 fra Ai · gruppen øst En gruppe personer i Politiets Idrætsforening - København er initiativtagere til Ørestadens Idræts- & Kultur Center, der ønskes opført syd for Grønjordsvej mellem Metro og Nordre Digevej i lokalplanforslagets område II. Byggeriet omfatter ca. 10.000 m2 etageareal. På vegne af projektgruppen gør arkitektfirmaet Ai · gruppen indsigelse imod lokalplanforslagets disponering af arealet, idet områdets vejudlæg gør det vanskeligt at placere idræts- og kulturcentret på det af Ørestadsselskabet til formålet reserverede areal. Ai · gruppen anmoder om, at vejadgang til lokalplanforslagets område II kan ske nordfra ad Nordre Digevej, og at vejudlæggene reduceres, så der kan blive plads til byggeriet på den smalle grund. Endelig søger Ai · gruppen om dispensation fra bygningsreglementets almindelige bestemmelser for bebyggelsens højde og afstand i forhold til vej. Bemærkning Projektet er i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, der blandt andet muliggør bebyggelse til sportshal og kulturelle formål. Før der kan gives tilladelse til byggeri inden for lokalplanens område II skal der udarbejdes supplerende lokalplan, hvori der bl.a. skal fastlægges bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering. Forvaltningen har på baggrund af indsigelsen haft en indledende drøftelse med Ørestadsselskabet og Ai . gruppen om projektets gennemførelse. Det blev aftalt, at stillingtagen til de rejste spørgsmål vedrørende den fremtidige bebyggelses højde og placering i forhold til vej afventer et nærmere konkretiseret projekt fra andrager. Når et sådant foreligger, igangsættes udarbejdelse af den supplerende lokalplan efter sædvanlig procedure. Til spørgsmålet om vejadgang nordfra ad Nordre Digevej bemærkes, at lokalplanen lægger op til, at adgang sker derfra. 3) Skrivelse af 27. juni 1999 fra Sundby Lokalråd Sundby Lokalråd er tilfreds med, at Hovedstadens Sygehusfællesskab opfører et psykiatrisk hospital i Ørestaden. Lokalrådet mener imidlertid, at grunden på 30.000 m2 er for lille, og at der bør reserveres yderligere arealer, således at Hovedstadens Sygehusfællesskab får mulighed for at placere et samlet hospital på centralsygehusniveau på Amager. Hovedstadens Sygehusfællesskab bør ifølge Lokalrådet i lighed med Rigsarkivet sikre sig byggeret til et areal, som vil være tilstrækkeligt til ad åre at etablere et fuldt udbygget Amagerhospital. Lokalrådet er betænkelig ved, at det psykiatriske hospital placeres tæt på støj- og forureningskilder som veje, minimetro i 2. sals højde, skydebaner, modelflyvebane, "motorbane" ved Sjællandsbroen og Amagermotorvejen. På denne baggrund ønsker Lokalrådet at vide, hvilke beregninger og målinger, der er foretaget, og hvilke afværgeforanstaltninger, der er planlagt ikke mindst mod Vejlands Allé og mod metroen. Lokalrådet ønsker desuden, at der foretages beregninger af den øgede trafik- og støjbelastning, der følger af udvidelsen af Digevej og af buskørsel på Grønjordsvej/-Dige-vej. Bemærkning Med hensyn til hospitalets størrelse fremgår det af lokalplanredegørelsen, at det er muligt, at Hovedstadens Sygehusfællesskab i en senere etape ønsker at opføre yderligere ca. 3.000 m2 etageareal på nabogrunden mod syd. Med hensyn til spørgsmålet om etablering af et centralsygehus henvises til, at kommunen fra Hovedstadens Sygehusfællesskab alene har modtaget en henvendelse om tilvejebringelse af den nødvendige lokalplan med henblik på etablering af et psykiatrisk hospital. Der har ikke i drøftelserne fra H:S som hospitalsplanlægningsmyndighed været fremført ønsker om en arealreservation til f.eks. centralsygehusniveau. For så vidt angår lokalrådets betænkeligheder vedrørende hospitalets placering i forhold til støjkilder, henledes opmærksomheden på, at hospitalet opføres i 2-3 etager mod Ørestads Boulevard og Metro, og at byggeriet øst herfor opføres i 1-2 etager, således at bebyggelsen mod Ørestads Boulevard virker som støjskærm for de bagvedliggende bygninger. Bebyggelsen mod Ørestads Boulevard og Metro skal desuden indeholde mindre støjfølsomme funktioner som kontorer og klinikker, mens sengeafsnittene ligger i bygningerne bagved. Som det fremgår af lokalplanforslagets § 7, må det indendørs støjniveau hidrørende fra vej og Metro ikke overstige 35 dB(A). I forbindelse med byggetilladelse vil der blive stillet krav med hensyn til indretning og støjisolering, således at det indvendige maksimale støjniveau ikke overskrides. Egentlige støjmålinger er der af gode grunde ikke foretaget for så vidt angår fremtidig støj fra Ørestads Boulevard og Metro. Miljøkontrollen har vurderet, at støjniveauet fra Metro i en afstand af ca. 15 m fra spormidten ikke overstiger den af Miljøstyrelsen fastsatte grænseværdi på 60 dB(A) for døgnbelastningen. Miljøkontrollen har desuden beregnet trafikstøjniveauet ved Vejlands Allé til 77 dB(A) og trafikstøjniveauet ved Grønjordsvej og Digevej til under 60 dB(A). Med hensyn til Ørestads Boulevard vil Metro-dæmningen fungere som støjskærm. For så vidt angår buskørsel på Grønjordsvej/Digevej bemærkes, at der ikke er planer om buslinier på Digevej. I henhold til vurderinger foretaget af Ørestadsselskabets rådgiver vil et psykiatrisk hospital i den forventede størrelsesorden på ca. 13.000 m2 etageareal give en samlet døgntrafik på den sydlige del af Digevej på ca. 1.300 køretøjer pr. døgn. Kommunen er enig i denne vurdering. Trafikstøjniveauet på Digevej vil derved fortsat være begrænset. 4) Underskriftsindsamling med 104 underskrifter fra medlemmer af Grundejerforeningen Vestervang fremsendt ved skrivelse af 20. juni 1999 v. formand Stig Bang Petersen Grundejerforeningen ønsker at gøre indsigelse imod lokalplanforslaget, og fremkommer desuden med en række forslag og bemærkninger til lokalplanforslaget. - Ørestadsselskabet har overfor grundejerforeningen oplyst, at Digevej skal bruges til arbejdskørsel i forbindelse med hospitalsbyggeriet, og at dette vil beskadige vejen i en sådan grad, at det er planen efterfølgende at totalrenovere vejen. Dette ønsker foreningen bekræftet. - Foreningen foreslår, at Digevej ændrer status fra privat fællesvej til offentlig vej under henvisning til, at vejen skal være eneste tilkørselsvej til et offentligt hospital og en offentlig metrostation. - Grundejerforeningen mener, at Ørestads Boulevard burde have været anlagt inden grundsalget begyndte, således at man kunne undgå at bruge det private vejnet i forbindelse med gennemførelse af byggeprojektet. Når man imidlertid vælger at basere projektet på anvendelse af det private vejnet, ønsker grundejerforeningen at vide, hvorfor grundejere og grundejerforening ikke er blevet partshørt i henhold til forvaltningslovens § 19-§ 21 i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen, i stedet for først nu i forbindelse med den offentlige høring. - Grundejerforeningen ønsker oplyst, hvordan kørende, der kommer ad Vejlands Allé mod øst, kan køre mod nord ad Digevej og ind til hospitalet, og hvordan kørende, der kommer fra hospitalet ad Digevej, kan køre mod øst ad Vejlands Allé. Lokalplanforslaget indeholder ikke en løsning på dette problem. Grundejerforeningen foreslår, at krydset Vejlands Allé og Digevej/Fælleddiget trafikreguleres. Den bedste løsning ville dog være, at al kørsel til og fra hospitalet foregår via Ørestads Boulevard eller Vejlands Allé til en vej etableret mellem metrobanen og hospitalet. - Grundejerforeningen ønsker oplysning om, hvordan man vil sikre, at frakørsel mod øst ikke sker ad Vestermarksvej gennem villavejene, der er grundejerforeningens private fællesveje. Grundejerforeningen mener, at løsningen består i en kombination af en lysregulering ved Vejlands Allé og Digevej, og at Vestermarksvej gøres til stillevej eller legegade. - Ifølge lokalplanforslaget skal Digevej kun udvides mod vest således, at ekspropriation af arealer mod øst undgås. Grundejerforeningen foreslår derfor, at kommunen giver afkald på vejudlæg/byggelinien i området. - Grundejerforeningen foreslår, at hovedindgangen til hospitalet bliver placeret sydligere, end der er disponeret i lokalplanforslaget. - Grundejerforeningen forventer, at der for enden af Vestermarksvej bliver beplantet med høj beplantning, så kvarteret ikke ændrer udseende radikalt. - Grundejerforeningen ønsker oplyst, hvordan man vil anlægge Digevej, så man undgår gennemkørsel til Nordre Digevej. - Ifølge grundejerforeningen fremgår det ikke klart af lokalplanforslaget, hvad man vil gøre ved parkeringsforholdene - herunder om der er parkeringspladser nok på hospitalets område til ansatte og besøgende samt, hvorvidt der vil blive etableret parkeringspladser ved metrostationen. Grundejerforeningen understreger, at foreningen ikke ønsker, at villavejene skal bruges til parkeringsplads for offentlige anlæg. Bemærkning Med hensyn til Digevejs renovering er det korrekt, at Ørestadsselskabet vil istandsætte vejen efter byggeriets opførelse, ligesom Ørestadsselskabet bekoster udvidelsen af vejen. Spørgsmålet om, hvorvidt Digevej skal ændre status fra privat fællesvej til offentlig vej, er ikke et forhold, der afgøres ved lokalplanen, som kun regulerer den fremtidige arealanvendelse i lokalplanområdet. Spørgsmålet henhører under vejmyndighederne og afgøres efter vejlovgivningen. Det kan imidlertid oplyses, at der ikke er planer om at ændre Digevejs status som privat fællesvej. Samtidig henledes opmærksomheden på, at det vil påhvile Hovedstadens Sygehusfællesskab som grundejer at deltage i Digevejs fremtidige vedligeholdelse på lige fod med de øvrige grundejere. En forudsætning for overhovedet at anvende forvaltningslovens regler om partshøring er, at grundejerne og grundejerforeningen er part i lokalplansagen. Forvaltningsloven indeholder ikke en definition af begrebet part, men skal forstås i overensstemmelse med den praksis, der har udviklet sig med udgangspunkt i offentlighedsloven. Partsbegrebet omfatter i henhold til denne praksis ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig retlig interesse i en sags afgørelse. Den der berøres af en sag om planlægning eller gennemførelse af andre generelle foranstaltninger vil i almindelighed ikke være part i sagen om udarbejdelsen af for eksempel en lokalplan. Lokalplanområdet omfatter ikke villakvartererne mod øst, og grundejerne bliver i øvrigt holdt skadesløse for skaderne på Digevej, jf. ovenfor. På denne baggrund finder forvaltningen ikke, at grundejerforeningen er part i plansagen med særlige rettigheder. Man skal samtidig henlede opmærksomheden på, at det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 6, at partshøring kan undlades, når der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer partens interesse. Det må antages, at planlovens offentligheds- og underretningsregler er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse. Selv om man antog, at grundejerforeningen eventuelt var part i sagen, skulle høringsproceduren således alligevel have været foretaget i overensstemmelse med reglerne i planloven. Det er derfor kommunens opfattelse, at man har fulgt den korrekte fremgangsmåde ved at høre grundejerforeningen i forbindelse med offentliggørelsen af lokalplanforslaget i henhold til planlovens regler. Det bemærkes i øvrigt, at der vil ske en efterfølgende inddragelse af grundejerne i henhold til vejlovgivningen i forbindelse med det kommende vejudlæg. Med hensyn til spørgsmålet om til- og frakørsel til hospitalet er det som nævnt i bemærkningerne til skrivelse 1) tilkendegivet, at der etableres et lysreguleret trafikkryds ved Vejlands Allé/Digevej. Det rejste spørgsmål omkring kørsel til og fra hospitalet skulle således være løst. Grundejerforeningen foreslår som den bedste løsning, at trafikken til hospitalet foregår via Ørestads Boulevard eller en vej mellem metroen og hospitalet. Metroen er imidlertid på næsten hele strækningen langs hospitalet placeret på en dæmning. Kun i den sydligste del af lokalplanområdet er banen placeret på søjler. Trafikken kunne i givet fald kun ledes til og fra hospitalet i dette sydlige område, der ligger tæt på det kommende kryds mellem Vejlands Allé og Ørestads Boulevard. Man har vurderet, at det vil kunne give trafikale problemer at have en tilkørsel så tæt på dette kryds. Denne løsning kan derfor ikke anbefales. For så vidt angår frakørsel ad Vestermarksvej har kommunen ikke planer om at regulere trafikken i området ved at gøre Vestermarksvej til stillevej eller opholds- og legeområde ved opsætning af trafikchikaner. Man mener, at det lysregulerede vejkryds ved Vejlands Allé og Digevej løser problemerne omkring trafik til og fra hospitalet. I øvrigt er Vestermarksvej privat fællesvej og eventuelle initiativer til ændringer af vejanlægget må komme fra grundejerne med kommunen som godkendende vejmyndighed. Vedrørende vejudlæg/byggelinier i området kan det oplyses, at den type bestemmelser generelt er gældende i kommunens villaområder, og at forvaltningen ikke kan anbefale, at kommunen opgiver disse rettigheder, selv om Digevejs udvidelse sker mod vest uafhængigt af disse linier. Grundejerforeningen ønsker hospitalets hovedindgang placeret sydligere end disponeret i lokalplanforslaget. I lokalplanredegørelsen er vist en illustrationsplan af hospitalsprojektet, der også viser hovedindgangens placering. Selve lokalplanteksten med tilhørende tegninger indeholder ikke bestemmelser om placering af indgangen. Forvaltningen finder ikke, at så detaljerede bestemmelser er nødvendige for at realisere lokalplanens formål om blandt andet at tilvejebringe plangrundlaget for et hospital, der i sin udformning bidrager til at give området et helhedspræg af høj kvalitet. Hovedindgangens nøjagtige placering bør således overlades til bygherrens egen beslutning ud fra, hvad der er rationelt i forhold til hospitalets interne disponering Langs Digevejs vestside – og dermed også ud for Vestermarksvej – foreslås som anført under bemærkningerne til skrivelse 1), at der etableres et 2 m bredt areal med længdeparkering afbrudt af træer i muldbede samt et 1,5 m bredt beplantet areal. I øvrigt vil der med de muliggjorte bygningshøjder og kravet om, at friarealerne skal gives en park- eller haveagtig karakter, efter forvaltningens opfattelse ikke blive tale om ændringer, der er ude af skala med kvarterets udseende. Det er ikke på nuværende tidspunkt besluttet, hvordan afspærringen af Digevej skal ske. Der vil imidlertid blive etableret en fysisk forhindring, der effektivt vil hindre gennemkørsel med bil. Parkeringsdækningen i lokalplanens område I er begrænset til højst 1 plads pr. 200 m2 etageareal svarende til kommuneplanens rammer for områder for boliger og serviceerhverv (C-områder) i Ørestad under hensyn til den højklassede kollektive trafikbetjening med Metro. Parkeringspladserne placeres på hospitalsområdet, og desuden etableres der parkering på en strækning af Digevej, jf. bemærkningerne til skrivelse 1). 5) Skrivelse af 24. juni 1999 fra grundejerforeningerne Sundbyvænge, Søndervænge og Vestervænge v/ formændene Kurt Krarup, Bo Ottesen og John Iversen Under henvisning dels til lokalplanforslagets § 1, hvorefter hensynet til bløde trafikanter skal prioriteres, dels til lokalplanredegørelsen, hvorefter Digevej skal anlægges med henblik på at undgå gennemkørsel, undrer det grundejerforeningerne, at Digevej og Nordre Digevej skal forbindes ifølge lokalplanforslagets § 4, stk. 2. Grundejerforeningerne henviser til, at området har en nord-sydgående gennemkørselsvej - Røde Mellemvej - og at området får yderligere en nord-sydgående gennemkørselsvej - Ørestads Boulevard, og at det på den baggrund er vanskeligt at se begrundelsen for at etablere en tredje gennemkørselsvej i et område med en bredde på mindre end en halv kilometer. Hensynet til de bløde trafikanter og til ønsket om at undgå gennemkørsel, mener grundejerforeningerne skal varetages ved at lade den nordlige del af området trafikbetjene fra Grønjordsvej og Nordre Digevej og lade den sydlige del betjene af Vejlands Allé og Digevej, således som det også anføres i lokalplanredegørelsen. Ifølge lokalplanforslagets § 1 skal området have et helhedspræg af høj kvalitet i grønne omgivelser. Kvarterets nuværende væsentligste beplantning er tjørnebeplantningen på hele Nordre Digevejs vestside. Ifølge lokalplanforslaget planlægges en udvidelse af Nordre Digevej til en bredde på 17-24 m, hvilket vil betyde, at denne beplantning må fjernes. Til gengæld planlægges i henhold til lokalplanforslagets §11 et nyt 2,5 m bredt beplantet bælte umiddelbart vest for den udvidede Nordre Digevej. Under henvisning til at der endnu ikke er offentliggjort planer for område II, frygter grundejerforeningerne, at man utilsigtet kan komme til at fjerne et væsentligt grønt element i området, og foreslår, at beslutningen om udvidelse af Nordre Digevej udskydes, indtil den supplerende lokalplan for område II tilvejebringes. Foreningerne henleder opmærksomheden på, at den planlagte rørføring af Digevejsgrøften også vil kunne ødelægge beplantningen. På baggrund af ovenstående foreslår grundejerforeningerne derfor følgende: - Man undlader at forbinde Digevej og Nordre Digevej. - Man undlader at udvide Nordre Digevej og medtager udvidelsen i en kommende supplerende lokalplan, hvis udvidelsen stadig er nødvendigt på dette tidspunkt. - Rørlægningen af Digevejsgrøften foretages på en måde, så beplantningen langs Nordre Digevej bevares. Bemærkning Det er korrekt, at Digevej og Nordre Digevej skal forbindes ifølge lokalplanforslagets § 4, stk. 2, hvoraf det imidlertid også fremgår, at gennemkørende trafik vil blive hindret, jf. bemærkningerne til skrivelse 4). Det er således tanken, at lokalplanområdets nordlige del skal biltrafikbetjenes via Grønjordsvej og Nordre Digevej, og at lokalplanområdet mod syd skal betjenes af Digevej. Cykel- og fodgængertrafik skal derimod kunne passere uhindret. Den eksakte placering af lukningen mellem de to vejstykker fastlægges på baggrund af de kommende bebyggelsers placering og anvendelse inden for hele lokalplanområdet. Med hensyn til at udskyde planlægningen vedrørende Nordre Digevej og rørlægningen af Digevejsgrøften for at bevare tjørnekrattet langs Nordre Digevej, bemærkes, at det af rationelle grunde vil være helt nødvendigt at rørlægge Digevejsgrøften i én arbejdsproces, og at tjørnekrattet vil blive fjernet i forbindelse hermed. Hvornår Nordre Digevej skal udvides, er der ikke taget stilling til, men udvidelsen forventes først at ske i forbindelse med udnyttelse af område II. Vejudvidelseslinien her har således karakter af reservation. 6) Skrivelse modtaget 30. juni 1999 fra Haveforeningen Sundbyvester v/ Jan Alder Haveforeningen Sundbyvester har ingen generelle indvendinger imod det foreliggende lokalplanforslag, idet man har bemærket sig følgende: - Foreningen udtrykker tilfredshed med hospitalsbyggeriets højde og med, at højden er stigende imod metroen. - Biltrafik til hospitalet skal foregå ved ind- og udkørsel fra Vejlands Allé ad Digevej til hospitalets hovedindgang og parkeringspladser. - Digevej mellem Vejlands Allé og Grønjordsvej bliver udformet således, at den går udenom eksisterende bebyggelse blandt andet haveforeningen. - Digevejs totale afspærring som gennemkørselsvej for biler ca. midtvejs mellem Vejlands Allé og Grønjordsvej, mens vejen bliver gennemgående for cykel- og gangtrafik. Endelig anfører haveforeningen, at foreningens midterste vej er udset til at skulle udgøre en del af en kommende cykelrute i forbindelse med det net af cykelruter, der er ved at blive etableret i København. I den forbindelse gør haveforeningen opmærksom på, at haveforeningens midterste vej i mange år har fungeret som adgangsvej til Amager Fælled for både cyklister og gående, samtidig med at den er adgangsvej for beboere i bil. Denne trafik har hidtil fungeret uproblematisk. Haveforeningen vil gerne gøre opmærksom på, at haveforeningen ønsker at blive inddraget i den første planlægningsfase, såfremt cykelruten skal føres ad haveforeningens midterste vej til Sundbyvestervej. Bemærkning Lokalplantegning nr. 27.305 viser i overensstemmelse med kommuneplanen, at gang- og cykelstien langs metroen tænkes forbundet med en gang- og cykelsti over Haveforeningen Sundbyvester. Haveforeningen Sundbyvester ligger uden for lokalplanområdet, og den fremtidige stiforbindelse over haveforeningen reguleres ikke af lokalplanen for Sundby Station Øst. Ved en eventuel fremtidig lokalplanlægning eller beslutninger i medfør af vejlovgivningen omfattende stiforbindelsen gennem haveforeningen, vil haveforeningen blive hørt i overensstemmelse med reglerne i de respektive love. 7) Skrivelse af 27. juni 1999 fra Niels F. Hansen Det anføres, at der specielt er ét forhold lokalplanforslaget ikke beskæftiger sig med, men som er yderst relevant. Al trafik til og fra hospitalet vil ifølge forslaget foregå via Digevej. Ved tilkørsel fra øst til hospitalet via Vejlands Allé er dette ikke umiddelbart et problem, men Niels F. Hansen vil gerne vide, hvordan man havde tænkt sig, at trafikken kommende fra vest via Vejlands Allé skulle svinge til venstre, når der i Vejlands Allé er en midterrabat. Ved frakørsel vil trafikken mod vest ikke have problemer, men trafikken mod øst vil komme til at benytte Vestermarksvej for at undgå midterrabatten på Vejlands Allé. Niels F. Hansen mener, at den rigtige løsning vil være at etablere et trafikreguleret kryds ved Vejlands Allé/Digevej. Trafikbelastningen på Digevej vil stige betragteligt, når der kommer trafik både til hospitalet og metroen. Niels F. Hansen mener ikke, at det kan være rimeligt, at en privat fællesvej med privat vedligeholdelse skal benyttes som adgangsvej for to offentlige anlæg, og anfører, at Digevej straks må ændre status fra privat fællesvej til offentlig vej. Med hensyn til Vestermarksvej er det oplagt for al trafik, der skal til den nordlige del af Amager at benytte denne vej ved frakørsel fra hospitalet og stationen. Niels F. Hansen opfordrer kommunen til at sikre, at dette ikke sker, eventuelt ved at ændre vejens status til legegade. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 4). 8) Skrivelse af 22. juni 1999 fra Kirsten Skau og Jørn Skjaldgaard Indsigerne gør opmærksom på, at Digevej og hele kvarteret ved Digevej vil blive udsat for en øget trafikbelastning - herunder tung trafik i forbindelse med vareindlevering - på grund af trafik til hospitalets hovedindgang. Udkørslen fra hospitalet vil give problemer for de øvrige villaveje i kvarteret på grund af de dårlige udkørselsmuligheder fra Digevej. Indsigerne ønsker oplyst, om Digevej og de andre veje fortsat skal være private veje, når en offentlig institution får indkørsel til vejen. Indsigerne vil med hensyn til forlængelsen af Digevej/Nordre Digevej gerne vide, hvordan man har tænkt sig at forhindre gennemkørsel, og gør opmærksom på, at det specielt i myldretiden vil være oplagt at bruge Digevej/Nordre Digevej som smutvej. Endelig foreslår indsigerne, at kommunen af hensyn til grundejerne fraviger den 5 m vejudvidelsesret, som kommunen har. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelserne 4) og 5). Med hensyn til tung trafik til hospitalet i forbindelse med varelevering skal det tilføjes, at det er planen at placere en varegård i den sydlige ende af hospitalsgrunden med indkørsel fra Digevej i kort afstand fra krydset ved Vejlands Allé. 9) Underskriftsindsamling med 7 underskrifter fra beboere på Gærdebred 22-28 fremsendt med skrivelse af 25. juni 1999 v. Preben Løvholm Christensen Der gøres indsigelse imod lokalplanforslaget og forslaget til kommuneplantillæg. Underskriverne anfører, at lokalplanforslaget er upræcist i formuleringen vedrørende trafikafviklingen på Digevej/Nordre Digevej. Det bør utvetydigt fremgå, at betjeningen af delområde I sker fra Vejlands Allé, og at gennemkørsel fra Grønjordsvej/Nordre Digevej ikke kan finde sted. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelserne 4) og 5), idet det skal fremhæves, at det efter kommunens opfattelse fremgår af lokalplanforslaget, at gennemkørende trafik ad Nordre Digevej og Digevej vil blive hindret. 10) Skrivelse af 10. juni 1999 fra Jan S. Jakobsen Jan S. Jakobsen ønsker at gøre indsigelse imod lokalplanforslaget. Jan S. Jakobsen mener, at et byggeri af denne størrelsesorden med ca. 300 ansatte, kørsel til og fra med vareleverancer og besøgende vil føre til, at specielt Digevej og Vestermarksvej vil blive belastet væsentligt af trafik. Jan S. Jakobsen foreslår i den forbindelse følgende: - Tilkørselsvejen til hospitalet ændres således, at tilkørsel sker fra Ørestads Boulevard. Trafikken føres under bropillerne ved krydset mellem Vejlands Allé og Ørestads Boulevard og op langs metrobanen og ind under den planlagte administrationsbygning på tre etager til den planlagte parkeringsplads øst for byggeriet. - Vestermarksvej bør ændres til stillegade/legegade, eller også bør der opsættes en effektiv spærring ved Digevej for at hindre, at last- og personbiler smutter igennem til hospitalet. Samtidig bør der indføres et parkeringsforbud i området, så ansatte og besøgende ikke bruger lokalvejene til parkeringsplads. Endelig anfører Jan S. Jakobsen, at det er vigtigt, at der anlægges tilstrækkeligt med parkeringspladser på hospitalsområdet, således at der er pladser nok også på dage, hvor toget ikke kører, eller det er dårligt vejr, og ansatte og besøgende derfor vil bruge egen bil. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne til skrivelse 4). Området, som indsiger ønsker parkeringsforbud i, ligger udenfor lokalplanområdet. Der er i øvrigt ingen aktuelle planer om at indføre et parkeringsforbud. 11) Skrivelse af 20. juni 1999 fra Foreningen Bevar Amager Fælled Foreningen fremfører en række synspunkter om Ørestadsloven og dens tilblivelse, blandt andet manglende VVM-redegørelse, herunder en verserende retssag herom. Foreningen finder, at den samlede udbygning af Ørestad vil få uoverskuelige trafikale problemer for København og efterlyser en "ansvarlig, sammenhængende trafikplanlægning for hele Hovedstadsområdet". Foreningen kritiserer placeringen af det psykiatriske hospital på den pågældende grund på grund af støjen fra Kastrup Lufthavn, skydebanen, motorcrossbanen, modelflyvebanen og fra broen over Kalvebodløbet. En fagligt kvalificeret og ansvarsbevist vurdering ville have ført til en anden placering. Foreningen kritiserer endvidere, at Københavns Kommune gør det muligt planmæssigt at gennemføre hospitalsbyggeriet, idet dette ifølge foreningen udelukkende skal gøre det muligt for Ørestadsselskabet at få en indtægt. Endelig kritiserer foreningen, at man hæver udnyttelsesgraden i Ørestadsplanens naboområde som kompensation for, at sygehusbyggeriet ikke kan udnytte den ekstremt høje udnyttelsesgrad. Bemærkning De generelle synspunkter omkring Ørestadsloven og dens tilblivelse samt de trafikale forhold er grundigt debatteret i forbindelse med vedtagelsen i 1996 af det oprindelige tillæg til Kommuneplan 1993 og vedrører ikke direkte de nu udarbejdede planforslag. Vedrørende den nævnte retssag bemærkes, at den er anlagt ved Østre Landsret i 1997 af Sundby og Islands Brygge Lokalråd mod Ørestadsselskabet med påstand om, at planlægning og opførelse af anlæg i henhold til Ørestadsloven er sket med urette. Islands Brygge Lokalråd har senere hævet sagen for deres vedkommende, mens Sundby Lokalråd fortsætter sagen. Hovedstadens Sygehusfællesskab har vurderet, at der er behov for et psykiatrisk hospital med henblik på at betjene patienter fra Amager. Det er derfor nærliggende at placere hospitalet på Amager i et område med ledige byggegrunde og tæt på offentlige transportmidler som for eksempel Metro. Med hensyn til spørgsmålet om placering af hospitalet i lokalplanområdet under hensyn til støjniveauet i området henvises til bemærkningerne til skrivelse 3). Bebyggelsesprocenten er i Kommuneplan 1997 fastsat til 110 for lokalplanens område I og 30 for område II. Med kommuneplantillægget ændres dette til 60 for området under ét. Hermed kan der nu opføres i alt ca. 42.000 m2 etageareal mod tidligere ca. 54.000 m2 etageareal for hele området. Det vil sige, at selv om bebyggelsesprocenten i område II er forhøjet, er der samlet set tale om en reduktion af byggemuligheden i lokalplanområdet i forhold til Kommuneplan 1997. BILAG VEDLAGT A) Oversigt over modtagne henvendelser i offentlighedsperioden B) Lokalplanteksten med de foreslåede ændringer C) Lokalplantegning nr. 27.305 D) Lokalplantegning nr. 27.306 E) Lokalplantegning nr. 27.308 Kurt Bligaard Pedersen Knud E. Rasmussen Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 375/99 BT 294/99 J.nr. 451:161.0001/99 Den 25. august 1999 Offentliggørelse af forslag til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt for tre fælles gårdanlæg i Westend-karreerne INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at lade det af Byfornyelsesselskabet København udarbejdede byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for gårdanlæg i Westend-karreerne udsende i offentlig høring i 6 uger (fraset juli måned) at Bygge- og Teknikforvaltningen bemyndiges til at indgå forretningsføreraftale herom med Byfornyelsesselskabet København på grundlag af principperne i de aftaler, der indgås i forbindelse med byfornyelsen på Indre Vesterbro Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført i den foreliggende form. RESUMÉ I saneringsplanen fra 1983 for Westend-karreerne var det blandt andet fastlagt, at de frie gårdarealer i områderne I, III og IV syd skulle etableres som fælles gårdanlæg. Efterfølgende er nedrivningerne og bygningsforbedringsarbejderne blevet gennemført, mens planlægningen af gårdanlæggene er blevet kædet sammen med blandt andet retableringen af den offentlige plads syd for Dannebrogsgade 24, Otto Krabbes Plads. I løbet af 1997-98 er der blevet bevillingsmæssige muligheder for at forstærke indsatsen med planlægningen af Otto Krabbes Plads, som forestås af Parkafdelingen, og samtidig er planlægningen af friarealerne derfor blevet genoptaget. Imidlertid skal arbejder omfattet af saneringsloven være afsluttet inden udløbet af 1999, hvilket ikke er muligt med disse gårdanlæg, hvorfor der i stedet foreslås truffet en byfornyelsesbeslutning således, at der kan opnås støtte til arbejderne, der påregnes udført næste år, mens Otto Krabbes Plads forventes anlagt i år 2001. Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 19. maj 1999, hvor den blev udsat, idet udvalget ville behandle sagen samtidigt med indstilling vedrørende Otto Krabbes Plads. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I saneringsplanen for Westend-karreerne, som blev godkendt af Borgerrepræsentationen i 1983, var det fastlagt, at blandt andet de frie gårdarealer i områderne I, III og IV syd skulle etableres som fælles gårdanlæg. Områderne er vist på vedlagte kort (bilag A). Efterfølgende er nedrivningerne samt bygningsforbedringsarbejderne gennemført, og de sidste ombygninger er afsluttet i første halvdel af 1990'erne. Planlægningen af gårdanlæggene er blevet kædet sammen med overvejelser om nybyggeri samt anlæg af den offentlige plads syd for Dannebrogsgade 24, Otto Krabbes Plads. Bestemmelserne om den offentlige plads samt om, at der alene er mulighed for nybyggeri på ejendommen Dannebrogsgade 12, er endeligt fastlagt i den reviderede lokalplan nr. 254 for området ("Dannebrogsgade"), som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i juni 1995. I løbet af 1997-98 er der blevet bevillingsmæssige muligheder for at forstærke indsatsen med planlægningen af Otto Krabbes Plads, som forestås af Parkafdelingen og samtidig er planlægningen af friarealerne blevet genoptaget. Planlægningen af gårdanlæggene har således været afhængig af de lokalplanmæssige overvejelser om byggemuligheder, indgående drøftelser med beboere og ejere bl.a. om de trafikale forhold i området, og om på hvilken måde man mest hensigtsmæssigt kunne indrette gårdanlæggene, der for så vidt angår anlæg I og IV er meget smalle, og for anlæg III har en særlig problematik om afgrænsning mod Westend og i forhold til Otto Krabbes Plads. Forløbet efter afslutningen af saneringsarbejderne har fortsat været præget af, at en række forhandlinger skulle afsluttes og forhold afklares, før forudsætningerne for udformningen af de fremtidige friarealer og pladsen har kunnet tilvejebringes. By- og Boligministeriet har i bekendtgørelse nr. 360 af 18. juni 1998 fastsat, at samtlige arbejder med offentlig støtte efter saneringsloven skal være afsluttede inden udgangen af 1999. Det vil ikke være muligt at gennemføre friarealanlæggene inden udløbet af denne frist, hvorfor det foreslås, at der træffes en byfornyelsesbeslutning i princippet svarende til de hidtidige bestemmelser i saneringsplanen. Formålet med byfornyelsesforslaget er således at sikre, at der opnås et bevillingsmæssigt grundlag og en tidsmæssig ramme til at gennemføre gårdanlægsprojekterne i samarbejde med områdets beboere og i sammenhæng med projektet for Otto Krabbes Plads, således at intentionerne om et fælles bymæssigt udtryk kan opfyldes. Derfor har Byfornyelsesselskabet København udarbejdet et forslag til byfornyelsesbeslutning (bilag 1). Indholdet af forslaget Der er skitseret gennemførelsesprojekter for hvert af de 3 gårdanlæg. Forslagene har været forhandlet på beboermøder, hvori har deltaget repræsentanter fra stort set alle de berørte ejendomme. Anlægget i område I indrettes med mobilsug til renovation, fordi der ingen steder er niveaufri adgang mellem gård og gade, og fordi gårdene er så små, at opstilling af affaldscontainere vil belaste lege- og opholdsmulighederne urimeligt. For så vidt angår anlægget i område III skal nævnes, at der langs den side af West-end, der ikke er bebygget, opføres en mur, der har til formål at afslutte og lukke gårdrummet, samt at genskabe gaden som et præcist og veldefineret byrum. Samtidig sikrer muren, at beboerne får deres eget længe savnede grønne gårdrum. Projektets idé er således at markere og symbolisere den oprindelige husrækkes rumlige struktur, set i sammenhæng med etablering af Otto Krabbes Plads. Denne særlige indretning betyder, at gårdprojektet er relativt dyrt i forhold til gårdarealer, der ligger i en karrés midte. Udgiften er skønnet til ca. 9,6 mill. kr. inkl. moms. Muren udformes blandt andet med skure til renovation udformet som mindre huse. Tre af disse renovationshuse stilles til rådighed for beboerne fra de lige numre i Westend (i område IV syd). Anlæg III er, for så vidt angår Dannebrogsgade 12, midlertidigt, idet der i henhold til lokalplanen kan opføres nyt byggeri på denne grund. En eventuel bygherre skal forestå etablering af et permanent anlæg, der indgår i et fælles gårdareal. Inden det midlertidige anlæg etableres, søges det afklaret, om et konkret nybyggeri kan opføres i tilknytning hertil. For område IV syd skal endvidere nævnes, at beboerne kun får adgang til det lange og smalle gårdareal, der hører til ejendommene i den lige side af Westend. Dette skal dog sammenholdes med, at gårdarealerne støder op til Saxoparken, og at Park-afdelingen har givet tilladelse til, at der udføres 4 trappeadgange direkte op til parken, så beboerne gennem låger i hegnet kan få let adgang hertil. Lågerne låses, så alene beboerne kan benytte sig af disse adgange. Udgifterne til etablering af anlæggene i områderne I og IV Syd er anslået til henholdsvis 3,9 mill. kr. og 5,8 mill. kr., hvilket også er relativt høje beløb, der ligeledes er begrundet i, at de meget smalle ensidige gårdarealer kræver dyrere løsninger end karreer med mere regulære friarealer. Gårdanlæggene forudsættes gennemført af byfornyelsesselskabet på ejernes vegne. Udførelsen vil kunne ske i år 2000, mens anlæg af Otto Krabbes Plads forventes at ske i år 2001. Ifølge forslaget pålægges de berørte ejendomme nærmere angivne servitutter, der bl.a. omfatter bestemmelser om, at den fremtidige ren- og vedligeholdelse samt drift af anlægget påhviler de til enhver tid værende ejere. Byfornyelsesbeslutningen forudsættes tilsagnsdækket i år 2000. Lokalplan Området er omfattet af lokalplan nr. 254 "Dannebrogsgade", der blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen i juni 1995. Med lokalplanen er tilvejebragt den planmæssige forudsætning for gennemførelsen af byfornyelsesbeslutninger, og dette forslag er i overensstemmelse med lokalplanen. Forretningsføreraftale Der skulle ifølge saneringsloven ikke indgås forretningsføreraftaler med byfornyelsesselskaberne om planlægning og gennemførelse af saneringsplaner, fordi selskaberne i princippet på eget initiativ udarbejdede saneringsplanforslag til senere godkendelse af kommune og stat, mens kommunen i byfornyelsessager overdrager en del af administrationen til et selskab, hvilket medfører et behov for en formaliseret aftale. I mødet den 21. juni 1990 (B.F. 1990, s. 1268-70 sag nr. 599/90) bemyndigede Borgerrepræsentationen Magistraten til at indgå forretningsføreraftaler med de involverede byfornyelsesselskaber vedrørende de enkelte karreer i forbindelse med byfornyelsen af den indre del af Vesterbro. Forvaltningen finder, at principperne i disse forretningsføreraftaler er gældende som basis for det videre byfornyelsesarbejde med byfornyelsesbeslutningen for Westend-karreerne. Der vil således kunne indgås aftale med Byfornyelsesselskabet København, der har forestået den hidtidige indsats i karreerne, efter nærmere forhandlinger. Økonomi A. Generelle regler Finansieringen skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om byfornyelse, jf. ovenfor. B. Finansieringsplan Byfornyelsesselskabet har udarbejdet en finansieringsplan (bilag 2). Det fremgår heraf, at de rammebelastende udgifter er anslået til at udgøre 14.550.922 kr. ekskl. moms. Udgifterne er fuldt ud refusionsberettigede, og kommunens andel udgør således 50%. Der tages forbehold for de anslåede byfornyelsesudgifter, indtil licitation er afholdt. Det skønnes, at det er muligt at kunne indpasse byfornyelsesbeslutningen i den beløbsramme, der på Plandirektoratets afsnit af investeringsoversigten for 1999 til 2002 er afsat til byfornyelsesformål, konto 00.25.15.3.01. Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet under 0.2 Plandirektoratet, konto 0.15.3, byfornyelse og boligforbedring, optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet. Høring Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 6 uger. BILAG VEDLAGT A. Kort over byfornyelsesområdet Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 19. maj 1999 /Knud E. Rasmussen Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 355/99 3. BT 271/99 J.nr. 611:135.0002/99 Den 25. august 1999 Dispensation fra lokalplan nr. 305 "Kalvebod Brygge Nord II" INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at forvaltningen meddeler dispensation fra bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 6, stk. 3, litra c, og § 7, stk. 1, litra c, i lokalplan nr. 305 for Kalvebod Brygge Nord med henblik på, at der meddeles tilladelse til, · at der mellem byggefelt A og B opføres to 1-etages trappe- og elevatorhuse til det underjordiske parkeringsanlæg samt en 1-etages trappehusbygning til vareindlevering nord for byggefelt A, på betingelse af, at bygningerne indgår som en integreret del af friarealernes udformning og at udformning, materialer mv. af bygningerne godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen · at hotelbebyggelsen mod nord og syd ikke udformes som facader, men som gavle, på betingelse af, at materialer mv. på gavlene godkendes af Bygge- og Teknikudvalget · at bebyggelsen ikke udgør mindst 2/3 af byggefelt B's sydlige bredde · at der på bebyggelsens facade mod vandet kan etableres en ca. 2 m bred udkragning af bebyggelsen ud over byggefeltets afgrænsning. Udkragningen er placeret ca. 5 m over terræn Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Godkendt Jens Johansen (F), Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold og ønskede sagen i Borgerrepræsentationen RESUMÉ Der er ansøgt om dispensation fra lokalplanens bestemmelser om placering af ny bebyggelse inden for de fastlagte byggefelter, med henblik på at kunne opføre 3 mindre bygninger uden for byggefelterne. Bygningerne er begrundet i kravet om trappe- og elevatorbygninger fra det underjordiske parkeringsanlæg mellem de 2 byggefelter samt i ønsket om, at faciliteter for vareindlevering er placeret i en selvstændig bygning friholdt fra kontorhuset. Derudover er der ansøgt om dispensation fra bestemmelserne om bebyggelsens omfang og placering samt ydre fremtræden i byggefelt B med henblik på at tillade bebyggelsen opført uden facadekarakter på bebyggelsens sydlige og nordlige dele, at tillade bebyggelsen opført uden krav om mindste bredde mod syd, samt at tillade en mindre udkragning ud over byggefeltet og over promenaden af en del af facaden på bebyggelsen mod vandet. Ansøgningerne er begrundet dels i funktionelle, dels i arkitektoniske hensyn. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at dispensationerne meddeles. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Med brev af 11. juni 1999 har Kalvebodkonsortiet A/S ansøgt om dispensation fra bestemmelserne om bebyggelsens placering i de fastlagte byggefelter i lokalplan nr. 305 "Kalvebod Brygge Nord II", med henblik på at kunne opføre 2 mindre trappe-/elevatorbygninger til det underjordiske parkeringsanlæg på arealet mellem byggefelt A og B samt opføre en vareindleveringsbygning nord for byggefelt A. Bygherren har med henblik på at kunne etablere et fælles underjordisk parkeringsanlæg for hotellet og kontorbebyggelsen ikke ønsket at placere parkeringsanlægget som kælderetager på bebyggelsen, men som et selvstændigt anlæg mellem de to bebyggelser. Anlægget etableres helt under terræn, og der vil derfor være behov for at opføre trappe- og elevatorhuse – som ifølge oplysning hver er ca. 25 m2 og i én etage – på terrænet mellem hotellet og kontorbebyggelsen, hvor der ikke er fastlagt byggefelter. I forbindelse med detailprojekteringen af kontorbebyggelsen har man for at opnå hensigtsmæssige trafikale og arkitektoniske løsninger ønsket at kunne etablere en vareindleveringsbygning uden for bygningskroppen. Denne bygning – som ifølge oplysning er i én etage og med et etageareal på ca. 25 m2 – placeres nord for byggefelt A og forbindes med kontorbebyggelsen ved en underjordisk gang. Det fremgår endvidere af ansøgningsmaterialet, at man ønsker at etablere en overdækket cykelparkering med plads til ca. 130 cykler. Cykelparkeringen, der er nedgravet i en længde på ca. 85 m, etableres nord for byggefelt A i sammenhæng med ovennævnte vareindleveringsbygning. Det fremgår ikke af det foreliggende materiale, i hvilket omfang overdækningen rager op over terræn. Med brev af 20. juli 1999 har PLH-arkitekter på vegne af bygherren ansøgt om dispensation fra bestemmelserne om bebyggelsens omfang og placering inden for det fastlagte byggefelt B for så vidt angår, at bebyggelsen ikke må overskride byggefeltets afgrænsning, og at bebyggelsen skal udgøre mindst 2/3 af byggefeltets sydlige afgrænsning. Endvidere søges om dispensation fra bestemmelsen om bebyggelsens ydre fremtræden for så vidt angår, at bebyggelsen på dette sted skal udføres med facadekarakter på alle sider. Vedrørende udformningen af hotelbebyggelsen er det oplyst, at der under tilblivelsesprocessen af forslaget er sket væsentlige ændringer i forudsætningerne. Der er undervejs indtrådt en ny hoteloperatør, som har haft særlige ønsker til disponeringen af visse af hotellets funktioner, herunder krav om, at kongressalen (ballroom'et) ikke – som i det tidligere projekt – ligger som en selvstændig bygningsdel i den sydlige ende af byggefeltet, men derimod inkorporeres i selve bygningen. Denne ændring har medført væsentligt ændrede forudsætninger for bebyggelsens arkitektoniske disponering og har ført til et nyt arkitektonisk udtryk for bebyggelsen. Der er nu tale om et princip, som spiller på kontrasten mellem de høje, slanke gavle og de forskudte, lange glasfacader. Endvidere er ballroom'et med sin konstruktion én etage højere end resten af mezzaninen og vil derfor bryde markant med facadens rytme. Ved at udkrage dette element fremhæves og begrundes bruddet i facaderytmen arkitektonisk, og der skabes endvidere en markering af hotellets kongresfunktioner. Som bilag A er vedlagt en situationsplan over området, der viser placeringen af ovennævnte bebyggelser. Som bilag B er vedlagt 2 computerskabte illustrationer af hotelbebyggelsen. Planlægning Området er omfattet af lokalplan nr. 305, "Kalvebod Brygge Nord II", hvori det i § 6, stk. 1, er bestemt, at ny bebyggelse skal opføres inden for de fastlagte byggefelter, og i § 6, stk. 3, litra c, at (hotel)bebyggelsen i princippet skal placeres i byggefeltets sydvestlige afgrænsning og skal udgøre mindst 2/3 af byggefeltets bredde, samt i § 7, stk. 1, litra c, at bebyggelsen skal fremstå med facader til alle sider, der så vidt muligt forsynes med vinduer, fremtræder med glasfacader eller lignende. Afvigelser fra lokalplanen De foreslåede trappe- og elevatorhuse og vareindleveringsbygningen vil være i strid med lokalplanens § 6, stk. 1. Den foreslåede bredde af hotelbebyggelsen i byggefelt B's grænse mod syd, ballroom'ets overskridelse af byggefeltet mod vandet samt gavlmotivet på hotelbebyggelsens nordlige og sydlige dele er ikke i overensstemmelse med henholdsvis § 6, stk. 1, § 6, stk. 3, litra c, og § 7, stk. 1, litra c, i lokalplanen. Høring Under hensyn til, at der for så vidt angår trappe- og elevatorbygninger mv. er tale om mindre, funktionelt nødvendige bebyggelser, der alle vil blive opført inde på arealet og kun i meget begrænset omfang vil være synlige uden for grunden, ses dispensationerne ikke at være væsentlige for omboende eller have betydning for andre interesserede. For så vidt angår de for hotelbebyggelsen nødvendige dispensationer, herunder det udkragede ballroom, er der tale om en omdisponering af bebyggelsen, der alene berører udformningen af facaderne på hotellet og ikke det i lokalplanen muliggjorte bygningsvolumen, hvorfor det ikke vurderes at berøre andre end bygherren. Der er på den baggrund ikke foretaget en forudgående orientering af de omboende om dispensationerne, jf. planlovens § 20, stk. 2. Dispensation I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 15, kan der dispenseres fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen. Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale dispensationerne ud fra nedenstående hensyn. For så vidt angår trappehusbygningerne og vareindleveringsbygningen uden for byggefelterne er de alle funktionelt begrundede. Forvaltningen finder, at der samlet er tale om småbygninger, som ved deres lidenhed og indbyrdes placering ikke på en uacceptabel måde griber ind i det lokalplanlagte bebyggelsesprincip, som er defineret ved kombinationen af de to hovedbygninger – hotellet og kontorbygningen. Småbygningerne forudsættes at indgå som en integreret del af friarealernes udformning. For så vidt angår dispensationerne til hotelbebyggelsen, finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at den ovenfor beskrevne arkitektoniske udformning med høje slanke gavle og det udkragede ballroom mv. understøtter den tænkte arkitektoniske komposition. Det skal oplyses, at gavlene i projektet hidtil har været tænkt udført i et naturstensmateriale, hvilket forvaltningen har fundet, ville være en elegant løsning. Det er nu oplyst, at bygherren af økonomiske grunde ønsker, at gavlene fremstår i murværk i mørk tone. Det bemærkes endelig, at det med nærværende dispensationer forudsættes, at bebyggelsen kan indeholdes i en maksimal bebyggelsesprocent på 150, jf. bestemmelsen i lokalplanens § 6, stk. 1, om områdets maksimale bebyggelsesprocent. For så vidt angår den ovennævnte overdækning af cykelparkeringen, er Bygge- og Teknikforvaltningen indstillet på at afvise dette, såfremt der måtte fremkomme en ansøgning om overdækning, der rager så meget op over terræn, at udsigtsmulighederne over vandet fra de bagvedliggende gadearealer, herunder udsigtslinien i Puggaardsgade, begrænses. BILAG VEDLAGT A. Situationsplan over lokalplanområdet øst for Kalvebod Brygge B. Computerskabte illustrationer af hotelbebyggelsen Jens Jacobsen /Knud E. Rasmussen BR 356/99 13. BT 281/99 J.nr. 451:109.0001/95 Den 25. august 1999 Tillæg til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt for fællesgård-anlægget i karreen Sortedam Dossering, Lundingsgade, Ryesgade og Helgesensgade INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at der ikke udarbejdes et tillæg til byfornyelsesbeslutningen og gennemførelsesprojektet for fællesgårdanlægget i karreen Sortedam Dossering 59, 59A-K, 63A-B, 65A-B, Lundingsgade 2-12, Ryesgade 54, 56A-F, 58-66, 66A-C, 70, 70A-C, 72-76 og Helgesensgade 1-9 og 9A omfattende en ændring af de nuværende adgangsforhold til erhvervsbaghuset på ejendommen Helgesensgade 3-5 Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Anbefalet RESUMÉ Byfornyelsesbeslutningen og gennemførelsesprojektet for karren omhandler nedrivning af to beboelsesbaghuse, nogle garager, nedlæggelse af parkeringspladser samt etablering af et fællesgårdanlæg. Efterfølgende er en stor del af byfornyelsesbeslutningen blevet igangsat og gennemført. Forvaltningen har - på foranledning af den trufne byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt - undersøgt mulighederne for at ændre den nuværende adgang til erhvervsbaghuset på ejendommen Helgesensgade 3-5, der sker fra gården, til i stedet at ske fra kirkepladsen foran Fredens Kirke. I tilslutning hertil er ejer- og beboerrepræsentanterne i karreens 19 ejendomme - og især de 10 ejendomme, der berøres af ændringen - anmodet om, at tilkendegive deres holdning hertil. Der er modtaget 3 indsigelser mod at ændre adgangsforholdene til baghuset og 1 ønske herfor. Formålet med forslaget er at bevare de nuværende adgangsforhold til erhvervsbaghuset på ejendommen Helgesensgade 3-5, og forslaget medfører således ingen udgifter. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 11. december 1997 (Sag nr.740/97) byfornyelsesudvalgets indstilling om endelig byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt for fællesgårdanlægget begrænset af karreen Sortedam Dossering, Lundingsgade, Ryesgade og Helgesensgade I byfornyelsesudvalgets indstilling af den 2. december 1997 gav udvalget udtryk for ønske om, at magistraten undersøgte mulighederne for at ændre adgangen til erhvervsbaghuset på ejendommen Helgesensgade 3-5 - der i dag finder sted fra Helgesensgade over gården - til i stedet at ske fra husets bagside, der ligger ud til kirkepladsen foran Fredens Kirke. Undersøgelser Forvaltningen har herefter undersøgt mulighederne for at foretage den anførte ændring af adgangsforholdene til erhvervsbaghuset, hvis placering og omgivelser er vist på den som bilag optrykte tegning nr. 26.950. Erhvervsbaghuset, der er i 2-etager, er udlejet til en fotograf. Stueetagen indeholder et stort rum, der benyttes til atelier. Fra stueetagen er der adgang til en trætrappe - i hver ende - der fører op til 1. sal, der indeholder et mindre atelier, kontor samt køkken mv. Hovedadgangen til baghuset sker fra gården via de nævnte to trætrapper. Herudover er der adgang til atelieret i stuen via en 2-fløjet dør fra gården. Lejeren af erhvervsbaghuset har oplyst, at omfanget af færdsel til baghuset er begrænset. Det er muligt at etablere adgang til baghuset gennem kirkepassagen over kirkeplads-en foran Fredens Kirke via menighedsbørnehavens legeplads eller mellem legepladsen og kapellet. Førstnævnte løsning forudsætter indragelse af en del af legepladsen, medens den anden løsning medfører, at den rådhusvin, der dækker bagsiden af erhvervshuset, må fjernes. Begge løsninger forudsætter, at kundeadgang o.lign. til fotografens kontor m.v. på 1. sal kommer til at foregå gennem atelieret i stuen. Etablering af en dør i bagsiden af baghuset medfører, at der skal dispenseres fra bygningsreglementets bestemmelser om placering af døre mv. i skel samt brandvæsenets krav til bygninger i skel. Der er i dag parkeringsforbud i kirkepassagen og på kirkepladsen, men tilladelse til af- og pålæsning. Høring Etablering af fællesgårdanlægget i den nordøstlige del af karreen er i dag under afslutning. Gårdrydningskontoret har under møder med ejer- og beboerrepræsentanterne - i denne del af karreen - forelagt resultatet af kontorets undersøgelser af mulighederne for og konsekvenserne af en ændring af adgangsforholdene til baghuset og anmodet om deres bemærkninger hertil. Gårdrydningskontoret har modtaget bemærkninger fra Fredens sogns menighedsråd, Københavns Stiftsøvrighed m.fl., Ejerforeningen Sortedamshus og Andelsboligforeningen Smedehuset. 1) Brev af 4. januar 1999 fra Fredens sogns menighedsråd v/ formand Lisbeth Due Madsen (matr.nr. 323 og 5309 UK) Menighedsrådet ønsker ikke, at den nuværende adgang til erhvervsbaghuset flyttes til kirkepladsen foran Fredens Kirke. Som begrundelse anfører rådet, at det finder, at den nævnte kørsel via kirkepassagen og kirkepladsen til baghuset vanskeligt kan forenes med kirkens virksomhed. Rådet finder det således upassende, at der er indkørsel til et erhvervslejemål lige ud for adgangen til kapellet, ligesom kørsel til erhvervsbaghuset ved begravelser vil kunne forstyrre begravelsesfølget. Kørsel til baghuset vil endvidere skabe utryghed i forbindelse med den daglige færdsel af børn og unge til menighedsbørnehaven og kirkens øvrige aktiviteter. Herudover har præste- og kirketjenerfamilien indgang til deres boliger fra kirkepladsen. Rådet mener også, at den nævnte adgang til baghuset vil medføre, at kirken ikke kan holde de nuværende udendørsaktiviteter på kirkens areal. Menighedsrådet kan ikke acceptere en indskrænkning af menighedsbørnehavens legeplads, da den allerede i dag er meget lille. Det nævnes også, at belægningen på kirkepladsen ikke er egnet til kørsel med tungere trafik, og det anføres, at kirken - ifølge den trufne byfornyelsesbeslutning om fællesgårdanlægget - har ansvar for ren- og vedligeholdelse af kirkepladsen. Det frygtes også, at kørslen til erhvervsbaghuset vil kunne forøges, hvis der sker et lejerskifte. Endelig nævnes, at der ikke på nuværende tidspunkt findes døre og vinduer i baghuset mod kirkepladsen, og at man nødigt ser dette ændret eller den eksisterende rådhusvin fjernet. Bemærkning Forvaltningen er enig med menighedsrådet i, at den nuværende legeplads er beskeden, og at det ikke er rimeligt at formindske den. Rådhusvinen kan erstattes med en ny vin, der ad åre vil få omtrent samme udstrækning som i dag. Hvis adgangen flyttes, vil byfornyelsesbeslutningen skulle ændres således, at ejeren af ejendommen Helgesensgade 3-5 bliver pålagt at deltage i ren- og vedligeholdelse af kirkepassagen og kirkepladsen. 2) Brev af 18. januar 1999 fra Københavns Stiftsøvrighed m.fl. (matr.nr. 323 og 5309 UK) Københavns Stiftsøvrighed støtter meget kraftigt menighedsrådets indvendinger imod etablering af en adgang til erhvervsbaghuset via kirkepassagen og kirkepladsen. Stiftsøvrigheden finder ikke, at etablering af en sådan adgang tager tilstrækkelig hensyn til Fredens Kirkes aktiviteter og omgivelser. Stiftsøvrigheden vedlægger indhentede udtalelser fra Vor Frue provstudvalg, Kgl. bygningsinspektør, arkitekt David Bretton-Meyer og præsteboligkonsulent arkitekt Christian Gerlach, der alle ligeledes støtter menighedsrådets indvendinger. Bemærkning Der henvises til bemærkningerne i brev 1. 3) Brev af 16. januar 1999 fra Ejerlejlighedsforeningen Sortedamshus v/ formand Gert Schou (matr.nr. 2388 og 2441 UK) Ejerlejlighedsforeningen Sortedamshus ønsker, at adgangen til erhvervsbaghuset flyttes til kirkepladsen foran Fredens Kirke og gør opmærksom på, at de tidligere har gjort indsigelse mod den nuværende adgang til baghuset. Som begrundelse anføres, at den trufne byfornyelsesbeslutning medfører en sammenblanding af adgangen til erhvervsbaghuset og gårdens opholdsarealer, hvilket forringer muligheden for trygge opholdsarealer for børn og voksne. Det må endvidere forventes, at der vil komme ubudne gæster i gården på grund af mangel på aflåsning af porten ved adgang til baghuset. Foreningen mener ikke, at der bør ske en indskrænkning af menighedsbørnehavens legeplads, men anbefaler, at der sker et murgennembrud mellem kapellet og børnehavens hegn. De mener også, at dette gennembrud kun vil beskadige halvdelen af rådhusvinen men i øvrigt, at mennesker principielt må gå forud for planter. Ejerlejlighedsforeningen mener herudover, at den foreslåede løsning kun i begrænset omfang vil medføre ulemper for kirken. Det nævnes blandt andet, at kirken tidligere har oplyst, at kapellet ikke længere var nødvendigt for kirken, idet det kun blev anvendt 1 gang årligt. Det foreslås, at kirken i stedet benytter kapellet i Nazaret kirke, som hører til samme menighedsråd. Bemærkning Forvaltningen finder ikke, at den nuværende adgang til erhvervsbaghuset vil forringe mulighederne for en tryg fællesgård. Det forventes blandt andet, at aflåsningen af gårdanlægget kommer til at fungere tilfredsstillende i lighed med praksis i de mange øvrige gennemførte gårdanlæg. Der vil blive monteret porttelefonanlæg til erhvervsbaghuset, ligesom porten vil blive forsynet med automatisk dørlukker. Som tidligere anført vurderes det, at rådhusvinen ikke vil kunne overleve et murgennembrud. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i brev 1. 4) Brev af 17. januar 1999 fra Andelsboligforeningen Smedehuset v/bestyrelses-medlem Anne Lene Jørgensen (matr.nr. 698 UK) Andelsboligforeningen Smedehuset ønsker at bevare den nuværende adgang til erhvervsbaghuset fra porten i forhuset Helgesensgade 3-5 og henviser til, at der opsættes en porttelefon, som betjenes af lejeren i baghuset. Det anføres også, at det i den trufne byfornyelsesbeslutning er bestemt, at der ikke må finde bilkørsel sted i denne del af fællesgården - hverken via porten i Helgesensgade eller kirkepassagen. Disse beslutninger ønskes tinglyst på ejendommene. Bemærkning Det er i den trufne byfornyelsesbeslutning bestemt, at adgangen til erhvervsbaghuset sker gennem porten Helgesensgade 3-5, der som tidligere nævnt forsynes med porttelefon. Portens låsemekanisme kan udløses af lejeren i baghuset, og porten lukkes - som tidligere nævnt - via en automatisk dørlukker. Det er endvidere bestemt, at der ikke må finde bilkørsel sted i denne del af fællesgården, samt at kirkepassagen og pladsen foran Fredens kirke skal bevare deres nuværende status som færdselsareal. Der vil i vedtægterne for gårdlavet blive tinglyst bestemmelser herom. 5) Brev af 3. februar 1999 fra Ejerlejlighedsforeningen Sortedamshus v/formand Gert Schou (matr.nr. 2388 og 2441 UK) Ejerforeningen Sortedamshus er, efter at have haft lejlighed til at læse ovennævnte breve fra de øvrige ejere, fremkommet med yderligere bemærkninger. Foreningen bemærker, at det af dem stillede forslag til adgang til og fra erhvervsbaghuset via kirkepassagen og kirkepladsen, ikke indebærer bilkørsel på arealet foran kirken og kapellet. Bilkørselen er tænkt at foregå gennem kirkepassagen frem til lågen ved Ryesgade 66C-70C, hvor kirkepladsen begynder. Herfra skal al transport foregå til fods. Det anføres, at en sådan færdsel allerede foregår i dag i forbindelse med kirkens aktiviteter. Det nævnes ligeledes, at den væsentligste trafikbelastning på disse arealer i dag omfatter bilkørsel i forbindelse med aflevering og afhentning af børn i menighedsbørnehaven. Der er i dag 100% adskillelse imellem arealer med bilkørsel og arealer, hvor børn færdes. Foreningens forslag ændrer ikke herpå og vil således ikke forringe trygheden omkring kirken. Foreningen mener, at såfremt der bliver tale om forøget arbejde med rengøring af kirkepladsen - som følge af deres forslag - må der aftales en ordning med erhvervslejeren om at kompensere kirken. Endvidere anføres, at når det af Borgerrepræsentationens beslutning fremgår, at menighedsbørnehaven må benytte fællesgårdanlægget, må kirken også, ud fra et solidaritetsprincip, tillade forøget fodgængertrafik til og fra erhvervsbygningen. Da kirken naturligt lægger vægt på, at de kirkelige handlinger kan foregå uforstyrret, kunne det være informativt, om der kunne udarbejdes en oversigt over, hvor mange gange kapellet har været i brug de sidste 2 år samt antallet af begravelser fra kapellet i øvrigt. I tilknytning hertil nævnes muligheden for en omfordeling af de kirkelige handlinger mellem de 2 sognekirker - Fredens og Nazaret. Foreningen nævner endeligt, at den tager til efterretning, at kirken finder, at en bevarelse af en rådhusvin går forud for menneskers tryghed. Bemærkning Forvaltningen henviser til de tidligere anførte bemærkninger til de øvrige breve. -o0o- Af de modtagne bemærkninger fremgår det, at Ejerforeningen Sortedamshus ønsker de nuværende adgangsforhold til erhvervsbaghuset ændret, mens Fredens sogns menighedsråd, Københavns Stiftsøvrighed m.fl. og Andelsboligforeningen Smedehuset ønsker at bevare de nuværende adgangsforhold. Bygge- og Teknikforvaltningen finder ikke, at de foretagne undersøgelser, herunder de fremførte bemærkninger i de modtagne breve, giver anledning til at ændre den vedtagne byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. BILAG VEDLAGT Magistratens indstilling af 17. november 1997 om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Byfornyelsesudvalgets betænkning af 2. december 1997 Bekendtgørelse af Borgerrepræsentationens beslutning af 11. december 1997 om endelig byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt Tegning nr. 26.950 visende erhvervsbaghusets placering og omgivelser Jens Jacobsen /Ole Sperling Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Økonomiforvaltningen BR 384/99 J.nr. Ø212/99 19. BT 287/99 J.nr. 611:179.0001/99 Den 25. august 1999 Forslag til lokalplan "Kongens Nytorv" med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage forslag til lokalplan for det offentlige gade- og pladsareal på Kongens Nytorv med henblik på offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelses-fristens udløb vil fremkomme med indstilling om endelig vedtagelse af lokalplanen at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Anbefalet Jens Johansen (F), Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold Jens Johansen (F) afgav følgende bemærkning: "SF ønsker ikke noget parkeringsanlæg under Kongens Nytorv. Det vil øge biltrafikken og -forureningen. I stedet ønsker vi en trafiksanering af pladsen, som kan styrke den kollektive trafik." Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten tager forbehold for en lokalplan, der vil tillade en stor p-kælder under Kongens Nytorv. Enhedslisten ønsker ikke, at det gøres nemmere at køre i bil til det indre København, tværtimod bør den kollektive trafik styrkes, og der bør lægges restriktioner på den private biltrafik. Enhedslisten vil endvidere advare mod en p-kælder i 3 etager, der kan give problemer med grundvandssænkninger og funderingsforholdene." Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 med henblik på fælles offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med indstilling om endelig vedtagelse af kommuneplantillægget at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 7. SEPTEMBER 1999 Anbefales. Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard videreførte SF´s forbehold og bemærkninger fra Bygge- og Teknikudvalget. Morten Kabell og Per Bregengaard videreførte Enhedslistens forbehold og bemærkninger fra Bygge- og Teknikudvalget; Lars Hutters tilsluttede sig. RESUMÉ Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 27. august 1998 (sag 414/98), at der med henblik på realisering af en for kommunen udgiftsneutral omlægning af Kongens Nytorv ved etablering af et privat underjordisk parkeringsanlæg, blev udarbejdet et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i det af Stadsingeniørens og Stadsarkitektens Direktorater i 1997 udarbejdede projektforslag samt med baggrund i den af Rådgivende ingeniører Rambøll udarbejdede "Miljøredegørelse for parkeringsanlæg på Kongens Nytorv". Forslaget har været drøftet i en række møder i en nedsat arbejdsgruppe med deltagere fra Plandirektoratet og Teknisk Direktorat (nu Vej & Park), Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, samt 8. kontor, Økonomiforvaltningen. Lokalplanforslaget muliggør i princippet det nævnte projektforslag, men er udarbejdet under hensyn til, at parkeringsanlægget skal udbydes til private investorer på en række udbudsbetingelser, herunder muligheden for at afgive alternative bud, jf. den samtidig forelagte indstilling til drøftelse om udbud af parkeringsanlægget. Lokalplanforslaget muliggør endvidere etablering af en sæsonvis opstillet skøjtebane, jf. den samtidig forelagte indstilling til drøftelse herom. Lokalplanforslaget muliggør endelig en udvidelse af det centrale fodgængerområde og en indskrænkning af vejarealerne på pladsen i forhold til det i rammerne for lokalplanlægningen i Kommuneplan 1997 fastlagte O1-område. Der er samtidigt udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, der muliggør en gennemførelse af lokalplanforslaget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Planforslagene er udarbejdet som følge af Borgerrepræsentationens tiltrædelse i mødet den 27. august 1998 (sag 414/98) af, at der udarbejdes lokalplan med henblik på realisering af en for kommunen udgiftsneutral omlægning af pladsen ved etablering af et privat underjordisk parkeringsanlæg. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af planforslagene været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Plandirektoratet og Teknisk Direktorat (nu Vej & Park), Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og 8. kontor, Økonomiforvaltningen. De i arbejdsgruppen fremsatte forslag og vurderinger er indarbejdet i lokalplanforslaget. Forslag til lokalplan Lokalplanforslagets bestemmelser er udarbejdet med udgangspunkt i det af Stadsingeniørens og Stadsarkitektens Direktorater i 1997 udarbejdede og for Borgerrepræsentationen forelagte principprojekt til etablering af parkeringsanlæg og omlægning af pladsen. Forslaget fastsætter bestemmelser for anvendelse, disponering og udformning af pladsen samt valg af materialer. For så vidt angår parkeringsanlægget er lokalplanforslaget mere rammebetonet, således at den endelige udformning kan fastlægges af de bydende entreprenører/interessenter. De mere specifikke krav til anlægget og dets udformning fremgår af udbudsmaterialet, jf. den samtidigt forelagte indstilling til drøftelse om udbud af parkeringsanlægget. Lokalplanforslaget udvider pladsens nuværende centrale fodgængerområde og forudsætter en omlægning af de øvrige trafikarealer. Lokalplanforslaget muliggør, at der etableres udeserveringer på pladsen eller på fodgængerarealerne i tilknytning til bebyggelsen omkring pladsen. Der fastsættes bestemmelser om placering og udformning af pavilloner, ramper, afskærmninger samt trappe- og elevatorbygninger, der sikrer, at de fremstår på pladsen på en harmonisk måde. Endvidere fastsættes bevaringsbestemmelser for den eksisterende kioskbygning, der dog vil kunne flyttes til en anden placering på pladsen. Den i lokalplanforslaget fastlagte udformning og disponering af pladsen forudsætter en genplantning af Krinsen som en dobbeltrække lindetræer, placeret og klippet som de oprindelige nu fældede elmetræer. Efter fældningen af Krinsen har spørgsmålet om genplantning været bragt frem i den offentlige debat. En eventuel beslutning om at undlade en genplantning af Krinsen forudsætter dels en afklaring i forhold til den i 1959 rejste fredningssag for det grønne område på Kongens Nytorv, dels at bestemmelserne for pladsens udformning og disponering må revurderes, idet Krinsen og det centrale haveanlæg udgør et overordnet, samlet element på pladsen og har derved væsentlig betydning for pladsens øvrige udformning, herunder pladsens møblering, beplantninger og belægningsmønstre samt anvendelse. Lokalplanforslaget muliggør etablering af et parkeringsanlæg i indtil tre etager under jorden med maksimalt ca. 900 parkeringspladser og tilhørende servicefunktioner, samt tekniske faciliteter for de tilladte funktioner på pladsen. Lokalplanforslaget indeholder bestemmelser, der muliggør etablering af den foreslåede skøjtebane med tilhørende teknik i vinterperioden på arealet mellem haveanlægget og Krinsen. Lokalplanforslaget regulerer opsætning og udformning af skilte og anden reklamering, som især forventes at knytte sig til parkeringsanlægget og skøjtebanen. Forslag til kommuneplantillæg Samtidig med lokalplanforslaget er der udarbejdet et forslag til tillæg til Kommuneplan 1997, der ændrer og supplerer de bestemmelser, som gælder for området i dag. Der muliggøres en udvidelse af området for anvendelse til rekreative formål, således at alene de forventede fremtidige vejarealer – i overensstemmelse med sædvanlig praksis for de overordnede vejarealer – er undtaget fra rammer. Desuden muliggøres etablering af det underjordiske parkeringsanlæg med tilhørende ramper og nødudgange mv. Det er vurderet, at der er tale om mindre ændringer af rammedelen, der ikke strider mod kommuneplanens hovedprincipper. Der er derfor ikke forudgående indkaldt ideer, forslag mv., jf. planlovens § 22, stk. 2. Det er endvidere vurderet, at parkeringsanlægget ikke skal vurderes efter reglerne i § 3, stk. 2, jf. bilag 2, punkt 10a, i Miljø- og Energiministeriets samlebekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (VVM). Projektet er omfattet af overgangsreglerne i bekendtgørelsens § 15, stk. 1, idet der siden 1997 har foreligget et projekt. Dette projekt har dannet baggrund for Borgerrepræsentationens beslutning i august 1998 om udarbejdelse af lokalplan. Diverse udtalelser Udover de i arbejdsgruppen førte drøftelser har Plandirektoratet foretaget høring af Byggedirektoratet, Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Københavns Belysningsvæsen og Københavns Vand, Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Byggedirektoratet har anført, at der vil blive stillet krav om mekanisk ventilation af parkeringsanlægget, og har præciseret, at der fra ethvert punkt i anlægget ikke må være en større afstand end 25 m til udgange. På den baggrund indeholder lokalplanforslaget bestemmelser, der sikrer, at ventilationsafkast og andre tekniske installationer udføres sammen med og som integrerede dele af trappe- og elevatorbygninger. Kravet om en mindsteafstand på 25 m vurderes at kunne overholdes med nogle mindre tekniske ændringer af projektet, eventuelt et mindre parkeringsanlæg. Kravet vil fremgå af udbudsmaterialet. Kultur- og Fritidsforvaltningen henviser til Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i udvalgets møde den 24. juni 1999 om iværksættelse af forarbejdet til etablering af en mobil skøjtebane i vinterperioden på Kongens Nytorv. Københavns Belysningsvæsen og Københavns Vand har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget. For så vidt angår det nærmere indhold af planforslagene samt baggrunden herfor henvises til den som bilag A vedlagte redegørelse, til forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg, der er vedlagt som henholdsvis bilag B og C, samt til det af Miljøkontrollen udarbejde resumé af miljøredegørelsen med vurderinger, der er vedlagt som bilag D. BILAG VEDLAGT A. Redegørelse for lokalplanforslag "Kongens Nytorv" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt luftfoto af området B. Lokalplanforslag "Kongens Nytorv" C. Forslag til tillæg til Kommuneplan 1997 D. Resumé af miljøredegørelsen med Miljøkontrollens vurderinger Kurt Bligaard Pedersen /Knud E Rasmussen Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 357/99 J.nr. Ø222/99 5. BT 318/99 J.nr. 2254.0007/99 Den 1. september 1999 Anlæg af skøjtebane på én af byens pladser INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en kapitalbevilling på kr. 3.400.000 på konto 0.21.3 til etablering af en frilufts vinter-skøjtebane på én af byens pladser at der gives en indtægtsbevilling på kr. 1.700.000 på konto 0.21.3 (forudsat bidrag fra Lokale og Anlægsfonden) at der gives en tillægsbevilling til Vej & Park til forhøjelse af rådighedsbeløb på kr. 1.700.000 på konto 0.21.3 finansieret af konto 8.03.5 (kassen) at den årlige driftsudgift på kr. 1.500.000 finansieres ved en udvidelse af Bygge- og Teknikudvalgets ramme for 2000 og frem at der ved skøjtebanens udformning og forvaltning tages hensyn til den aktuelle plads' særlige karakter, herunder at der ikke tillades reklamer i forbindelse med skøjtebanen og at det tilhørende inventar udformes med et højt kvalitetsniveau Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. september 1999 Anbefalet Lars Engberg (A), Manja Sand (A), Lubna Elahi (A), Johannes Nymark (A), Lars Rimfalk Jensen (B), Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Søren Pind (V) afgav følgende bemærkning: "Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Konservative og Venstre forudsætter, at spørgsmålet om finansiering af anlæg og drift afklares, inden sagen forelægges for Borgerrepræsentationen." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet Økonomiudvalget anbefaler, at 4. at ændres til: "at spørgsmålet om afholdelse af den årlige driftsudgift på 1.500.000 kr. tages op i forbindelse med forhandlingerne om budget 2000. Såfremt der i budget 2000 ikke opnås aftale om en udvidelse af Bygge- og Teknikudvalgets ramme for 2000 og frem, afholdes udgiften inden for Bygge- og Teknikudvalgets ramme." Kultur- og Fritidsudvalget er af Bygge- og Teknikudvalget blevet anmodet om en udtalelse i nærværende sag. Udtalelsen forventes at foreligge ved sagens behandling i Borgerrepræsentationen. Økonomiudvalget forudsætter således, at nærværende indstilling ikke giver anledning til væsentlige bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. Bo Asmus Kjeldgaard ønskede tilført beslutningsprotokollen, at Miljøkontrollen bør høres i sådanne sager. RESUMÉ På baggrund af et udarbejdet idéoplæg og en afklaring af projektets tekniske og økonomiske krav søger Bygge- og Teknikforvaltningen en kapitalbevilling til at etablere en 2000 m2 skøjtebane på Kongens Nytorv. Der vil være tale om en gratis, offentligt tilgængelig bane i fri luft, som forventes at fungere i perioden fra 1. november til 1. marts. Uden for sæsonen fjernes banen og dens tekniske installationer helt fra torvet. Banen er mobil, hvilket betyder, at den under en eventuel omlægning af torvet vil kunne anvendes andetsteds i kommunen i form af enten 1 samlet bane eller to separate baner. Som alternativ til Kongens Nytorv foreslås en placering på Israels Plads. Af tekniske og leveringsmæssige årsager forudsættes sagen behandlet i Borgerrepræsentationen senest primo oktober 1999. Kultur- og Fritidsudvalget høres samtidig med forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I bestræbelserne på at øge borgernes rekreative muligheder på en årstid og i et område af byen, som ellers ikke byder på så mange muligheder for friluftsliv og motion, er der i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden udarbejdet vedlagte idéoplæg til etablering af en skøjtebane på Kongens Nytorv. Med en skøjtebane på Kongens Nytorv vil københavnerne få en ny, centralt placeret attraktion, som dagligt passeres af flere tusinde mennesker. Med en åbningstid mellem fx kl. 12 og 22 vil skøjtebanen imødekomme et stort behov for at kunne udfolde sig på skøjter og for at få rørt sig. Samtidig vil skøjtebanen kunne skabe liv og aktivitet på en årstid, hvor der findes begrænsede muligheder for friluftsliv og udendørs byliv i det hele taget. Med sin elipseform og beliggenhed vil skøjtebanen på fornem vis kunne markere indgangen til det nye årtusinde og vise, at København tør tænke nyt og anderledes. Det tilstræbes således, at skøjtebanen kan åbne til årsskiftet 2000. En fremtidig sæson vil kunne strække sig fra ca. 1. november til 1. marts. Gennemføres projektet i den skitserede udformning, vil skøjtebanen på et så vitalt sted i København øge omverdenens bevidsthed om byen som en metropol og en by på højde med udviklingen. Såfremt skøjtebanen skal kunne tages i brug 1. januar 2000, og således være med til at markere årtusindskiftet i København, forudsættes sagen behandlet i Borgerrepræsentationen senest primo oktober 1999 på grund af tekniske forhold, leveringsstider mv. