Mødedato: 14.09.2006, kl. 17:30

Medlemsforslag om forankring af Fædregruppen på Indre Nørrebro

Medlemsforslag om forankring af Fædregruppen på Indre Nørrebro

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 14. september 2006

 

Nr. 1             BR 531/06. Medlemsforslag om forankring af Fædregruppen på Indre Nørrebro

(Stillet af Socialdemokraterne (A) og Socialistisk Folkeparti (F)):

Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen vedtager at forankre et (kriminalitetsforebyggende) samarbejde med Fædregruppen på Indre Nørrebro under Socialudvalget med virkning fra 1. januar 2007 og frem,

at samarbejdet med Fædregruppen forankres gennem ansættelse af en koordinator, som tilknyttes Rabarberlandet. Koordinatoren skal bl.a. sikre varetagelsen af Fædregruppens opsøgende gadearbejde i aften, nat og weekender,

at udgiften hertil i 2007 på 600.000 kr. indarbejdes i Budgetforslag 2007 og finansieres over Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget, bevillingen Integrationsinitiativer, funktion 6.51.1 (8 mio. kr. puljen),

at udgiften på 600.000 kr. i 2008, 2009 og 2010 indarbejdes i overslagsårene til Budgetforslag 2007 med følgende fordeling:

·        450.000 kr. på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget (bevillingen Integrationsinitiativer, funktion 6.51.1 (8 mio. kr. puljen)) og 150.000 kr. på Socialudvalgets budget (bevillingen Administration, funktion 6.51.1) i 2008,

·        300.000 kr. på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget (bevillingen Integrationsinitiativer, funktion 6.51.1 (8 mio. kr. puljen)) og 300.000 kr. på Socialudvalgets budget (bevillingen Administration, funktion 6.51.1) i 2009,

·        600.000 kr. på Socialudvalgets budget (bevillingen Administration, funktion 6.51.1) i 2010, samt

at udgifterne i 2011 og frem finansieres inden for Socialudvalgets budgetramme.

 

 

 

Bjarne Fey (F) deltog ikke ved behandlingen af sagen på grund af inhabilitet. Torben Kastrup (F) deltog som stedfortræder.

 

Det Radikale Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"Indstillingen erstattes af følgende at-punkter:

at Socialudvalget inden udgangen af oktober 2006 behandler resultatet af feltstudiet af børne- og ungeprojektet Spiderhouse,

at Socialforvaltningen afdækker, om der er et behov for yderligere opsøgende gadeplansarbejde på Indre Nørrebro inden udgangen af oktober 2006, samt

at finansieringen i budgetforhandlingerne som besluttet af BR d. 31. august 2006 (BR 471/06 Indsats for unge kriminelle). Såfremt der viser sig ikke at være behov for yderligere gadeplansarbejde på Nørrebro, returneres en evt. bevilling hertil til kommunekassen."

 

Ændringsforslaget bortfaldt med 26 stemmer for og 26 stemmer imod.

For stemte: B, C, O, V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: A, F og Wallait Khan (løsgænger).

 

Medlemsforslaget bortfaldt med 26 stemmer for og 26 stemmer imod.

For stemte: A, F og Wallait Khan (løsgænger).

Imod stemte: B, C, O, V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.

 

 

Til top