Nyt koncept for Servicebutikkerne
Nyt koncept for Servicebutikkerne
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 14. september 2006
Nr. 17 BR 530/06. Nyt koncept for Servicebutikkerne
Indstilling om,
at det nye reviderede koncept for Servicebutikkerne, der
har et særligt fokus på børnefamilier med særlige behov godkendes,
at mulighederne for bredere målgruppe som beskrevet i resumeet indgår i konceptet og tilpasses de nye lokalområders behov,
at navnet ændres efter indstilling i udvalget,
at der nedsættes en
følgegruppe med repræsentanter fra brugere, servicebutikken, socialcentret og
det relevante fagkontor, som har til opgave at komme med en årlig evaluering og
forslag til forbedringer. Dette forelægges udvalget,
at antallet af
Servicebutikker fremover tilpasses den nye lokale struktur, samt
at tilpasningerne og servicebutikkerne til de nye bydele forelægges Socialudvalget til godkendelse.
(Socialudvalget)
(Standsningsret)
Det Konservative Folkeparti stillede følgende
ændringsforslag:
"Instillingen erstattes af følgende
at-punkter:
at Servicebutikkerne i forhold til det
oprindelige koncept ikke ændrer navn til f.eks. Børnefamiliecenter,
Børnefamilierådgivningen, etc.,
at Servicebutikkernes lokale forankring og
profil fremover styrkes og videreudvikles individuelt i forhold til de
lokale problematikker og lokale befolkningssammensætninger,
at Servicebutikkerne fremover øger indsatsen
for at opnå lokal synlighed samt lokal opsøgende og tidligt forebyggende
indsats, tillige at hjemmesiden videreudvikles,
at Servicebutikkerne etablerer et tværfagligt
netværk og udvikler viden/kompetencedeling,
at Servicebutikkernes netværk fremover omfatter
løbende kontakt med lokale SSP-repræsentanter, relevante skoler, klubber,
institutioner, f.eks. antidepressionsgrupper, folkeoplysning, foreningsliv,
at Servicebutikkerne rekrutterer frivillige
samarbejdspartnere med tosproget og etnisk ekspertise,
at Servicebutikkerne tilbyder jordemoder-
og sundhedsplejerske konsultationer til de familier, som har svært ved at
indpasse sig og holde kontakt med det etablerede system,
at der etableres et Servicebutikkernes
Fællesråd samt lokale Bestyrelser og kontaktudvalg bestående af den enkelte
butiks koordinator samt frivillige, brugere og repræsentanter for lokalcentre,
at Servicebutikkerne etablerer et fælles
resultat/evaluerings- og rapporteringsprogram,
at der årligt foretages en samlet og individuel
evaluering og afrapportering jfr. det nye koncept med henblik på kontinuerlig
udvikling og styrkelse af konceptet for Servicebutikkerne,
at der som minimum søges placeret en
Servicebutik i hver bydel,
at ingen af de eksisterende Servicebutikker
nedlægges her og nu, men at de butikker, som måtte have et lavt
aktivitetsniveau, gennemgår en særskilt evaluering med henblik på styrkelse i
tilfælde hvor det skønnes hensigtsmæssigt."
alternativt
"at
Socialudvalget tager en fornyet drøftelse og dernæst pålægger
Socialforvaltningen at udarbejde et revideret oplæg til fremtidigt koncept for
servicebutikkerne, som tager fornyet udgangspunkt i diverse høringssvar og
Cowis konklusioner, således at man i så vid udstrækning som muligt bringer sig
i overensstemmelse med det oprindelige af BR vedtagne koncept for
servicebutikkernes drift og virke."
Det samlede ændringsforslag blev forkastet
med 44 stemmer imod 2. 1 undlod.
For stemte: C.
Imod
stemte: A, B, F, O,
Følgende undlod at stemme:
Indstillingen blev herefter godkendt uden
afstemning.