Mødedato: 14.09.2006, kl. 17:30

Godkendelse af projektplan og budget for partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for byudvikling af Mimersgade-kvarteret

Se alle bilag

Godkendelse af projektplan og budget for partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for byudvikling af Mimersgade-kvarteret

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 14. september 2006

 

 

BR 532/06

Godkendelse af projektplan og budget for partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for byudvikling af Mimersgade-kvarteret

Godkendelse af projektplan og budget for partnerskabsprojektet med Fonden Realdania for byudvikling af Mimersgade-kvarteret

 

 

Indstilling om,

at den overordnede udviklingsplan Mimersgadekvarteret – sammenfatning: strategi og projektvalg godkendes, samt

at de projekter, som vil blive realiseret i forbindelse med planen hver især vil blive forelagt for Borgerrepræsentationen og de relevante politiske udvalg med henblik på endelig godkendelse.

(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

 

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Teknik- og M iljøudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at Borgerrepræsentationen godkender den overordnede udviklingsplan Mimersgadekvarteret – sammenfatning: strategi og projektvalg,

 

at de projekter, som vil blive realiseret i forbindelse med planen hver især vil blive forelagt for Borgerrepræsentationen og de relevante politiske udvalg med henblik på endelig godkendelse.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2006

Anbefalet, idet Beskæftigelses- og Integrationsudvalget høres.

 

Jesper Schou Hansen (V) afgav følgende bemærkning: " Venstre ønsker at tage forbehold overfor den forudsætning, at mindst 1/3 af de 3-5 fysiske udviklingsprojekters samlede økonomi skal finansieres af fagforvaltningerne. Det vil belaste Teknik- og Miljøforvaltningens projekt og udskyde andre projekter."

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. juni 2006

Økonomiudvalget besluttede at sende indstillingen til høring i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

Venstre videreførte sin protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. september 2006

 

 

 

RESUME

På baggrund af Borgerrepræsentationens godkendelse på møde den 13. januar 2005 er der etableret et partnerskabsprojekt mellem Fonden Realdania og Københavns Kommune. Målet med indsatsen er at udvikle kvarterets fysiske tilstand og at medvirke til fremme af integrationen på Ydre Nørrebro. Desuden er det hensigten med partnerskabsprojektet, at afprøve nye metoder til udvikling af et kvarter med mange udfordringer. 

Til Partnerskabet er der tilvejebragt i alt op til 100 mio. kr. til rådighed – med henholdsvis op til 50 mio. kr. fra Fonden Realdania og op til 50 mio. kr. fra Københavns Kommune.

Som del af partnerskabet er der udarbejdet en overordnet udviklingsplan - Mimersgadekvarteret – sammenfatning: analyse og projektvalg. Planen er en undersøgelse af projekter, som partnerskabsprojektets projektbestyrelse anbefaler for den fremtidige byudvikling af området. 

Planen har været drøftet og koordineret med områdefornyelsesprojektet i Mimersgadekvarteret.

De konkrete projektidéer skal, når de nærmere konkretiseringer af dem foreligger på et senere tidspunkt, godkendes i de relevante politiske udvalg samt i Borgerrepræsentationen.

I planen indgår som et forslag om udvikling af DSB-arealet vest for Mjølnerparken. Københavns Kommune og DSB har gennem 3 år haft igangværende forhandlinger om en kommunal overtagelse af arealet. En fredningssag har midlertidigt sat stop for forhandlingerne, idet afgørelse på fredningssagen først forventes efter sommerferien. Det bemærkes i den forbindelse, at partnerskabsprojektet ikke er afhængigt af en kommunal overtagelse af DSB arealet. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

På møde i Borgerrepræsentationen den 13. januar 2005 bemyndigede Borgerrepræsentationen den tidligere overborgmester til at indgå partnerskabsaftale om byudvikling af Mimersgadekvarteret med Fonden Realdania (BR 7/05). Der er således etableret et partnerskab mellem de to parter om et byudviklingssamarbejde for Mimersgadekvarteret, der indenfor en økonomisk ramme på op til i alt 100 mio. kr. - tilvejebragt med op til 50 mio. kr. fra hver af de to parter.

 

Jf. Borgerrepræsentationens godkendelse/BR 7/05) tilvejebringes Københavns Kommunes del af finansieringen på op til 50 mio. kr. af henholdsvis 10 mio. kr. (fordelt med 5 mio. kr. i 2004 og 5 mio. kr. i 2005) fra Økonomiudvalgets budget, konto 6.51.3 (boligpolitisk strategiplan), samt med minimum 1/3-del i medfinansiering af de pågældende projekters samlede udgift fra de fagforvaltninger, hvis ressortområde de konkrete projekter ligger indenfor (BR 7/05).