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Idéoplægget er udarbejdet af Carl Bro A/S for Lokale og Anlægsfonden. Der er tale om et mobilt anlæg. Når isbanen ikke er i brug, vil den og de tilhørende tekniske anlæg blive pakket sammen og opbevaret andetsteds og vil ikke påvirke torvets udseende eller funktion uden for vintersæsonen. Anlægget vil teoretisk kunne anvendes om sommeren som indendørsanlæg, fx i Københavns Idrætsanlægs regi, hvis de fornødne halfaciliteter og økonomiske ressourcer er tilstede. Det er afgørende, at skøjtebanen og de dertil hørende tekniske anlæg og servicefaciliteter udformes og placeres således, at de er i harmoni med omgivelserne. Alt skal fremstå med et designmæssigt helhedspræg, der lever op til de høje æstetiske krav, som må stilles på dette sted. Dette vil indgå med stor vægt i projektet. Banen vil ikke blive udstyret med traditionelle lukkede bander, men vil blive afgrænset af et enkelt åbent hegn i gedigne materialer. Reklamer vil ikke blive tilladt, hverken på inventar på bander/hegn eller i isen. Som belysning anvendes som udgangspunkt kun eksisterende pladsbelysning. Der etableres ikke et fast lydanlæg i forbindelse med skøjtebanen. Der vil blive taget stilling til brug af musik i forbindelse med eventuelle arrangementer på linie med andre tilsvarende arrangementer på byens pladser og torve. Til anlægget skal opstilles to kølemaskiner, som er indbygget i mobile containere med dimensionerne længde: 5,1 m, bredde: 2,2 m og højde: 1,9 m. Containerne vil blive malet i kommunens mørkegrønne standardfarve svarende til københavnerbænke. De to containere placeres diametralt i forhold til banen (se bilag). Det er muligt at støjdæmpe kølemaskinerne således, at lydniveauet er 50 db i 10 meters afstand og 40 db i 33 meters afstand. Det lokalplanforslag for Kongens Nytorv, som er blevet forelagt Bygge- og Teknikudvalget den 25. august 1999, giver mulighed for etablering af en skøjtebane på torvet. Da Bygge- og Teknikforvaltningen ved Vej & Park råder over ekspertise og en organisation, som er gearet til større tekniske anlægsopgaver, vil det være hensigtsmæssigt at placere ansvaret og projektledelsen for anlægsarbejdet hos denne forvaltning. Ansvaret for bestillingen af den tekniske drift af anlægget foreslås ligeledes placeret hos Bygge- og Teknikforvaltningen, idet udførelsen kan tænkes udført enten af Komme Teknik København eller af Københavns Idrætsanlæg, som allerede har ekspertise på dette felt. Tilladelser til arrangementer på banen forvaltes på linie med andre arrangementer på offentlig vej- og parkareal. Da Kultur- og Fritidsforvaltningen har ansvaret for byens idrætsfaciliteter er det hensigtsmæssigt, at der etableres et samarbejde med denne forvaltning omkring skøjtebanen. Det er tanken at give Kultur- og Fritidsforvaltningen mulighed for at afvikle arrangementer på skøjtebanen i form af idrætsopvisninger mv. Som alternativ til Kongens Nytorv kan foreslås Israels Plads, hvor der også kan etableres en ca. 2000 m2 stor skøjtebane på det forsænkede areal. Arealet er imidlertid overdraget til Staten, hvorfor der vil være behov for en forhandling. Herudover kunne en skøjtebane tænkes placeret på Højbro Plads. Her er imidlertid kun plads til en ca. 1000 m2 stor bane, hvilket umiddelbart vurderes at være for lille. Økonomi Anlægsudgifterne er anslået til 3,4 mio. kr. Forvaltningen kan efter nogle tekniske og økonomiske undersøgelser fremlægge følgende anlægsbudget, som omfatter visse ændringer i forhold til Idéoplægget (se bilag): Anlægsbudget Post kr. Forberedende arbejder 50.000 Indkøb af ismåtter, komplet køleanlæg, underlag, tilslutningsrør, div. ventiler, baneafgrænsning mv. samt ismaskine til daglig drift. Inkl. hegn/bande. Iflg. tilbud 3.200.000 Strømtilslutning 100.000 Diverse uforudsete udgifter 50.000 Anlægssum i alt kr. 3.400.000 Bidrager Københavns Kommune med 50% af beløbet, svarende til kr. 1.700.000, kan der forventes et tilskud fra Lokale og Anlægsfonden svarende til de resterende 50%. Tilskuddet fra kommunen foreslås dækket ved en udvidelse af Bygge- og Teknikforvaltningens investeringsramme for 1999 (konto 0.21.3, "Parker og legepladser"). De årlige driftsudgifter er anslået til 1,5 mio. kr. inkl. udgifter til strøm, daglig vedligeholdelse af isen samt den årlige opsætning og nedtagning af banen. Udstyret forventes oplagret på en kommunal oplagsplads uden for vintersæsonen. Driftsudgifterne foreslås dækket ved en udvidelse af Bygge- og Teknikforvaltningens driftsramme for år 2000 og frem. Høring Sagen sendes til høring i Kultur- og Fritidsudvalget samtidig med forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget, således at et svar fra Kultur- og Fritidsudvalget kan forelægges senest ved behandlingen af sagen i Borgerrepræsentationen. BILAG VEDLAGT · Idéoplæg til skøjtebane på Kongens Nytorv Udsendt med dagsordenen til Bygge- og Teknikudvalgets møde den 18. august 1999 · Computer-visualisering, fugleperspektiv · Plan · Foto af Oslo-anlægget / Ole Bach BR 373/99 BT 295/99 J.nr. 2141:187.0002/99 Den 25. august 1999 Anlæg af Otto Krabbes Plads INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der gives en kapitalbevilling på 9.950.000 kr. til etablering af Otto Krabbes Plads (7.450.000 kr. på konto 0.21.3 og 2.500.000 kr. på konto 2.22.3) Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende forslag søges gennemført i den foreliggende form. RESUMÉ Med baggrund i lokalplanen for området omkring Dannebrogsgade nedsatte Magistratens 4. afdeling i 1995 en arbejdsgruppe med repræsentanter fra områdets beboere, der sammen med kommunens embedsmænd skulle udarbejde forslag til den fremtidige udformning af Otto Krabbes Plads (Otto Krabbe var bl.a. initiativtager til Vesterbro Ungdomsgård). Resultatet af denne proces fremgår af vedlagte bilagsmateriale. Forslaget sigter på at etablere en bypark, der tilpasser sig det urbane miljø og som naturligt danner overgang mellem det nye friareal langs Westend og den eksisterende Skydebanehave. Projektet er endvidere koordineret i forhold til planerne for byfornyelsen på naboarealerne. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Kommunen afsluttede i 1995 behandlingen af lokalplanforslaget for området omkring Dannebrogsgade (Lokalplan nr. 254). Lokalplanen fastlagde bl.a. to væsentlige forhold med henblik på realiseringen af en bypark: For det første mulighed for at lukke en del af Dannebrogsgade for gennemkørende trafik, og for det andet at undlade genopførelsen af byggeri ind mod Skydebanehaven i forlængelse af den eksisterende karré i Dannebrogsgade og langs Westend. Med disse indgreb var der skabt mulighed for en ny pladsdannelse, samtidig med at mange indsigelser til lokalplanforslaget blev efterkommet. Da der på daværende tidspunkt ikke kunne afsættes midler til projektet, bl.a. pga. Kulturbyåret, og kommunen samtidig ønskede mere tid til at inddrage beboerne i forslagets detailudformning, tog Vesterbro Idrætssamvirke (VIS), Børnenes Internationale Mødested (BIMS) og Vesterbro Byfornyelsescenter initiativ til at indrette byggetomten til en idrætslegeplads, der kunne fungere midlertidigt, indtil en egentlig plads kunne anlægges. I dag fremstår arealet nedslidt og uden særlige sportslige aktiviteter. På samme tidspunkt arbejdede Byfornyelsesselskabet København med et forslag til udformningen af udearealerne langs Westend. Dette projekt var startet flere år tidligere og havde ikke taget højde for en ny pladsdannelse i området. I 1997 tog Byfornyelsesselskabet København imidlertid initiativ til at få de to projekter koordineret, så der kunne opnås et sammenhængende resultat. Borgergruppens evne til omstilling og forståelse for betydningen af denne sammenhæng har i den forbindelse været enestående, især fordi dette også medførte en yderligere udskydelse af projektet rent tidsmæssigt. Projektforslaget Projektforslaget er bygget op over en række 'lag', der tilsammen udgør en sammenhæng. Lagene består af: 1. Pladsens rammer 2. Strukturen for inventar og aktiviteter 3. Belægningerne 4. Det grønne element 5. Vandet ad 1. Pladsens rammer Rammerne omkring pladsen var ikke klare fra starten. En væsentlig del af opgaven har derfor været at afklare udstrækningen af pladsrummet i relation til bl.a. Westend (privat fællesvej). Søjlepopler placeret i et stramt kvadratnet foreslås derfor i fremtiden at være det element, der indrammer og definerer pladsens geometri. De vil kunne rejse sig som levende søjler og bidrage til både en retningsangivelse og indramning af pladsen. Popler er en stærk træart, og det er vigtigt for betydningen af rammerne, at der kan opnås en passende størrelse relativt hurtigt. Poplerne vil kunne vokse med en årlig tilvækst på mere end een meter. Pladsen vil derudover blive indrammet af Københavnerfortov på alle fire sider. ad 2. Strukturen for inventar og aktiviteter Der ligger en kulturhistorie gemt i de gamle bebyggelsesstrukturer i området, og projektforslaget er bygget op med baggrund i en idé, der afspejler dette. I linierne for de gamle byggezoner er der således foreslået placeret en række murkonstruktioner. Alle er forskellige, men afspejler på samme måde de gamle byggerier og minder lokalområdet om, at her engang lå beboelsesejendomme. I forslaget har murkonstruktionerne til formål at skabe rammerne for opholdet på pladsen, og de indgår både som rumdelende elementer, som inventar og som udsmykning. Højderne varierer fra 1,20 m til 3,0 m, og murene er tænkt opbygget i teglsten. Muligheden for at genanvende nedbrudte byggematerialer fra området har været drøftet, herunder muligheden for at opbygge murkonstruktionerne i genanvendte tegl. ad 3. Belægningerne Belægningerne foreslås udformet, så de medvirker til en zoneinddeling af pladsen og fremtræder på en måde, som imødekommer en bred vifte af aktiviteter. Nogle steder vil belægningen blive udført med hårde og faste materialer i et urbant udtryk. Her vil der kunne skabes rammer for torvedage, gadeteater o.lign. mens der andre steder kan udføres belægninger med et mere parklignende udtryk, der vil kunne imødekomme ønskerne om petanque, grillpladser og det mere intime ophold. ad 4. Det grønne element Det grønne element skal sikre, at frodighed vil blive kendetegnet for fremtidens Otto Krabbes Plads. Søjlepoplerne vil rejse sig som store frodige kæmper, mindre træer vil give læ nær opholdspladserne for petanque- og grillpladser, og klatreplanter vil mange steder klæde murene som grønne overfrakker. ad 5. Vand Kun eet sted i kvadratnettet foreslås strukturen brudt. Hvor der "normalt" skulle stå en søjlepoppel foreslås i stedet placeret et springvand. Som i en lysning vil vandet fremtræde som det samlende element på pladsen. Der er i forslaget endnu ikke taget stilling til den endelige udformning, men fra beboernes side er der et ønske om, at denne aktivitetsmagnet bliver bearbejdet kunstnerisk. Desuden vil der blive arbejdet med genanvendelse af overfladevand, hvad enten dette bliver som lokal nedsivning eller opsamling til senere anvendelse. Miljøhandlingsplanen I forbindelse med realiseringen af Otto Krabbes Plads har beboerne stillet forslag til, at der indarbejdes et miljøhandlingsplan, der indebærer en vurdering af projektets miljømæssige konsekvenser på lige fod med de økonomiske og æstetiske. Miljøhandlingsplanen vil fremtræde som et særskilt dokument med klar formulering af mål, metoder og resultat. Derved kan indholdet gøres synligt for alle interesserede og samtidig tjene som baggrundsmateriale for en videreudvikling af denne arbejdsmetode. Økonomi, kr. Post 2000 2001 i alt Befæstelser, beplantning mv. 2.200.000 3.400.000 5.600.000 Murkonstruktioner 1.600.000 500.000 2.100.000 Springvand 250.000 750.000 1.000.000 Projektering, tilsyn 740.000 300.000 1.040.000 Miljøhandlingsplan 210.000 50.000 260.000 I alt 5.000.000 4.950.000 9.950.000 Hertil skal lægges udgifter til eventuelle ledningsarbejder, der forudsættes afholdt af ledningsejernes løbende bevillinger. Projektet forslås etapedelt over 2 år. Kassemæssig dækning for udgiften i året 2000 fordeles med kr. 2.500.000, som anvises af det i budgetforslaget for 2000 afsatte rådighedsbeløb under Bygge- og Teknikudvalget på konto 0.21.3 "Parker og legepladser", og kr. 2.500.000, som anvises af det i budgetforslaget for 2000 afsatte rådighedsbeløb under Bygge- og Teknikudvalget på konto 2.22.3 "Vejanlæg". Kassemæssig dækningen for året 2001, i alt kr. 4.950.000, kan anvises af det forventede rådighedsbeløb på budgettet under Bygge- og Teknikudvalget på konto 0.21.3 "Parker og legepladser". Det bemærkes, at kassemæssig dækning under posten "Parker og legepladser" er mulig, da arbejdet med etablering af et parkområde i Den Brune Kødby er udsat på ubestemt tid pga. DGI-byggeriet. Høring Der har været afholdt i alt 11 borgermøder med repræsentanter fra områdets beboere og i samarbejde med Vesterbros Byfornyelsescenter. I forbindelse med senere detailprojektering tænkes afholdt yderligere 2-3 brugermøder og afslutningsvis 1-2 orienterende møder i forbindelse med etableringen. Andre konsekvenser Arealet forventes overdraget til kommunen fra SBS Byfornyelsesselskabet København i løbet af 1999. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Oversigtsplan, mål 1:20.000 Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Modelfoto Bilag 4: Perspektiv af pladsen set fra Matthæusgade/Westend Bilag 5: 1 sæt referencefotos på A4 ark /Ole Bach Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 381/99 J.nr. Ø215/99 12. BT 280/99 J.nr. 21200.0037/99 Den 18. august 1999 Reducering i antallet af parkeringstakstzoner i Indre By INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at antallet af parkeringstakstzoner i Indre By reduceres fra de nuværende 4 zoner (jf. bilag 1) til 3 zoner (jf. bilag 2) at timeprisen reguleres (fra 5 til 7 kr. i blå zone, en sammenlægning af gul og grøn zone til én grøn zone fra hhv. 9 og 12 kr. til enhedsprisen 12 kr. og fra 20 til 22 kr. i rød zone) at prisen på uge- og månedskort øges med ca. 10% at ændringerne indføres med virkning fra 1. marts 2000 Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. august 1999 Tine Peters (V) og Søren Pind (V) fremsatte følgende ændringsforslag: "At beboere i rød zone skal have lov at parkere på deres beboerlicens i dagtimerne" Afstemning For Imod Stemte ikke Søren Pind (V) x Tine Peters (V) x Ole Hentzen (C) x Lars Rimfalk Jensen (B) x Johannes Nymark (A) x Lars Engberg (A) x Manja Sand (A) x Lubna Elahi (A) x Jens Johansen (F) x Jens Kjær Christensen (Ø) x Mikkel Warming (Ø) x Forvaltningens indstilling om takststigning i rød zone blev af Søren Pind (V) udtaget til særligt afstemningstema: Afstemning For Imod Stemte ikke Søren Pind (V) x Tine Peters (V) x Ole Hentzen (C) x Lars Rimfalk Jensen (B) x Johannes Nymark (A) x Lars Engberg (A) x Manja Sand (A) x Lubna Elahi (A) x Jens Johansen (F) x Jens Kjær Christensen (Ø) x Mikkel Warming (Ø) x Manja Sand (A), Lubna Elahi (A), Lars Engberg (A) og Johannes Nymark (A) stillede følgende ændringsforslag: "Der indføres betaling om lørdagen i grøn zone" Afstemning For Imod Stemte ikke Søren Pind (V) x Tine Peters (V) x Ole Hentzen (C) x Lars Rimfalk Jensen (B) x Johannes Nymark (A) x Lars Engberg (A) x Manja Sand (A) x Lubna Elahi (A) x Jens Johansen (F) x Jens Kjær Christensen (Ø) x Mikkel Warming (Ø) x Forvaltningens forslag blev således anbefalet, idet dog betaling i rød zone ikke stiger og der indføres betaling i grøn zone om lørdagen. Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Søren Pind (V) tog forbehold Ole Hentzen (C), Tine Peters (V) og Søren Pind (V) afgav følgende bemærkning: "Venstre og Konservative kan under ingen omstændigheder acceptere en afgiftsstigning for parkering i Indre By, som i forvejen er for dyr. Stigningen vil give en usund social slagside, idet bilister, der har råd til at betale yderligere, også vil gøre det. At et flertal ydermere udvider betalingen i grøn zone til også at gælde om lørdagen, vil gøre parkeringssituationen endnu mere umulig". Mikkel Warming (Ø), Jens Kjær Christensen (Ø) og Jens Johansen (F) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten og SF er uforstående overfor, at taksten i rød zone ikke stiger sammen med de øvrige zoner, som foreslået af forvaltningen". ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført i den af Bygge- og Teknikudvalget anbefalede form." at Økonomiudvalget oversender sagen til Bygge- og Teknikudvalget med anmodning om at fremsætte et teknisk ændringsforslag til budget 2000 vedrørende merprovenuet i 2000. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 7. SEPTEMBER 1999 Anbefales. Søren Pind og H. Thustrup Hansen videreførte Venstres og De Konservatives forbehold og protokolbemærkning fra Bygge- og Teknikudvalget; Peter Skaarup tilsluttede sig. Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell og Per Bregengaard videreførte SF´s og Enhedslistens protokolbemærkning fra Bygge- og Teknikudvalget; Lars Hutters tilsluttede sig. RESUMÉ Parkeringsordningen i Indre By omfatter 4 parkeringstakstzoner med forskellige timetakster. Siden ordningens indførsel i 1990 er der kun foretaget mindre ændringer i parkeringstakstzonernes fysiske udformning, og timetaksterne er blevet reguleret én gang, den 6.januar 1996. Trafikken i København er i samme periode steget, hvilket - sammenholdt med en reduktion i antallet af parkeringspladser - har bevirket, at det er blevet sværere at finde en parkeringsplads i de timer, hvor efterspørgslen er størst. Dette medfører trafikale problemer såsom dårligere fremkommelighed, ringe af- og pålæsningsforhold samt vanskelige forhold for cyklister og fodgængere. 1. marts 2000 indføres 2-timers parkeringsrestriktioner i Københavns brokvarterer. For parkanterne vil dette opfattes som en femte parkeringszone og vil sandsynligvis medføre et øget pres på de billigste af de 4 parkeringstakstzoner. Derfor foreslås parkeringsrestriktionerne i betalingszonen justeret således, at det gøres mindre attraktivt at parkere bilen i længere tid ad gangen i Indre By. Dette foreslås gennemført ved at indføre en generel takststigning i parkeringstakstzonerne (fra 5 til 7 kr. i blå zone, en sammenlægning af gul og grøn zone til én grøn zone fra hhv. 9 og 12 kr. til enhedsprisen 12 kr. og fra 20 til 22 kr. i rød zone). Samtidig stiger prisen på måneds- og ugekort (der kan bruges som supplerende betalingsmiddel til parkomaterne i parkeringstakstzonerne) med kun ca.10%, af hensyn til de erhvervsdrivende, der i vidt omfang benytter sig af denne betalingsform. Sammenlægningen af gul og grøn zone betyder, at der også fremover kun opereres med 4 zoner (de 3 parkeringstakstzoner og brokvarterudvidelsen). Denne prisregulering forventes at medføre en øget bruttoindtjening på ca.12 mio. kr. årligt ved et uændret parkeringsmønster. Med udgangspunkt i den sidste prisregulering (6.januar 1996) må det forventes, at merindtjeningen det første år efter justeringen vil være noget mindre, idet parkeringssøgningen vil falde markant ved takststigningen for siden at stige igen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Betalingsområdet er inddelt i 4 parkeringstakstzoner; rød, gul, grøn og blå (parkeringstakstzonernes udformning pr. 4. august 1999 fremgår af bilag 1). Rød zone omfatter de mest centrale dele af den Indre By. I ringe udenom rød zone ligger gul zone, derefter grøn zone og endelig blå zone. Parkering er dyrest i rød zone og aftager udad, med blå zone som den billigste. Timeprisen for parkering i de 4 zoner er henholdsvis 20, 12, 9 og 5 kr. Parkeringstiden er steget jævnt i samtlige 4 zoner (efter takststigningen i 1996 faldt den gennemsnitlige betalingstid dog en del, for siden at stige igen). Derfor er det blevet sværere at finde en parkeringsplads. En takststigning forventes at medføre, at der parkeres i kortere tid ad gangen, hvorved omsætningen af parkeringspladserne øges og det bliver nemmere at finde en parkeringsplads. Det vil samtidig medføre en forbedret fremkommelighed samt bedre forhold for cyklister og fodgængere. Forslag til ændringer For at opnå en fortsat god overskuelighed for trafikanterne, foreslås zonerne reduceret fra 4 til 3. Reduktionen gennemføres ved at sammenlægge 2 parkeringstakstzoner, således at ændringerne begrænses til grænsedragningen mellem zonerne. En udvidelse af rød zone vil medføre stærkt øgede gener for de parkanter, der har beboerlicenser gældende til dette område, idet der allerede eksisterer særlige parkeringsbegrænsninger i rød zone for beboerlicensholdere. Udelukkes en ændring af grænserne i rød zone, skal reduktionen altså ske ved at sammenlægge 2 af de resterende 3 zoner. Da der er færrest parkomater i gul zone, vil en konvertering af gul zone til grøn zone medføre de færreste ændringer. Endvidere vil ringen omkring rød zone blive mere homogen i omfang. Derfor foreslås reduktionen af de 4 parkeringstakstzoner til 3 zoner gennemført ved at konvertere den nuværende gule zone til grøn zone (se bilag 2). Samtidig ændres taksterne for betalingsparkering, således at timeprisen for parkering i zonerne bliver henholdsvis 22 kr. i rød zone, 12 kr. i grøn zone og 7 kr. i blå zone. Priserne på uge- og månedskortene foreslås hævet med ca.10%, således: Nuværende pris (Månedskort/Ugekort) Prisforslag (Månedskort/Ugekort) Rød Zone 2.430kr./610kr. 2.700kr./679kr. Gul Zone 1.500kr./380kr. - Grøn Zone 1.080kr./275kr. 1.500kr./385kr. Blå Zone 630kr./165kr. 690kr./182kr Den lavere procentuelle stigning i uge- og månedskortene skyldes hensynet til Indre Bys erhvervsdrivende, som i vidt omfang anvender uge- og månedskort som betalingsmiddel. Nettoprisindekset er siden januar 1996 (indtil juni 1999) steget 7,7%. Nettoprisindekset vil fortsætte med at stige frem til 1. marts 2000 og forventes da at være på ca.10%. Ændringerne foreslås indført samtidig med, at der indføres 2-timers parkeringsrestriktioner i brokvartererne den 1. marts 2000. Økonomi De foreslåede reguleringer forventes at medføre en øget bruttoindtjening på ca.12 mio. kr. årligt ved et uændret parkeringsmønster. Med udgangspunkt i erfaringerne fra den sidste takststigning i 1996, forventes indtjeningen at falde umiddelbart efter indførslen af takstreguleringen, for siden at vende tilbage til niveauet før reguleringen. Udgifterne ved indførslen af ændringerne kan afholdes over Parkeringskontorets drift. BILAG VEDLAGT Bilag 1 Parkeringstakstzoner med de nuværende 4 zoner Bilag 2 Parkeringstakstzoner reduceret til 3 zoner / Ole Bach DAGSORDEN Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 396/99 J.nr. Ø221/99 Ajourføring af overskudskrav i Kommune Teknik København INDSTILLING Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget tager vedlagte rapport om KTK til efterretning, og indstiller til Borgerrepræsentationen at der meddeles tillægsbevilling på 11,1 mill.kr. til Kommune Teknik København i 1999 med kassemæssig dækning på 8.03.5 (kassen). at Kørselsregulativet af 1. april 1991 ophæves. BYGGE- OG TEKNIKUDVALGETS BESLUTNING I MØDET DEN 1. SEPTEMBER 1999 Anbefalet Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold for ophævelse af Kørselsregulativet og afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten støtter, at overskudskravet i Kommune Teknik København nedsættes til det foreslåede mere realistiske niveau. Enhedslisten er stærkt uenig i den vedlagte rapport om Kommune Teknik København's konklusioner om følgeomkostninger. Det er logisk og nødvendigt, at følgeomkostninger i form af f.eks. rådighedsløn etc. regnes med i forbindelse med udbud af opgaver. Ellers vil Københavns Kommune – og dermed københavnerne – ende med at hænge på store ekstraomkostninger i forbindelse med udbud af opgaver. Ekstraomkostninger, der ikke er dækning for i Kommune Teknik København eller Bygge- og Teknikforvaltningen. Regnes de samlede omkostninger ikke med i forbindelse med udbud, er besparelserne ved at lade private udføre opgaven ikke eksisterende for kommunen som helhed, og udbud af opgaver bliver derved en ren ideologisk handling, foretaget af socialdemokraterne og de borgerlige hånd i hånd." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales, idet Økonomiudvalget tilføjede følgende "at" til indstillingen: "at en eventuel merindtjening fra parkeringsindtægterne i 1999 kan anvendes til at afholde ekstraordinære udgifter inden for Bygge- og Teknikudvalgets område, idet den resterende del af merindtjeningen tilføres kommunekassen til hel eller delvis finansiering af det justerede overskudskrav for Kommune Teknik København i 1999. Det skønnes, at beløbet der kan tilføres kommunekassen er på ca. 4 mio. kr. Bygge- og Teknikudvalget fremlægger i forbindelse med oktober-kalkulen for 1999 en status for merindtjeningen fra parkeringsindtægterne mv., som kan være grundlag for en tillægsbevilling, der tilbagefører merindtægten til kommunekassen." Økonomiudvalget præciserede samtidig, at det af borgerrepræsentanterne Bent Chrisoffersen og Martin Hirsch, V, den 29. november 1994 stillede forslag til beslutning om, at det pålægges magistraten at foranledige, at Københavns Kommunes kørselsregulativ ophæves, og kørselsopgaver udbydes i udbud efter de retningslinier, som er angivet i Finansministeriets cirkulære om udbud og udlicitering, betragtes som opfyldt med vedtagelsen af nærværende indstilling. Beslutningsforslaget blev den 11. december 1997 henvist til Økonomiudvalget. Morten Kabell og Per Bregengaard videreførte Enhedslistens forbehold for ophævelse af kørselsregulativet og protokolbemærkning fra Bygge- og Teknikudvalget; Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard og Lars Hutters tilsluttede sig. RESUMÉ En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommune Teknik København (KTK), Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen har udarbejdet en rapport om KTK. Rapporten er vedlagt denne indstilling (bilag 1). Rapporten indeholder en beskrivelse af en række økonomisk relaterede problemstillinger i forbindelse med etableringen af den kontraktstyrede virksomhed KTK, herunder en ajourføring af overskudskravet til KTK og en beskrivelse af vilkår for KTK i forbindelse med udbud i Københavns Kommune. Det ajourførte overskudskrav til KTK udgør 27,3 mill.kr. Hertil skal lægges 4 mill.kr., der er en betaling for leje af vej- og parkpladser mv. til Vej & Park. Dette fremgår ikke af rapporten, idet betalingen i fremtiden forudsættes at ske ved direkte betaling fra KTK til Vej & Park. I det vedtagne budget for 1999 er overskudskravet fastsat til 35,1 mill.kr., og i det seneste forslag til budget for 2000 er overskudskravet fastsat til 35,4 mill.kr På grund af KTK's omstilling og aktuelle økonomiske situation anbefaler arbejdsgruppen, at KTK i perioden 1999 til 2002 bevæger sig hen imod betaling af det fulde overskudskrav. På baggrund af rapporten og den seneste udvikling anbefales følgende udvikling i overskudskravet inklusiv betaling for vej- og parkpladser: Forslag til overskudskrav, mill.kr., løbende priser 1999 2000 2001 2002 24,0 28,4 30,4 33,7 Det i tabellen anførte overskudskrav er i løbende priser, mens der i rapporten er anført 1999-priser for alle årene. I reguleringen af overskudskravet indgår regulering for husleje vedrørende fraflyttede lokaler. Ved juli-kalkulen for KTK var reguleringen forudsat til 4,6 mill.kr. i 1999. I forlængelse af beskrivelsen af vilkår for udbud i Københavns Kommune anbefales, at Kørselsregulativet af 1. april 1991 ophæves. Kørselsregulativet er vedlagt denne indstilling (bilag 2). SAGSBESKRIVELSE Baggrund En arbejdsgruppe med repræsentanter for KTK, Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen har udarbejdet rapport om KTK. Rapporten indeholder en beskrivelse af en række økonomisk relaterede problemstillinger i forbindelse med etableringen af den kontraktstyrede virksomhed KTK, herunder aflæggelse af regnskab efter årsregnskabslovens principper for en kommunal virksomhed, bindinger på virksomheden som følge af lovgivningen og kommunens regelsæt, vilkår for KTK i forbindelse med udbud i Københavns Kommune samt en ajourføring af det gældende overskudskrav for KTK. Et resumé af rapporten og arbejdsgruppens anbefalinger findes i rapportens kapitel 2. Ajourføring af overskudskrav til KTK Der er i budget 1999 opstillet et overskudskrav til KTK. Overskudskravet indeholder de udgifter, der er forbundet med ydelser, som KTK modtager uden direkte betaling fra andre dele af kommunen. Filosofien bag overskudskravet er, at KTK gennem sin indtjening skal dække de omkostninger, der for kommunen er forbundet med virksomheden. Arbejdsgruppen anbefaler, at overskudskravet for KTK fastsættes som · et rammebelagt beløb bestemt ud fra det gældende princip for beregning af overskudskravet, samt · et resultatkrav, som Bygge- og Teknikudvalget som led i den interne prioritering kan fastsætte ud fra en konkret vurdering af KTK's indtjeningsevne. Arbejdsgruppen har på denne baggrund gennemgået og opdateret de enkelte elementer i KTK's overskudskrav og opstillet et ajourført overskudskrav. Det ajourførte overskudskrav omfatter udgifter til tjenestemandspensioner, revisorydelser, husleje, udgifter til rådighedsløn og betaling for løn- og pensionsanvisning. I alt andrager det ajourførte overskudskrav 27,3 mill.kr. mod det i budget 1999 fastlagte overskudskrav på 35,1 mill.kr. (1999-priser). Der vil således i fremtiden være behov for regulering af KTK's overskudskrav, når udgifterne til tjenestemandslønninger og rådighedsløn ændres. Overskudskravet på 27,3 mill.kr. i rapporten er opgjort eksklusiv udgifter til leje af vej- og parkpladser mv., der fra 2000 forudsættes afregnet med en direkte betaling fra KTK til Vej & Park. På grund af KTK's omstilling (virksomheden er etableret pr. 1. januar 1999 efter sammenlægning af flere enheder) og aktuelle indtjeningsvanskeligheder anbefaler arbejdsgruppen, at KTK i perioden 1999-2002 bevæger sig hen imod betaling af det fulde overskudskrav. Dermed opnås dels realistiske budgetforudsætninger og dels afklarede økonomiske rammer, hvorunder den nystartede virksomhed kan gennemføre de nødvendige omstillinger. Indtjeningen i KTK skønnes ved juli-kalkulen bedre end forudsat ved udarbejdelsen af rapporten, således at indtjeningen i 1999 skønnes til ca. 24 mill.kr. Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler på baggrund af rapporten og den seneste udvikling følgende trappe for overskudskravet inklusiv betaling for vej- og parkpladser: Forslag til overskudskrav, mill.kr., løbende priser 1999 2000 2001 2002 24,0 28,4 30,4 33,7 Dette forslag indebærer, at der i 1999 skal gives en tillægsbevilling til KTK på 11.1 mill.kr. samt at kommunens balance i budget 2000 forværres med 7 mill.kr., som Bygge- og Teknikudvalgets ramme skal hæves med. Vilkår ved udbud Arbejdsgruppen har beskrevet vilkår for KTK ved udbud i Københavns Kommune. Der henvises til rapportens kapitel 7 for en uddybende gennemgang. På baggrund af kommunens generelle udbudspolitik anbefaler arbejdsgruppen, at Kørselsregulativet af 1. april 1991 ophæves. Dette vil medføre, at kørselsopgaver for institutioner i Københavns Kommune sidestilles med andre opgavetyper, hvormed de almindelige udbudsregler for kommunen gøres gældende. Denne udvikling er i overensstemmelse med intentionerne i virksomhedskontrakten for KTK. Økonomi Den foreslåede ajourføring af overskudskravet har følgende konsekvenser for budget 1999 og forslag til budget 2000: Vedtaget budget 1999: Det anbefales, at der gives en tillægsbevilling til KTK på 11,1 mill.kr. . Kassemæssig dækning anvises på … Forslag til budget 2000: Det anbefales, at der reserveres 7 mill.kr. af den ikke-disponerede pulje til en reduktion af KTK's overskudskrav. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Rapport om Kommune Teknik København. Bilag 2: Gældende Kørselsregulativ Bilag 3: Økonomiforvaltningens notat til Økonomiudvalget vedrørende : Finansiering af justeringen af KTK's overskudskrav i 1999 ved eventuel merindtjening på parkeringsområdet. Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen BR 391/99 24. BT 292/99 J.nr. 629.0012/99 Den 25. august 1999 Overdragelse af arealer til gårdlauget i Møllegade-karreen INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at arealerne matr.nr. 14 F og 404 Udenbys Klædebo Kvarter, Møllegade 4 og 6, overdrages til gårdlauget i Møllegade-karreen Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: · At nærværende forslag søges gennemført, idet man forudsætter, at deklarationen om betaling af tillægskøbesum, hvis ejendommen bebygges eller i øvrigt overgår til anden anvendelse end fælles gårdanlæg, endvidere indeholder bestemmelse om sædvanlig betaling af tillægskøbesum, såfremt byggeretten, der hidrører fra nærværende ejendomme, udnyttes andet sted i karreen. RESUMÉ Det foreslås, at arealerne matr.nr. 14 F og 404 Udenbys Klædebo Kvarter, Møllegade 4 og 6 overdrages til gårdlauget i Møllegade-karreen. Grundene er ryddet som led i saneringsplanen, og ejendommene er udlagt til fælles gårdanlæg. SAGSBESKRIVELSE I mødet den 8. december 1983 (B.F. 1983, s. 2054 – 2057) bemyndigede Borgerrepræsentationen magistraten til at råde over ejendommene matr.nr. 14 F og 404 Udenbys Klædebo Kvarter, Møllegade 4-6, og nedrive bebyggelsen, således at arealerne udlægges som fælles opholdsareal m.v. for karreens beboere. Ejendommenes beliggenhed og den aktuelle bebyggelse i karreen fremgår af vedlagte kortbilag. Efter stiftelse af gårdlauget har Byfornyelsesselskabet København foreslået, at gårdlauget vederlagsfrit overtager arealerne. Selskabet har ved skrivelse af 8. juli 1999 fremsendt udkast til skøder. Arealerne har en grundværdi pr. 1. januar 1999 på henholdsvis 32.800 kr. og 38.800 kr., og grundene har et areal på henholdsvis 273 m2 og 323 m2. I regnskabet for saneringsplanen er ejendommenes værdi sat til 0 kr., hvilket er godkendt af By- og Boligministeriet på betingelse af, at der tinglyses en deklaration indeholdende en bestemmelse om, at såfremt gårdlauget indenfor saneringsplanens område opløses, eller arealerne helt eller delvist udgår af anlægget, skal spørgsmålet om tilbagebetaling af statens andel af saneringstabet forhandles med By- og Boligministeriet. En sådan deklaration er tinglyst i forbindelse med kommunens overtagelse af ejendommene fra Byfornyelsesselskabet. Der vil i forbindelse med overdragelsen til gårdlauget endvidere blive tinglyst en deklaration om betaling af tillægskøbesum, hvis ejendommene bebygges eller i øvrigt overgår til anden anvendelse end fælles gårdanlæg. Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger Forvaltningen kan som baggrund for at indstille ovennævnte ansøgning oplyse, at gårdlauget har haft råderet over arealerne siden 1. august 1997, dog betaler kommunen de sædvanlige udgifter såsom skatter og afgifter. Disse udgifter, der i 1999 udgør 2.210 kr., overgår efter overdragelsen til gårdlauget. Endvidere har By- og Boligministeriet i skrivelse af 6. januar 1999 henledt kommunens opmærksomhed på, at alle godkendte saneringsplaner skal være afsluttet inden udgangen af 1999. Økonomi Overdragelsen sker vederlagsfrit. Alle med overdragelsen forbundne omkostninger betales af køber. Kommunen sparer den årlige ejendomsskat m.v., der aktuelt udgør 2.210 kr. Budgetansvarlig institution: 0.2 Plandirektoratet. BILAG VEDLAGT A. Kortbilag visende ejendommenes beliggenhed og den aktuelle bebyggelse i området. /Knud E. Rasmussen BR 400/99 17 . BT 285/99 J.nr. 125.0018/99 Den 18. august 1999 Oprettelse af Københavns Kommunes Ejendoms- og Kortdatabase og fastsættelse af registerforskrift for basen INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Tek-nik-for-valt-nin-gen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation anbefaler, at iværksætte oprettelse af registret "Københavns Kommunes Ejendoms- og Kortdatabase" at Bygge- og Teknikudvalget – med forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af registeroprettelsen – godkender registerforskriften Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 18. august 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. RESUMÉ Byggedirektoratet påtænker at udbygge Stadskonduktørembedets eksisterende grund-kort-sy-stem ved anskaffelse og integration af Kommunedatas standardsystem "Ejendoms- og Miljødatabasen". Et sådant integreret ejendoms- og kortsystem indeholdende navn og adresse på ejere af fast ejendom skal efter gældende "Sikkerhedsregulativ for Københavns Kommunes og Bydelenes Edb-systemer", § 22, henføres til sikkerhedsgruppe 2. Ifølge sik-ker-heds-re-gu-la-ti-vets § 25 skal beslutning om oprettelse af registre i sikkerhedsgruppe 2 træffes af Borgerrepræsentationen. Desuden skal Bygge- og Teknikudvalget fastsætte lovmæssig registerforskrift om registrets opbygning og drift, før registret tages i brug. Forvaltningens udkast til registerforskrift er vedlagt som bilag. Udkastet har været forelagt Overborgmesteren og Registertilsynet til udtalelse. Overborgmesterens ændringsforslag er indarbejdet. Registertilsynet har ved brev af 5. maj 1999 godkendt udkastet uden bemærkninger. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Byggedirektoratet påtænker at iværksætte udbygning af det eksisterende edb-system til ajourføring af kommunens digitale grundkort ved anskaffelse og integration af Kommunedatas standardsystem "Ejendoms- og Miljødatabasen". Dette standardsystem er velegnet til at integrere dagligt ajourførte kopidata fra Københavns Kommunes Ejen-doms-da-ta-sy-stem (ESR), Bygnings- og Boligregistret (BBR), Planregistret og Kryds-re-fe-ren-ce-re-gis-tret med Stadskonduktørembedets digitale grundkort i ét samlet client/serversystem. Med systemintegrationen opnås nye muligheder for at udføre tværgående dataanalyser, som er væsentlige for bl.a. indsatsen med at forbedre datakvaliteten i BBR. Stadskonduktørembedets produktion af specialkort over grundværdiområder o.l. til vurderingsmyndighederne kan automatiseres. Desuden opnås mulighed for at udnytte data mere effektivt i enkeltsagsbehandlingen. Endelig har Byggesagsafdelingen et behov for at opnå fornøden brugererfaring som led i overvejelser om etablering af et tidssvarende byg-ge-sags-sty-rings-sy-stem, der samtidig skal kunne smidiggøre opdateringen af BBR som et mere integreret led i byggesagsbehandlingen. Om systemets formål, personkreds, dataindhold og størrelse henvises til vedlagte udkast til registerforskrift, herunder navnlig §§ 3, 5, 6, 7 og 9-11, samt det tilhørende bilag 1. I første omgang vil medarbejdere i Byggedirektoratet, som allerede er autoriseret til også at kunne foretage opslag i de tilsvarende data hos Kommunedata, blive autoriseret til at anvende Ejendoms- og Kortdatabasen. Når integrationen med Stadskonduktørembedets digitale tekniske kort har fundet sted, vil de sammenstillede data formentlig med fordel kunne anvendes også i andre forvaltninger via kommunens intranet. Byggedirektoratet vil i givet fald være indstillet på i begrænset omfang at give tjenstlig adgang til Ejendoms- og Kortdatabasen for medarbejdere i øvrige forvaltningsenheder, som opfylder registerforskriftens betingelser for sådan adgang. Økonomi Byggedirektoratet finansierer anskaffelse og vedligeholdelse af Kommunedatas standardsystem "Ejendoms- og Miljødatabasen" og den beskrevne systemintegration inden for eget driftsbudget. Finansieringen dækker tillige nødvendig kapacitet på servere, lokalnet, programlicenser til pc'ere m.v. for så vidt angår Byggedirektoratets træk på databasen. BILAG VEDLAGT · Forslag til »Forskrift for Københavns Kommunes Ejendoms- og Kortdatabase«, (side 1-4) · Bilag 1 til registerforskriften: »Dataindhold i Ejendoms- og Kortdatabasen«, (side 1-3) / Ole Sperling BR 401/99 21. BT 289/99 J.nr. 611:183.0001/99 Den 25. august 1999 Forslag til lokalplan "Borgmester Christiansens Gade" INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at vedtage lokalplanforslaget "Borgmester Christiansens Gade" med henblik på offentliggørelse, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil fremkomme med endelig indstilling om vedtagelse af lokalplanen at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Anbefalet Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) tog forbehold for, at Kongens Enghave Bydelsråd ikke er blevet hørt Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ikke har bemærkninger til forslaget, der er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997. RESUMÉ Bygge- og Teknikudvalget drøftede i mødet den 24. marts 1999 (dagsordenens pkt. 15, sag BT 91/99) forvaltningens indstilling om udarbejdelse af et forslag til lokalplan for et område omkring Borgmester Christiansens Gade. Planarbejdet er foranlediget af en anmodning fra Skanska Jensen A/S, der ønsker lokalplan med henblik på at muliggøre ca. 21.300 m2 erhvervsbyggeri på den ubebyggede ejendom Borgmester Christiansens Gade 54-56. Andrager ønsker at anvende ejendommen til domicilprægede byggerier indeholdende serviceerhverv samt eventuelle lagerfunktioner. Ønsket falder i tråd med, at de tidligere industri- og havneområderne i bydelen Kongens Enghave generelt er under fornyelse. Udbygningen af naboområdet Frederikskaj og den begyndende udbygning omkring Teglværkshavnen er medvirkende til at gøre området omkring Borgmester Christiansens Gade til en attraktiv adresse for lettere industri og serviceerhverv. Lokalplanen kan ved at omfatte et større erhvervsområde danne ramme for en langsigtet og sammenhængende udbygning af det tidligere industriområde til et attraktivt erhvervsområde med byggerier af god arkitektonisk standard. I kommuneplan 1997 er erhvervsområdet omkring Borgmester Christiansens Gade fastlagt til blandet erhverv (lettere industri mv. og serviceerhverv) med en maksimal bebyggelsesprocent på 110, hvilket svarer til en rummelighed på ca. 220.000 m2 etageareal. Den eksisterende bygningsmasse har et etageareal på ca. 80.000 m2. Væsentlige dele heraf er i god stand, og en udbygning af området må forventes at ske gradvist. Lokalplanforslaget er udarbejdet med henblik på såvel fortsat udvikling af eksisterende virksomheder som introduktion af nye, samtidig med at det sikres, at virksomhederne ikke er til ulempe for tilgrænsende boliger, institutioner og nyttehaver. Lokalplanforslaget tager udgangspunkt i områdets beliggenhed mellem haveforeninger, Kongens Enghaves boligområder og Teglværkshavnen samt den trafi-kale til-gæn-ge-lighed ved Cen-trumfor-bindel-sen og Sydhavn Station. Derudover foreslås grønne strøg gennem området, som i samspil med træbeplantninger langs tilstødende veje skal fungere som strukturgivende elementer og skabe attraktive forbindelser bl.a. mellem boligområderne og Teglværkshavnen. