Mødedato: 14.09.2006, kl. 17:30

Lokaler til indretning af kontaktcenter og back-officefunktion samt udvidelse af eksisterende servicecentre

Lokaler til indretning af kontaktcenter og back-officefunktion samt udvidelse af eksisterende servicecentre

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 14. september 2006

 

Nr. 19           BR 519/06. Lokaler til indretning af kontaktcenter og back-officefunktion samt udvidelse af eksisterende servicecentre

Indstilling om,

Lokaler til etablering af kontaktcenter

at Københavns Ejendomme, under forudsætning af, at der findes finansiering for etableringsomkostninger på 18,3 mill. kr. og for de årlige driftsomkostninger på 0,93 mill. kr. i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2007, samt at indstillingen om videreudvikling af borgerservicecentre og kontaktcenter (ØU 317/06) godkendes endeligt i BR ultimo 2006, bemyndiges til at indgå aftale om leje af lokaler til kontaktcentret indenfor en ramme på 18,3 mill. kr. til indretning og deponering,

 

Lokaler til udvidelse af eksisterende borgerservicecentre

at borgerservicecentrene udvides og indrettes med henblik på at kunne varetage de nye kommunale opgaver - pas og kørekort fra 1. januar 2007,

at der i 2006 anvendes 3,7 mill. kr. til udvidelse og indretning af Borgerservicecentret på Trianglen. Heraf udgør 1,5 mill. kr. en ramme til deponering iht. Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse. Herudover anvendes der 0,1 mill. kr. til tomgangsleje. Der gives endvidere en tillægsbevilling på 2,1 mill. kr. i 2006 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling: Københavns Ejendomme, funktion 6.51.3 (Sekretariat og forvaltning) med dækning på Økonomiudvalgets bevilling: Økonomiforvaltningen drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltning),

at der i 2006 anvendes 0,8 mill. kr. til indretning af borgerservicecentrene på Jarmers Plads, Vanløse Torv og Amager centret. Der gives i den forbindelse en tillægsbevilling på 0,8 mill. kr. i 2006 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling: Københavns Ejendomme, funktion 6.51.3 (Sekretariat og forvaltning) med dækning på Økonomiudvalgets bevilling: Økonomiforvaltningen drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltning),

at der fra 2007 og fremefter anvendes 0,5 mill. kr. årligt til drift af de nye lokaler. Udgifterne finansieres med dækning på Økonomiudvalgets bevilling: Økonomiforvaltningen drift, funktion 6.51.1.,

at der søges om dispensation for den deponering, der skal afgives ved udvide lsen af lokalerne på Trianglen, og som tidligere er afgivet for de lokaler, som Jarmers Plads udvides med. Hvis der opnås dispensation, tilbageføres dette beløb til Økonomiudvalgets bevilling: Økonomiforvaltningen drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltning),

at Københavns Ejendomme, under forudsætning af, at der anvises finansiering, bemyndiges til at indgå aftale om udvidelse af det eksisterende lejemål i Københavns Borgerservice Trianglen indenfor den anførte ramme til udvidelse og indretning, 

 

Lokaler til etablering af en back-office-funktion til borgerservicecentrene

at Københavns Ejendomme, under forudsætning af, at der findes finansiering for etableringsomkostninger på 6,4 mill. kr. og for de årlige driftsomkostninger på 0,35 mill. kr. i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2007, bemyndiges til at indgå aftale om leje af lokaler til en fælles back-office-funktion til borgerservicecentrene indenfor denne ramme, samt

at der fra 2006 og fremefter anvendes 0,35 mill. kr. årligt til drift af de nye lokaler. Udgifterne finansieres med dækning på Økonomiudvalgets bevilling: Økonomiforvaltningen drift, funktion 6.51.1.

                                                                 (Økonomiudvalget)

 

 

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top