Den endelige afklaring af finansieringen af de konkrete projekter skal således afklares på et senere tidspunkt, når der foreligger en konkretisering af projektidéerne. (BR 7/05 vedlægges i bilagsform).

 

I Borgerrepræsentationens beslutning (BR 7/05) indgik endvidere, at partnerskabets forslag til udvælgelse af konkrete projekter skal præsenteres for Borgerrepræsentationen med henblik på endelig godkendelse på baggrund af et beslutningsgrundlag tilvejebragt at partnerskabets projektbestyrelse. Nærværende indstilling er således en opfølgning i relation hertil, hvor den overordnede plan Mimersgadekvarteret – sammenfatning: analyse og projektvalg, der indeholder det overordnede budget, indstilles til endelig godkendelse.

 

Det er Partnerskabets målsætning, at indsatsen skal medvirke til at igangsætte en positiv udvikle af kvarterets fysiske tilstand og at medvirke til fremme af integrationen på Ydre Nørrebro. Samtidig er det hensigten med Partnerskabet, at afprøve nye metoder til udvikling af et kvarter med mange udfordringer. Metoden er primært karakteriseret ved, at den sker i samarbejde med den eksisterende områdefornyelse samt at den bygger på en analytisk tilgang, hvor hele området som del af planlægningen er analyseret med henblik på at identificere potentialerne i projekterne.   

 

Planen Mimersgadekvarteret – sammenfatning: analyse og projektvalg

Konsulentfirmaet Rambøll Management har for partnerskabsprojektet gennemført en undersøgelse af potentielle udviklingsprojekter, der kan forskønne og medvirke til en positiv udvikling med fremme af integration i Mimersgadekvarteret. Undersøgelsen er realiseret i rapporten Mimersgadekvarteret – sammenfatning: analyse og projektvalg (vedlagt som bilag). 

 

På baggrund af rapporten og koordineringen med det igangværende områdefornyelsesprojekt vedtog Partnerskabets projektbestyrelse på møde den 26. april 2006 at indstille den overordnede økonomiske ramme til realisering af planen til henholdsvis Fonden Realdanias direktion, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. De fire primære indastsområder i planen er projektudvikling af:

-         Retablering og fornyelse af det eksisterende grønne areal mellem Mjølnerparken og Heimdalsgade  med etablering af aktivitetsfelter ('Superkilen')

-         Udvikling af DSB-arealet mellem Lygten og Mjølnerparken

-         Modernisering og udbygning af Nørrebrohallen

-         Etablering af et sundheds- og elitehus

 

Det bemærkes, at der alene er tale om projektidéer, der endnu ikke er konkretiseret. De fire projekter skal således underlægges arkitektkonkurrencer og der skal etableres sekretariatsfunktioner for projekterne til at varetage den daglige ledelse, afholdelse af arkitektkonkurrencer, sikring af borgerinddragelse, og kontinuerlig fremdrift. 

 

Som det fremgår af økonomiafsnittet er udgifter til sekretariatsdrift/honorarer for projektledelse og artkitektkonkurrencer indeholdt i Partnerskabets budget.

 

Når projekterne er konkretiseret og der foreligger nærmere detaljeret planlægning, skal de behandles i de respektive politiske udvalg og i Borgerrepræsentationen.

 

Koordination med områdefornyelsesprojektet for Mimersgadekvarteret

De fire projekter er alle projekter, som kommer til at foregå i det geografiske område, som områdefornyelsesprojektet for Mimersgadekvarteret dækker. For at projekterne får optimal planlægning og synergieffekt samt for at der skal komme størst mulig tilfredshed med projekterne blandt lokalområdets beboere og brugere er det afgørende, at de koordineres med den indsats, der allerede er i gang under områdefornyelsesprojektet.

 

Konkret indgår udviklingen af DSB-arealet såvel som anlæggelsen af Mimers plads og en opgradering af Nørrebrohallen i områdefornyelsens byfornyelsesprogram, og er således et prioriteret indsatsområde i lokalområdets udviklingsplaner.

 

Af den grund har Partnerskabet valgt, at to repræsentanter fra områdefornyelsens lokale styregruppe deltager som medlemmer af styregruppen for Partnerskabet. Ligeledes er der taget initiativ til afholdelse af en to fællesmøder mellem henholdsvis områdefornyelsens og Partnerskabets styregrupper, hvor forventninger, status og holdninger afstemmes lejlighedsvist.