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Skanska Jensen A/S har anmodet om udarbejdelse af det fornødne plangrundlag for opførelse af bebyggelse på selskabets ejendom Borgmester Christiansens Gade 54-56, matr.nr. 366 Kongens Enghave, København. Arealet ønskes bebygget med erhvervsbyggeri med et etageareal på op til 21.300 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 110. Skanska Jensen A/S oplyser, at arealets disponering ikke er endelig fastlagt; Arkitektfirmaet Mangor & Nagel A/S har udarbejdet illustrationsskitser, der er vejledende for bebyggelsen. Derudover har Skanska Jensen A/S i samarbejde med forvaltningen udarbejdet nye vejprofiler på Borgmester Christiansens Gade og Sporgade. Det samlede lokalplanområde omfatter ca. 200.000 m2 grundareal og ca. 25 erhvervsejendomme af størrelser, der varierer fra ca. 1.000 m2 til ca. 24.000 m2 samt vejarealer og tidligere sporarealer. Området er bebygget med diverse lagerhaller samt værksteds- og administrationsbygninger overvejende i én til tre etager og er som helhed præget af bygningers og udearealers forskellige kvaliteter og vedligeholdelsesstandarder. Mens flere af bygningerne omkring Borgmester Christiansens Gade og Sjællandsbroen gennem de senere år er blevet renoveret, fremstår dele af Scandiagadekarréen (området mellem Sydhavnsgade, Scandiagade og Borgmester Christiansens Gade) samt nogle ejendomme langs Bådehavnsgade utidssvarende og nedslidte. Øresundsforbindelsens nyanlagte baneanlæg har medført betydelige indgreb i området omkring Bådehavnsgade og Molestien. Mellem Molestien og baneterrænet er der foretaget opfyldninger og etableret nye vejanlæg samt bro. Banen, der på en bro er ført over Kalvebodløbet deles umiddelbart øst for lokalplanområdet og føres dels i en tunnel under Sjællandsbroen mod Hovedbanegården dels i en åben grav mod vest gennem Kongens Enghave. Banen er tildels anlagt på nyopfyldte arealer og med en støjvold beliggende på grænsen til lokalplanområdet. Forslag til Lokalplan Med forslaget til lokalplan tages der stilling til det planmæssige grundlag for omdannelsen af det eksisterende ældre industriområde omkring Borgmester Christiansens Gade. Det er hensigten, at området med tiden kan ændre sig til et attraktivt- erhvervsområde beliggende trafi-kalt til-gæn-ge-ligt ved Cen-trumfor-bindel-sen og Sydhavn Station. Det er forvaltningens opfattelse, at der bør fastlægges en struktur, der bygger videre på bydelens eksisterende hovedtræk samt søger at mindske barriereffekten mellem boligområderne og udviklingsområderne omkring Teglværkshavnen. Lokalplanen skal således sikre, at erhvervsområdet fornys under hensyn til beliggenheden mellem Frederiksholmkvarterets og Musikbyens vel planlagte boligkvarterer, haveforeningernes grønne områder og det nye erhvervs- og boligområde, der er under opbygning omkring Teglværkshavnen. Med anvendelsesbestemmelserne gives der inden for rammerne af Kommuneplan 1997 mulighed både for lettere industri m.v. samt serviceerhverv med henblik på såvel fortsat udvikling af eksisterende virksomheder som introduktion af nye. For at sikre at virksomhederne ikke er til ulempe for tilgrænsende boliger, institutioner og nyttehaver, må der ikke inden for en afstand af 50 m fra boligbebyggelsen i Scandiagade og fra skel mod haveforeningerne udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening svarende til et afstandskrav på 20 m til boliger og lignende. Den nordvestlige del af området trafikbetjenes via krydset Borgmester Christiansens Gade/Sydhavnsgade, idet der i forbindelse med etablering af Centrumforbindelsen er etableret bussluse i krydset Borgmester Christiansens Gade/Scandiagade. Busslusen er etableret for at fredeliggøre bydelens boligområder. Den nuværende vejstruktur med Borgmester Christiansens Gade og Bådehavnsgade som bydelsgader fastholdes, samtidig med at der fastsættes nye "grønne" vejprofiler for Borgmester Christiansens Gade og Sporgade. Borgmester Christiansens Gade omprofileres og forsynes med rabatter med allébeplantning, således at gaden kan danne en attraktiv grøn forbindelse mellem de eksisterende boligområder og Teglværkshavnen og spille sammen med allébeplantningen i Sydhavnsgade og Scandiagade. Der skal sikres gode forhold for cykel- og fodgængertrafik gennem området ved anlæg af cykelstier på Sporgade og stiforbindelse fra Bådehavnsgade til haveforeningerne og det i Kommuneplan 1997 fastlagte institutionsområde, der anvendes af Haveforeningen Sydhavnen til nyttehaver. I "Scandiagadekarréen" kan udlægges en privat fællesvej, således at alle erhvervsejendomme primært trafikbetjenes til Borgmester Christiansens Gade. Formålet er at undgå overkørsler mod de overordnede veje og begrænse antallet mod Borgmester Christiansens Gade samt at begrænse biltrafikken i Scandiagade. Langs Sydhavnsgade og Sjællandsbroen skal bebyggelsen placeres parallelt med vej- og byggeliner for sammen med eksisterende allébeplantning at markere vejforløbet og samtidigt fungere som støjskærm, dog således at der tages særligt hensyn til den bevaringsværdige bygning ved hjørnet af Scandiagade. Mod den grønne Borgmester Christiansens Gade samt Bådehavnsgade skal bebyggelsen placeres således, at der dannes åbninger og gives mulighed for, at det grønne kan trækkes ind mellem bebyggelserne. Det østligste areal ved Sjællandsbroen og det spidse hjørne ved Borgmester Christiansens Gade/Sydhavnsgade er særligt vigtige, og nybyggeriet her skal gives en speciel arkitektonisk udformning, der kan medvirke til at markere disse hjørner. Derudover fastlægger lokalplanforslaget maksimale bygningshøjder ud fra hensyn til den markante bygningsfront, som udgøres af den eksisterende 5-etagers boligbebyggelse langs vestsiden af Scandiagade, samt ønsket om variation og mulighed for kig fra de højeste af bygningerne til havnen, Kalveboderne og Amager Fælled. Bebyggelsen i området mellem Scandiagade, Sydhavnsgade og Borgmester Christiansens Gade (Scandiagadekarréen) må, bortset fra det spidse hjørne ved Borgmester Christiansens Gade/Sydhavnsgade, derfor højst opføres i 3 etager samt udnyttet tagetage, idet bygningshøjden ikke må overstige 12 m. Samme højdebestemmelser er gældende i området ved Bådehavnsgade op til det nye godsbanespor med begrundelse i udsigtsmuligheder mod Fiskerihavnen og Kalveboderne. I de resterende områder kan der bygges i 5 etager med udnyttet tagetage. Bygningshøjden må ikke overstige 20 m. For at tilføre området nye kvaliteter fastsættes der retningslinier for beplantning, ligesom der fastsættes en øvre grænse for parkering på terræn (1 plads pr. 100 m2 etageareal). Diverse udtalelser Bygge- og Teknikforvaltningen har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget foretaget høring af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen bemærker, at områdets fremtidige struktur med markante trafikanlæg og den tætte fysiske sammenhæng mellem erhvervsområder, boligområder og en eventuel ny skole bør medføre, at der kan etableres tilstrækkeligt sikre skoleveje og -stier mellem boligområderne og skolen. Bemærkning: Hertil skal bemærkes, at det fremlagte lokalplanforslag fastsætter nye vejprofiler på Borgmester Christiansens Gade samt Sporgade med cykelstier og fortove samt fastsættelse af principiel stiforbindelse mellem eksisterende stinet i haveforeningerne og Bådehavnsgade med henblik på at forbedre skoleveje og stier mellem boligområder, havnen og en eventuel ny skole i området syd for ejendommen Borgmester Christiansens Gade 54-56. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Planlægnings- og Folkesundhedskontoret, har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget. Kultur- og Fritidsforvaltningen har som administrator af kommunale arealer udtalt sig til Økonomiforvaltningen, jf. nedenfor. Økonomiforvaltningen bemærker, at de kommunalt ejede sporarealer matr.nr. 213, 214 og 179 Kongens Enghave, København, administreres af Kultur- og Fritidsforvaltningen, der har oplyst, at de pågældende arealer er udlejet, men at dette lejemål kan bringes til ophør med 3 måneders varsel. Om matr.nr. 213 ibid. er oplyst, at 19 m2 er udlejet til en haveforening. På alle tre ejendomme er der lyst en deklaration om etablering af et privat sidespor, hvortil DSB har påtaleretten. Der er ingen bemærkninger til selve forslaget. Miljø- og Forsyningsforvaltningen anbefaler, at der i lokalplanens formålsbestemmelser optages en bemærkning om, at det tilstræbes, at der projekteres efter miljørigtige principper, og at økologiske tiltag indgår i en integreret arkitektonisk helhed, og at der til bestemmelsen knyttes en stjernebemærkning, der henviser til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Miljøkontrollen vurderer, at der ikke er problemer med hensyn til trafikstøj i lokalplanområdet, når der ses bort fra grunde, der grænser op til Sydhavnsgade/Sjællandsbroen. Miljøkontrollen har pr. telefon tilføjet, at jernbanestøjniveauet ikke skulle give problemer i forhold til lokalplanområdet, idet støjniveauet ikke forventes at overstige 60 dB(A) 15 m fra spormidte. På denne baggrund anbefaler Miljøkontrollen, at der optages sædvanlige bestemmelser om det maksimale støjniveau fra vej og jernbane inde i bebyggelsen. Miljøkontrollen gennemgår virksomheder, der forventes at kunne give anledning til gener for forureningsfølsomme anvendelser inden for lokalplanområdet. Der er udarbejdet et kort med afstandskrav samt et kort med registrerede affaldsdepoter samt slamdepot. På baggrund af ovenstående vurderer Miljøkontrollen, at virksomhederne i og uden for lokalplanområdet ikke vil indebære miljømæssige gener over for det påtænkte byggeri på matr.nr. 366 Kongens Enghave, København, Borgmester Christiansens Gade 54-56. Det anbefales, at følgende medtages i lokalplanen under "Foranstaltninger mod forureningsgener": Nye bebyggelser og ombygning af eksisterende bebyggelse til ændret funktion placeres, udføres og indrettes således, at brugere i nødvendigt omfang beskyttes mod gener fra virksomheder i og uden for området. Miljøkontrollen bemærker, at der bør etableres en 20 meters zone indenfor lokal-plan-områdets grænse mod vest med henblik på at beskytte forureningsfølsomme funktioner som boliger, kolonihaver og institutioner udenfor. Hvad angår jordbund og grundvand, bemærker Miljøkontrollen, at lokalplanområdet består af erhvervsgrunde på tidligere industriarealer, og at de sydligste ejendomme er beliggende på opfyldt grund. Området er som følge heraf potentielt forurenet og registrerbart som affaldsdepot under lov om affaldsdepoter. Dele af området er allerede i dag registreret som affaldsdepot eller varslet registreret, mens de øvrige dele fortsat undersøges med henblik på registrering. Ved nybyggeri eller ændret areal-anvendelse bør der på forhånd foretages forureningsundersøgelser. Der er i dag registreret affaldsdepoter på Borgmester Christiansens Gade 55, Bådehavnsgade 3 samt på del af Bådehavnsgade 4, matr.nr. 403 ibid. Følgende er varslet registreret som affaldsdepoter: Borgmester Christiansens Gade 54-56, matr.nr. 366 ibid., Bådehavnsgade 28-32, matr.nr. 394(del), 369(del), 397 og 398 ibid., Bådehavnsgade 7-21, matr.nr. 269 ibid., Sjællandsbroen, 2-6 matr.nr. 380 ibid., samt Molestien 11- 27, matr.nr. 405 og 406 ibid. Endvidere er Borgmester Christiansens Gade 51, matr.nr. 365 ibid. undersøgt med henblik på registrering, men sagsbehandlingen er endnu ikke afsluttet. Om den aktuelle ejendom Borgmester Christiansens Gade 54-56 oplyser Miljøkontrollen, at grundejeren har tilkendegivet at ville fjerne foreningen ned til ca. 3 meters dybde for derved at undgå en registrering. Miljøkontrollen har anmodet om uddybende oplysninger med henblik på at stille registreringssagen i bero, indtil en afgravning har fundet sted. Hvis der skal bortskaffes jord fra arealet, eller der bliver tale om at anvende arealet til følsomme formål som f.eks. institutioner eller skoler, anbefaler Miljøkontrollen, at man lader et konsulentfirma undersøge jorden for indhold af miljøfremmede stoffer. Miljøkontrollen anbefaler, at der foretages en forudgående forureningsundersøgelse, inden byggeri igangsættes. Endelig anbefaler Miljøkontrollen i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af "Affaldsplan 2000" den 23. april 1998, at følgende medtages i lokalplanen under "Foranstaltninger mod forureningsgener": "Der sikres størst mulig kildesortering af affald i forbindelse med bolig- og erhvervs- og servicebyggeriet. Således skal der ifølge Affaldsplan 2000 i større byggerier etableres miljøstationer, der kan modtage papir, glas, storskrald, køleskabe/frysere, elektronikskrot, pap og miljøfarligt affald. Der etableres eventuelt plads(er) til fælleskompostering af haveaffald for lokal udnyttelse." Bemærkning: Miljøkontrollens ønske, om at der i lokalplanens formålsbestemmelse optages en bemærkning om de miljømæssige principper for områdets udbygning, er opfyldt med det foreliggende lokalplanforslag. For så vidt angår ønsket til miljøbestemmelserne, er de i princippet tilgodeset med optagelse af sædvanlige bestemmelser om foranstaltning mod forureningsgener, hvor der tillige er optaget bestemmelser om det indendørs støjniveau i det omfang, byggelovgivningen ikke allerede indeholder bestemmelser herom. Hvad angår Miljøkontrollens forslag vedrørende etablering af en 20 meters zone indenfor lokalplanområdets grænse mod vest med henblik på at beskytte forureningsfølsomme funktioner som boliger, kolonihaver og institutioner udenfor, bemærkes det, at der i lokalplanforslaget er foreslået bestemmelser om, at der indenfor en afstand af 50 m fra områdets grænse mod haveforeningerne Mozart, Sydhavnen og Frederikshøj samt Scandiagades modstående vejlinie ikke må udøves virk-som-hed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejle-dende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Desuden fastlægges der en 10 m bebyggelsesregulerende byggelinie og et 5 m afskærmningsbælte langs skel mod haveforeningerne. For så vidt angår bolig- og institutionsbebyggelsen på vestsiden af Scandiagade bemærkes, at vejen er udlagt i en bredde på 35 m. Hvad angår støjbelastning fra bl.a. Centrumforbindelsen bemærkes, at bebyggelsen langs Sydhavnsgade og Sjællandsbroen skal opføres som sluttet randbebyggelse, bl.a. med henblik på at kunne fungere som støjskærm for de bagved liggende arealer. Hvad angår kildesortering af affald i forbindelse med bolig- og erhvervsbygninger, skal det bemærkes, at "Affaldsplan 2000" ikke giver hjemmel til, at bestemmelsen kan omfatte erhvervsbyggeri. BILAG VEDLAGT Bilag A: Redegørelse for lokalplanforslag "Borgmester Christiansens Gade" Bilag B: Lokalplanforslag "Borgmester Christiansens Gade" / Knud E. Rasmussen BR 402/99 20. BT 288/99 J.nr. 611:172.0001/98 Den 25. august 1999 Forslag til lokalplan for 2 karreer afgrænset af Kronprinsessegade, Sølvgade, Adelgade og Gothersgade ("Kronprinsessegade") INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at det over for Økonomiudvalget og Borger-repræsentationen anbefales, at vedtage forslag til lokalplan for området afgrænset af Kronprinsessegade, Sølvgade, Adelgade og Gothersgade ("Kronprinsessegade") med henblik på offentliggørelse at vedtage, at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. august 1999 Anbefalet Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ikke har bemærkninger til forslaget, der er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997. RESUMÉ I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 25. november 1998 tiltrådtes forvaltningens indstilling (dagsordenens punkt 10, BT 382/98) om udarbejdelse af forslag til lokalplan for ovennævnte område. Advokat Torsten Hoffmeyer har på vegne af C.L. Davids Fond og Samling fremsendt en ansøgning om nedlæggelse af 3 boliger i ejendommen Kronprinsessegade 32 med henblik på at udvide og modernisere museet "Davids Samling", der i dag ligger i Kronprinsessegade 30. Ejendommene Kronprinsessegade 30 og 32 ligger i karreen afgrænset af Kronprinsessegade, Dronningens Tværgade, Adelgade og Gothersgade. Denne karré er sammen med den nord for liggende karré afgrænset af Kronprinsessegade, Sølvgade, Adelgade og Dronningens Tværgade omfattet af byplan nr. 78, tinglyst den 24. juni 1974. Byplanen fastlægger størstedelen af området til boligformål med mulighed for indretning af forretnings- og kontorlokaler i de to nederste etager. Boligerne, der ønskes nedlagt, ligger på 1., 2. og 3. sal i for- og sidehuset. Da fastlæggelsen af etagerne til boligformål fra 2. sal og opefter er formuleret som et princip i byplanen, er dispensation ikke mulig, og realisering af den ønskede anvendelse forudsætter således, at der udarbejdes en lokalplan. Ved nedlæggelsen af beboelserne vil der blive stillet krav om erstatningsboliger. Det foreliggende lokalplanforslag er udarbejdet efter de af Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte retningslinier, jf. ovenfor, og ud fra samme principper som er gældende i de netop offentliggjorte 11 lokalplanforslag for boligområder med bevaringshensyn i middelalderbyen. Forslaget muliggør, at ejendommene matr.nr. 396 og 397 Sankt Annæ Kvarter, København, udover boliger kan indrettes til museumsvirksomhed. Lokalplanen har endvidere til formål at sikre den bevaringsværdige ældre bebyggelse på en måde, så de værdifulde historiske og arkitektoniske træk bevares samtidig med, at det enkelte hus sikres en fortsat brug i en nutidig sammenhæng. Lokalplanforslaget er, i lighed med de tidligere vedtagne forslag til 11 lokalplaner i Indre by, udformet på en sådan måde, at administrationen af de bevaringsværdige bebyggelser lettes mest muligt. Den bevaringsværdige bebyggelse i den centrale del af Indre By er kategoriseret i 4 forskellige bygningstyper, hvis særlige karakteristika og bevaringsværdige træk er nærmere beskrevet. Denne beskrivelse danner samtidig retningslinie for den fremtidige behandling af den enkelte bygning. Lokalplanområdet rummer bebyggelse kategoriseret som type 2, "de klassicistiske borgerhuse", og type 4, bygninger, der er opført efter midten af det 19. århundrede. For de klassicistiske borgerhuse gælder, at ændringer af bebyggelserne, der iagttager lokalplanens detaljerede bestemmelser for facadebehandling, herunder farver, vinduer, tagrender og nedløb, kan foretages umiddelbart. Afvigelser fra disse bestemmelser skal, såfremt der ikke kræves byggetilladelse, anmeldes til kommunen. Medmindre kommunen reagerer indenfor 4 uger, kan ændringerne gennemføres. SAGSBESKRIVELSE Baggrund og indhold C.L. Davids Fond og Samling ønsker at disponere over hele ejendommen i Kronprinsessegade 32. Der bibeholdes 3 beboelseslejligheder i mellemhuset Kronprinsessegade 32 A. Disse lejligheder skal af sikkerhedsmæssige grunde bebos af ansatte på museet. Resten af ejendommen ønskes anvendt til museumsaktiviteter. I forbindelse med indretning af Kronprinsessegade 32 vil der ske en omdisponering af Kronprinsessegade 30, herunder ønskes etableret en mindre glaspavillon i gården til brug for museets bogsalg. Lokalplanen har herudover til formål at sikre bevaring af den eksisterende, værdifulde historiske bebyggelse og nyere betydende arkitekturværker ("Dronningegården" m.fl.). Der er derfor fastlagt bevaringsbestemmelser, som sikrer de forskellige typer af bevaringsværdige bebyggelser således, at arkitekturhistoriske særpræg og arkitektoniske kvaliteter opretholdes. Dette sker ved opstilling af retningslinier for, hvorledes bebyggelserne inden for de forskellige bygningstyper kan vedligeholdes og eventuelt ændres på en sådan måde, at de opstillede bevaringsmål tilgodeses. For én af bebyggelsestyperne gælder, at ændringer af bebyggelserne, der iagttager lokalplanens detaljerede bestemmelser for facadebehandling, herunder farver, vinduer, tagrender og nedløb, kan foretages umiddelbart. Afvigelser fra disse bestemmelser skal, såfremt der ikke kræves byggetilladelse, anmeldes til kommunen. Medmindre kommunen reagerer indenfor 4 uger, kan ændringerne gennemføres. Et enkelt sted i karreerne er der mulighed for nybyggeri. Her er medtaget bestemmelser om nybyggeriets ydre fremtræden i relation til det bevaringsværdige bygningsmiljø, som det skal indgå i. For forretningsbebyggelserne langs den sydlige del af Adelgade er fastlagt bestemmelse om, at opførelse af ny bebyggelse forudsætter, at der ved supplerende lokalplan fastlægges en principiel bebyggelsesplan. Det skal endelig nævnes, at lokalplan nr. 116, der blev udarbejdet i 1988 for at muliggøre hotel i bebyggelsen Dronningens Tværgade 45 ophæves, idet den nuværende kommuneplanramme ikke muliggør erhverv over stueetagen. Det nuværende hotel kan fortsætte uændret, som eksisterende lovlig anvendelse. For så vidt angår det nærmere indhold af lokalplanforslaget og baggrunden herfor henvises til den som bilag A vedlagte redegørelse og til selve forslaget, der er vedlagt som bilag B. Diverse udtalelser I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Vandforsyningen og Afløbsafdelingen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget. Belysningsvæsenet foreslår, at eksisterende gasinstallationer i videst mulig omfang søges bevaret, og at der ved byfornyelser og renovering søges etableret gasforsyning i nye boliger. I relation til det anførte ønske kan det imidlertid oplyses, at planloven ikke hjemler mulighed for at stille krav om, at bebyggelse skal aftage bygas, og der kan derfor ikke medtages sådanne bestemmelser i lokalplanen. Miljøkontrollen foreslår, at der indarbejdes selvstændige afsnit i lokalplanforsla-gene om byøkologi og affald og henviser i denne forbindelse til Borgerrepræsentationens vedtagelse den 3. december 1998 af de miljømæssige retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri". Det blev tiltrådt, at de vedtagne minimumskrav optages som bestemmelser i lokalplanerne i det omfang planloven giver hjemmel hertil. For så vidt angår optagelse af sådanne bestemmelser i lokalplanen skal bemærkes, at en Arbejdsgruppe under styregruppen for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" for tiden overvejer, hvorledes disse krav kan indpasses i kommende lokalplaner. I den her omhandlede lokalplan indføjes i formålsparagraffen efter gældende praksis en henvisning til Borgerrepræsentationens vedtagelse. Der er i lokalplanforslaget i øvrigt som sædvanligt medtaget standardbe-stemmelser om tilslutning til Københavns Belysningsvæsens fjernvarmeforsyning, om miljøforholdene og om nødvendige tilladelser i henhold til anden lovgivning. BILAG VEDLAGT A. Redegørelse til lokalplanforslag ("Kronprinsessegade") med luftfoto af området B. Lokalplanforslag ("Kronprinsessegade") /Knud E. Rasmussen Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 404/99 J.nr. Ø223/99 8. BT 321/99 J.nr. 2304.0001/95 Den 1. september 1999 Forbedring af krematorieforholdene i Københavns Kommune ved opførelse af nyt krematorium på Bispebjerg Kirkegård og renovering af krematoriet på Sundby Kirkegård INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at der til forbedring af krematorieforholdene i Københavns Kommune gives en kapital-bevilling på 87,2 mio. kr. på konto 0.40.3 med henblik på · at der opføres et nyt krematorium uden kapelsal på Bispebjerg Kirkegård · at krematoriet på Sundby kirkegård om- og tilbygges · at taksten for en kremation hvert år fastsættes af Bygge- og Teknikudvalget i forbindelse med vedtagelse af budgettet for det kommende år Udgiften ventes fordelt med 0,3 mio. kr. i 1999, 5,0 mio. kr. i år 2000, 24,0 mio. kr. i år 2001, 42,0 mio. kr. i år 2002 og 15,9 mio. kr. i år 2003 og finansieres af det i 1999 afsatte rådighedsbeløb på konto 0.40.3 samt forventede rådighedsbeløb de følgende år. Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. september 1999 Anbefalet Lars Rimfalk Jensen (B) afgav følgende bemærkning: "Det Radikale Venstre er stærkt betænkelig ved, at der ikke opføres kapelsal på Bis-pebjerg Kirkegård. Det Radikale Venstre mener, at København ville være bedre tjent med et krematorium, idet et sådant ville kunne tage hensyn til, at byen er multikulturel og multireligiøs. Det Radikale Venstre er dermed klar til at afvise krematorie om- og tilbygning på Sundby Kirkegård for at betale den store løsning på Bispebjerg." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at det foreliggende forslag søges gennemført." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. RESUMÉ Krematoriesituationen i København kræver en løsning, da de to gamle krematorier er nedslidte og i dag ikke kan overholde de gældende miljøbestemmelser, hverken overfor det ydre miljø eller overfor arbejdsmiljøet. Kirkegårdsafdelingen har indgivet en miljøansøgning til Miljøkontrollen i København, der er tilsynsmyndighed på de to gamle krematorier. Det må forventes, at der inden for kort tid kommer krav om, at krematoriedriften bringes i overensstemmelse med de gældende miljøregler. Formentlig opstilles der en tidshorisont for, hvornår samtlige krav skal være overholdt, og at der i den mellemliggende periode må ske visse meget omkostningskrævende investeringer for at forbedre den nuværende midlertidige drift. Det vil ikke være muligt at bringe krematoriedriften i det gamle krematorium på Bispebjerg Kirkegård til et niveau, der kan opfylde de generelt gældende krav til driften og krav til arbejdsmiljøet. I forbindelse med en klarlægning af miljøkravene har Miljøkontrollen på eget initiativ konkluderet, at der emissionsmæssigt er stærke argumenter for røggasrensning – filtermetoden – idet Miljøkontrollen finder det både ønskeligt og fornuftigt at holde en vis sikkerhedsmargin til krav/grænseværdier. Momentane overskridelser af disse værdier vil erfaringsmæssigt ikke kunne udelukkes uden montering af filter. Bygge- og Teknikforvaltningen mener ikke det vil være forsvarligt at sidde denne kraftige henstilling overhørig, og derfor er forslaget inklusive installation af filter. Bygge- og Teknikudvalget har på mødet den 25. august 1999 haft krematorierapporten af maj 1999 til drøftelse, og denne drøftelse mundede ud i, at af rapportens fire forslag, var der politisk flertal for en løsning, hvor krematoriedriften skal fortsætte både på Bispebjerg og Sundby Krematorium, og at de eksisterende krematoriekapeller fortsat benyttes. Krematorierapporten anbefaler, at der af "konkurrencemæssige" hensyn ikke sker indregning af udgiften til installation og drift af filterteknikken for så vidt angår borgerne i København, og at taksten for en kremation på beregningstidspunktet ikke ville kunne "bære" en pris på mere end ca. 1.500 kr. Det vil ikke være hensigtsmæssigt allerede nu at fastsætte en nøjagtig takst for en kremation, da taksten først vil være gældende i det nye byggeri, der tidligst forventes klar i efteråret 2002, når det nye krematorium på Bispebjerg Kirkegård står klar, og krematoriet på Sundby Kirkegård lukkes midlertidigt for ombygning. De økonomiske forudsætninger er følgende: Udgiften til byggeri og nye ovne er beregnet til 87,2 mio. kr. og den årlige nettoudgift er beregnet til 5,4 mio. kr. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Det gamle krematorium på Bispebjerg Kirkegård er overtaget fra Dansk Ligbrændingsforening i 1913, og krematoriet på Sundby Kirkegård er opført i 1931. Da indretningen af disse bygninger ikke længere kan leve op til de standarder, der kræves i dag, og da pladsforholdene i Bispebjerg Krematorium ikke tillader nogen form for udbygning, anmodede Kirkegårdsafdelingen i 1992 Danske Krematoriers Landsforening om at udarbejde en rapport, der skulle komme med løsningsforslag til fremtiden. I rapporten blev der peget på ét nyt krematorium til afløsning af de to gamle. Set fra en praktisk og økonomisk vinkel ville ét krematorium være den rigtige løsning. Blandt andet på denne baggrund og på baggrund af et ønske om at rationalisere driften, har Borgerrepræsentationen tidligere truffet principel beslutning om opførelse af ét nyt krematorium på Bispebjerg Kirkegård, men den endelige beslutning blev udskudt, da 15 af de 17 amagersogne gik sammen og dannede et krematorieudvalg med det formål at bevare et krematorium på Amager. Udvalget ønskede at opføre et krematorium på Kastrup Kirkegård i Tårnby kommune eller at overtage driften af Sundby Kirkegård og Krematorium. Krematorieudvalget har fået Kirkeministeriets tilkendegivelse af, at de sogne, der ligger i Københavns Kommune, hverken kan indgå i det ene eller andet projekt, uden at Københavns Kommune giver sit samtykke. Begravelsesvæsenet i København blev ved Kongelig Anordning af 22. december 1879 udskilt fra kirkernes bestyrelse og overdraget til Københavns Kommune. Krematorievirksomheden er, de steder hvor der findes krematorier, en integreret del af begravelsesvæsenets opgavevaretagelse. Denne bestemmelse er videreført senest i lov nr. 218 af 23. april 1986 om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. Københavns Kommune har således i sin egenskab af bestyrer af begravelsesvæsenet i København både ret og pligt til at løse driften af Sundby kirkegård og krematorievirksomheden i København. Krematorieudvalget har peget på det rent følelsesmæssige i, at afdøde personer skal bringes til et krematorium, der dels ikke ligger på Amager, dels skal transporteres over længere afstande. Det er fra Krematorieudvalget tilkendegivet, at såfremt det besluttes, at der fortsat vil være krematoriedrift på Sundby Kirkegård, vil udvalgets formål være opfyldt, og udvalget vil herefter blive nedlagt. Da Bygge- og Teknikudvalget den 25. august 1999 har besluttet at vælge en af de løsninger, der bevarer krematoriedriften på Amager, må Krematorieudvalgets synspunkter anses for at være tilgodeset. Ved den valgte løsning, anser forvaltningen det for givet, at den tidligere overenskomst med Dansk Ligbrændingsforening, der fastlåser takstpolitikken til et niveau lavere end kostprisen, ikke længere vil være gældende. Økonomi og tidsplan Generelt De økonomiske forudsætninger er ændret i forhold til tidligere, ved at de fire modeller indeholder udgifter til anlæg og drift af filterinstallationer i forbindelse med kremationsovnene. Af økonomiske grunde er 2 kremationsovne forbundet til 1 filter, hvilket har medført, at der af forsyningsmæssige hensyn er sket indregning af en ekstra kremationsovn, idet et driftsstop ved servicering og reparation af filterdelen betyder, at to ovne sættes ud af drift. Det har været nødvendigt at etablere mere plads bygningsmæssigt til filterinstallationen, hvilket har fordyret udgifterne til anlæg. Kremationstaksten bør efter forvaltningens opfattelse tilpasses den takst, som de øvrige krematorier i Københavns nærhed opkræver for kremering af en udenbys boende. Denne takst kan formentlig ikke overstige ca. 1.500 kr., og det er denne takst, der er lagt til grund for udregningen af driftsbudgetterne. Konsekvensen af, at der ikke kan opkræves kostpris, betyder, at indtægterne bliver mindre end driftsudgifterne. Hvis der i modsætning til i dag skal medregnes afskrivning og forrentning i nettorammen, betyder det, at enten skal nettorammen udvides, eller også må man undlade at afregne den fulde værdi af afskrivningen og forrentningen. Der er ikke medregnet afskrivning og forrentning af kapeldelen i nogle af alternativerne. Dette er undladt, da der ikke har været tradition for, at dette område skal hvile i sig selv økonomisk. Grunden hertil er, at benyttelse af kapel til højtideligheder i kommunens kapeller kan sidestilles med en højtidelighed fra en kirke, og her sker der ingen betaling for brugen af denne. Anlægsøkonomi Opførelse af et nyt krematorium på Bispebjerg Kirkegård er beregnet til følgende: Håndværkerudgifter til bygninger 30,7 mio. kr. Honorarer og udlæg 8,3 mio. kr. Uforudsete omkostninger for håndv.-/projekteringsudgifter 3,1 mio. kr. Teknisk udstyr, inventar, udearealer m.v. 21,1 mio. kr. I alt 63,2 mio. kr. Om- og tilbygning af Sundby Krematorium: Håndværkerudgifter til bygninger 10,8 mio. kr. Honorarer og udlæg 1,9 mio. kr. Uforudsete omkostninger for håndv.-/projekteringsudgifter 1,6 mio. kr. Teknisk udstyr, inventar, udearealer m.v. 9,7 mio. kr. I alt 24,0 mio. kr. Samlet udgift 87,2 mio. kr. De oplyste tal er ekskl. moms og angivet pr. 1. januar 1999 svarende til prisindeks 153. Driftsøkonomi Det beregnede budget er fælles for Sundby og Bispebjerg krematorier. Dette er sket, fordi taksten skal være ens for Sundby og Bispebjerg krematorium. I de beregnede budgetter er afskrivningstiden for teknisk udstyr sat til 10 år, og for bygningsdelen er der regnet med en afskrivningstid på 40 år. Den forventede rentesats er 6%.Forventet driftsøkonomi: Udgifter: Personale 5,9 mio. kr. Skatter m.m. 0,2 mio. kr. Bygninger 1,1 mio. kr. Teknisk udstyr 3,1 mio. kr. Forrentning og afskrivning 6,5 mio. kr. I alt 16,8 mio. kr. Indtægter 11,4 mio. kr. Nettoudgift 5,4 mio. kr. Ved beregningen af indtægterne er der indregnet den anbefalede kremationstakst på kr. 1.500 kr. Der er i budget 1999 afsat 30 mio. kr. til krematorium, og der er overført 5 mio. kr. fra 1998, i alt 35 mio. kr. Heraf skal alene anvendes ca. 0,3 mio. kr. i 1999. I budgetforslag for 2000 er afsat 28,3 mio. kr. til krematorium, hvoraf der alene skal anvendes ca. 5 mio. kr. Tidsplan 1999 2000 2001 2002 2003 EU-udbud rådgivningsydelser Kontraktindgåelse Projektering – Bispebj. og Sundby Tilbudsindhentning – Fælles Byggeperiode – Bispebjerg Ibrugtagning – Bispebjerg Byggeperiode – Sundby Ibrugtagning – Sundby Investeringsbehov pr. år (87,2 mio. kr. i alt) 0,3 5 24 42 15,9 Tidsplanen for projektet er vist med den forudsætning, at EU-udbud af rådgivnings-ydelser starter den 1. november 1999, og ibrugtagning af Bispebjerg og Sundby krematorium sker henholdsvis i september 2002 og maj 2003. / Flemming Tschuriloff Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen BR 405/99 J.nr. Ø231/99 6. BT 319/99 J.nr. 2150.0004/95 Den 1. september 1999 Råden over vejareal - evaluering INDSTILLING OG BESLUTNING Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at afgift for loppestader nedsættes fra 350 kr. til 150 kr. pr. dag at afgift for torvedagsboder nedsættes fra 350 kr. til 150 kr. pr. dag at afgift for bodsalg i forbindelse med arrangementer nedsættes til 150 kr. pr. bod pr. dag betinget af, at der ikke sælges alkoholiske drikke fra bod. Afgift er ellers 400 kr. pr. bod pr. dag at grundværdiafgift mindre end kr. 50 om måneden på området for bygge- og anlægsmateriel ikke opkræves at afgifter opkrævet på BR-veje i bydelsområder deles med bydele, når bydele forestår administration og opkrævning ved delegation fra BR af afgift for cykelstativ med reklame ophæves at afgift for containere mv. i gul og grøn zone bliver den samme med virkning fra 1. marts 2000, således at der betales efter nugældende takst for gul zone pristalsreguleret at rettelser i regulativ og bemærkninger som anført nedenfor i denne evaluering godkendes at afgiftsændringer har virkning fra politisk vedtagelse Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. september 1999 Søren Pind (V) og Tine Peters (V) stillede følgende ændringsforslag: "Niveauet for afgifter føres tilbage til niveauet fra før vedtagelse af Afgiftskataloget." Afstemning For Imod Stemte ikke Søren Pind (V) x Tine Peters (V) x Ole Hentzen (C) x Lars Rimfalk Jensen (B) x Johannes Nymark (A) x Lars Engberg (A) x Manja Sand (A) x Lubna Elahi (A) x Jens Johansen (F) x Jens Kjær Christensen (Ø) x Mikkel Warming (Ø) x Jens Johansen (F) stillede følgende ændringsforslag: "Afgift for stilladsreklamer forhøjes fra 70 kr. til 700 kr. pr. m2." Afstemning For Imod Stemte ikke Søren Pind (V) x Tine Peters (V) x Ole Hentzen (C) x Lars Rimfalk Jensen (B) x Johannes Nymark (A) x Lars Engberg (A) x Manja Sand (A) x Lubna Elahi (A) x Jens Johansen (F) x Jens Kjær Christensen (Ø) x Mikkel Warming (Ø) x Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) stillede følgende ændringsforslag: "Afgift for stilladsreklamer forhøjes fra 70 kr. til 100 kr. pr. m2." Afstemning For Imod Stemte ikke Søren Pind (V) x Tine Peters (V) x Ole Hentzen (C) x Lars Rimfalk Jensen (B) x Johannes Nymark (A) x Lars Engberg (A) x Manja Sand (A) x Lubna Elahi (A) x Jens Johansen (F) x Jens Kjær Christensen (Ø) x Mikkel Warming (Ø) x Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling blev anbefalet med følgende tilføjelser: at Bygge- og Teknikforvaltningen kan meddele dispensation, hvor særlige kulturmæssige forhold taler herfor at ordningen evalueres i august 2000 og følgende ændringer i 4. "at": at grundværdiafgiften ikke kan udgøre mindre end kr. 50 om måneden på området for bygge- og anlægsmateriel og følgende ændringer i 7. "at": at afgift for containere mv. i hidtidig gul og grøn zone bliver den samme med virkning fra 1. marts 2000, således at der betales 80 kr. pristalsreguleret - -o- - Jens Kjær Christensen (Ø) og Mikkel Warming (Ø) afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten lægger stor vægt på, at afgifterne og afgiftsstigningerne evalueres i 2000, for at kunne justere for uønskede konsekvenser. Enhedslisten mener ikke, at nærværende afgiftskatalog med hensyn til vareudstillinger i tilstrækkelig grad tager hensyn til at sikre fremkommelighed og trafiksikkerhed på smalle fortorvsstrækninger for fodgængere og cyklister." Tine Peters (V) og Søren Pind (V) afgav følgende bemærkning: "Venstre tilsluttede sig i foråret 1999 kun afgiftskataloget med det forbehold, at det ikke måtte lægge byens gader og pladser øde for boder og stader. Da afgiftskataloget netop har haft en hæmmende virkning på dette liv i byen, ønsker vi i forbindelse med denne evaluering at tilbageføre afgifterne til niveauet, før afgiftskataloget blev vedtaget." ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til de af Bygge- og Teknikudvalget anbefalede ændringer af afgifter for råden over vejareal, idet Økonomiudvalget forudsætter, at det merprovenu, der tilgår kommunekassen, jf. sag Ø27/99 behandlet af Økonomiudvalget på mødet den 9. februar 1999, fastholdes. Økonomiudvalget skal bemærke, at ansvaret og den myndighedsmæssige kompetence for området påhviler Vej & Park - uanset forsøgsbydelenes udførelse af opgaver i forbindelse med registrering af afgiftspligtige effekter på BR-vejene." Vedlagt notat til Økonomiudvalget. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Morten Kabell, Per Bregengaard og Søren Pind videreførte de bemærkninger mv., der i Bygge- og Teknikudvalget var fremført af henholdsvis SF, Enhedslisten og Venstre. RESUMÉ Den 4. marts 1999 vedtog Borgerrepræsentationen nye regler for råden over vejareal. Den 5. maj 1999 vedtog Bygge- og Teknikudvalget at optrappe nye brugerafgifter over 3 år og at fastholde afgift på loppestader. Den 16. juni 1999 vedtog Bygge- og Teknikudvalget at fastholde afgift på smykkestader, dog således at afgiften stiger jævnt over tre år. I juli 1999 er foretaget en skriftlig høring af bydele, handelsforeninger, Købehavns City Center og brancheorganisationer. Herved gives en evaluering af reglerne, og der indstilles ændringer på de områder, hvor reglerne har vist sig uhensigtsmæssige blandt andet indikeret af klager. Det betyder lempelse af afgift på loppestader, torvedagsboder, bodsalg i forbindelse med arrangementer og afgiftsfritagelse for cykelstativer med reklame. Endelig ændres betalingsregler for byggemateriel grundet vedtaget ændring af parkeringszoner. SAGSBESKRIVELSE Den 4. marts 1999 vedtog Borgerrepræsentationen Almindelige bestemmelser for råden over vejareal. Afgifter for råden over vejareal blev hævet, ligesom der indførtes afgifter på typer af råden over vejareal, som ikke tidligere var afgiftsbelagt. Endvidere blev det besluttet, at afgifter på udeserveringer og stader herunder pølse-, frugt- og blomsterstader stiger med 40% over 3 år i forhold til 1998. Den 1. april 1999 trådte de nye regler i kraft. Den 5. maj 1999 besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at nye brugerafgifter optrappes over 3 år. Status for afgifter fremgår af nedenstående skema, hvor der er anført priser på de forskellige typer råden over vejareal i 1998 og i 1999 med de nye regler. Afgiftstype Afgift 1998 Afgift 1999 Klager Bemærkninger Udeservering Beliggenhed Beliggenhed Ingen 40% over 3 år Pølsestader - - Ingen 40% over 3 år Frugtstader - - Ingen 40% over 3 år Blomsterstader - - Ingen 40% over 3 år 5. maj BTU beslutning: Vareudstillinger 0 500/250 (1.500/750 i 2001) Mange klager Indre by/øvrig by Optrappes 3 år Reklameskilte 0 333/166 (1000/500 i 2001) Mange klager Indre by/øvrig by Optrappes 3 år Cykelstativ m/reklame 0 333/166 (1000/500 i 2001) Klager Indre By/øvrig by Optrappes 3 år Filmoptagelser, kommercielle 0 666 (2000 i 2001) Ingen Kr. pr. dag Optrappes 3 år Arr. Med entre 0 Entrestørrelse afgørende Ingen Optrappes 3 år Arr. Med sponsor 0 2.500 – 20.000 Ingen Kr. pr. arr. Notat i BTU 26/5 1999 Eksisterende afgifter, der er hævet: Bodsalg ifm arr. 60 400 Klager Kr. pr. bod pr. dag Loppestader 60 350 Mange klager Kr. pr. dag Afgift fastholdt af BTU under møde 5/5 1999 Smykkestader 580 1.000 Klager Kr. pr. mdr. Afgift fastholdt af BTU den 16/6 1999. Isstader, indre by 7.980 10.000 Ingen Kr. pr. sæson Istader, i øvrigt 1.310 5.000 Ingen Kr. pr. sæson Salgsluger < 1,5 m m2 pris 4000 Ingen Kr. pr. år Salgsluger > 1,5 m m2 pris 8.000 Ingen Kr. pr. år Containere m.v. i rød parkeringszone 66 100 Ingen Pr. enhed Containere m.v. i gul zone 39,50 80 Ingen Gul zone Containere m.v. i grøn zone 26,50 50 Ingen Grøn zone Containere m.v. i blå zone 17,50 25 Ingen Blå zone + rest by Juletræstader 205 1.000 Ingen Kr. pr. sæson Bøsninger til flag m.v. 1030 1.050 Ingen Kr. beløb en gang for alle til retablering Skabe/automater Hhv 305, 610, 910 1.000 Nogen klager Kr. pr. enhed < 1 m. Skabe/automater - 2.000 Nogen klager Kr. pr. enhed > 1 m Nat- og avisstader 125 800 Ingen Kr. pr. mdr. Aviskasser og andre kasser 525 1.000 Ingen Kr. pr. år. Rykkergebyr 200 250 Ingen Kr. pr. brev Tilsynsgebyr/serviceafgift 630 650 Ingen Kr. pr. ekstra service. Tilbageholdende anvendelse. Afgiftstyper særskilt behandlet politisk: Stilladsreklamer 70 70 Ingen Kr. pr. m2 pr. mdr. Vedtaget i BR 407/98, klage er tidl. afvist Bill-boards - 400 Ingen Kr. pr. m2 pr. år. BTU har 26/5 1999 godkendt som midlertidig foranstaltning Status for aktivitetsniveauet i byen ved udgangen af juli 1999 er · at antallet af udeserveringer er uforandret. I 1998 var der 292 udeserveringer, og i 1999 er der 297 udeserveringer · at antallet af stader er stort set uforandret. Dog er der sket et fald i antallet af loppetorvsstader og torvedagsstader · at antallet af skilte og vareudstillinger skønnes reduceret en smule · at mængden af bygge- og anlægsmateriel skønnes uforandret Sammenfattende har de forhøjede afgifter ikke i nævneværdig grad ændret på den kommercielle anvendelse af vejareal. I den forbindelse skal nævnes, at registrerings-arbejdet vedrørende afgiftspligtige genstande er overstået i stort set hele byen. Den praktiske forvaltning har vist behov for mindre tilpasninger af regler: · Loppetorvstader, hvorved forstås salg af husflidsprodukter, antikviteter, marskandiservarer og tilsvarende, er afgiftbelagt med 350 kr. pr stade pr. dag, hvor den tidligere afgift har været 60 kr. pr. dag. Det har ført til et fald i antallet af loppetorvsstader, og der har været en del klager. Forvaltningen foreslår, at afgiften nedsættes til kr. 150 pr. dag, idet det ikke har været hensigten at reducere denne aktivitet på vejareal væsentligt. Det får ingen mærkbar økonomisk betydning for kommunen, da der er få stader. · Torvedagsstader, hvorved forstås salg af forretningers vanlige produkter, er afgiftbelagt med 350 kr. pr stade pr. dag, hvor den tidligere afgift har været 60 kr. pr. dag. Det har ført til et fald i antallet af torvedage, og der har været en del klager. Forvaltningen foreslår, at afgiften nedsættes til kr. 150 pr. dag, idet det ikke har været hensigten at reducere denne aktivitet på vejareal væsentligt. Det får ingen mærkbar økonomisk betydning for kommunen. · Bodsalg i forbindelse med arrangementer er afgiftsbelagt med 400 kr. pr. bod. Afgiften nedsættes til 150 kr. pr. bod, mens afgiften forbliver kr. 400 pr. bod, hvorfra der sælges alkoholiske drikke. Det får ingen mærkbar økonomisk betydning for kommunen. · Bygge- og anlægsmateriel er afgiftsbelagt med en enhedspris pr. opstillet container, skur etc. For inddraget byggepladsareal i øvrigt betales en grundværdibaseret afgift beregnet ud fra 5% af den stedlige grundværdi. I visse ydre byområder er grundværdien så lav, at opkrævningen af den grundværdibaserede afgift ikke står mål med den administrative omkostning. Derfor indstilles det, at grundværdiafgift på under 50 kr. pr. måned ikke opkræves. · Afgifter, der opkræves på Borgerrepræsentationsveje i bydele, deles således, at 10% af indtægt forlods går til opkrævende myndighed til dækning af administration, og resterende indtægt deles ligeligt. · Afgift for cykelstiver med reklame ophæves, da det ikke har været hensigten at reducere antallet af cykelstativer i byen. · Den 1. marts år 2000 slås gul og grøn parkeringszone sammen til kun at være en grøn parkeringszone. På den baggrund indstilles prisen for anbringelse af bygge- og anlægsmateriel i de to zoner at blive den samme på niveau med nugældende pris i gul zone pristalsreguleret. Afgiftsændringen træder i kraft 1. marts år 2000. Rettelser i regulativ og bemærkninger I gældende bestemmelser for råden over vejareal har den praktiske anvendelse af reglerne gjort det ønskeligt med følgende rettelser af regelgrundlaget: · Som § 1 stk 2 indsættes: "Vej & Park kan i enkelte tilfælde tillade fravigelser fra de gældende bestemmelser og de retningslinier, der er udfærdiget i medfør heraf". Bestemmelsen sikrer en fleksibilitet, som er nødvendig på et så omfattende område, hvor det er vanskeligt at forudse alle situationer. Det kan f.eks. være i tilfælde af opstart af byggerier på grunde eller vejarealer, der ændrer trafikstrømme eller skjuler stader/udeserveringer. I disse tilfælde kan forvaltningen reducere afgift til passende niveau efter konkret vurdering. Bestemmelsen vil blive anvendt restriktivt. · Bemærkninger til bestemmelser om bygge- og anlægsmateriel herunder stilladser, toiletvogne, containere, byggepladser mv. affattes således: "Der opkræves en brugerafgift pr. opstillet container, skur og toiletvogn pr. dag. Afgiften varierer efter parkeringszone således: Rød zone 100 kr. pr. dag pr. enhed Gul zone 80 kr. pr. dag pr. enhed Grøn zone 50 kr. pr. dag pr. enhed Blå zone 25 kr. pr. dag pr. enhed Udenfor parkeringszoner betales brugerafgift som i blå zone. En enhed er en container, skurvogn, toiletvogn og lignende og forudsættes at have en maksimal længde på 6 meter og bredde på 2,5 meter, svarende til 15 m2. Optages større grundareal, er der tale om flere enheder. For brug af vejareal derudover til byggepladsareal betales en årlig afgift pr. m2 benyttet vejareal som 5% af værdien pr. m2 af de tilgrænsende grunde. Såfremt etablering af byggeplads fører til inddragelse af parkeringspladser uden for arbejdspladsen, skal ansøger betale enhedsafgift svarende til ovenstående pr. inddraget parkeringsplads. Forvaltningen afgør i tvivlstilfælde, hvornår der skal betales enhedsafgifter og grundværdibaseret afgift. Den 1. marts år 2000 slås gul og grøn parkeringszone sammen til et afgiftsområde, hvor der betales efter nugældende takst for gul zone. Afgiften pristalsregules." Med rettelsen sker der en præcisering af bestemmelsen. · I bemærkninger til bestemmelser om bygninger, bygningsfremspring og anlæg affattes 1. punktum således: "Der opkræves en minimumsbrugerafgift beregnet som 5% af værdien pr. m2 af de tilgrænsende grunde pr. år". Forhold til bydele Regler for råden over vejareal finder ikke anvendelse i bydelene, men reglerne gælder på de store BR-veje, der gennemskærer bydelene. Bydelene har ønsket at forestå forvaltningen af reglerne for råden over vejareal på BR-vejene. Vej & Park har været imødekommende og har uddelegeret den myndighedsmæssige kompetence til bydelene på vilkår, at Borgerrepræsentationens regler følges. Delegationen betyder, at retningslinier fra Vej & Park vedrørende forvaltningen af området skal følges, og såfremt det ikke sker, kan delegationen umiddelbart bringes til ophør, hvorved Vej & Park selv forvalter området. Det overordnede ansvar for forvaltningen påhviler hele tiden Vej & Park, også i tilfælde af delegation. Bydelene har accepteret delegationsvilkårene. Indre Nørrebro Bydel har tidligere forvaltet BR-veje i bydelen overensstemmende med den skitserede økonomiske ordning, men meddelte efterfølgende kun at ville administrere området mod at oppebære den fulde indtægt og har ikke accepteret tilbud om ordning som gældende med andre bydele. Vej & Park har derfor tilbagekaldt delegationen og forvalter nu selv sine BR-veje på Indre Nørrebro. Efterfølgende har bydelen accepteret de økonomiske vilkår og vil igen administrere området. Det har Vej & Park set sig nødsaget til at meddele afslag på af hensyn til kontinuiteten i sagsbehandlingen og af hensyn til de mennesker, der bliver berørt af stadige ændringer. Kongens Enghave Bydel og Valby Bydel har registreret afgiftspligtige effekter på BR-veje. Indre Østerbro Bydel har påbegyndt registreringsarbejdet og har meddelt, at man ikke er færdige før udgangen af september, og opkrævning forventes afsluttet i løbet af oktober 1999. I hvilket omfang bydelene har indført regler på bydelsveje henvises til høringssvar fra bydele. Erfaringer fra Oslo og Malmø I Oslo er kommerciel brug af vejareal afgiftsbelagt. Det drejer sig om vareudstillinger foran butik, pølsestader, frugt- grønt- og bærstader, mobile gadekøkkener kaldet natkiosker, udeservering og salgsareal i øvrigt. Materiale modtaget fra Oslo Kommune vedlægges som bilag 4. I Malmø er kommerciel brug af vejareal konsekvent afgiftsbelagt. Det drejer sig om vareudstillinger, stader, reklameskilte, banderoller, flagstænger, udeservering, arrangementer, filmoptagelser, affalds- og indsamlingscontainere etc. Afgiftsfortegnelse fra Malmø Kommune vedlægges som bilag 5. I følgende skema er vist afgiftsniveauer i Oslo, Malmø og København i 1999, idet der for yderligere information henvises til vedlagte bilag. Afgiftstype Oslo Malmø København Bemærkninger Udeservering 2.500 480 1.368 (stiger til 1.704 i 2001) Pris pr. kvm. i centrum pr. år. Pølsestader - 10.600 – 21.200 6.050 (stiger til 7.980 i 2001) Pris pr. stade i centrum pr. mdr. Frugtstader 6.343 1.600 3.053 (stiger til 3.807) Pris dyreste område, pr. mdr.. I Oslo bruges frit budprincip. Blomsterstader 6.343 1.600 2.250 (stiger til 1.893) Dyreste område pr. mdr. 5. maj BTU beslutning: Vareudstillinger 2000 - 833 (stiger til 2.500 i 2001) Pris pr. kvm pr år dyreste område. I Kbh. kun 60 cm ud fra facade. Reklameskilte Se bilag 1..300 2.100 pr. skilt hvis flere end et skilt 333 (stiger til 1000 i 2001) Indre By, dyreste område pr år. Cykelstativ m/reklame - - 333 (stiger til 1000 i 2001) Indre By pr år. Filmoptagelser, kommercielle - 1.300 666 (stiger til 2.000 i 2001) Kr. pr. dag Kommercielle optagelser. Arr. Med entre - - Min. 2.500 Individuel beregning Arr. Med sponsor - Maks. 53.100 Maks. 151.700 Individuel fastlæggelse 2.500 – 20.000 Kr. pr. arr. Notat i BTU 26/5 99 Eksisterende afgifter, der er hævet: Bodsalg ifm arr. 400 Kr. pr. bod pr. dag Loppestader 160 pr. dag eller 1.600-3.200 pr. sæson 350 Kr. pr. dag Afgift fastholdt af BTU under møde 5/5 99 Smykkestader 3.780 - 1.000 Kr. pr. mdr. Isstader, indre by - - 10.000 Kr. pr. sæson Istader, i øvrigt - - 5.000 Kr. pr. sæson Salgsluger < 1,5 m - - 4.000 Kr. pr. år Salgsluger > 1,5 m - - 8.000 Kr. pr. år Containere m.v. - - 100 Pr. enhed i rød parkeringszone, meget afgiftstungt Juletræstader - 1.600 1.000 Kr. pr. sæson Bøsninger til flag m.v. - 635 pr. flag pr. år 1.050 Kr. beløb en gang for alle til retablering af vejbelægn. Skabe/automater - - 1.000 Kr. pr. enhed < 1 m. Skabe/automater - - 2.000 Kr. pr. enhed > 1 m Nat- og avisstader - - 800 Kr. pr. mdr. Aviskasser - - 1.000 Kr. pr. år. Rykkergebyr - - 250 Kr. pr. brev Tilsynsgebyr/serviceafgift - - 650 Kr. pr. ekstra service. Tilbageholdende anvendelse. Kiosker - - Individuel kontrakt Natkiosker med mad 37.000 - Ligner mest danske pølsevogne Pris pr. år. I Oslo udbydes kiosker frit på 3 års kontrakter. Affalds- og indsamlingscontainere - 480 Afgiftsfri Kr. pr. mdr. Afgiftstyper særskilt behandlet politisk: Stilladsreklamer - 955 pr. kvm. pr. år. Byggeskilt 70 Kr. pr. m2 pr. mdr. Vedtaget i BR 407/98 Bill-boards - - 400 Kr. pr. m2 pr. år. BTU har 26/5 1999 godkendt som midlertidig foranstaltning Økonomi Vej & Park vurderer, efter at registreringsarbejdet i hovedsagen er afsluttet, at der med Borgerrepræsentationens beslutning i marts 1999 om afgiftsforhøjelse og Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i maj 1999 om 3-årig optrapning af nye afgifter kan forventes indtægter i 1999-2001 som vist i nedenstående tabel. Afgiftstype 1998 resultat 1999 2000 2001 Skabe, automat, avisk. 333 - - - Aviskasser - 16 22 22 Skabe < 1 meter - 299 399 399 Skabe > 1 meter - 112 150 150 Bøsninger - 70 0 0 Grundværdiafgifter 605 623 623 623 Udeservering 6.496 7.145 8.184 9.094 Serviceafgifter 159 159 159 159 Stader 2.457 2.732 3.059 3.439 Telte 111 111 111 111 Containere etc. 3.869 4.200 4.300 4.500 Stilladsreklamer 65 300 100 100 Arrangem. m sponsor Ny 45 45 45 Arrangem. m entre Ny - - - Filmoptag. kommerc. Ny 90 100 100 Reklameskilte Ny 285 760 1.140 Cykelstativer m rekla. Ny 26 71 107 Vareudstillinger Ny 572 1.525 2.288 I alt 13.895 16.785 19.608 22.277 De nu gennemførte registreringer giver mulighed for en præcis opgørelse over det forventede provenu, hvor forvaltningens opgørelse i indstillingen fra marts 1999 kun var baseret på et skøn. I nedenstående tabel er anført det forventede merprovenu i forhold til budget 1999. Af tabellen fremgår forskellen mellem det nu beregnede merprovenu og Økonomiudvalgets beslutning om, at Bygge- og Teknikforvaltningens merprovenu udgør 1.954.000 kr. 1999 2000 2001 I alt Merindtjening til BTF på baggrund af nye registreringer 676 1.609 2.664 4.949 Merprovenu forudsat af Økonomiudvalget 1.954 1.954 1.954 5.862 Forskel -1.278 -345 710 -913 De foreslåede justeringer af afgifterne i denne indstilling vurderes at give anledning til følgende korrektioner: Afgiftstype 1999 2000 2001 Cykelstativer med reklame 26 71 107 Loppestader 50 97 97 Torvedagsstader 15 26 26 Bodsalg ifm arr. 10 14 14 Grundværdiafgift mindre end 50 kr. pr. mdr. ifm byggemateriel opkræves ikke 15 35 35 Afgiftsdeling med bydele på BR-veje 40 40 40 Afgift ens i gul og grøn zone pr. 1/3 år 2000 0 - 100 - 100 I alt 156 183 219 En vedtagelse af de ændrede afgifter vil således betyde, at forvaltningens nettoprovenu de tre år vil være: 1999 2000 2001 I alt Nettoprovenu 520 1.426 2.445 3.871 Det vil sige, at såfremt økonomiforvaltningens andel fastholdes, vil overskuddet i 1999 fra afgiftskataloget udgøre 520.000 kr. i stedet for det først forudsatte 1.954.000 kr. i marts-indstillingen. I år 2000 forventes overskuddet at blive 1.426.000 kr. i stedet for forudsat 1.954.000 kr. I 2001 vil overskuddet blive 2.445.000 kr. i stedet for forudsat 1.954.000 kr. Set over en 3-års periode vil Bygge- og Teknikforvaltningens samlede merprovenu derfor blive 1.991.000 kr. lavere end forudsat, såfremt der sker en regulering af afgifterne, som ovenfor foreslået. Indtægterne for råden over vejareal er i budgetforslaget for 2000 forsigtigt. Det foreslås, at tallene i budgetforslaget for 2000 foreløbig fastholdes. Høring Bydele, handelsforeninger og brancheorganisationer har fået tilsendt politiske vedtagelser og regler og har fremkommet med høringssvar, der er vedlagt som bilag 3. BILAG VEDLAGT Bilag 1: Høringssvar, en oversigt Bilag 2: Københavns Kommunes afgiftsregler / Ole Bach BR 362/99 2. august 1999 6. J.nr. M 83/99(M&FFs j.nr. B 3710-2/99) Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999 INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager nærværende status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999 til efterretning, og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 1999: Tiltrådt med bemærkningen, at sidste afsnit s. 5 slettes i "Status for tilslutning til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999". Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999 godkendes. RESUMÉ I vedlagte "Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999" gives en status for tilslutningen af fjernvarmekunder pr. 1. januar 1999 samt en orientering om Varmeforsyningens virksomhed gennem de seneste to år. Tilslutningen af kunder følger planerne, og med udgangen af 1998 mangler der kun mindre udbygninger på hoved- og fordelingsledningsnettet for fjernvarme. Alle bebyggede områder i Københavns Kommune kan nu forsynes med fjernvarme med rimelig kort varsel. Med olieprisernes fald i løbet af 1998 og de forøgede afgifter til staten er fjernvarmens konkurrenceevne elimeneret. Dette er uheldigt, fordi der nu primært mangler at blive tilsluttet ejendomme, hvor ejerne endnu ikke har besluttet sig for at skifte til fjernvarme af økonomiske årsager. I efteråret 1998 blev tilskudsordningen til installation af centralvarme i ejendomme uden centralvarme forbedret. Dette har øget interessen for installation af centralvarme i de 17.000 boliger, som er uden denne opvarmningsform. Ændrede regler for beregning af afgifter på fjernvarme betyder, at der ikke er økonomisk baggrund for en hurtig konvertering af fjernvarmenettet for damp til et tilsvarende net for varmt vand. Konverteringen foretages derfor kun, hvor ledningerne er uegnede til fortsat drift, eller hvis forsyningen til kunderne bliver vanskelig eller umulig, og konverteringen forventes derfor først afsluttet omkring 2025. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I henhold til § 10 i varmeforsyningsloven påhviler det kommunalbestyrelsen at følge udviklingen i tilslutningen til den kollektive varmeforsyning i kommunen. Med henblik herpå skal Københavns Belysningsvæsen hvert andet år forelægge Borgerrepræsentationen en redegørelse om udviklingen i tilslutningen. I overensstemmelse hermed fremlægges Belysningsvæsnets status for tilslutningen pr. 1. januar 1999, og samtidig gives der en orientering om de væsentligste dele af Varmeforsyningens virksomhed i de seneste to år. Den godkendte status skal fremsendes til Energistyrelsen Den forrige redegørelse pr. 1. januar 1997 blev forelagt i Borgerrepræsentationens møde den 20. marts 1997 og taget til efterretning i mødet den 28. august 1997 (BF. 1997, s. 657-65 og s. 2150-51). Uddybning af indstilling Se vedlagte "Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999". Energistyrelsen har ønsket standardskemaer udfyldt i forbindelse med redegørelsen. Skemaerne er vedlagt. BILAG VEDLAGT "Status for tilslutningen til fjernvarmeforsyning i Københavns Kommune for perioden 1997-1999". Niels Juul Jensen / Ole Bilde BR 364/99 2. august 1999 10. J.nr. M 87/99(M&FFs j.nr. F 6313-3/99) Ændring af den mellemkommunale udgiftsfordeling for driften af afløbssystemer og pumpestationer i Strandvængets opland INDSTILLING Miljø- og forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder forslaget om ændring pr. 1. januar 2000 af den mellemkommunale udgiftsfordeling for afløbssystemer og pumpestationer i Strandvængets opland, således at udgifterne fordeles efter spildevandsmængden og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til beslutning i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 1999: Tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende forslag søges gennemført. RESUMÉ Der foreslås indgået en ny aftale vedrørende den mellemkommunale udgiftsfordeling for driften af afløbssystemer og pumpestationer i Strandvængets opland. Aftalen omfatter Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Københavns Kommuner. Fordeling af driftsudgifter for anlæggene i oplandet afregnes på nuværende tidspunkt efter faste procentsatser, udregnet udfra gamle, skønnede indbyggertal og spildevandsmængder. Fordelingen af indbyggere mellem de berørte kommuner er ændret væsentligt, hvilket bevirker, at det nuværende afregningsprincip ikke svarer til dagens forhold. Derfor foreslås udgifterne fremover fordelt efter spildevandsmængden. Spildevandsmængden opgøres som vandforbruget i det opstrøms liggende opland til det berørte anlæg, svarende til det princip, der anvendes til fordeling af driftsudgifterne på renseanlæg Lynetten. SAGSBESKRIVELSE Udgifter til drift og vedligehold af afløbssystemet og pumpestationer i Strandvængets opland afregnes i dag efter faste procentsatser ud fra overenskomster fra 1934 og 1936. De omfatter Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe og Københavns Kommuner. Samtidig findes der i dag ikke regler for, hvordan udgiften til drift og vedligehold af nyanlæg skal fordeles. Oplandet for Strandvænget udgøres i det væsentlige af Brønshøj, Utterslev, Ydre Nørrebro, Ydre Østerbro, det nordlige Frederiksberg, det østlige Gladsaxe og det vestlige Gentofte. Udgifterne til drift og vedligeholdelse af spildevandsanlæg er tæt forbundet med den spildevandsmængde, der belaster anlægget. Derfor foreslås disse udgifter fordelt efter spildevandsmængden. Det foreslås, at spildevandsmængden opgøres efter vandforbruget i det opland, der leder spildevand til det berørte anlæg. Dette svarer til den måde, som spildevandsmængden opgøres til renseanlæg Lynetten og tilhørende anlæg. Ved at indføre denne opgørelsesmetode forenkles fordeling af driftsudgifterne mellem kommunerne. I dag bruges forskellige afregningsmetoder, som er aftalt for de enkelte anlæg. Den foreslåede udgiftsfordeling skal gælde for både eksisterende og fremtidige anlæg i Strandvængets opland. De registrerede omkostninger tillægges et administrationsbidrag på 10 % til Københavns kommune, der forestår driften. Økonomi Gennemførelse af forslaget vil medføre en årlig reduktion i driftsudgifterne for København på ca. 790.000 kr. og for Gentofte på ca. 150.000 kr. Udgifterne vil tilsvarende blive øget for Gladsaxe med ca. 450.000 kr. og for Frederiksberg med ca. 490.000 kr. Høring Forslaget har været fremsendt til Frederiksberg, Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Alle 3 kommuner har tiltrådt udgiftsfordelingen. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft BR 363/99 2. august 1999 9. J.nr. M 86/99 (M&FFs j.nr. M 3120-1/99) Tillægsbevilling til forbedring af vandkvaliteten i Sydhavnen INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender, at der til dækning af merudgifter til behandling af forurenet jord i bevillingen fra 1996 til udførelse af foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten i Sydhavnen gives en tillægsbevilling på 8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,8 mio. kr. til Københavns Vand, at bevillingen ajourføres fra 1996 til 1999 priser, at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 1999: Tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende forslag søges gennemført. RESUMÉ Den 24.10.1996 tiltrådte Borgerrepræsentationen en kapitalbevilling på 142 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 50 mio. kr. til et projekt til forbedring af vandkvaliteten i Sydhavnen. Den samlede udgift kan nu i 1999-prisniveau anslås til at stige med 18 mio. kr. til i alt 160 mio. kr. og indtægten vil stige med 6,8 mio. kr. til i alt 56,8 mio. kr. svarende til Frederiksberg Kommunes andel på 35,5 pct. Den reelle merudgift andrager ca. 8 mio. kr. til dækning af væsentligt højere udgifter end forventet til håndtering af såvel forurenet jord som ren jord. I lyset af den store bevilling findes det hensigtsmæssigt samtidig at ajourføre bevillingen til 1999-prisniveau, hvilket indebærer en – teknisk – forhøjelse af bevillingen med 10 mio. Merudgiften finansieres ved kompenserende besparelser på Kloakforsyningens investeringsramme. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I vandområdeplanen "Københavns vandområder, delplan havn og kyst", som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 1. april 1993, er vandkvaliteten i Sydhavnen udlagt med generel målsætning. Målsætningen indebærer, at Sydhavnens dyre- og planteliv skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af spildevandsudledning, og der skal være gode hygiejniske forhold. Da målsætningen for vandområdet ikke er generelt opfyldt, bevilgede Borgerrepræsentationen den 24.10.1996 (BF 1996, s. 2131-35 og 2779-83), 142 mio. kr. til en række foranstaltninger, som har til formål at nedbringe mængderne af opspædt regn- og spildevand, som under regn udledes til havnen fra kloaksystemet. Frederiksberg Kommune deltager i betaling af udgifterne, idet en del af deres kloaksystem er tilsluttet det københavnske kloaksystem. Frederiksberg Kommunes andel vil være 35,5 %, hvilket er baseret på fordelingen af vandmængder fra de to kommuner. Projektet, som er under udførelse, består i store træk af en hjælpeledning i Sønder Boulevard mellem Halmtorvet og Sigerstedgade, et underjordisk bassin på 15.000 m3 beliggende ved H.C. Ørstedsværket samt omdannelse af 2 eksisterende hjælpeledninger i Kalvebod Brygge til bassiner. Projektet forventes færdiggjort ved udgangen af dette år. Uddybning af indstilling I projektet indgår opgravning og deponering af meget store jordmængder. Efter bevillingen blev givet i 1996 er der sket en ændring af reglerne for håndtering af opgravet jord i Københavns Kommune. I februar måned 1997 formulerede amterne på Sjælland incl. Københavns og Frederiksberg Kommune i fællesskab regler for bortskaffelse af forurenet og renset jord på Sjælland. Det overordnede mål hermed er, at forurenet jord håndteres og bortskaffes optimalt under hensyntagen til beskyttelse af vores grundvandsressourcer og arealanvendelse. På grundlag af reglerne er der indgået en aftale med Miljøkontrollen om jordhåndteringen. Aftalen har medført en væsentlig forøgelse af prøvetagning og analyser af den opgravede jord i modsætning til tidligere praksis, hvor der kun blev reageret på synlige og/eller lugtbare tegn på forurening. Under arbejdets udførelse er der fundet større mængder forurenet jord, end hvad der kunne forventes udfra de forundersøgelser og erfaringer med forurenet jord, der i foråret 1996 lå til grund for udarbejdelsen af kapitalbevillingen. Det var endvidere aftalt med Miljøkontrollen, at en del af den forurenede jord måtte genanvendes ved tilfyldningen over rørene. På grund af den våde sommer i 1998 blev meget af jorden så blød, at den ikke kunne komprimeres tilstrækkeligt til at den kunne genanvendes. Den forurenede jord måtte derfor køres til deponering til en meget højere pris, end hvis den kunne have været genanvendt. I de direkte anlægsomkostninger var oprindeligt indbygget en skønnet udgift til forurenet jord på 3,8 mio. kr. samt afsat 5 mio. kr. til mulige ekstraudgifter i forbindelse med forurenet jord. Efter ca. 90% af jordarbejdet er udført, må det nu forventes, at de samlede udgifter til jordhåndteringen vil blive på ca. 18,3 mio. kr., d.v.s 9,5 mio. kr. mere end de afsatte beløb. 1,5 mio. kr. vil kunne findes i det rådighedsbeløb, som i den oprindelige bevilling var afsat til uforudsigelige ekstraarbejder, men for at kunne udføre projektet som planlagt, vil det være nødvendigt at tilføre projektet yderligere 8 mio. kr. på grund af den dyrere jordhåndtering. I lyset af bevillingens størrelse (142 mio. kr.) findes det hensigtsmæssigt samtidig at foretage en prismæssig ajourføring af bevillingen. Bevillingen er givet i januar 1996 prisniveau, og der er i forhold til prisniveau januar 1999 sket en prisstigning for bygge- og anlægsarbejder på i alt 8,5 procent. En prismæssig ajourføring af bevillingen indebærer dermed en forhøjelse med 10 mio., idet der samtidig er taget hensyn til at der allerede er afholdt 105 mio. kr. Ændringen er alene en teknisk tilpasning, der normalt ellers ville blive regnskabsforklaret, og indebærer ingen aktivitetsmæssig ændring. Indtægtsbevillingen fra Frederiksberg kan på samme måde opgøres til en forøgelse med ca. 2,8 mio. kr. som følge af den forøgede forurening af jorden samt ca. 4 mio. kr. som prismæssig ajourføring. Frederiksbergs samlede andel udgør herefter 56,8 mio. kr. svarende til 35,5 pct. af 160 mio. kr. Økonomi Der er af bevillingen i 1997 afholdt 15,9 mio. kr., i 1998 74,6 mio. kr. og i 1999 ca. 15 mio. kr. Projektet forventes at blive afsluttet i 1999. Nettoudgiften på 11,2 mio. kr. finansieres i henhold til "Københavns Kommunes betalingsvedtægt for kloakforsyningen" over vandafledningsbidraget. Der anvises dækning indenfor Kloakforsyningens samlede investeringsramme ved kom-penserende besparelser. Københavns Kommunes andel af prisreguleringen på netto ca. 6,2 mio. kr. er løbende indarbejdet i Kloakforsyningens anlægsbudget. Det resterende nettobeløb på ca. 5 mio. kr. vil i 1999 blive dækket ind ved udskydelse af en del af de arbejder, der i 1999 var planlagt udført på bevillingsprojektet på 28,5 mio. kr. til forbedring af vandkvaliteten i Utterslev Mose, Søborghusrenden og Emdrup Sø til år 2000. Høring Kapitalbevillingsforslaget har været forelagt Frederiksberg Kommune som har tiltrådt forslaget, herunder udgiftsfordelingen. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft BR 383/99 2. august 1999 J.nr. Ø211/99 11. J.nr. M 88/99 (M&FFS j.nr. M 3110-3/99) Vandområdeplan for De Indre Søer i København INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder vedlagte forslag om vandområdeplan for De Indre Søer i København: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø. at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at Miljø- og Forsyningsforvaltningen tager kontakt til Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på, at der i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af bredderne arbejdes for, at de gøres mere naturlige. at en gennemførelse af de i vandområdeplanen foreslåede tiltag, i størrelsesordenen 10 mio. kr., iværksættes når Spildevandsplan 2000 er vedtaget at sagen vidersendes til høring i Økonomiudvalget og til godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 1999: Tiltrådt. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført, idet det forudsættes, at udgifterne til gennemførelse af de i vandområdeplanen foreslåede tiltag afholdes indenfor Miljø- og Forsyningsudvalgets ramme. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 7. SEPTEMBER 1999. Anbefales. RESUMÉ Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 20. november 1997 (BF 1997 s.3201-3204) indstilling om at vedtage forslag til vandområdeplan for De Indre Søer i København og at sende forslaget i offentlig høring i 3 måneder før endelig vedtagelse. Høringen resulterede i 3 høringskommentarer. Fra Vesterbro Lokalråd, Bydelsrådet på Indre Østerbro og Danmarks Naturfredningsforening. Kommentarerne er alle positive overfor det generelle sigte med vandområdeplanen, men påpeger hver især forhold, som de mener bør forbedres. På baggrund af forslagene og kommentarerne har Miljøkontrollen udarbejdet vedlagte plan hvori der er foretaget en enkelt faktuel rettelse, vedrørende oplysninger om udbredelse af bunddække i relation til sigtdybde. Derudover indstiller Miljø- og Forsyningsforvaltningen, på baggrund af forslag fra Indre Østerbro Bydelsråd, at der tages kontakt til Bygge- og Teknikforvaltningen for at drøfte mulighederne for at gøre søbredderne mere naturlige. Der er i "Ideoplæg til Spildvandsplan 2000" afsat økonomiske midler til finansiering af tiltag til forbedring af vandkvaliteten i De Inde Søer. På den baggrund indstiller Miljø- og Forsyningsforvaltningen at aktiviteter indeholdt i vandområdeplanen iværksættes i takt med vedtagelsen af Spildevandsplan 2000 . SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 20. november 1997 indstilling om, at vedtage optrykte forslag til vandområdeplan for De Indre Søer i København, af september 1997, herunder at udlægge De Indre Søer med generel målsætning, og at sende forslaget i offentlig høring i 3 måneder før endelig vedtagelse (BF. 97 s. 3201-3204). Der indkom i høringsperioden kommentarer fra henholdsvis Vesterbro Lokalråd, Bydelsrådet på Indre Østerbro samt Danmarks Naturfredningsforening. Høringsskrivelserne er vedlagt som bilag. Nedenfor vil de væsentligste elementer fra høringsskrivelserne blive kommenteret: Kommentarerne er alle positive overfor det generelle sigte med vandområdeplanen, men påpeger hver især forhold som de mener bør forbedres. På den baggrund har Miljøkontrollen udarbejdet vedlagte plan hvori der er foretaget en enkelt faktuel rettelse vedrørende udbredelse af bunddække i relation til sigtdybde. 1. Vesterbro Lokalråd a) Vesterbro Lokalråd finder den generelle (basis) målsætning acceptabel og understreger, at der bør tilstræbes et natursystem som fremstår stabilt uden tilførsel af ekstern energi. Miljøkontrollens bemærkninger: Vandområdeplanen er et plangrundlag, der først og fremmest har til formål at fastsætte et mål for vandkvaliteten og miljøtilstanden i De Indre Søer. De i planen foreslåede tiltag til opfyldelse af en generel målsætning for vandområdet vil - især i anlægsfasen - både være energi- og ressourcekrævende. Imidlertid skal det påpeges, at forslag til tiltag er stillet udfra det klare mål, at de i forbindelse med deres gennemførelse vil være centrale i at lede søerne tilbage til en naturtilstand, som er økologisk stabil og dermed uafhængig af tilførte eksterne energiressourcer. b) Vesterbro Lokalråd foreslår, at den foreslåede mekaniske iltningsproces bør undgås som kortsigtet tiltag, mens de langsigtede rensningsforanstaltninger antages at være utilstrækkelige. Miljøkontrollens bemærkninger: Mængden af overfladevand, der er til rådighed for Københavns Kommunes ferske recipienter er begrænset. Men i forbindelse med De Indre Søer er det primært indholdet af næringsstoffer i indløbsvandet (Ladegårds Å) som er medvirkende til den nuværende miljøtilstand i søerne, og kun i mindre udstrækning vandmængden som sådan. En nedsættelse af næringsstofbelastningen af De Indre Søer er det væsentligste miljøproblem, som skal afhjælpes, før søerne kan indtræde i stabil økologisk ligevægt. I den forbindelse har Københavns Kommune besluttet at opstille et vandbehandlingsanlæg ved Emdrup Sø. Dette anlæg opstilles, så det kan rense vandet, der løber til Ladegårds Å og dermed til De Indre Søer. Desuden kan anlægget anvendes til at rense vandet i Emdrup Sø samt forbedre gennemstrømningsforholdene i Søborghusrenden. Driftsudgiften til betjening af et sådant anlæg er til fulde opvejet af de miljømæssige forbedringer, som brugen af anlægget vil afstedkomme på de tre recipienter. Især da andre former for alternativ rensning har vist sig ikke at være funktionelle på denne lokalitet. c) Vesterbro Lokalråd foreslår, at der skabes en rensningszone (i form af kalk og sandbassiner) i Skt. Jørgens Sø nordlige afsnit, hvortil alt vandet fra Ladegårdsåen skal tilledes, således at åvandet skal gennemstrømme dette anlæg før udløbet i Skt. Jørgens Sø. Dette vurderes samtidig at ville skabe en ensrettet vandbevægelse gennem søsystemet med en deraf forbedrende effekt på miljøet i søerne. Miljøkontrollens bemærkninger: I forbindelse med at vandkvaliteten fra det tilstrømmende vand fra Ladegårds Å forbedres, vil der blive gennemført en omlægning af indløbsstedet til søerne, fra det nuværende udløbsrør i Peblinge Sø til et indløbsrør i den nordlige del af Skt. Jørgens Sø. Ændringen vil ske via et eksisterende bygværk ved Åboulevarden. Det ændrede indløb af vand med lav næringsstofkoncentration vil medføre en forbedret miljøtilstand for hele søsystemet, som foreslået af Vesterbro Lokalråd. Miljøkontrollen vurderer dog - på baggrund af erfaringen med rodzoneanlægget i Utterslev Mose - at effekten af et alternativt rense-/nedsivningsanlæg i Skt. Jørgens Sø vil være begrænset, hvis anlægget ikke skal have uhensigtsmæssigt store dimensioner. d)Vesterbro Lokalråd foreslår, at der langs Lygte Å, Grøndals Å og Ladegårds Å etableres en separat opsamling af regnvand fra de større samlede bebyggelser. Regnvandet skal efterfølgende ledes til å systemet. Lokalrådet mener, at vandmængden ved disse foranstaltninger øges i en sådan grad at Ladegårds Å åbnes ved Åboulevarden og at Rosenåen åbnes igennem Vesterbro. Vandtilførslen til Damhussøen, Utterslev Mose og Emdrup Sø ønskes endvidere stabiliseret. Miljøkontrollens bemærkninger: En separat opsamling af regnvand med efterfølgende tilledning til søsystemet vil være en oplagt mulighed, som bør udnyttes i fremtiden, under forudsætning af at vandets kvalitet er i orden. Miljøkontrollen finder, at en retablering af byens å-systemer er interessant, men vurderer at forslaget ligger udenfor vandområdeplanen. e) Vesterbro Lokalråd vurderer, at kommunens forslag om iltning af bundvandet udover anlægsfasen vil være for energikrævende. Og i forbindelse med kommunens forslag om pleje og/eller biomanipulation af fiskebestanden finder Vesterbro Lokalråd det ikke nødvendigt at foretage ændringer i den fysiske udformning af bredzonen, idet det vurderes ikke at have den tilsigtede effekt på miljøet. Derimod vurderes manipulation af fiskebestanden som en nødvendighed. Miljøkontrollens bemærkninger: For så vidt angår iltning af bundvand samt ændring af bredzonen/manipulation af fiskebestanden skal det bemærkes, at disse tiltag skal ses i sammenhæng med reduceringen af næringsstoffer i indløbsvandet fra Ladegårds Å. Nationale data, fra bl.a. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram for ferskvandssystemer, har klart vist, at økosystemet i en sø ofte reagerer trægt på en reduktion i næringsstoftilførslen. Især er afgivelsen af næringsstoffer fra bunden, en svagt udviklet bredzone samt en uhensigtsmæssig sammensætning af fiskebestanden årsag til den træge respons. De nævnte tiltag skal derfor gennemføres, så effekterne af den reducerede eksterne næringsstoftilførsel ses hurtigst muligt. Indeholdt i dette ligger, at begge tiltag ikke er varige, men kun pågår indtil søerne er nået til en økologisk balance. For De Indre Søer vil dette tage en begrænset årrække - anslået til ca. 5 - 7 år fra tiltagenes ikrafttræden. 2. Bydelsrådet på Indre Østerbro a) Bydelsrådet på Indre Østerbro har udtrykt tilfredshed med, at en reduktion af fosforbelastningen til De Indre Søer er fremhævet som et hovedelement i den fremtidige udvikling af søernes kvalitetstilstand. Bydelsrådet finder det nødvendigt, at der foreligger en overordnet strategi for at begrænse kilderne til yderligere fosfortilledning. Bydelsrådet efterlyser samtidig, at der i materialet fokuseres på, hvordan der skal sættes ind overfor den fortsatte udledning fra kloaksystemet. Miljøkontrollens bemærkninger: De Indre Søer modtager i dag hverken spildevand eller overløbsvand fra direkte udledninger til søerne. Den eksterne næringsstoftilførsel til De Indre Søer stammer fra Ladegårds Å, som samler vandet fra de opstrøms beliggende recipienter - primært Harrestrup Å, Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Søborghusrende og Emdrup Sø. De 4 førstnævnte modtager overløbsvand (fortyndet spildevand) under større regnhændelser. Der er gennemført en række tiltag, der i betydelig grad begrænser belastningen af afløbssystemet under disse hændelser, og Miljøkontrollen kan oplyse, at der i de kommende år vil blive iværksat yderligere tiltag, således at aflastningerne fra afløbssystemet bliver reduceret i et omfang, som er teknisk og planlægningsmæssigt muligt. Indgrebene vil bl.a. blive præsenteret i forbindelse med den kommende vandområdeplan for Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Søborghusrenden og Emdrup Sø samt i Spildevandsplan 2000. b) Bydelsrådet på Indre Østerbro peger endvidere på, at det ville være af stor rekreativ betydning, såfremt man inden for en 5 års periode kunne opnå badevandskvalitet i Sortedams Søs nordlige bassin. Bydelsrådet foreslår derfor, at der skal indføjes en målsætning, således at der skal opnås badevandskvalitet i Sortedams Sø indenfor en periode på 5 år. Dette sker under henvisning til Sortedams Søs nordligste bassins forholdsvis gode miljømæssige tilstand. Miljøkontrollens bemærkninger: For så vidt angår bademuligheder i de nordlige bassin af Sortedams Søen, vil dette forslag indebære, at Sortedams Søens nordligste bassin udlægges med skærpet målsætning. Badevandskvalitet er formelt ikke indeholdt i en generel målsætning. Badning i De Indre Søer er behæftet med en række operationelle og æstetiske betænkeligheder. De i vandområdeplanen fremlagte forslag vil medføre, at miljøet i søsystemet som helhed vil blive forbedret, således at de i første omgang vil kunne opfylde en generel målsætning. Indtil denne målsætning er opfyldt, vil vandkvaliteten variere i de enkelte søbassiner og påvirke hinanden indbyrdes, især i nedstrøms retning, hvilket vil umuliggøre badning i Sortedams Søs nordlige bassin. Selv om der opnås en generel målsætning for søsystemet, er det højst sandsynligt, at der i perioder vil være en række toksiske stoffer (primært afgivet fra algerne i vandet), som vil forhindre badning. Endvidere vil søernes rige fugleliv påvirke mulighederne for badning i negativ retning, da deres ekskrementer vil medføre høje bakteriekoncentrationer i vandet. Et forhold der kendes fra Damhussøen, hvor badning af samme årsag er udelukket - til trods for at søen har opfyldt en generel målsætning over en årrække. Det foreslås, at mulighederne for badning revurderes, når De Indre Søer opfylder en generel målsætning, men vurderingen vil betinge en række intensive bakteriologiske og toksikologiske undersøgelser. c) Bydelsrådet foreslår endvidere, at kommunen, som del af vandområdeplanen, overvejer en opblødning af bredderne således at de kommer til at fremstå med skrånende kanter og sivbevoksning, hvilket vil øge områdets rekreative værdi for borgerne, samtidig med at livsbetingelser for dyreliv forbedres. Miljøkontrollens bemærkninger: I vandområdeplanen er der stillet forslag til ændring i den fysiske udformning af bredzonen samt biomanipulation. Forslaget er stillet med særlig henblik på forbedring af den biologiske struktur i søerne. Forslaget fra Østerbro Indre Bydel om en opblødning af bredderne til gavn for både mennesker og dyr finder Miljøkontrollen hensigtsmæssig, og anbefaler at Miljøkontrollen tager kontakt til Parkafdelingen, som har ansvaret for bredderne, for at undersøge om en opblødning af bredderne vil kunne indpasses i den løbende vedligeholdelse. 3. Danmarks Naturfredningsforening a) Danmarks Naturfredningsforening finder at den foreslåede generelle målsætning for De Indre Søer er realistisk. I henvendelsen peger Danmarks Naturfredningsforening på det principielt hensigtsmæssige i, at der forelå et planlægningsgrundlag til en forbedring i hele det samlede sø- og å-system, og at de miljøforbedrende tiltag burde påbegyndes opstrøms. I forlængelse af dette beklager Danmarks Naturfredningsforening, at der ikke er valgt en strategi mod at rense vandet i Harrestrup Å opstrøms Damhussøen for derved at tilvejebringe yderligere vand af god kvalitet. Miljøkontrollens bemærkninger: Forslaget til vandområdeplan for De Indre Søer er den første formelle vandområdeplan for kommunens ferske recipienter, efter at Stadsgraven den 1.januar 1998 er omdefineret som marin recipient og dermed underlagt planlægningen for det marine område. Københavns Kommune har endnu ikke udarbejdet formelle vandområdeplaner for de opstrøms liggende recipienter. Det skal dog fremhæves, at Københavns Kommune har gennemført en lang række tiltag og anvendt meget betydelige ressourcer til forbedring af vandmiljøet i disse recipienter siden 1990, bl.a. gennem begrænsning af overløb fra Afløbssystemet. Midlerne hertil er blevet bevilget af Københavns Borgerrepræsentation i form af kapitalbevillinger. Bevillingerne er ikke blevet udløst på baggrund af formaliserede vandområdeplaner, men er blevet stillet på grundlag af et ønske om at forbedre forholdene på lokaliteter, hvor der har været særligt iøjnefaldende problemer. Desuden er der gennemført nogle projekter for naturgenopretningsmidler fra Skov- og Naturstyrelsen. København Kommune arbejder med at færdiggøre et forslag til en formel vandområdeplan for det samlede vandsystem: Fæstningskanalen, Utterslev Mose, Søborghusrenden og Emdrup sø. Til Danmarks Naturfredningsforenings forslag vedrørende rensning og anvendelse af vandet i Harrestrup Å, kan det oplyses, at der i 1994 blev gennemført en omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem aflastninger fra afløbssystemet og vandkvaliteten i Harrestrup Å. Formålet var at undersøge investeringsbehovet for at kunne opfylde åens målsætning som egentligt vandløb.Den videre gennemførelse af projektet vil åbne for en række muligheder, der forventes at kunne imødekomme Danmarks Naturfredningsforenings ønske om tilvejebringelse af yderligere vand af bedre kvalitet. På nuværende tidspunkt afventer projektets gennemførelse imidlertid en afklaring mellem Københavns Kommune og en række omegnskommuner vedrørende ressourcemæssige og administrative forhold. b) Danmarks Naturfredningsforening bemærker endvidere, at der i forslaget til vandområdeplanen ikke er overensstemmelse mellem målsætningskravene til en sigtdybde på 1,5 m og en arealmæssig dækningsgrad af undervandsvegetation på 25%. Dette sker under henvisning til at bundarealet i Peblinge og Sortedams Sø under en dybde på 1,5 m er mindre end 25%. Miljøkontrollens bemærkninger: Med hensyn til den manglende overensstemmelse mellem vandplanternes arealmæssige dækningsgrad og en dybdeudbredelse på 1,5 m. er dette forhold revideret i den endelige vandområdeplan, således at der kommer overensstemmelse mellem de to målsætningskrav. c) Endelig ønsker Danmarks Naturfredningsforening at blive informeret om, hvordan det mobile rensningsanlæg er udformet samt en nærmere uddybning af termen optimering i forbindelse med vandtilførslen. Miljøkontrollens bemærkninger: Det vurderes ikke, at der i vandområdeplanen skal foreligge tekst og tegning om vandbehandlingsanlæggets udformning, idet materiale foreligger i forbindelse med pågældende kapitalbevilling. Miljøkontrollen har fremsendt baggrundsmateriale til Danmarks Naturfredningsforening der beskriver anlægget, og vil endvidere tage initiativ til, at der holdes et møde, hvori Københavns Vand orienterer om anlæggets opbygning og drift. Økonomi Der er i "Ideoplæg til Spildevandsplan 2000" afsat økonomiske midler til finansiering af tiltag til forbedring af vandkvaliteten i De Indre Søer. Ideoplægget er taget til efterretning af Miljø- og Forsyningsudvalget i januar 1999 (M 95/99). BILAG VEDLAGT · Forslag til vandområdeplan for De Indre Søer i København: Sankt Jørgens Sø, Peblinge Sø og Sortedams Sø. Der har ved sagens behandling foreligget følgende høringsforslag: · Skrivelse af 1. marts 1998 fra Vesterbro Lokalråd · Skrivelse af 25. februar 1998 fra Bydelsrådet på Indre Østerbro · Skrivelse af 26. februar 1998 fra Danmarks Naturfredningsforening Niels Juul Jensen / Annette Egetoft BR 382/99 2. august 1999 J.nr. Ø207/99 8. J. nr. M 85/99 (M&FFs j.nr. B 5144-1/99) Opførelse af hovedtransformerstation i Ørestad INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget godkender en kapitalbevilling på 101 mio. kr. til opførelse af en ny hovedtransformerstation i den nye Ørestad og etablering af kabelforbindelser til forsyning fra Amager koblingsstation ( station og kabelforbindelser klar til drift ved årsskiftet år 2001/2 ), og at sagen videresendes til høring i Økonomiudvalget og godkendelse i Borgerrepræsentationen. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 9. august 1999: Tiltrådt. Lars Hutters (L) tog forbehold, da SOL´s opfattelse er, at Ørestadsselskabet reelt bør finansiere infrastrukturen i Ørestaden – fremfor førtidspensionister og Københavnerne generelt. Rikke Fog-Møller (Ø) tog forbehold. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 7. SEPTEMBER 1999 Anbefales. Lars Hutters videreførte SOL´s forbehold fra Miljø- og Forsyningsudvalget. RESUMÉ For at sikre elforsyningen til den kommende Ørestad billigst muligt foreslås en kapitalbevilling på 101 mio. kr. til en 30 kV hovedtransformerstation i Ørestad med en driftskapacitet på 20 MVA (megavoltampère) og 2 stk 30 kV kabelforbindelse til Amager Koblingsstation til delvis dækning af elforsyningen i Ørestad-. Det er økonomisk fordelagtigt at påbegynde opførelse af stationen allerede nu i samarbejde med Ørestadsselskabet, inden området bliver bebygget. Samtidig sikres den optimale placering af transformerstationen. De kortsigtede stigninger i elbelastningen i Ørestad forsynes fra den eksisterende Sundbyvester Transformerstation, som imidlertid ikke har kapacitet til at dække forsyningen til hele Ørestad på lidt længere sigt ( ca. 2 år ). Den ny hovedtransfor-merstation, som i første udbygning foreslås bestykket med 1 driftstransformer og 1 reservetransformer, forventes ifølge den seneste prognose for belastningsudviklin-gen i området at kunne dække effektbehovet i de næste 5 år. For at sikre en hurtig og billig udvidelsesmulighed på længere sigt ( ca. 5 år fra nu ), vil hovedtransformerstationen blive udført med plads til endnu to driftstransformere, som hurtigt vil kunne installeres, såfremt der bliver behov for det. Baggrund Beskrivelse af den etablerede forsyningsstruktur på Amager. Den elektricitet, som forbruges i København, produceres på Belysningsvæsnets 3 kraftvarmeværker Amagerværket, H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket. Elproduktionen fordeles via 132 kV nettet til Belysningsvæsnets nuværende 6 stk. 132 kV ( 132000 V ) koblingsstationer. Koblingsstationerne, forbindelserne til Frederiksberg og NESA samt det af Elkraft etablerede net ( Hovedstadsprojektet ) er vist på bilag A. Amager forsynes fra koblingsstationen på Amagerværket, Amager Koblings-station på Gyldenrisvej, og i løbet af sommeren 1999 også fra Kastrup Koblingsstation ved Lufthavnen. Koblingsstationerne forsyner 30/10 kV transformerstationerne via 3 - 4 stk. 30 kV kabler pr. station. 30/10 kV transformerstationerne på Amager med tilhørende 30 kV kabler, er vist på bilag B, hvor også Ørestaden Transformerstation er medtaget. 30/10 kV transformerstationerne forsyner via 10 kV kabelforbindelser et stort antal 10/0,4 kV transformerstationer, som på 400/230 V niveau har forbindelse til de enkelte forbrugere. Der er således, rent elektrisk, lang vej - og mange spændingsniveauer - mellem produktion og forbruger. De mange spændingsniveauer er nødvendige fordi overfør-sel af en given energimængde over en bestemt strækning kan effektueres med mindre tab og mindre spændingsfald jo højere overføringsspænding, der benyttes. Når overføring af en given energimængde mellem to knudepunkter i nettet planlæg-ges, vælges overføringsspændingens størrelse som den økonomisk optimale, under hensyntagen til overføringsafstande, tab, og spændingskvalitet. Hvis overføringsafstandene ved et givet spændingsniveau bliver for store, giver dette,foruden forøgede nettab, anledning til belastningsafhængige spændingsvaria-tioner hos forbrugerne, som i størrelse afhænger af forskellen mellem døgnets maksimum - og minimumsbelastning på overføringen. Da forsyningsspændingen hos kunderne ifølge normerne for spændingskvalitet skal ligge inden for visse grænser, er det vigtigt, at forbruger og forsyningspunkt ikke ligger for langt fra hinanden. Koblingsstationen på Amagerværket dækker belastningen på den nordlige del af Amager. Effekten fordeles i dag via 30 kV kabler til Renseanlæg Lynetten, Amagerforbrænding og AGA (producent af flaskegas, ilt, brint m.v.) samt til områdets 2 stk. 30/10 kV transformerstationer:Amagerstrandvej og Kløvermarken. Amager Koblingsstation dækker belastningen på den sydlige del af Amager. Effekten fordeles i dag via 30 kV kabler til Bellacentret og Lufthavnen samt til områdets 4 stk. 30/10 kV transformerstationer: Amager, Kastrup, Sundby og Dragør. Kastrup Koblingsstation, som er under idriftsættelse, skal forsyne Banestyrel-sens kørestrømsanlæg, Øresundsforbindelsen og overtage forsyningen af Luft-havnen fra Amager- og Kastrup transformerstationer. De Fysiske forhold i Ørestad For at sikre den optimale placering af transformerstationen i den centrale del af Ørestad er det vigtigt, at stationen indgår i planlægningen tidligst muligt. På et møde den 11. juni 1999 med deltagelse af Belysningsvæsnet, Ørestadsselskabet, Rambøll og ARKKI orienterede Ørestadsselskabet om byplanlægningen for Ørestaden. Ørestadsselskabet arbejder med et koncept, hvor forskellige tekniske faciliteter integreres i samme bygninger. Belysningsvæsnets kommende transformerstation plan-lægges indbygget i et parkeringshus evt. med R 98 ( affaldssorteringsanlæg ) som nabo. Bygningen påtænkes placeret på arealet mellem Center Boulevard og Slusevejs forlængelse, som i lokalplansforslaget betegnes City NV. Belastningsforhold i Ørestad I begyndelsen af 1997 godkendte Borgerrepræsentationen en kapitalbevilling til etablering af en koblingsstation ved Københavns Lufthavn (BR 1997 s298-302,632-35). Heri er fremhævet de mange nye aktiviteter, der er igangsat i København, og som vil give et øget behov for elforsyning. Specielt er elforsyningsstrukturen på Amager beskrevet og den kommende Ørestads effektbehov er anslået til 30 - 50 MVA. Som beskrevet i Københavns Kommuneplan 1997, vil Ørestad kunne rumme ca. 10.000 boliger og 50.000 arbejdspladser. Den forventes udbygget i etaper over 30 år. Ørestad er prioriteret udviklingsområde, når Metroen inklusive kontrol- og vedligeholdelsescentret er idriftsat, og Øresundsbanen og den faste forbindelse til Sverige er åbnet. I dag er der flere virksomheder og offentlige institutioner, der har købt grunde i Øre-stad, og flere vejstrækninger er og vil blive anlagt inden udgangen af år 2001. Endvidere forventes flere elforbrugende anlæg - til bl.a. regnvands- og kloakpumpestationer, til pumpestationer og renseanlæg ved kanaler og vandområ-der, og til almindelig vej- og stibelysning - at være i brug ved udgangen af år 2001. Nordlige del af Ørestad, Sundby transformerstation De kortsigtede stigninger i elbelastningen fra den nordlige del af Ørestad med bl.a. Universitetet, NCC Rasmussen & Schiøtz og Rigsarkivet, som skal forsynes fra den eksisterende Sundbyvester Transformerstation, forventes at give følgende belast-ning i vinteren år 2001/02: Enkelkundelast 8,8 MVA (Metroen og Rigsarkivet) Områdelast 7,1 MVA (Øvrige kunder udover enkeltkunder) Belastningsstigning i alt: 15,9 MVA Max. last år 1998/99 26,0 MVA (normal vinter) Tillæg for streng vinter 3,0 MVA Forventet max. last 44,9 MVA Sundbyvester Transformerstations driftskapacitet er 40 MVA. Øvrige del, ny transformerstation De kortsigtede stigninger i belastningen i den øvrige del af Ørestad fra Bella Centret til Kalvebod Sti med bl.a. Telia A/S, Ferring A/S, TK Foras og Steen & Strøm, som skal forsynes fra den foreslåede nye hovedtransformerstation i Ørestad, forventes at give følgende belastning i vinteren år 2003/04: Enkeltkundelast og områdelast er her vurderet sammenlagt til: Max. last år 2003 21,2 MVA (normal vinter) (last fra år 2001 - 2003) Tillæg for streng vinter 1,4 MVA Forventet max. last 22,6 MVA Forslag til udbygning Til dækning af denne belastning foreslås etableret en ny transformerstation, Ørestad Transformerstation med en driftskapacitet på 20 MVA. Det fremgår, at begge hovedtransformerstationer kan blive overbelastet ved en streng vinter, idet driftskapaciteterne overskrides, men da belastningsstigningerne er skønnede, kan denne mindre teoretiske overbelastning accepteres. Overskrides driftskapaciteterne engang i fremtiden, skal der foretages en udbygning, som beskrevet nedenfor. Stationen opføres i overensstemmelse med Ørestadsselskabets planlægning indbygget i et parkeringshus i Ørestad City NV. Stationens areal, skal være på ca. 2000 m 2 ( 1000 m 2 kælder og 1000 m 2 stueeta-ge). På grund af indbygningen i parkeringshuset udføres stationen bygningsmæs-sigt som en fuldt udbygget transformerstation (3 driftstransformere, 1 reservetrans-former og 4 stk. 10 kV fordelingsanlæg mv.) med alle nødvendige kabeltracéer i jord uden for selve bygningen. Fra starten bestykkes stationen kun med én driftstransfor-mer, én reservetransformer og 2 stk. 10 kV sektioner. Når/hvis der opstår behov for en fuldt udbygget transformerstation, vil den kunne etableres hurtigt og med lave omkostninger. Økonomi Den samlede udgift til etablering af den nye hovedtransformerstation med det oven-for beskrevne omfang og indhold er opgjort til 101 mio kr. Anlægsudgiften fremkom-mer således: Køb af grund 4.000.000 kr. Arealindretning og bygningsarbejder 24.700.000 kr. Elektriske anlæg 16.900.000 kr. Kabelanlæg 3.500.000 kr. Entreprenørudgifter og montagearbejder; Elektriske anlæg 2.800.000 kr. Nedgravning af kabler, entreprenørudgifter m.v 31.500.000 kr. Uforudseelige udgifter 6.100.000 kr. Projektering og tilsyn 11.500.000 kr. I alt 101.000.000 kr. Udgifter på i alt 24,7 mio kr til arealindretning og bygningsarbejder dækker: - byggemodning - råhusentreprise - bygningsinstallationer - terrænarbejder efter byggeri Udgifter på i alt 16,9 mio kr til elektriske anlæg dækker indkøb og opstilling af 30/10 kV transformere, 10 kV koblingsanlæg samt diverse hjælpeanlæg. Udgifter på i alt 3,5 mio kr til kabelanlæg dækker indkøb af 30 kV kabler, men ikke nedlægning af disse. Endvidere er medtaget indkøb af interne 10 kV kabler mellem 30/10 kV transformere og 10 kV koblingsan-læg. Udgifter til nedlægning af kabler og entreprenørudgifter m.v. på i alt 31,5 mio kr vedrører gravearbejde m.v. i forbindelse med nedlæggelse af kabelanlægget. Der skal i alt nedgraves ca. 10 km kabel, som erfaringsmæssigt koster fra 3.000 kr pr meter kabel. Projekterne gennemføres ved EU-udbud eller udbydes i licitation. Anlægsudgiften er baseret på prisniveauet pr. 1. april 1999 og regnes at komme til udbetaling således: 1999 15.000.000 kr. 2000 31.000.000 kr. 2001 50.000.000 kr. 2002 5.000.000 kr. I alt 101.000.000 kr Udgiften for 1999 er indeholdt i investeringsoversigt 1999-02 under kontonummer 01.22.02.3.67. Kassemæssig dækning for de efterfølgende år vil blive søgt optaget på konto 01.22.02.3.67 på investeringsplanerne for disse år. BILAG VEDLAGT Bilag A: Principskitse over koblingsstationerne, forbindelserne til Frederiksberg og NESA og ELKRAFT's forsyningsnet. Bilag B: 30/10kV transformerstationerne på Amager med tilhørende 30kV kabler. Niels Juel Jensen / Ole Bilde BR 367/99 MFUs j.nr. M 27/99, MFFs j.nr. M1800-5/99 Udpegning af medlemmer til Rådet for bæredygtig udvikling INDSTILLING at Borgerrepræsentationen godkender nærværende indstillinger af medlemmer til Rådet for bæredygtig udvikling. RESUMÉ Borgerrepræsentationen tiltrådte på sit møde d. 11. februar 1999 en indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget om sammensætning af samt procedure for udpegning af medlemmer til et råd for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning har Miljøborgmesteren i sin egenskab af formand for rådet, rettet henvendelse til de faste udvalg i Københavns Kommune med anmodning om at de hver indstiller én repræsentant fra en række eksterne parter. Følgende personer er blevet indstillet: · Af Kultur- og Fritidsudvalget: Anders Bülow, undervisningsassistent på Institut for Idræt (Københavns Universitet), og formand for DGI-Storkøbenhavn. · Af Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Per Quaade, pædagogisk konsulent i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. · Af Sundheds- og Omsorgsudvalget: Jens Egsgaard, kontorchef for Planlægnings- og Folkesund-hedskontoret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. · Af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Jørgen Sprogø Pedersen, leder af Kvarterløft Holmbladsgade, · Af Bygge- og Teknikudvalget: Niels O. Jørgensen, professor v. Danmarks Tekniske Universitet. · Af Miljø- og Forsyningsudvalget: Suzanne C. Beckmann, professor v. Handelshøjskolen i København, Institut for Afsætningsøkonomi, og Anette Espersen, sagsbehandler i Forbrugerrådet (Miljø- og Sundhedsområdet). I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning har Miljøborgmesteren desuden rettet henvendelse til en række organisationer med anmodning om at de indstiller repræsentanter. Følgende personer er blevet indstillet: · Af bydelrådsformændene (1): Raymond Skaarup, Områdeleder for Trafik og Miljø i Indre Østerbro Bydel. · Af lokale Agenda 21 grupper (1): Bettina Fellow, Grøn guide i Hørgården. · Af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, NOAH og Københavns Miljø- og Energikontor (2): Jeanette Lund, Medlem af Naturfredningsforeningens forret-ningsudvalg og aktiv i lokalkomitéen i København, samt Tom Jørgensen, ansat ved Københavns Miljø- og Energikontor. · Af Dansk Industri: Mette Thomsen Heide, Miljøchef Lundbeck A/S. (indstillet via DIs Regionalforening for Storkøbenhavn). · Af LO: David Gibson, Belysningsarbejdernes Fagforening, og som suppleant: Joan Jensen, LO-København. · Af Ad hoc udvalget vedr. oprettelse af et ungdomsudvalg i Københavns Kommune: Kasper Bach, formand for ad hoc udvalget. Midlertidigt indstillet indtil Ungdoms-borgerrepræsentationen har truffet beslutning om indstilling af en repræsentant. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen tiltrådte på sit møde d. 11. februar 1999 en indstilling fra Miljø- og Forsyningsudvalget om sammensætning af samt procedure for udpegning af med-lemmer til et råd for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. Sammensætningen af rådet sker i henhold til den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4, der indebærer, at Borgerrepræsentationen skal nedsætte rådet, fastsætte regler for rådets virksomhed, og bestemme dets sammensætning. I det forslag til sammensætning af rådet, som Borgerrepræsentationen tiltrådte på sit møde d. 11. februar hedder det, at "Et råd for en bæredygtig udvikling i Københavns Kommune bør sammensættes på en måde, så det på kvalificeret vis kan skabe lydhørhed på tværs af de faste udvalg, forvaltninger og private parter" og det foreslås at "rådets sammensætning afspejler et bredt, repræsentativt billede af alle interessenter og borger-grupper i kommunen, og at det tilstræbes at rådet får en kønsmæssig ligelig sammen-sætning". Borgerrepræsentationen besluttede på sit møde d. 11. februar 1999, at Miljøborgmeste-ren bliver formand for rådet. Uddybning af indstilling I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning har Miljøborgmesteren i sin egenskab af formand for rådet, rettet henvendelse til de faste udvalg i Københavns Kommune med anmodning om at de hver indstiller én repræsentant fra en række eksterne parter. Følgende personer er blevet indstillet: · Af Kultur- og Fritidsudvalget: Anders Bülow, undervisningsassistent på Institut for Idræt (Københavns Universitet), og formand for DGI-Storkøbenhavn. · Af Uddannelses- og Ungdomsudvalget: Per Quaade, pædagogisk konsulent i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. · Af Sundheds- og Omsorgsudvalget: Jens Egsgaard, kontorchef for Planlægnings- og Folkesund-hedskontoret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. · Af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Jørgen Sprogø Pedersen, leder af Kvarterløft Holmbladsgade, · Af Bygge- og Teknikudvalget: Niels O. Jørgensen, professor v. Danmarks Tekniske Universitet. · Af Miljø- og Forsyningsudvalget: Suzanne C. Beckmann, professor v. Handelshøjskolen i København, Institut for Afsætningsøkonomi, og Anette Espersen, sagsbehandler i Forbrugerrådet (Miljø- og Sundhedsområdet). I overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning har Miljøborgmesteren desuden rettet henvendelse til en række organisationer med anmodning om at de indstiller repræsentanter. Følgende personer er blevet indstillet: · Af bydelrådsformændene (1): Raymond Skaarup, Områdeleder for Trafik og Miljø i Indre Østerbro Bydel. · Af lokale Agenda 21 grupper (1): Bettina Fellow, Grøn guide i Hørgården. · Af Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, NOAH og Københavns Miljø- og Energikontor (2): Jeanette Lund, Medlem af naturfredningsforeningens forret-ningsudvalg og aktiv i lokalkomitéen i København, samt Tom Jørgensen, ansat ved Københavns Miljø- og Energikontor. · Af Dansk Industri: Mette Thomsen Heide, Miljøchef Lundbeck A/S. (indstillet via DIs Regionalforening for Storkøbenhavn). · Af LO: David Gibson, Belysningsarbejdernes Fagforening, og som suppleant: Joan Jensen, LO-København. · Af Ad hoc udvalget vedr. oprettelse af et ungdomsudvalg i Københavns Kommune: Kasper Bach, formand for ad hoc udvalget. Midlertidigt indstillet indtil Ungdoms-borgerrepræsentationen har truffet beslutning om indstilling af en repræsentant. Høring Der har ikke været foretaget høring i forbindelse med indstillingen. Økonomi Det vurderes at der ikke er økonomiske konsekvenser af indstillingen. Der henvises til, at rådet tildeles midler indenfor Miljø- og Forsyningsforvalt-ningens budget, jf. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning på dets møde d. 7. sep-tember 1998. BILAG VEDLAGT · Kopi af indstillinger af medlemmer fra de faste udvalg i Københavns Kommune samt de berørte organisationer. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft BR 389/99 31. august 1999 5. J.nr. M 100/99 (M&FFs j.nr. L 3800-3/99) Redegørelse for grundlæggende undersøgelse af maden i Københavns Kommunes køkkener INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår, at Miljø- og Forsyningsudvalget tager redegørelsen til efterretning og efterfølgende fremsender redegørelsen til Borgerrepræsentationen til efterretning. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 6. september 1999: Taget til efterretning. RESUMÉ I den grundlæggende undersøgelse er der sat fokus på fødevarebehandling og -opbevaring (køkkenernes driftshygiejne), anvendelse af tilsætningsstoffer samt overenstemmelse med gældende næringsprincipper. Det vurderes, at de kommunale køkkener, der leverer mad til udsatte målgrupper (børn, syge, ældre), generelt har en god hygiejnisk standard. Kantinernes standard er noget lavere. Anvendelse af økologiske fødevarer vil ikke have nogen indflydelse på den hygiejniske standard. Antallet af anvendte tilsætningsstoffer er meget højt. Tilsætningsstoffer kan ikke frikendes som årsag til visse sundhedsmæssige problemer, men de kvalitetsmæssige aspekter bør ofres større opmærksomhed end de sundhedsmæssige. Ved overgang til anvendelse af økologiske fødevarer vil der ske en kraftig nedbringning i antallet af anvendte tilsætningsstoffer. Ved tilrettelæggelse af kosten i plejehjems- og hospitalskøkkenerne beregnes næringsindholdet udfra teoretiske data. Udfra plejehjemskøkkenernes beregninger vurderes kosten at være fornuftigt sammensat til målgrupperne. Det samme gælder kosten til hospitalspatienter. En beregning af næringsindholdet i frokostmåltidet for en uge i 44 af de københavnske vuggestuer viser, at knap en tredjedel af vuggestuerne tilbyder en for mager frokost, og 40% tilbyder en for fed frokost. Vedr. de kommunalt ejede kantiner vurderes det, at brugernes reelle muligheder for valg af sunde madvarer og korrekt sammensætning af måltidet er meget begrænsede. En omlægning til økologiske fødevarer vil medvirke til at bringe kosten nærmere en overensstemmelse med gældende anbefalinger for normalkost. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I Borgerrepræsentationens møde den 2. april 1998 blev drøftet et beslutningsforslag om, at Københavns Kommunes kantiner og køkkener overgår til anvendelse af økologiske fødevarer. Sagen blev henvist til Økonomiudvalget med bl.a. nedenstående ændringsforslag: "Københavns Kommune tager indenfor de næste 6 måneder initiativ til en grundlæggende undersøgelse af maden i kommunale kantiner og køkkener, hvorunder der sættes fokus på fødevarebehandling og -opbevaring, anvendelse af tilsætningsstoffer og overensstemmelse med gældende ernæringsprincipper." Af rapporten fra arbejdsgruppen om indførelse af økologiske fødevarer i Københavns Kommunes køkkener, fremgår det at undersøgelsen varetages af Levnedsmiddelkontrollen, samt at undersøgelsen ventes forelagt Borgerrepræsentationen medio 1999. Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil Rapportens sammendrag og konklusioner: 1) Fødevarebehandling og -opbevaring Køkkenernes hygiejniske standard er belyst ved resultater fra Levnedsmiddelkontrollens tilsyn samt resultater af mikrobiologisk undersøgelse af prøver udtaget i køkkenerne. Det vurderes, at de kommunale køkkener, der leverer mad til udsatte målgrupper (børn, syge, ældre), generelt har en god hygiejnisk standard. Kantinernes standard er noget lavere. I gennemsnit er knap 9% af de udtagne prøver fejlbehæftede, primært p.g.a. for højt indhold af fordærvelsesbakterier. Prøver fra hospitalerne - som producerer mad til den mest udsatte målgruppe - har en meget lav fejlprocent (3,7%). Anvendelse af økologiske fødevarer vil ikke have nogen indflydelse på den hygiejniske standard. 2) Anvendelse af tilsætningsstoffer På opgørelsestidspunktet blev der fundet 106 forskellige tilsætningsstoffer i de fødevarer, som anvendtes i køkkenerne. Det svarer til godt 30% af de 347 stoffer, der i.h.t. Positivlisten er tilladt anvendt i Danmark. Antallet er meget højt, og skyldes først og fremmest, at der i storkøkkenerne og kantinerne anvendes mange færdigproducerede fødevarer, som indeholder mange tilsætningstoffer. Det bør til hver en tid tilstræbes, at fødevarene ikke indeholder flere tilsætningsstoffer end strengt nødvendigt. Tilsætningsstoffer kan ikke frikendes som årsag til visse sundhedsmæssige problemer, men overordnet set må de dog betegnes som værende af mindre betydning set i forhold til sygdom p.g.a. bakterier i maden og især set i forhold til den ernæringsmæssige sammensætning. Det bør også i denne sammenhæng betænkes, at der kan være anden 'kemi' i fødevarerne, f.eks. forureninger med pesticidrester i frugt og grønt, som må tillægges større sundhedsmæssig betydning end tilsætningsstofferne. De kvalitetsmæssige aspekter af brugen af tilsætningstoffer bør ofres større opmærksomhed end de sundhedsmæssige. Nedbringning af antallet af anvendte tilsætningsstoffer kan bl.a. ske ved at producere flere af fødevarerne fra grunden i køkkenerne. På længere sigt kan der arbejdes med at stille krav til leverandørerne om begrænsning i antallet af tilsætningsstoffer i deres produkter. Ved overgang til anvendelse af økologiske fødevarer vil der ske en kraftig nedbringning, dels da antallet af tilladte tilsætningsstoffer er langt lavere her end i konventionelle fødevarer, dels da der vil ske betydeligt større produktion fra grunden. Samtidig vil der ske en nedbringning af indholdet af forureninger som f.eks. pesticidrester. 3) Overensstemmelse med gældende ernæringsprincipper Ved tilrettelæggelse af kosten i plejehjems- og hospitalskøkkenerne beregnes næringsindholdet udfra teoretiske data. Der tages udgangspunkt i de officielle anbefalinger til institutionskost, hvor der skelnes mellem normalkost og sygehuskost (mål for kostens næringsindhold til forskellige målgrupper). Disse beregninger vil dog altid være behæftet med en vis usikkerhed. Kosten tilpasses til den enkelte bruger efter behov (feed back fra det plejefaglige personale), eller der anvendes serveringsformer (buffetservering), der giver den enkelte bruger mulighed for selv at vælge, hvad han eller hun vil spise. Disse tiltag er særdeles væsentlige, da et selv nok så korrekt beregnet næringsindhold i sagens natur aldrig vil kunne tilgodese samtlige brugeres behov. Udfra plejehjemskøkkenernes beregninger vurderes kosten at være fornuftigt sammensat til målgrupperne. Laboratorie-analyser af mad produceret på fire store plejehjemskøkkener tyder på, at det faktiske fedtindhold er lavere end det beregnede. Der er dog ikke udført analyser af døgnkost, hvorfor der ikke kan drages en endelig konklusion. Kosten til hospitalspatienter vurderes udfra beregninger på de indhentede data som værende i overensstemmelse med gældende anbefalinger. Der findes ikke analyse-data for hospitalskosten. En beregning af næringsindholdet i frokostmåltidet for en uge i 44 af de københavnske vuggestuer viser, at en tredjedel af vuggestuerne tilbyder en frokost, der lever op til gældende anbefalinger. Knap en tredjedel af vuggestuerne tilbyder en for mager frokost, og 40% tilbyder en for fed frokost. Beregninger af næringsindhold vil dog altid være behæftet med en vis usikkerhed. Det kan ikke konkluderes på basis af undersøgelsen, hvorvidt det samlede kosttilbud i vuggestuerne er i overensstemmelse med gældende anbefalinger. Selve frokostmåltidet udgør dog så stor en del af det samlede energiindtag i vuggestuerne (og børnenes kost i øvrigt), at det bør leve op til anbefalingerne. Ud fra denne undersøgelse og Levnedsmiddelkontrollens kendskab til de kommunalt ejede kantiner i øvrigt vurderes det, at brugernes reelle muligheder for valg af sunde madvarer og korrekt sammensætning af måltidet er meget begrænsede. Dermed må der sættes spørgsmålstegn ved, om brugerne af kantinerne tilbydes en kost, der er i overensstemmelse med de gældende anbefalinger. En omlægning til økologiske fødevarer vil medvirke til at bringe kosten nærmere en overensstemmelse med gældende anbefalinger for normalkost, idet der typisk vil blive brugt mindre kød og flere grove grøntsager samt flere kornprodukter. Der vil altså være mindre fedt i kosten. Til brugere med behov for sygehuskost og for småtspisende, altså brugere med behov for mere fedt i maden, kan økologiske retter uden problemer justeres, så maden opnår den fornødne energitæthed. BILAG VEDLAGT Redegørelse for den grundlæggende undersøgelse. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft BR 390/99 31. august 1999 3. J.nr. M 99/99 (M&FFs j.nr. A 3410-1/99) Forbedringer af genbrugsstationerne: Kulbanevej, Vasbygade, Vermlandsgade og Rentemestervej INDSTILLING Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder, at genbrugsstationerne Kulbanevej, Vasbygade, Vermlandsgade og Rentemestervej tilføres midler til en forbedring af genbrugsstationerne i form af en kapitalbevilling på 2,236 mio. kr. ekskl. moms til dækning af diverse anlægsudgifter, samt at indstillingen videresendes til Økonomiudvalget til høring og til Borgerrepræ-sentationen til godkendelse. Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 6. september 1999: Tiltrådt. Økonomiudvalgets behandling af sagen: På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at Overborgmesteren ingen bemærkninger har til: at nærværende forslag søges gennemført. RESUMÉ For at gøre genbrugsstationerne mere brugervenlige og for at forbedre arbejdsforholdene for driftpersonalet, søges en kapitalbevilling på 2,236 mio. kr. ekskl. moms til dækning af anlægsudgifter til forbedring af genbrugsstationerne: Kulbanevej, Vasbygade, Vermlandsgade og Rentemestervej. De planlagte anlægsarbejder ønskes gennemført i indeværende år. Anlægsarbejderne omfatter en udvidelse af arealet på genbrugsstation Kulbanevej samt diverse forbedringsarbejder, der kan forbedre betjenings- og driftsforhold på genbrugsstationerne. SAGSBESKRIVELSE Baggrund Baggrunden for ansøgningen er et behov for at genbrugsstationerne bliver mere brugervenlige og at arbejdsforholdene på genbrugsstationerne bliver forbedret for drifts-personalet. Genbrugsstation Kulbanevej Kultur- og Fritidsforvaltningens Ejendomsdrift har allerede udlejet et areal på 3.500 m2 til genbrugsstationen Kulbanevej, og har nu reserveret et areal på yderligere 520 m2 til udvidelse af denne genbrugsstation. Den planlagte udvidelse forventes at give forbedrede arbejdsforhold og trafikforhold på genbrugsstationen. Ved at udvide genbrugsstationen med 8 meter langs det østligste hegn, bliver arealet 520 m2 større, hvilket giver bedre muligheder for af- og pålæsning af containere samt mere plads til flere containere langs hegnene. På den centrale del af genbrugspladsen kan antallet af containere til tunge materialer som sten og brokker øges, hvilket er en fordel i perioder med meget byggeaffald, idet flere biler samtidig kan aflæsse deres affald. Den nuværende grengård på Kulbanevej er vanskelig at anvende dels for borgere og dels for driftspersonalet. Derfor ønskes den udvidet og flyttet til et andet område på genbrugsstationen, hvor biler med trailere nemmere kan køre til og fra aflæsningsstedet. Grengården bliver konstrueret af betonelementer, således at driftspersonalet lettere kan tømme den. Arbejdslyset på genbrugspladsen, der omfattes af lys fra 2 lysmaster, skal ændres i forhold til den planlagte nyindretning af pladsen, hvilken medfører en flytning af masterne. Genbrugsstation Vasbygade For genbrugsstationen Vasbygade ønskes belysningsforholdene forbedret af hensyn til arbejdsforholdene på pladsen. Genbrugsstation Vermlandsgade For genbrugsstationen Vermlandsgade ønskes der etableret en grengård af beton-elementer for at lette arbejdet for pladspersonalet med tømning af grengården. Betonelementerne er flytbare, således at de kan medtages i lighed med andet materiel ved den planlagte flytning til den ny genbrugsstation på Herjedalgade 2-4 medio 2000. Genbrugsstation Rentemestervej På genbrugsstationen Rentemestervej er der fra udlejer udtrykt ønske om anlæggelse af et nyt tæt hegn rundt om genbrugsstationen. Generelt Samtlige genbrugsstationer har igennem årene været en succes, idet besøgstallet for samtlige genbrugsstationer i Københavns Kommune er steget med 7,4% til 232.511 besøg fra 1997 til 1998 og mængderne er steget med 5,8 % til 29.520 tons i samme periode. I/S Amagerforbrænding har indgået en kontrakt med Miljøkontrollen om drift af genbrugsstationerne Kulbanevej, Vasbygade og Vermlandsgade. I/S Vestforbrænding har en lignende kontrakt med Miljøkontrollen om driften af genbrugsstationen Rentemestervej. Økonomi De samlede anlægsudgifter i forbindelse med forbedringen er budgetteret til (kr. ekskl. moms.): Genbrugsstationer Anlæg 1999: kr ekskl. moms: Kulbanevej 1.613.000,- Vasbygade 165.000,- Vermlandsgade 98.000,- Rentemestervej 360.000,- Samlet anlægsudgift: 2.236.000,- Udgifterne påregnes afholdt i 1999 med 2,236 mio kr ekskl.moms. Kassemæssig dækning for udgiften er optaget som rådighedsbeløb på Miljøkontrollens investeringsplan for 1999 under konto 0.45.65.3.01. – anlæg af genbrugsstationer. Niels Juul Jensen /Annette Egetoft BR 378/99 1. september 1999 1. kontor/LKJ, DTB J.nr. Ø210/99 Indstilling om valg af principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 2000 INDSTILLING Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at den nedenfor beskrevne tilskudsmodel for år 2000 lægges til grund for fordeling af det samlede tilskud til bydelsrådene i 2000 til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 7. SEPTEMBER 1999 Anbefales. Lars Hutters kunne ikke tiltræde indstillingen og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SOL finder ikke fordelingen af tilskud til forsøgsbydelene er retfærdig. Forslaget medvirker til at kvæle bydelsforsøgene økonomisk. SOL vil i budgetforhandlingerne foreslå en større ramme til bydelsrådene, således at befolkningens behov for daginstitutioner, skole, hjemmehjælp tilgodeses." Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard kan tiltræde, at forslaget oversendes til Borgerrepræsentationen til behandling, men finder på baggrund af de modtagne høringssvar fra forsøgsbydelene anledning til at understrege følgende problemer i den foreliggende model og for forsøgsbydelene generelt: 1. Det er vores opfattelse, at en beregning af fordelingsmodellen ud fra 15 bydele vil tildele de 4 forsøgsbydele flere midler end der er til rådighed i den foreliggende beregning. 2. Så længe man ikke kender taksterne for køb og salg af institutionspladser, ikke mindst på ældreområdet, er det ikke muligt at danne sig et samlet overblik over de enkelte bydeles økonomi i år 2000. Den aktuelle gennemgang af "ældremodellen" bør derfor fremskyndes, så de ændrede (formentlig nedsatte) takster kan indgå i vurderingen af konsekvenserne af den foreliggende beregning før behandlingen i Borgerrepræsentationen den 23. september. Konkret bør Borgerrepræsentationen beslutte at eftergive den akkumulerede gæld for Indre Østerbro og Kgs. Enghave, der efter vores vurdering primært skyldes den uforudsete virkning af den hidtidige "ældremodel". 3. Svarene fra 2 af forsøgsbydelene viser, at der ikke generelt er accept af at den foreslåede vægtning – især af de sociale kriterier, samlet og enkeltvis – giver en realistisk afspejling af udgiftsbehovene på de forskellige opgaveområder. 4. Det vil under alle omstændigheder være nødvendigt at supplere den foreslåede model med en bufferpulje, der kan fordeles gennem tillægsbevillinger i marts 2000 for at kompensere for evt. forventelige merudgifter i enkelte bydele som følge af den demografiske udvikling i de relevante aldersgrupper." RESUMÉ Tilskuddet til de fire forsøgsbydele fordeles via en tilskudsmodel. Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen af budget 1999 den 8. oktober 1998, at "Økonomiforvaltningen skal udarbejde forslag til en alternativ tilskudsfordelingsmodel til fordeling af tilskuddet til de fire forsøgsbydele, som skal være retfærdig, men mere enkel end den nuværende model". Økonomiudvalget tiltrådte Indstilling om principper for forenkling af tilskudsfordelingsmodellen den 2. marts 1999 (Ø31/99). Økonomiudvalget drøftede Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 2000, inkl. forsøgsbydelenes høringssvar, den 22. juni 1999 (Ø161/99). På denne baggrund fremlægger Økonomiforvaltningen i denne indstilling forslag til tilskudsmodel 2000. SAGSBESKRIVELSE I denne indstilling præsenteres først forslaget til tilskudsmodel 2000 og herunder de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Efterfølgende kommer en mere detaljeret gennemgang af forslaget til principper for tilskudsmodel 2000. Baggrund Tilskuddet til de fire forsøgsbydele fordeles via en tilskudsmodel. Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen af budget 1999 den 8. oktober 1998, at "Økonomiforvaltningen skal udarbejde forslag til en alternativ tilskudsfordelingsmodel til fordeling af tilskuddet til de fire forsøgsbydele, som skal være retfærdig, men mere enkel end den nuværende model". Principper for udarbejdelse af en ny tilskudsmodel blev tiltrådt af Økonomiudvalget den 2. marts 1999 (Ø31/99). Indstillingen, inkl. forsøgsbydelenes tilhørende høringssvar, er vedlagt som Bilag 3. På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning blev Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 2000, inkl. forsøgsbydelenes høringssvar, forelagt Økonomiudvalget til drøftelse den 22. juni 1999 (Ø161/99). Indstillingen, inkl. forsøgsbydelenes tilhørende høringssvar, er vedlagt som Bilag 4. På denne baggrund fremlægger Økonomiforvaltningen i denne indstilling forslag til tilskudsmodel 2000. Forslag til tilskudsmodel 2000 – modellens resultat I tabellen nedenfor er vist modellens resultat. Forslag til tilskudsmodel 2000, beregnet på tilskuddet 1999 samt udmeldt tilskud i 1999 (inkl. tilpasningsordningen fra 1999) Mill. kr. Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Modelresultat 629,0 497,9 291,3 817,3 2.235,5 Tilskud 99 623,6 505,7 280,3 825,9 2.235,5 Afvigelse 5,4 -7,8 11,0 -8,6 0 Tabellens øverste række viser hvordan den foreslåede tilskudsmodel vil fordele tilskuddet mellem de fire forsøgsbydelene. Der er taget udgangspunkt i tilskudspuljen for 1999 (det vedtagne budget). Tabellens anden række viser hvordan tilskuddet for 1999 blev fordelt i sidste års tilskudsfordelingsmodel, inkl. tilpasningsordningen for 1999. Den nederste række i tabellen viser de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af modellens resultat ved en sammenligning med det udmeldte tilskud i 1999 (inkl. tilpasningsordningen fra 1999). Det fremgår, at målt ved denne sammenligning, vil Indre Østerbro og Kongens Enghave få en gevinst ved den foreslåede model 2000, mens Indre Nørrebro og Valby tilsvarende vil få et tab. Den samlede tilskudsmodel 2000 er vist i vedlagte Bilag 1. Overvejelser vedrørende udviklingen af tilskudsmodel 2000 Økonomiforvaltningen har i forbindelse med udviklingen af tilskudsmodel 2000 gjort en række overvejelser, der er samlet i vedlagte Bilag 2. Det drejer sig om følgende overvejelser: - overvejelser som følge af forsøgsbydelenes tidligere høringssvar til Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 2000 (Ø161/99). Disse høringssvar fremgår af Bilag 4. Forsøgsbydelenes høringssvar har haft betydning for udformningen af forslaget til tilskudsmodel 2000 - overvejelser som følge af Økonomiudvalgets tidligere behandlinger af indstillinger vedrørende tilskudsmodellen (førnævnte Ø31/99 og Ø161/99), herunder det af Enhedslisten fremlagte forslag til alternativ model. Økonomiforvaltningen har tilstræbt en enkel tilskudsmodel, hvor de byrdefordelingsmæssige konsekvenser er søgt minimeret således, at en tilpasningsordning evt. kan undgås. Økonomiforvaltningen har endvidere overvejet muligheden for en pulje til udjævning af budgettet for opgaver udlagt til selvstændig varetagelse. Økonomiforvaltningen redegør i Bilag 2 for, at Økonomiforvaltningen ikke foreslår afsættelse af en sådan pulje. Principperne for tilskudsmodel 2000 Modeltype Den nye tilskudsmodel er en enkel kriteriemodel, dvs. en model, hvor fordelingen af tilskuddet sker efter en række objektive kriterier, f.eks. antallet af børn i den skolepligtige alder. Kriterierne er indikatorer på, hvor stort den enkelte bydels udgiftsbehov er. En bydel der har en relativ stor andel af et kriterium får således tilsvarende en relativ stor andel af tilskuddet. Den enkle kriteriemodel ligner i sin opbygning den model, som Indenrigsministeriet anvender i de kommunale udligningsordninger. Kriterierne vejes sammen ved hjælp af vægte, der udtrykker, hvor stor udgiftsmæssig tyngde de enkelte kriterier har. Et kriterium, der har stor betydning for udgiftsbehovet vejer således med en relativ stor vægt. De valgte kriterier lever op til bydelsregulativets krav samt til de øvrige krav, der er stillet i indstilling om principper for forenkling af tilskudsmodellen (Ø31/99). De valgte vægte i den sociale del af modelforslaget kan ikke henføres til statistiske analyser eller lignende, men er valgt med henblik på at reducere behovet for en tilpasningsordning. Modellens form Modellen er sammensat af to dele – en del med alderskriterier (demografi-model) og en del med sociale kriterier (social-model). Princippet i modellen er, at demografi-modellen fordeler et gennemsnitligt tilskud pr. person i målgruppen, f.eks. skolebørn. De sociale kriteriers formål er herefter at tage højde for, at befolkningen ikke har et ens forbrug svarende til gennemsnittet. De sociale kriterier tager således højde for forskelle i udgiftsbehov, som ikke direkte skyldes den aldersmæssige sammensætning af befolkningen i den enkelte bydel, men øvrige forhold som f.eks. udgiftsbehov som følge af antallet af enlige. Af det samlede tilskud til forsøgsbydelene til opgaver udlagt til selvstændig varetagelse fordeles 2,5 pct. forlods i form af grundtilskud (beregnet på tilskuddet i 1999). Grundtilskuddene dækker grundomkostninger, som alle bydele har uanset bydelens størrelse. Demografi-modellen er opdelt i 6 delmodeller. Demografi-modellen og Social-modellen fordeler tilsammen de resterende 97,5 pct. af tilskuddet. Tilskudsmodel 2000 er mere enkel end sidste års tilskudsfordelingsmodel, fordi tilskudsmodel 2000: - er en enkel kriteriemodel med en mere gennemskuelig opbygning - umiddelbart kan regnes efter ud fra vedlagte Bilag 1 - kun indeholder én modeltype - indeholder færre delmodeller - indeholder færre kriterier – udvalgt blandt de mest væsentlige - fordeler efter faktisk kendte data i stedet for efter prognosetal - ikke er baseret på en avanceret estimation af individernes behov for pladser i kommende budgetår Kriterierne i tilskudsmodellen De demografiske kriterier er valgt ud fra hensynet til, at de skal afspejle målgruppen. F.eks. er på daginstitutionsområdet valgt de 0-9 årige, opdelt på henholdsvis 0-årige, 1-2 årige, 3-5 årige og 6-9 årige. I opdelingen samles de aldersgrupper, som har et ensartet forbrug af ydelsestyper. Herved samles grupper med nogenlunde samme udgiftsbehov. De sociale kriterier er blandt andet valgt på baggrund af statistiske analyser (regressionsanalyser). Regressionsanalyserne viser hvilke forhold, der kan forklare udgiften på et givet område. Der er gennemført regressionsanalyser på dagpasnings-, skole- og pleje- og omsorgsområdet. Hertil kommer kriterier udvalgt ud fra et væsentlighedskriterium. I den endelige udformning af den sociale del af modellen har Økonomiforvaltningen valgt kriterier og vægte med henblik på at formindske de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. De sociale kriterier i tilskudsmodel 2000 Sociale kriterier: Vægte, pct.: Indkomst ej høj, 6-16 årige 5 Enlige, 40+ årige 45 Over 3 lægebesøg i hjemmet, 40+ årige 15 Førtidspensionister 20 Ikke forsikrede ledige 10 Enlige kontanthjælpsmodtagere m. børn 5 I alt 100 Vægtene i tilskudsmodellen Ved hjælp af resultaterne fra regressionsanalyserne på de udgiftstunge områder er det muligt at beregne - hvor stor en andel af tilskuddet til bydelene, der skal fordeles efter fordelingsnøglen for de sociale kriterier, samt en vægtning for sammenvejningen af de sociale kriterier indbyrdes - hvor stor en andel af tilskuddet til bydelene, der skal fordeles efter fordelingsnøglerne for de demografiske kriterier. I det tekniske modelforslag, som Økonomiforvaltningen forelagde Økonomiudvalget den 22. juni 1999, danner statistiske analyser således også grundlag for de foreslåede vægte i modellen. Vægtningen af de demografiske kriterier indbyrdes er beregnet ud fra viden om aldersgruppernes udgiftsbehov. I nærværende forslag til tilskudsmodel 2000, jf. Bilag 1, er antallet af sociale kriterier reduceret og vægtene er justeret med henblik på at formindske de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. Modelfordelingsnøgler 2000 Tilskudsmodellen giver en række fordelingsnøgler, som angiver hvor stor en andel af puljerne de enkelte bydele tildeles. Af nedenstående oversigt fremgår de fordelingsnøgler, som gælder for forslag til tilskudsmodel for år 2000. Modelfordelingsnøgler 2000 Pct. Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Demografiske kriterier Børn og unge – dagpasning 30,7 25,2 9,6 34,5 100,0 Børn og unge – skole 26,3 23,6 9,0 41,1 100,0 Pleje og omsorg 29,9 13,8 16,1 40,2 100,0 Kultur og fritid 33,2 22,7 11,3 32,8 100,0 Parker og veje 24,4 30,5 11,9 33,2 100,0 Administration 28,9 21,8 11,6 37,7 100,0 Sociale kriterier Sociale kriterier 26,2 22,0 16,4 35,4 100,0 Procentfordelingen af de enkelte puljer fremgår af vedlagte Bilag 1 (beregnet på puljen for 1999). Forsøgsbydelenes tilskudspulje for år 2000 fastsættes endeligt af Borgerrepræsentationen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet i oktober måned. På Kultur- og fritidsområdet og Administrationsområdet er modelfordelingsnøglerne suppleret med et grundtilskud samt med en kompensation for socialcenterhusleje, som fordeles forlods. Herved tages højde for, at huslejen på dette område ikke er ensartet for forsøgsbydelene. På øvrige områder er forsøgsbydelenes huslejer ensartede via huslejemodellen. Grundtilskuddene dækker grundomkostninger, som alle bydele har uanset bydelens størrelse. Grundtilskud 1.000 kr. Indre Østerbro Indre Nørrebro Kongens Enghave Valby I alt Grundtilskud – bibliotek 1.000 1.000 1.000 1.000 4.000 Grundtilskud – administration 10.000 10.000 10.000 10.000 40.000 Socialcenter husleje 2.500 2.900 2.300 5.100 12.800 Grundtilskud m.m. i alt 13.500 13.900 13.300 16.100 56.800 Data I modellen er anvendt befolkningstal pr. 1. januar 1999, samt nyeste tilgængelige data. Forslaget til ny tilskudsmodel adskiller sig derfor bl.a. fra tilskudsmodellen for 1999 ved, at tilskudsfordelingen baserer sig på faktisk kendte tal, og ikke en forudsigelse af det fremtidige behov for ydelser og befolkningsprognosetal. Det indebærer f.eks. på folkeskoleområdet, at udgiftsvægten beregnes med udgangspunkt i elevtal primo 1999. En 7-årig der går i 1. klasse i januar 1999 indgår som en elev i 1. klasse i datagrundlaget til beregning af udgiftsvægtene i model 2000. Tildelingsprincipper og opdatering af modellen m.v. Modelfordelingsnøglerne 2000 jf. ovenfor anvendes til at fordele tilskudspuljen mellem forsøgsbydelene. Tillægsbevillinger vil som udgangspunkt blive fordelt efter demografimodelnøglerne. Det skal dog bemærkes, at bydelsregulativets § 16, stk. 2 giver mulighed for, at Borgerrepræsentationen kan fastsætte bydelenes tilskud efter andre kriterier. De demografiske udgiftsvægte, der angiver hvor tungt de enkelte kriterier vejer, fastfryses i forsøgsperioden. (Udgiftsvægtene fremgår af Bilag 1). Data for modellens kriterier opdateres årligt. F.eks. opdateres antallet af 0-årige i de enkelte bydele i delmodellen "Børn og Unge – dagpasning", jf. Bilag 1. Fordelingsnøglerne vil som følge heraf ændre sig fra år til år, svarende til ændringer i forsøgsbydelenes demografiske og socioøkonomiske befolkningssammensætning. De data, der indgår i den årlige opdatering af modellen, er de senest foreliggende data på det tidspunkt, hvor det årlige statusfolketal foreligger. Det indebærer, at en opdatering af tilskudsmodellen fremover vil kunne foreligge omkring marts-april måned. Forsøgsbydelenes tilskudspuljer fremskrives årligt parallelt med udviklingen i BR-kommunens budget. F.eks. korrigeres puljerne for demografi. Det indebærer, at puljernes indbyrdes størrelsesforhold kan variere fra det ene år til det andet. I vedlagte Bilag 1 er i den forreste kolonne vist, hvor stor en del af forsøgsbydelenes samlede tilskud, som fordeles efter de enkelte delmodeller. F.eks. udgør den del af tilskuddet, som fordeles efter modelfordelingsnøglen for "Børn og Unge – dagpasning" 29,1 pct. af det samlede tilskud. Det skal understreges, at dette er beregnet på tilskuddet for 1999. Valg af tilskudsmodel 2000 Indtil der foreligger en ny politisk godkendt tilskudsmodel fordeles forsøgsbydelenes tilskud efter tilskudsmodellen for 1999 (Ø31/99). Økonomi - Høring Indstillingen er sendt til høring i forsøgsbydelene i henhold til §8, stk. 1 i bydelsregulativerne, med høringsfrist den 30. august 1999. Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Bilag 1. Forslag til tilskudsmodel 2000 – august indstilling Bilag 2. Overvejelser vedrørende tilskudsmodel 2000 Bilag 3. Indstilling om principper for forenkling af tilskudsfordelingsmodellen, inkl. forsøgsbydelenes høringssvar, 2. marts 1999 (Ø31/99) Bilag 4. Indstilling om principper for fordeling af tilskud til forsøgsbydelene i 2000, inkl. forsøgsbydelenes høringssvar, 22. juni 1999 (Ø161/99) Bilag 5. Notat om høringssvar af august 1999 fra de fire forsøgsbydele Bilag 6. Høringssvar af august 1999 fra de fire forsøgsbydele Kurt Bligaard Pedersen /Bjarne Winge BR 379/99 Økonomiforvaltningen Information og Kommunikation J.nr. Ø214/99 31. august 1999 Indstilling om kommunikationspolitisk platform for Københavns Kommune Det indstilles, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at: 1. designmanual for Københavns Kommune tiltrædes som grundlag for forvaltningers og forsøgsbydeles kommunikation 2. internet-manual for Københavns Kommune tiltrædes som grundlag for forvaltningers og forsøgsbydeles kommunikation 3. de i "Kommunikationspolitisk platform" opregnede retningslinjer for forvaltningernes kommunikation tiltrædes ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 7. SEPTEMBER 1999. Anbefales. RESUMÉ Københavns Kommune har som mange andre offentlige og private virksomheder behov for en formuleret og politisk godkendt informationspolitik, der fastslår principperne for den kommunikation, kommunen har med sine brugere og internt i organisationen. Samtidig betinger den decentralisering, der sker i Københavns Kommune med bydelsforsøg, etablering af kontraktstyring og øget mål- og rammestyring helt ud på institutionsniveau, at der er klare retningslinjer og fælles principper for den kommunikation, der foregår i organisationen, herunder at Københavns Kommune af sine borgere og brugere stadig fremstår som én organisation, som er opdelt i en lang række driftsområder og –enheder. Det fremlagte forslag indeholder: · Kommunikationspolitisk platform, som er et holdnings- og princippapir, der fastslår, hvorledes Københavns Kommune anskuer kommunikation og de principper, der ligger til grund for kommunens kommunikation. I dette papir defineres ansvarsforholdene i forbindelse med kommunikationen, og der formuleres principper for måling og evaluering af kommunens kommunikation. Platformen omfatter ikke formelt forsøgsbydelene, men disse opfordres til at gøre sig bekendt med principperne heri. · Værktøjer til hjælp ved gennemførelse af kommunikationspolitikken, som er en idékatalog til støtte ved udmøntningen af kommunikationspolitikkens principper · Designmanual, som fastlægger retningslinjerne for Københavns Kommunes designlinje og grafiske principper. Af designmanualen fremgår klart, hvilke retningslinjer, der skal følges af alle, og hvilke, der er retningsgivende og vejledende. Designmanualen foreskriver –som eneste krav til bydelene- at forsøgsbydelene skal anvende Københavns Kommunes logo samt formuleringen "En bydel i Københavns Kommune". Denne formulering er en tilføjelse i forhold til de nuværende retningslinjer, hvor kun logoet er obligatorisk. Tilføjelsen er gjort for at angive, at bydelene er en del af den samlede kommune og bringe overensstemmelse med de kontraktstyrede virksomheder og forsyningsselskaberne, som i forbindelse med kommunens logo pålægges at bruge formuleringen "En virksomhed i Københavns Kommune". (Side 18) · Internet-webmanual, som fastlægger struktur og grafisk udformning af fælles elementer i Køben- havns Kommunes web. Af webmanualen fremgår hvilke retningslinjer og designkrav, der skal følges. Webmanualen har gyldighed for forsøgsbydelene, idet hensigten er at gøre kommunens samlede fremtræden på Internettet entydig, borgervenlig og modtagerorienteret. Design- og internetmanualernes udstrækning til også at gælde bydelene har hjemmel i bydelsregulativets § 3, stk 4: "Bydelsrådet er forpligtet til at medvirke til at opretholde Københavns Kommunes fælles identitet. Bydelsrådet skal følge de af Borgerrepræsentationen fastlagte retningslinjer vedrørende benyttelse af kommunens byvåben og designmæssige linje i øvrigt". SAGSBESKRIVELSE Baggrund Forskningsministeriets betænkning nr. 1342, "Information til Tiden" fra 1997 anbefaler, at alle offentlige myndigheder redegør for de principper, der ligger til grund for deres kommunikation og giver en række anbefalinger til, hvorledes der skal kommunikeres. For Københavns Kommunens vedkommende foreligger alene en BR-beslutning om, hvorledes forsøgsbydelene i deres grafiske profil skal signalere tilhørsforhold til Københavns Kommune. I samarbejde mellem de syv forvaltninger blev i efteråret 1998 iværksat et tværgående arbejde for at formulere et forslag til en kommunikationspolitik for Københavns Kommune. Arbejdet blev struktureret omkring en styregruppe med repræsentanter for alle forvaltninger. Bydelene har deltaget i arbejdet. Styregruppen har haft det overordnede ansvar for opgaven og har udarbejdet selve grundprincipperne i kommunikationspolitikken. De enkelte delpolitikker er udarbejdet i arbejdsgrupper med repræsentanter fra forvaltninger og bydele. Styregruppen har samlet og redigeret hele kommunikationspolitikken med tilhørende vejledninger. Der foreligger to forslag til beslutning i BR, nemlig 1. Der er af borgerrepræsentant Lubna Elahi fremsat forslag til beslutning i BR (forslag 691/97): "Det pålægges magistraten at udarbejde kommunale informationer på flere store indvandrersprog" . 2. Og der er af Ellen Lequime, Bente Møller, Winnie Berndson, Jens Peter Gjald bæk og Rolando Munez fremsat forslag til beslutning i BR (forslag 691/97): "Det pålægges magistraten ved udgivelse af publikationer som f.eks. Velkommen til København og Ung i København, lister over læger m.v. at indføre en markering af handicapegnethed i stil med de piktogrammer, som i rejsebrochurer og køreplaner angiver, hvilke faciliteter, der findes. Det pålægges magistraten at opfordre andre, f.eks. oplysningsforbund og kursusudbydere til at indføre lignende markeringer ved de enkelte kurser. Begge forslag blev på BR's møde den 6. november oversendt til magistraten til udtalelse. Forslagene er derefter af Overborgmesterens Sekretariat stillet til Information og Kommunikation Det konstateres: at forslag 691/97 vedrørende kommunalt informationsmateriale på indvandrersprog er opfyldt ved den formulering i Københavns Kommunes kommunikationspolitiske platform, der hedder: Kommunikationen foregår på brugernes præmisser Kommunikationen skal foregå på brugernes præmisser, og brugerne skal hurtigt kunne få et klart overblik over budskabet. De vigtigste oplysninger skal gives først, og de skal optræde i en rækkefølge, som er logisk for brugerne. Mennesker er forskellige og har forskellige forudsætninger for at kommunikere. Derfor skal sproget tage hensyn til f.eks. alder, social baggrund og etniske tilhørsforhold. (Afsnit om sprogpolitik) og at forslag 691/97 om piktogramanvendelse er opfyldt ved de anvisninger om piktogramanvendelse, der er anført i Københavns Kommunes designmanual, og hvori der står, at ved anvendelse af piktogrammer skal de retningslinjer, der er angivet af handicaporganisationerne anvendes. Derudover skal så vidt muligt anvendes de af Dansk Standard godkendte pictogrammer. Høring Der er foretaget høring af de fire forsøgsbydele. Alle fire har indgivet høringssvar (bilagt). Sammenfattende er de fire forsøgsbydele overordnet ikke afvisende over for ideen om at tilslutte sig de elementer i design- og webmanual, der omhandler bydelene ligesom et par af bydelene anerkender den kommunikationspolitiske platform som et godt grundlag for fælles tilgang til at informere borgere og brugere. Tre af forsøgsbydelene (Valby, Indre Østerbro og Indre Nørrebro) anfører, at en tilslutning til disse retningslinjer vil medføre merudgifter, som bydelene mener, skal afholdes af BR-kommunen. Det af Indre Østerbro bydel anslåede beløb på kr. 350.000-400.000 forekommer meget højt. BR-kommunens forvaltninger er i gang med at omstille deres webaktiviteter m.v. uden at søge merbevilling og uden at have udtrykt indvendinger mod selv at skulle finansiere med driftsmidler. To af forsøgsbydelene (Indre Østerbro og Valby) opfordrer til, at beslutning om bydelenes tilslutning til design- og webmanual udskydes til der er truffet afgørelse om den fremtidige struktur i Københavns Kommune. Kgs. Enghave og Indre Nørrebro bydele fremkommer derudover med en række forslag til udbygning af den kommunikationspolitiske platform, design- og webmanual. Disse forslag kan implementeres, uden at de behøver at blive skrevet ind i platformen. Økonomi Vedtagelse af den kommunikationspolitiske platform vil medføre omkostninger af begrænset størrelse, med mindre bydelenes ønske om økonomisk kompensation for omkostninger ved omstilling til de nye krav imødekommes. Forvaltningerne angiver at kunne afholde udgifterne inden for deres budgetramme. Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Høringssvar fra Indre Østerbro Bydelsråd Indre Nørrebro Bydelsråd Valby Bydelsråd Kgs. Enghave Bydelsråd Kurt Bligaard Pedersen / Jan Horskjær BR 380/99 30. august 1999 7. Kontor/FE J. nr. Ø213/99 Nedlæggelse af stillingen som Stadsarkitekt og afskedigelse af Stadsarkitekten med rådighedsløn. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borger-repræsentationen, at stillingen som Stadsarkitekt nedlægges, og at Stadsarkitekt Otto Käszner som en konsekvens heraf afskediges (med rådighedsløn) fra stillingen som Stadsarkitekt med det vedtægtsbestemte varsel på 3 måneder. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 7. SEPTEMBER 1999 Anbefales. Morten Kabell, Per Bregengaard og Lars Hutters tog forbehold. RESUMÉ Ved den af Borgerrepræsentationen den 19. marts 1998 godkendte nye struktur i Bygge- og Teknikforvaltningen, blev Stadsarkitekt Otto Käszner tilknyttet Plandirektoratet som rådgiver for Bygge- og Teknikforvaltningens direktion med selvstændig udtaleret over for Bygge- og Teknikudvalget. De arbejdsopgaver, det har været muligt at tilbyde Otto Käszner, har ikke haft et sådant indhold, at Otto Käszner efter tjenestemandsvedtægten har haft pligt til at overtage stillingen som rådgiver for Bygge- og Teknikforvaltningens direktion. Konsekvensen heraf er, at stillingen som Stadsarkitekt nedlægges, og at Stadsarkitekt Otto Käszner afskediges med overgang til rådighedsløn. Stillingen som Stadsarkitekt er klassificeret på løntin 52. I henhold til tjenestemands-vedtægten er Borgerrepræsentationen afskedigelsesmyndighed for bl.a. stillinger på dette løntrin. SAGSBESKRIVELSE Baggrund. Borgerrepræsentationen godkendte i mødet den 19. marts 1998 den overordnede struktur i (bl.a.) Bygge- og Teknikforvaltningen. Godkendelsen indebar, at de "myndigheds-behandlende" opgaver i Stadsarkitektens Direktorat (hovedsagelig Bymiljøafdelingen) blev overført til Plandirektoratet, og at Stadsarkitekt Otto Käszner blev tilknyttet Plandirektoratet som rådgiver for Bygge- og Teknikforvaltningens direktion med selvstændig udtaleret over for Bygge- og Teknikudvalget. Det blev ved overgangen til Plandirektoratet aftalt mellem Bygge- og Teknik-forvaltningen og Stadsarkitekt Otto Käszner, at spørgsmålet om hvorvidt "den nye stilling var passende" i forhold til tjenestemandsvedtægten skulle afklares inden 1. juli 1999. Det er Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at Stadsarkitekt Otto Käszner - med de arbejdsopgaver der er tillagt stillingen - ikke har pligt til at overtage "den nye stilling" efter tjenestemandsvedtægtens § 13, stk. 2. Stillingen som stadsarkitekt må derfor nedlægges og Stadsarkitekt Otto Käszner afskediges med 3 måneders varsel og med overgang til rådighedsløn efter tjenestemandsvedtægten, dvs. 3 års løn. Stillingen som Stadsarkitekt er klassificeret på løntin 52. Ifølge tjenestemandsvedtægten skal uansøgt afsked af tjenestemænd på dette (og højere) løntrin meddeles af Borgerrepræsentationen. ØKONOMI. Stadsarkitekt Otto Käszner vil i 3 år oppebære sin nuværende løn på ca. 685.000 kr. årligt, medmindre han opnår anden ansættelse i Københavns Kommune eller anden offentlig ansættelse. Derefter vil han blive pensioneret med den indtil dette tidspunkt optjente pension. HØRING. Såvel Stadsarkitekt Otto Käszner som vedkommende forhandlingsberettigede organi-sationer har haft adgang til at udtale sig. Stadsarkitekt Otto Käszner har i sin udtalelse konstateret, at den nye stilling ikke er passende. Ansatte Arkitekters Råd har ikke svaret inden for høringsfristen. Københavns Kommunalforening har meddelt, at foreningen ikke har bemærkninger til den påtænkte afskedigelse. BILAG - Kurt Bligaard Pedersen / Hans Simmelkjær BR 351/99 J.nr. Ø205/99 SOU 53/99 4. Forslag til budget for 2000 og flerårige budgetoverslag for H:S INDSTILLING Sundhedsforvaltningen indstiller: at det overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefales at tiltræde H:S budgetforslag 2000 samt at inddrage den af H:S udarbejdede ønskeliste i det videre arbejde med H:S budget 2000. SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGETS BESLUTNING I MØDET DEN 16. AUGUST 1999: Sundheds- og Omsorgsudvalget videresender budgetforslaget til videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, idet man samtidig bemærker, at i det omfang ændringer i opgavevaretagelsen mellem H:S og Københavns Kommune indebærer varetagelse af nye opgaver i kommunen, så skal de nødvendige ressourcer tildeles de involverede forvaltninger. Enhedlistens medlem af udvalget (Bente Møller) kan ikke anbefale, at H:S' budget tiltrædes af Økonomiudvalget og BR. Budgetforslaget for 2000 indeholder meget drastiske reduktioner på især genoptræningsområdet. Med nedlæggelsen af de fysiurgiske klinikker og reduktion af kapaciteten på det rheumatologiske område vil genoptræningsmulighederne blive forringet. Dette vil have voldsomme konsekvenser for borgerne. Dårligere genoptræning forøger udstødningen fra arbejdsmarkedet, forringer livskvaliteten og forøger behovet for sociale ydelser som f.eks. hjemmehjælp. Budgettet for år 2000 betyder endvidere, at nedskæringerne fra omstillingsplanen fra foråret 1999 bliver ført ud i livet, hvilket bl.a. betyder at veneriaklinikken flyttes fra Rudolph Berghs Hospital til Bispebjerg. Dette frygter mindretallet vil have meget negative konsekvenser for det opsøgende og forebyggende arbejde mod kønssygdomme og HIV/Aids blandt truede grupper. Endelig opererer budgettet med store besparelser på serviceområderne opnået ved privatisering/udlicitering. Mindretallet er principielt imod privatisering og frygter serviceforringelser og dårligere arbejdsforhold for de ansatte. Social- og sundhedssektoren er i forvejen den største leverandør af førtidspensionister. Et opskruet arbejdstempo på især de ufaglærte områder vil medføre større udstødning og marginalisering helt i strid med tidens ånd om det rummelige arbejdsmarked. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 31. AUGUST 1999 Der blev begæret afstemning om følgende forslag fra overborgmesteren om formulering af Økonomiudvalgets beslutning i sagen: "Indstillingen anbefales. Økonomiudvalget oversender vedlagte forslag til budget for 2000 og flerårige budgetoverslag for H:S til Borgerrepræsentationen, således at forslagene lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger. Økonomiudvalget indstiller samtidig til Borgerrepræsentationen, at fristen for fremsættelse af ændringsforslag til H:S-budgettet fastsættes til onsdag den 22. september 1999 kl. 12.00." Beslutningen blev vedtaget med 12 stemmer for og 1 stemme imod. For stemte: Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard, Lars Engberg, Winnie Larsen-Jensen, Peter Martinussen, Morten Kabell, Per Bregengaard, Inger Marie Bruun-Vierø, H. Thustrup Hansen, Søren Pind, Peter Skaarup og Jens Kramer Mikkelsen. Imod stemte: Lars Hutters. Morten Kabell og Per Bregengaard ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Enhedslisten tiltræder oversendelsen for så vidt at vi viderefører og tilslutter os bemærkningerne fra Sundheds- og Omsorgsudvalget." Peter Skaarup ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti kan ikke anbefale, at H:S-budgettet tiltrædes i den nuværende udformning. Dansk Folkeparti stiller sig bl.a. kritisk over for nedskæringer på genoptræningsområdet og nedlæggelsen af de fysiurgiske klinikker. Desuden er Dansk Folkeparti ikke positiv over for flytningen af Rudolph Berghs Hospital til Bispebjerg med de negative følgevirkninger det kan få. Endelig er lukningen af optræningsklinikken for neurologiske patienter kritisabel." Lars Hutters ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "SOL kan ikke anbefale forslag til H:S-budget, idet befolkningens behandling og optræning forringes – og der yderligere er risiko for nedlæggelse af et københavnsk hospital. Et budget, som imødekommer københavnernes behov, forudsætter: 1) tilførelse af yderligere ressourcer; 2) nedlæggelse af H:S." Fristen for Borgerrepræsentationens medlemmer til at stille budgetspørgsmål til H:S budget er fastsat til tirsdag den 7. september 1999 kl. 12.00. ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales, idet Økonomiudvalget oversender H:S budgetforslag for 2000 og overslagsår til Borgerrepræsentationens 2. behandling samt at Økonomiudvalget anbefaler Borgerrepræsentationen · at inddrage den af H:S udarbejdede ønskeliste i 2. behandlingen samt · at inddrage partiernes øvrige ønsker til H:S budgettets enkelte dele i 2. behandlingen. Fristen for fremsættelse af ændringsforslag til H:S budgettet er af Borgerrepræsentationen fastsat til onsdag den 22. september 1999 kl. 12.00. RESUMÉ I henhold til § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab har H:S Direktionen fremsendt forslag til budget for 2000 samt flerårige budgetoverslag for H:S. Budgetforslaget blev 1. behandlet på bestyrelsesmøde den 30. juni 1999, hvor H:S Direktionens indstilling om at fremsende forslaget blev godkendt. Gennemførelse af H:S budgetforslag medfører et øget udgiftsniveau for Københavns Kommune på 35,4 mio. kr. i 2000. Budgetforslaget består dels af: · Selve budgettet, som dels består af merudgifter, der finansieres indenfor H:S basisramme og dels af kapacitetsreduktioner · Merudgiftsforslag, som H:S søger tilført udenfor basisrammen (ønskelisten) I forbindelse med 1. behandlingen godkendte H:S bestyrelse, at fremsendelsen til Københavns og Frederiksberg Kommuner blev ledsaget af følgende bemærkninger vedr. ønskelisten: "Som det fremgår af budgetforslaget (side 5-6), er der ønske om, at der tilvejebringes midler til forhøjelse af bidragene til H:S udover den aftalte ramme for 2000 til et antal specifikke formål. De nærmere formål er beskrevet i det vedlagte notat. Budgetforslaget er derfor udarbejdet med ønske om, at der i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns og Frederiksberg Kommuner fremsættes forslag om forhøjelse af bidragene til H:S på i alt 270 mio. kr., jf. oversigt i notatet. Blandt formålene prioriterer H:S bestyrelsen etablering af psykiatrisk afdeling på Amager, etablering og drift af neurorehabiliteringsenhed, forøgelse af aktiviteten på hjerteområdet og apparatur relateret til kræftbehandlingen højst." SAGSBESKRIVELSE Budgetforslaget I henhold til § 7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab af 21. december 1994 skal H:S forslag til budget undergives 2 behandlinger i bestyrelsen. Efter 1. behandling sendes budgetforslaget senest den 1. juli d.å. til Københavns og Frederiksberg Kommuner samt til Sundhedsministeren. Ved 2. behandlingen, der skal foregå inden den 1. oktober d. å., vedtages forslaget af bestyrelsen. H:S samlede udgifter udgør i budgetforslaget 8.681 mio. kr. Som følge af indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder m.m., som udgør 2.174 mio. kr., er nettoudgifterne således 6.507 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres af henholdsvis staten (1.455 mio. kr.), Frederiksberg Kommune (815 mio. kr.) og Københavns Kommune (4.237 mio. kr.). Budgetforslaget for 2000 indebærer, at der ultimo året vil være i alt 3.177 somatiske senge og 1.058 psykiatriske senge. Heraf deles 338 somatiske senge på Amager Hospital med Københavns Amt. I forhold til det ajourførte budget for ultimo 1999 er der tale om en reduktion med 121 somatiske senge, mens antallet af psykiatriske senge er uændret. H:S langfristede gæld skønnes at udgøre 433,1 mio. kr. ultimo 2000. Det skønnes, at de årlige renter og afdrag vil udgøre 48 mio. kr. i år 2000. Der er ikke budgetteret med optagelse af lån i år 2000. Konsekvenserne af salg af Kommunehospitalet er ikke indarbejdet i år 2000 eller i budgetoverslagsårene. Københavns Kommunes bidrag til H:S inkl. efterregulering vedrørende kommunens forbrug af sygehusydelser i 1998 udgør 4.272,6 mio. kr. i 2000. I 1999 udgjorde nettobidraget 4.237,2 mio. kr. Forslaget indeholder således en nettostigning på 35,4 mio. kr. Stigningen kan primært henføres til 3 forhold. For det første er bevillingen på 34 mill. kr. til anlæg i 1999 af psykiatri på Amager bortfaldet i budgetforslaget for 2000. H:S bestyrelsen har på ønskelisten for 2000 medtaget et beløb på 88 mill. kr. til anlæg af psykiatri på Amager, svarende til en udgift på ca. 75 mill. kr. for Kommunen. For det andet bortfalder den et-årige merbevilling til kræftbehandling på 2 mill. kr. i 2000. For det tredje udløser ændringer i fordelingsnøglen mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner en mindrebetaling på 53 mill. kr. for Københavns Kommune. Ændringen kan henføres til det forventede forbrug af sygehusydelser i 2000. Herudover påvirkes bidragsbetalingen af tekniske korrektioner, DUT-sager og PL-regulering, samt ændringer vedrørende budgetforliget fra 1999 på samlet 125 mill. kr. I 1999 var betalingen til H:S fordelt med 84,81 pct. til Københavns Kommune og 15,19 pct. til Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud. I 2000 er budgetteret med en fordeling mellem de to kommuner på henholdsvis 83,87 pct. og 16,13 pct. Den rene bidragsbetaling ekskl. efteregulering for Københavns Kommune viser et direkte fald fra 4.247,8 mio. kr. i budget 1999 til 4.237,2 mio. kr. i budgetforslaget for år 2000. H:S budgetforslag for 2000 er udarbejdet på baggrund af rapporten om H:S økonomi i perioden 1999-2002 og de af H:S foretagne omprioriteringer i 1999. H:S budgetforslag indeholder en række tiltag, som det umiddelbart er vanskeligt at vurdere konsekvenserne af. F.eks. kan indførelsen af ventetidsgaranti (jf. senere) have afledte effekter på f.eks. opgavevaretagelsen hos de praktiserende læger. I forlængelse af konferencen den 7 juni 1999 om arbejdsdelingen mellem H:S sygehusene og kommunerne på ældreområdet blev det konkluderet, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe til at arbejde videre med problemstillingerne og koordinere opgaverne. Det vil således være naturligt, at sådanne drøftelser blev forankret i denne arbejdsgruppe. Det skal samtidig bemærkes, at der ikke i budgetforslaget er afsat midler til en evt. opgaveglidning, som kan få afledte konsekvenser for Københavns Kommune. Budgetforslaget kan opdeles i to hovedelementer: 1. Selve budgetforslaget, som dels består af merudgifter, der finansieres indenfor H:S basisrammen, og dels af kapacitetsreduktioner 2. Merudgiftsforslag, som H:S søger tilført udenfor basisrammen (ønskelisten) I det følgende ses på indholdet i de to punkter. Der er alene angivet bemærkninger, hvis forslagene vurderes at have en betydning i forhold til opgavevaretagelsen i Københavns Kommune. Ad 1 Selve budgetforslaget Merudgifter, der finansieres indenfor H:S basisramme De merudgifter, der finansieres indenfor H:S rammen, er: Mio. kr. 2000 Ny medicin, nye behandlinger Forøgelse af pulje til ny medicin Ventetidsgaranti, livstruende sygdomme Fremmede hospitaler Pensioner mm. Investeringer, uddannelse mv. Pulje til meraktivitet 90/10-model Forbedringer i psykiatri 63 7 8 47 0 50 10 10 I alt 195 · Ny medicin, nye behandlinger samt forøgelse af pulje til ny medicin På budgettet er afsat 63 mio. kr. til ny medicin og nye behandlinger. Herudover indeholder budgettet 7 mio. kr. til at imødegå udgifter, der ikke var forudset på budgetteringstidspunktet. Sundhedsforvaltningen har ingen bemærkninger. · Ventetidsgaranti, livstruende sygdomme Budgettet indeholder 8 mio. kr. til, at H:S kan overholde Sundhedsministeriets ventetidsgarantier og retningslinier for behandling af fire livstruende sygdomme: Livstruende hjertesygdom, brystkræft, tarmkræft og lungekræft. Sundhedsforvaltningen har ikke umiddelbart bemærkninger til dette. · Fremmede hospitaler Der er på budgettet afsat 47 mio. kr. til merudgifter vedrørende H:S borgernes behandling på fremmede hospitaler. Sundhedsforvaltningen har ingen bemærkninger. · Pensioner mm. Sundhedsforvaltningen har ingen bemærkninger. · Investeringer, uddannelse mv. I budgettet er indarbejdet puljer på i alt 50 mio. kr. til apparatur, modernisering og vedligeholdelse, leder- og medarbejderudvikling samt øvrige uddannelsesformål. Sundhedsforvaltningen har ingen bemærkninger. · Pulje til meraktivitet Der er afsat en pulje på 10 mio. kr. til meraktivitet som følge af aktivitetsafhængige bevillinger (90/10 modellen). H:S er som følge af de generelle økonomiaftaler mellem regeringen og Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommune forpligtet til i 2000 at indføre aktivitetsafhængige bevillinger. Modellen indebærer, at en aktivitetsændring udløser 10 pct. af aktivitetsværdien i ændret bevilling. Aktivitetsændringen måles i DRG-værdi. Der skal i samarbejde mellem H:S Direktionen og hospitalsdirektionerne indledes drøftelser om beregningerne. Sundhedsforvaltningen har ingen bemærkninger. · Forbedringer i psykiatrien Budgetforslaget indeholder en pulje på 10 mio. kr. til forbedringer af psykiatrien udenfor Amager Hospital. Disse skal bruges til: · Udflytning af anoreksifunktionen fra Rigshospitalet til Strandboulevarden og etablering af 10 nye enestuer i den alment psykiatriske afdeling, heraf 6 nye pladser · Udtynding af de lukkede sengeafsnit på Hvidovre Hospital ved etablering af et nyt afsnit. Sundhedsforvaltningen har ingen bemærkninger. Kapacitetsreduktioner Der er i H:S budgettet indarbejdet besparelsesforslag på i alt 217 mio. kr. Størstedelen af disse besparelser er allerede vedtaget i forbindelse med omprioriteringerne i H:S budgettet (SOU 81/98). Budgetforslaget indeholder nye besparelsesforslag på i alt 54 mio. kr. 2/3 af besparelserne er konkretiseret i form af enten kapacitetsreduktioner eller som rationaliseringer på servicefunktioner. Reduktionerne er primært koncentreret til de medicinske specialer, hvilket skyldes den demografiske udvikling. Reduktionen i den medicinske sengekapacitet var allerede omfattet af budget 1999 samt omprioriteringerne i H:S budget 1999. Der er i alt tale om en reduktion på 287 senge, hvoraf de 97 er nye besparelsesforslag, som er indeholdt i budgetforslaget. De 46 senge var omfattet af omprioriteringerne i H:S budget 1999, og de 144 senge var omfattet af budget 1999. Ad 2. Merudgiftsforslag, som H:S søger tilført uden for basisrammen (ønskelisten) Budgetforslaget indeholder en række merudgiftsforslag, som H:S søger tilført i forbindelse med budgetbehandlingen i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (ønskelisten). Samlet set er merudgiftsforslaget på 270 mio. kr. Mio. kr. 2000 PL Etablering og drift psykiatri, Amager Etablering og drift neurehabiliteringsenhed Udvidelse af hjerteaktiviteten Apparatur relateret til kræftbehandling Digitalisering af billeddiagnostik, dataintegration Renovering, operationsgang på BBH Alkoholbehandling, børnefamilier Specialuddannelsen, psykiatri Psykiatri udenfor Amager, drift Psykiatri udenfor Amager, ombygninger Screening af spædbørn for høretab 88 21 8 50 20 50 2 1 14 15 2 I alt 270 For en yderligere uddybning af de enkelte punkter henvises til bilag 3. ØKONOMI - HØRING Sundhedsforvaltningen har fremsendt H:S budgetforslaget til evt. bemærkninger i Ældrerådene, forsøgsbydelene samt Familie – og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Eventuelle bemærkninger fra 2 førstnævnte påregnes at ville foreligge senest ved sagens forelæggelse for Borgerrepræsentationen den 9. september 1999. DATO: 20. september 1999 BILAG Bilag 1: Hovedstadens Sygehusfællesskab: Budgetforslag 2000 Bilag 2: H:S Direktionens brev af 1. juli 1999 til Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune vedr. H:S´s budgetforslag for 2000 samt flerårige budgetoverslag Bilag 3: H:S Direktionens notat af 1. juli 1999. Oversigt over forslag til særskilt prioritering i Københavns og Frederiksberg kommuner i forbindelse med budgetbehandlingen for 2000. Bilag 4: Bemærkninger til H:S budgetforslag fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen . september 1999 2. kontor/MKH BR 397/99 J.nr. Ø224/99 Præcisering af principper for interne lån i kommunen og justering af afdrag på godkendte lån i overensstemmelse med disse principper samt ændring af afdragsperiode på et lån ydet til Uddannelses- og Ungdomsudvalget INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen tiltræder de nedenfor foreslåede præciseringer af principperne for interne lån i kommunen at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.12.1 (Erhvervsejendomme) på 0,189 mill. kr. for reduktion af afdraget i 1999 på lånet vedrørende varmegenvindingsanlæg m.v. i Hvide Kødby. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Økonomiudvalgets konto 8.05.3 (Kassen) i 1999 at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalgets budget 1999, konto 6.51.1 (Bygge- og Teknikforvaltningens Sekretariat, Sekretariat og forvaltning) på 0,129 mill. kr. for reduktion af afdraget i 1999 på lånet vedrørende sammenflytning i Kommune Teknik København. Der anvises kassemæssig dækning for beløbet på Økonomiudvalgets konto 8.05.3 (Kassen) i 1999 at Borgerrepræsentationen godkender, at det lån på 5 mill. kr. der i 1999 blev ydet til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til etablering af kvarterhuset i Jemtelandsgade (BR272/99) tilbagebetales i 2001 i stedet for i 2000 Økonomiudvalgets beslutning den 14. september 1999 Anbefales. RESUMÉ Borgerrepræsentationen besluttede den 16./17. juni 1999 (BR 236/99) en række principper for tilbagebetaling af merforbrug i forsøgsbydele samt allerede godkendte lån til fagudvalg. Disse principper bliver i nærværende indstilling gennemgået og præciseret. Samtidig besluttede Borgerrepræsentationen, at de tidligere godkendte lån til udvalgene skal beregnes efter ovennævnte principper. På den baggrund er der foretaget en ny beregning af rente og afdrag på de tidligere indgåede lån. Der er i alt ydet seks lån til fagudvalg på samlet 48,4 mill. kr. med en samlet tilbagebetaling på 58,6 mill. kr. i perioden 1999 til 2005. De nye principper for interne lån samt den ændrede låneperiode for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets lån til kvarterhuset i Jemtelandsgade indebærer, at afdragene reduceres med i alt 3,3 mill. kr. i perioden 1999 til 2005, hvorved der i alt betales 55,3 mill. kr. i rente og afdrag, hvoraf 6,9 mill. kr. er rente. Med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget har overborgmesteren anmodet om bemærkninger til indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget. Udvalgene har ikke haft bemærkninger til indstillingen. SAGSBESKRIVELSE 1) Baggrund Borgerrepræsentationen besluttede den 16./17. juni 1999 (BR 236/99) en række principper vedrørende renteberegning for tilbagebetaling af merforbrug i forsøgsbydele. I den forbindelse besluttede Borgerrepræsentationen, at de tidligere godkendte lån til udvalgene skal beregnes efter ovenstående principper. Baggrunden herfor var at sikre en ensartethed mellem overførsel af merforbrug/uforbrugte midler og de allerede godkendte interne lån, herunder primært at det første år er rentefrit. 2) Principper for interne lån i kommunen Principperne for interne lån i kommunen kan opdeles i nedenstående fire elementer: a) Renteniveau Som besluttet af Borgerrepræsentationen den 16./17. juni 1999 forrentes interne lån med kommunens interne rentesats. Den interne rente i Københavns Kommune fastsættes på baggrund af Økonomiministeriets skøn over forrentningen af en 30-årig obligation i budgetlægningsåret. Eksempelvis skønnede Økonomiministeriet i december 1998 at niveauet for forrentningen af ovennævnte obligation i 2000 er 6,6 pct. På den baggrund besluttede Økonomiudvalget i forbindelse med indkaldelsescirkulæret i januar 1999 at nedsætte den interne rentesats fra 7,5 pct. i 1999 til 6,5 pct. i 2000. b) Rentefastsættelse I forbindelse med tilbagebetaling af merforbrug i Indre Østerbro Bydel og Kongens Enghave Bydel besluttede Borgerrepræsentationen den 16./17. juni 1999, at restgælden ved udgangen af 1999 skulle forrentes med kommunens interne rentesats for 1999, mens restgælden ved udgangen af 2000 og fremefter forrentes med den interne rentesats for 2000. Borgerrepræsentationen besluttede ikke et egentligt princip for rentefastsættelse, hvorfor følgende foreslås: 1) Lån forrentes i hele låneperioden med den interne rentesats for det år, hvor lånet træder i kraft. 2) Såfremt den interne rente ikke er kendt for det år, hvor lånet træder i kraft, bruges den senest kendte rentesats. Eksempelvis betyder det, at et lån indgået i 2000, og som træder i kraft i 2001, vil blive forrentet med den interne rentesats for 2000, såfremt den interne rentesats for 2001 ikke er kendt. Såfremt den interne rentesats for 2001 er kendt på tidspunktet for lånets indgåelse vil lånet blive forrentet med dette års interne rente. Rentesatsen for det efterfølgende budgetår kendes i forbindelse med budgetindkaldelsescirkulæret. 3) Lån kan i låneperioden omlægges således, at afdragsperioden bliver mindre, hvorved ekstraordinære afdrag bliver mulige. Lånene vil fortsat blive forrentet med den rentesats, som lånet oprindeligt blev forrentet med. Det bemærkes, at en omlægning af lån vil kræve beslutning i Borgerrepræsentationen. Ovennævnte tre forslag sikrer for det første, at der er et entydigt beslutningsgrundlag for eventuelle fremtidige lån og for det andet at der er en enkel administration af både tidligere godkendte og eventuelle fremtidige lån. For det tredje sikres det, at udvalg, som ønsker at afdrage ekstraordinært på et lån, får mulighed herfor. c) Renteberegning Som vedtaget af Borgerrepræsentationen den 16./17. juni 1999 beregnes renten på grundlag af gælden ved årets udgang. Det betyder, at det første år er rentefrit. Derefter forrentes hovedstolen fratrukket det pågældende års afdrag. Eksempelvis betyder det, at et lån på 10 mill. kr., som træder i kraft i 2000, ikke forrentes i 2000, mens der tilskrives renter i 2001 på hovedstolen på 10 mill. kr. fratrukket dette års eventuelle fradrag (fx 2 mill. kr.). Det vil sige, at der tilskrives renter af 8 mill. kr. I 2002 og indtil lånets udløb vil rentetilskrivningen ske på samme måde som i 2001. d) Afdragsperiode Den maksimale lånetid for de allerede godkendte lån er seks år, hvilket foreslås fastsat som den maksimale lånetid for eventuelle fremtidige interne lån, såfremt forhold, som taler for en længere låneperiode, ikke foreligger. En maksimal løbetid skal ses i forhold til at fastholde det nødvendige overblik over kommunens langsigtede budgetlægning. 4) Lån til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til kvarterhus i Jemtelandsgade Borgerrepræsentationen besluttede i 1999 at yde et lån i 1999 på 5 mill. kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til kvarterhuset i Jemtelandsgade. Lånet var fastsat til at skulle tilbagebetales i 2000 med i alt 5,325 mill. kr. inkl. renter. Uddannelses- og Ungdomsudvalget har i forbindelse med udarbejdelse af budgetforslag 2000 forudsat at lånet først tilbagebetales i 2001. Dette er i overensstemmelse med det som Økonomiudvalget har forudsat i udmeldingen af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets ramme for 2000, hvorfor der ikke er foretaget en reduktion af Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget i 2000 på dette punkt. Det foreslås derfor, at Borgerrepræsentationen godkender, at lånet tilbagebetales i 2001. Lånet er, i overensstemmelse med ovenstående principper, forrentet med rentesatsen for 1999. Den ændrede afdragsperiode samt rentetilskrivning indebærer, at lånet dermed forhøjes med i alt 50.000 kr. til i alt 5,375 mill. kr., som tilbagebetales i 2001. ØKONOMI På baggrund af ovenstående principper er der foretaget en beregning af de i alt seks lån, der tidligere er givet til udvalgene. Rentesatsen for disse lån er fastsat ud fra lånets ikrafttrædelse, hvorved lån som trådte i kraft i 1998 forrentes med 8,0 pct. i hele låneperioden, lån som trådte i kraft i 1999 forrentes med 7,5 pct. i hele låneperioden, mens lån der træder i kraft i 2000 forrentes med 6,5 pct. i hele låneperioden. Samtidig er der taget højde for den afdragsprofil, som tidligere er blevet vedtaget. Ovenstående seks lån beløber sig til i alt 48,4 mill. kr. med en samlet tilbagebetaling på 58,6 mill. kr. i perioden 1999 til 2005. De nye principper for interne lån samt den ændrede låneperiode for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets lån til kvarterhuset i Jemtelandsgade indebærer, at afdragene reduceres med i alt 3,3 mill. kr. i perioden 1999 til 2005, hvorved der i alt betales 55,3 mill. kr. i rente og afdrag, hvoraf 6,9 mill. kr. er rente. Samlet bliver lånene reduceret som følger fordelt på år og udvalg: 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 I alt Kultur- og Fritidsudvalget 189.400 252.663 207.000 487.000 487.000 357.000 357.000 2.337.063 Uddannelses- og Ungdomsudvalget - 160.000 110.000* 160.000 - - - 430.000 Bygge- og Teknikudvalget 129.000 186.512 75.000 75.000 75.000 - - 540.512 I alt 318.400 599.175 392.000 722.000 562.000 357.000 357.000 3.307.575 * Fratrukket forhøjelsen af lånet til kvarterhuset i Jemtelandsgade på 50.000 kr. Der henvises til bilag 1, hvor de ændrede afdrag for hvert af de fem lån fremgår (ekskl. lånet til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til kvarterhuset i Jemtelandsgade, som er gennemgået i det ovennævnte). På baggrund af ovenstående principper og deraf følgende beregninger foreslås følgende: Budget 1999 Der gives en tillægsbevilling til Kultur- og Fritidsudvalgets budget 1999, konto 0.12.1 (Erhvervsejendomme) på 0,189 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (Kassen) i 1999. Der gives en tillægsbevilling til Bygge- og Teknikudvalgets budget 1999, konto 6.51.1 (Bygge- og Teknikforvaltningens Sekretariat, Sekretariat og forvaltning) på 0,129 mill. kr. Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (Kassen) i 1999. Budget 2000 Konsekvenserne af de ændrede renteberegninger vil blive medtaget som tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2000. Det bemærkes, at Økonomiudvalget den 22. juni 1999 besluttede at afsætte en pulje på 5 mill. kr. i budget 2000 til dækning af merudgifter i forbindelse med ændrede rentetilskrivningsforudsætninger. Som det fremgår af ovenstående er udgifterne til ændring af lånene opgjort til 0,6 mill. kr. i 2000. Økonomiudvalget besluttede den 31. august 1999 (Ø208/99), at det resterende beløb på 4,4 mill. kr. indgår i kommunens ikke udmøntede pulje i budgetforslag 2000. Budget 2001 og fremefter Der tages højde for de ændrede beregninger i rammeberegningerne i indkaldelsescirkulæret for disse budgetår. HØRING Med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget har overborgmesteren anmodet om bemærkninger til indstillingen fra Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget. Udvalgene har ikke haft bemærkninger til indstillingen. ANDRE KONSEKVENSER - BILAG Bilag 1: Ændrede afdrag for hvert af de fem allerede indgåede interne lån (ekskl. lånet til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til kvarterhuset i Jemtelandsgade). Bilag 2: Udskrift af beslutningsprotokol fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde den 1. september 1999. Bilag 3: Udskrift af beslutningsprotokol fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 2. september 1999. Bilag 4: Brev af 2. september 1999 fra borgmester Søren Pind til overborgmesteren med angivelse af Bygge- og Teknikudvalgets behandling af sagen. Kurt Bligaard Pedersen / Bjarne Winge BR 386/99 Borgerrepræsentationens Sekretariat BRS J.nr. 24- Valg af et medlem til bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen, Københavns Teknikum. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen, at Københavns Kommune godkender, at Københavns Amt udpeger det fælles medlem til bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen, Københavns Teknikum. RESUMÉ Borgerrepræsentationen er af Københavns Amt blevet foreslået, at Københavns Amt udpeger Københavns Kommunes og Københavns Amts fælles medlem til bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen, Københavns Teknikum for perioden fra 1. december 1999 til 30. november 2003. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I vedlagte skrivelse af 16. juli 1999 har Københavns Amt foreslået Københavns Kommune, at Københavns Amt udpeger det fælles medlem af bestyrelsen for Ingeniørhøjskolen for perioden 1. december 1999 til 30. november 2003. Københavns Teknikum er en selvejende institution, hvis formål er at uddanne ingeniører efter de af Undervisningsministeriet herom fastsatte bestemmelser. Ingeniørhøjskolens vedtægter skal godkendes af Undervisningsministeriet, Direktoratet for de videregående Uddannelser, idet Undervisningsministeriet er skolens øverste forvaltningsmyndighed. I henhold til vedtægter for Ingeniørskolen, Københavns Teknikum, skal der udpeges et medlem til Ingeniørhøjskolens bestyrelse af Københavns Amt og Københavns Kommune i fællesskab. Københavns Amt har efter aftale med Københavns Kommune udpeget medlemmet siden 1988. For den seneste valgperiode har fordelingsaftalen været begrundet i, at Ingeniørhøjskolens tre afdelinger siden valgperioden fra 1. december 1991 til 31. november 1995 har været beliggende i Københavns Amt ( Lautrupvang 15 i Ballerup ). Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, under hvis ressort Ingeniørhøjskolen hører, har oplyst, at forvaltningen er indforstået med, at Økonomiforvaltningen anbefaler Borgerrepræsentationen, at Københavns Amt udpeger medlemmet for den kommende periode. Økonomi - Høring - Andre konsekvenser - BILAG VEDLAGT Skrivelse af 16. juli 1999 fra Københavns Amt Kurt Bligaard Pedersen / Vibeke Iversen BR 399/99 Udtalelse til Indenrigsministeriet i anledning af borgerrepræsentant Hellen Hedemanns henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende kommunalt ansattes adgang til at overvære møder i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller til Borgerrepræsentationen, at vedlagte udkast til udtalelse vedrørende kommunalt ansattes adgang til at overvære møder i kommunens udvalg fremsendes til Indenrigsministeriet. RESUMÉ I anledning af en henvendelse fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann til Indenrigsministeriet vedrørende kommunalt ansattes adgang til at overvære møder i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har Indenrigsministeriet anmodet Borgerrepræsentationen om en udtalelse. SAGSBESKRIVELSE Indenrigsministeriet har ved skrivelse af 15. april 1999 anmodet Borgerrepræsentationen om en udtalelse i anledning af borgerrepræsentant Hellen Hedemanns henvendelse til Indenrigsministeriet vedrørende kommunalt ansattes adgang til at overvære møder i Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til lov om kommunernes styrelse, § 20, stk. 3, fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden. Der tilkommer således hverken Borgerrepræsentationen eller noget andet udvalg, herunder Økonomiudvalget, nogen ret til at foreskrive et udvalg de nærmere regler, hvorunder dets forhandlinger skal foregå. På denne baggrund har Økonomiforvaltningen, Borgerrepræsentationens Sekretariat, som sekretariat for Borgerrepræsentationen efter forud indhentet udtalelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udarbejdet et udkast til svar til Indenrigsministeriet. Høring Idet udvalgene i henhold til styrelseslovens § 20, stk. 3, selv fastsætter deres forretningsorden er Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodet om en udtalelse i sagen, for så vidt angår det rejste forhold vedrørende udvalgets forretningsorden. Udvalgets udtalelse vedlægges svaret til Indenrigsministeriet, tillige med en mindretalsudtalelse fra Hellen Hedemann. BILAG VEDLAGT · Indenrigsministeriets skrivelse af 15. april 1999 med bilag. · Udtalelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget · Mindretalsudtalelse fra Hellen Hedemann · Udkast til svarskrivelse til Indenrigsministeriet Kurt Bligaard Pedersen / Vibeke Iversen BR 360/99 Udpegning af suppleant til Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen udpeger arkitekt Karl Huggenberger som suppleant for den bygningssagkyndige lejerepræsentant i Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn for den resterende del af nævnets funktionsperiode til udgangen af februar 2002. RESUMÉ Den 19. februar 1999 udpegede Borgerrepræsentationen arkitekt Karl Huggenberger som suppleant til Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at Karl Huggenberger ikke opfylde den daværende lovbestemmelse om, at medlemmer af Ankenævnet skulle have dansk indfødsret. Udpegningen var derfor ugyldig. Loven er nu ændret, og kravet om dansk indfødsret er bortfaldet. Derfor indstilles det, at Karl Huggenberger atter udpeges som suppleant. SAGSBESKRIVELSE Baggrund I mødet den 19. februar 1998 udpegede Borgerrepræsentationen i medfør af § 44 i lov nr. 238 af 8. juni 1979 med senere ændringer medlemmer og suppleanter til Ankenævnet for De Københavnske Huslejenævn for perioden 1. marts 1998 til udgangen af februar 2002. Som suppleant for den bygningssagkyndige lejerrepræsentant udpegede Borgerrepræsentationen arkitekt Karl Huggenberger, Prinsessegade 18, 1422 København K. Det viste sig imidlertid efterfølgende, at Karl Huggenberger ikke opfyldte den dagældende bestemmelse i boligreguleringslovens § 37 om, at betingelserne i lejelovens § 109 skulle være opfyldt for at kunne indtræde i Ankenævnet – i det konkrete tilfælde kravet om dansk indfødsret. Karl Huggenbergers udpegning som suppleant er derfor ugyldig, og han har da heller ikke fungeret som sådan. Ved lov nr. 899 af 16. december 1998 ændredes bestemmelsen i boligreguleringslovens § 37 således, at kravet om dansk indfødsret med virkning fra den 1. januar 1999 er bortfaldet. Det indstilles derfor, at Borgerrepræsentationen foretager en fornyet udpegning af Karl Huggenberger som suppleant for den resterende del af Ankenævnets funktionsperiode. Økonomi Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser Høring Der er ikke foretaget høringer. BILAG VEDLAGT Ingen Ida Munk /Birgitte Bracht BR 398/99 J.nr. Ø225/99 KF181/99 Tillægsbevilling til etablering af varmegenvindingsanlæg og udvidelse af kølekapaciteten i Hvide Kødby (overførsel fra 1998) samt 2 tillægsbevillinger affødt af 1998-regnskabet. INDSTILLING Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen, at der gives tillægsbevilling (udgift) på 2,9 mio. kr. til Ejendomsdrift, funktion 0.12.3 til etablering af varmegenvindingsanlæg og udvidelse af kølekapaciteten i Hvide Kødby at der gives tillægsbevilling (indtægt) på 0,7 mio. kr. til Ejendomsdrift, Ejendomme, funktion 0.12.3, tilskud fra staten til energimæssige foranstaltninger i Hvide Kødby at der gives tillægsbevilling (minusudgift) på 0,3 mio. kr. til Kulturudvikling, funktion 0.21.1, godtgørelse af lønudlæg vedr. bemandede legepladser fra Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende 1998 at der gives tillægsbevilling (minusudgift) på 1,4 mio. kr. til Ejendomsdrift, Ejendomme, funktion 6.50.1, husleje fra Kgs. Enghave Bydel vedrørende april 1998 at der til nettobevillingen på 2,2 mio. kr. på funktion 0.12.3 anvises følgende kassemæssige dækning (mio. kr.): 1. Mindreudgifter på Kultur- og Fritidsudvalgets 1998-regnskab 0,5 2. Kulturudvikling, funktion 0.21.1 0,3 3. Ejendomsdrift, Ejendomme, funktion 6.50.1 1,4 I alt 2,2 Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 2. september 1999: Udvalget tiltrådte indstillingen. ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført, idet den ikke overførte mindreudgift på 0,5 mill. kr. i 1998 overføres til 1999 med anvisning af kassemæssig dækning for beløbet på Økonomiudvalgets konto 8.03.5 (Kassen)." ØKONOMIUDVALGETS BESLUTNING DEN 14. SEPTEMBER 1999 Anbefales. RESUMÉ Borgerrepræsentationen behandlede på sit møde den 16./17. juni 1999 forslag fra Kultur- og Fritidsudvalget om overførsel af bevillinger fra 1998 til 1999 for i alt 11,1 mio. kr. Borgerrepræsentationen tiltrådte forslag for i alt 8,2 mio. kr. begrundet i, at Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 1998 kun udviste mindreudgifter på 8,7 mio. kr. Et forslag om overførsel af 2,9 mio. kr. vedrørende etablering af varmegenvindingsanlæg og udvidelse af kølekapaciteten i Hvide Kødby blev ikke tiltrådt, hvilket samtidig medførte, at 0,5 mio. kr. af mindreudgifterne i 1998 ikke blev anvendt i forbindelse med overførselsbevillinger. Af Økonomiudvalgets indstilling til Borgerrepræsentationen fremgår endvidere, at forslaget om 2,9 mio. kr. til Hvide Kødby kan genfremsættes, når finansieringen er afklaret. Med nærværende indstilling genfremsættes forslaget. Samtidig fremsættes der følgende tillægsbevillingsforslag til finansiering af anlægsarbejderne: A) Tillægsbevilling (indtægt) på 0,7 mio. kr. til Ejendomsdrift, tilskud fra staten til energimæssige foranstaltninger i Hvide Kødby, B) tillægsbevilling (minusudgift) på 0,3 mio. kr. til Kulturudvikling, godtgørelse af lønudlæg fra Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende 1998 og C) tillægsbevilling (minusudgift) på 1,4 mio. kr. til Ejendomsdrift, husleje fra Kgs. Enghave Bydel vedrørende april 1998. Endelig søges den resterende del af tillægsbevillingen finansieret af de 0,5 mio. kr., der ikke blev anvendt i forbindelse med overførsel af bevillinger fra 1998 til 1999 jf. BR-beslutning af 16./17. juni 1999 (BR236/99) og KFU-beslutning af 27. maj 1999 (KF105/99). SAGSBESKRIVELSE Baggrund Borgerrepræsentationen behandlede på sit møde den 16./17. juni 1999 forslag fra Kultur- og Fritidsudvalget om overførsel af bevillinger fra 1998 til 1999 for i alt 11,1 mio. kr. Borgerrepræsentationen tiltrådte forslag for i alt 8,2 mio. kr. begrundet i, at Kultur- og Fritidsudvalgets regnskab for 1998 kun udviste mindreudgifter på 8,7 mio. kr. Et forslag om overførsel af 2,9 mio. kr. vedrørende etablering af varmegenvindingsanlæg og udvidelse af kølekapaciteten i Hvide Kødby blev ikke tiltrådt, hvilket samtidig medførte, at 0,5 mio. kr. af mindreudgifterne i 1998 ikke blev anvendt i forbindelse med overførselsbevillinger. Kultur- og Fritidsudvalget blev inden Økonomiudvalgets behandling af nævnte sag hørt, idet et af udvalgets forslag var indstillet til afslag. Kultur- og Fritidsudvalget tiltrådte på sit møde den 27. maj 1999 som svar på høringen, "at Kultur- og Fritidsudvalget under de givne omstændigheder tager Økonomiforvaltningens indstilling til efterretning, idet udvalget forudsætter, at den rest af regnskabsoverskuddet for 1998, 0,5 mio. kr., der ikke anvendes i forbindelse med de foreliggende budgetoverførsler, kan anvendes til delvis finansiering af en kommende indstilling om tillægsbevilling til arbejder i Den Hvide Kødby (ikke anvendt bevilling fra 1998)." Økonomiudvalgets indstilling til Borgerrepræsentationen, som blev tiltrådt, havde følgede ordlyd: "Den Hvide Kødby (kølekapacitet og varmegenvinding) Borgerrepræsentationen tiltrådte den 17. juni 1998 en tillægsbevilling på i alt 7,45 mill. kr. til etablering af varmegenvindingsanlæg og udvidelse af kølekapaciteten i Hvide Kødby (BR 367/98). Arbejderne i Hvide Kødby har ikke fuldt ud kunnet gennemføres i 1998, hvilket har betydet, at der kun er brugt 4,5 mill. kr. På den baggrund har Kultur- og Fritidsudvalget anmodet om overførsel af 2,9 mill. kr. til budget 1999. Forslaget indstilles ikke tiltrådt, idet regnskabet ikke udviser en tilstrækkelige mindreudgift til dækning heraf. Forslaget må genfremsættes, når finansieringen er afklaret." Med nærværende indstilling genfremsættes forslaget. Samtidig fremsættes der følgende tillægsbevillingsforslag til finansiering af anlægsarbejderne: A: Tillægsbevilling (indtægt) på 0,7 mio. kr. til Ejendomsdrift, Ejendomme, funk-tion 0.12.3, tilskud fra staten til energimæssige foranstaltninger i Hvide Kødby. Kultur- og Fritidsforvaltningen, Ejendomsdrift har fået tilsagn fra Energistyrelsen om tilskud til etablering af kølekompressor i Kødbyens Maskincentral. Tilsagnet er på maksimalt 750.000 kr. dog maksimalt 30% af de godkendte faktiske udgifter. Der søges en indtægtsbevilling til et statstilskud på 0,7 mio. kr. B: Tillægsbevilling (minusudgift) på 0,3 mio. kr. til Kulturudvikling, funktion 0.21.1, godtgørelse af lønudlæg fra Bygge- og Teknikforvaltningen vedrørende 1998. I forbindelse med de bemandede legepladsers overgang fra Parkafdelingen (Bygge- og Teknikforvaltningen) til Kultur- og Fritidsforvaltningen i 1998, blev der overført løndata for en administrativ medarbejder, der imidlertid aldrig blev flyttet fysisk. Kultur- og Fritidsforvaltningen har således haft et lønudlæg på 0,3 mio. kr. Beløbet er optaget i Kultur- og Fritidsudvalgets regnskabsforklaringer for 1998 som merudgifter. Bygge- og Teknikforvaltningen har refunderet det pågældende beløb i 1999. Der søges derfor om tillægsbevilling i 1999 til at erholde den pågældende indtægt (minusudgift). C: Tillægsbevilling (minusudgift) på 1,4 mio. kr. til Ejendomsdrift, Ejendomme funktion 6.50.1, husleje fra Kgs. Enghave Bydel vedrørende april 1998. I forbindelse med overgangen til opkrævning ved hjælp af KØR-systemet i 1998 blev der fejlagtigt ikke opkrævet huslejer fra Kgs. Enghave for en specifik ejendom vedrørende april 1998. Den manglende huslejebetaling er optaget i Kultur- og Fritidsudvalgets regnskabsforklaringer for 1998 med 1,8 mio. kr. i mindreindtægter. I forbindelse med en efterfølgende drøftelse med Kgs. Enghave Bydel er beløbet blevet korrigeret til 1,4 mio. kr., som bydelen betaler til Kultur- og Fritidsforvaltningen i 1999. Der søges derfor om tillægsbevilling i 1999 til at erholde den pågældende indtægt (minusudgift). Ikke anvendte mindreudgifter på 1998-regnskabet Endelig søges den resterende del af tillægsbevillingen finansieret af de 0,5 mio. kr., der ikke blev anvendt i forbindelse med overførsel af bevillinger fra 1998 til 1999 jf. BR-beslutning af 16./17. juni 1999 (BR236/99) og KFU-beslutning af 27. maj 1999 (KF105/99). Økonomi Indstillingen har følgende økonomiske konsekvenser (mio. kr.): 0.12.3 KFU / Ejendomsdrift, Ejendomme. Anlægsbevilling 2,9 0.12.3 KFU / Ejendomsdrift, Ejendomme. Statstilskud -0,7 I alt vedrørende Ejendomsdrift (Hvide Kødby) 2,2 Finansiering: 0.21.1 KFU / Kulturudvikling. Tillægsbevilling bemandede legepladser -0,3 6.50.1 KFU / Ejendomsdrift, Ejendomme. Tillægsbevilling Kgs. Enghave -1,4 Mindreudgifter på 1998-regnskabet -0,5 Finansiering i alt -2,2 Høring Der er ikke foretaget høringer BILAG VEDLAGT Ingen Ida Munk /Birgitte Bracht Københavns Kommune ØKONOMIFORVALTNINGEN Den 23. September 1999. BR 359/99 INDSTILLING Overborgmesteren indstiller, at Borgerrepræsentationen tiltræder nedenstående forslag til mødeplan, at de nedenfor nævnte ansatte eller stedfortrædere for de pågældende i hen-hold til forretningsordenen tillægges adgang til at overvære forhandlingerne om en sag, der behandles for lukkede døre, og at overborgmesteren bemyndiges til at aflyse et ordinært møde, såfremt der ikke måtte foreligge tilstrækkeligt mange sager. SAGSBESKRIVELSE I henhold til ' 8, stk. 1, i lov om Kommunernes Styrelse skal Borgerre-præsentationen vedtage en plan over de ordinære møder, og der indrykkes i begyndelsen af hvert regnskabsår bekendtgørelse herom i den lokale presse efter Borgerrepræsentationens bestemmelse. Det er endvidere i den pågældende lovbestemmelse foreskrevet, at ordi-nært møde som regel afholdes mindst én gang om måneden. Bestemmelsen er imidlertid ikke til hinder for, at Borgerrepræsentationen som hidtil undlader at afholde ordinære møder i Borgerrepræsentationens sommerferie. Det skal foreslås, at der i kalenderåret 2000 berammes følgende 21 ordi-nære mødedage: Torsdag den 20. januar Torsdag den 27. januar Torsdag den 10. februar Torsdag den 2. marts Torsdag den 16. marts Torsdag den 6. april Torsdag den 11. maj Torsdag den 25. maj Torsdag den 8. juni Onsdag den 14. juni Torsdag den 15. juni Torsdag den 24. august Torsdag den 7. september Mandag den 11. september Torsdag den 21. september Torsdag den 5. oktober Torsdag den 12. oktober Torsdag den 2. november Torsdag den 16. november Torsdag den 30. november Torsdag den 7. december Møderne påbegyndes normalt kl. 17.30. De møder, hvor budgettet be-handles, vil som hidtil blive påbegyndt tidligere. Mødeantallet har medført, at der i flere tilfælde er planlagt møder med en uges mellemrum, hvilket - som en værdifuld sidegevinst - skulle betyde, at tillægsdagsordener og eftersendte sager så vidt muligt kan undgås, idet der kun rent undtagelsesvis forekommer sager, hvis afgørelse ikke tåler at vente en uge. I henhold til ' 10, stk. 2, i lov om Kommunernes Styrelse, kan Borger-repræsentationen tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at over-være behandlingen af sager for lukkede døre. I henhold til forretningsordenens ' 1, stk. 7, skal der i forbindelse med vedtagelsen af den årlige mødeplan træffes bestemmelse om kredsen af ansatte i kommunens tjeneste, der har adgang til at overvære forhandlingerne om en sag, der forhandles for lukkede døre (medmindre Borgerrepræsentationen ved-tager, at den pågældende sag skal behandles uden ansattes tilstedeværelse). Under hensyn til arten af de sager, der normalt behandles for lukkede døre, foreslås det, at følgende ansatte får adgang til uden forudgående tilladelse i de enkelte tilfælde at overvære forhandlingerne om en sag, der behandles for lukkede døre. De administrerende direktører for samtlige 7 forvaltninger Lederen af personaleafdelingen i Økonomiforvaltningen og Lederen af udviklingsafdelingen i Økonomiforvaltningen samt Direktøren for Revisionsdirektoratet eller stedfortrædere for de nævnte (som for de førstnævnte 9 personers vedkommende udpeges af ressortborgmesteren, medens en eventuel stedfortræ-der for direktøren for Revisionsdirektoratet udpeges af overborgmesteren). Det tilføjes, at Borgerrepræsentationen i henhold til ' 1, stk. 7, udover denne kreds ved beslutning i det enkelte møde også kan give andre adgang til at overvære forhandlingerne om en konkret sag. BILAG VEDLAGT Ingen Jens Kramer Mikkelsen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 9. august 1999. BR 348/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentant Lars Hutters, SOL, er modtaget følgende forslag til beslutning: Der ønskes en redegørelse for sundhedstilstanden blandt københavnerne på baggrund af de alarmerende oplysninger fra Sund By-projektet, at københavnernes dødelighed og sygelighed er betydelig større end sammenlignende med andre europæiske stor-byer. Redegørelsen bør bl.a. indeholde: - Er der en årsagssammenhæng mellem københavnernes større dødelighed og de store nedskæringer, som er gennemført indenfor sundheds- og socialsektoren med lukning af hospitaler, forringet hjemmehjælp, forringet vilkår for de ældre, svage københavnere og hjemløse? -Anvender de pågældende lande og byer flere ressourcer til sundhedssektoren? - Er uligheden i sundhedstilstanden vokset blandt københavnerne, således at det er arbejdsløse, bistandsmodtagere, hjemløse og andre svage københavnere, som rammes af den større dødelighed og sygelighed? - Er der en årsagssammenhæng mellem den omfattende krise i København siden begyndelsen af 80'erne med landets største arbejdsløshed og omfattende social usikkerhed? - Har regeringens bloktilskud til Københavns Kommune i tilstrækkelig grad taget hensyn til de belastede sociale forhold i København, som fører til større dødelighed og sygelighed blandt københavnerne? Bloktilskuddet til Københavns Kommune bør vurderes i sammenligning med bloktilskuddet til andre Kommuner, som har betydelig lavere dødelighed og sygelighed. - Er det korrekt, som bl.a. sundhedsminister Carsten Kock udtaler, at ansvaret for den store dødelighed og sygelighed blandt københavnerne er københavnernes egen skyld? Eller løber politikere - som systematisk forringer velfærdssamfundet - fra deres politiske ansvar? Borgerrepræsentationen tager stilling til redegørelsen, herunder om behovet for øget ressourcer og nye initiativer på sundheds- og socialområder som skal nedbringe københavnernes overdødelighed og større sygelighed." Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen København den 14. september 1999. BR 370/99 Forslag til beslutning Fra borgerrepræsentanterne Wallait Khan og Hellen Hedemann, F, er modtaget følgende forslag til beslutning: "Det foreslås, at der i Københavns Kommune oprettes et aktivitetscenter for ældre indvandrere." Motivering: "For at undgå at ældre indvandrere bliver for isolerede er det vigtigt at sørge for forhold, hvor ældre indvandrere kan mødes og deltage i aktiviteter der passer deres alder og kultur." Indstilling I henhold til § 11, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse forelægges forslaget til beslutning for Borgerrepræsentationen.