 

Områdefornyelsen har i den forbindelse prioriteret 1,3 mio. kr. fra sit budget til afholdelse af arkitektkonkurrence for udviklingen af DSB-arealet. Ligeledes er der i relation til en fremtidig borgerinddragelsesproces og kommunikationsstrategi for projekterne aftalt et samarbejde, hvor Partnerskabet kan trække på de resurser og erfaringer, som Områdefornyelsen har oparbejdet – bl.a. i form af hjemmeside, netværk og kontakten til lokalområdets organiserede beboergrupper.

 

Økonomi

Til Partnerskabet er der i alt tilvejebragt en økonomisk ramme på op til i alt 100 mio. kr. med henholdsvis op til 50 mio. kr. fra hver af de to parter – Københavns Kommune og Fonden Realdania.

Københavns Kommunes del af finansieringen på op til 50 mio. kr. tilvejebringes af henholdsvis 10 mio. kr. (fordelt med 5 mio. kr. i 2004 og 5 mio. kr. i 2005) fra Økonomiudvalgets budget, konto 6.51.3 (Boligpolitisk Strategiplan), samt med minimum 1/3-del i medfinansiering af de pågældende projekters samlede udgift fra de fagforvaltninger, hvis ressortområde de konkrete projekter ligger indenfor ( jf. BR 7/05). En endelig afklaring af finansieringen af de konkrete projekter skal således afklares på et senere tidspunkt forud for realiseringen af dem.

 

Det bemærkes, at der i Partnerskabets budget ikke er indeholdt udgifter til en eventuel fremtidig kommunal overtagelse af DSB-arealet og ej heller en kommunal af ejendommen (Heimdalsgade  35), hvor det fremtidige sundheds- og elitehus tænkes placeret. Midler hertil skal således tilvejebringes som yderligere kapitaltilførsel for projekterne. Finansieringen hertil vil blive forsøgt finansieret via fonde og private investorer samt eventuelt i forbindelse med budgetforhandlingerne for budgetår 2007.

 

Det samlede budget for Partnerskabets aktiviteter fordeler sig på de beskrevne udgiftsposter beskrevet i budgettet på omstående side.

ktiviteter fordeler sig på følgende måde:

Partnerskabet sådan som det vil være tilfældet med de tre øvrige nævnte projekteraf Budgettet blev godkendt af Partnerskabets projektbestyrelse på møde den 26. april 2006.

 

Evaluering af de mange indsatser på Ydre Nørrebro

Økonomiudvalget har efterspurgt en redegørelse for koordinationen af de mange igangsatte tiltag og projekter på Ydre Nørrebro. Økonomiforvaltningen vil fremlægge en redegørelse for Økonomiudvalget herfor i august 2006.

 

Miljøvurdering

For DSB-arealet er der gennemført en miljøundersøgelse. Arealet er voldsomt forurenet som følge af arealets tidligere anvendelse til jernbaneformål. Der er endnu ikke foretaget en udregning af omkostningerne ved oprensning, men udgifter hertil finansieres af partnerskabsprojektets midler. For de øvrige projekter er der ikke foretaget.

 

Høring

Der er ikke gennemført høring i forhold til projekterne. Der er imidlertid gennemført en række interviews med en række nøglepersoner i kvarteret, ligesom der har været afholdt en større workshop med udgangspunkt i projektidérerne. Interviewene har medvirket til behovsanalyser for de enkelte projekter.

 

Andre konsekvenser

Realisering af de nævnte projekter forventes, at medvirke til en positiv udvikling af Mimersgadekvarteret – både i relation til den fysiske forskønnelse af kvarteret, men ligeledes i relation til en bedre integration samt aktivt kultur- og fritidsliv i kvarteret.

 

 

Økonomisk oversigt for Partnerskabets aktiviteter:

ktiviteter fordeler sig på følgende måde:

Partnerskabet sådan som det vil være tilfældet med de tre øvrige nævnte projekteraf

 

 

 




 

Til budgettet bemærkes følgende:

 

Note *:

Der er afsat 10 % til uforudsete udgifter for hvert enkelte projekts budget. 

 

Note **:   

Der er afsat 10 mio. kr. til Sundheds- og elitehuset i Heimdalsgade ud af en estimeret samlet udgift på 25,3 mio. kr. Der skal således yderligere tilvejebringes yderligere finansiering til realisering af projektet. Desuden forventes, at den samlede udgift i forbindelse med overtagelse af ejendommen udgør 18 mio. kr. Denne finansiering er ikke indeholdt i Partnerskabsprojektet.  

 

Note ***:

De i budgettet markerede udgiftsposter er ikke finansieret. DSB vil ved en eventuel kommunal overtagelse blive bedt om at finansiere 500.000 kr. til realisering af planen, ligesom områdefornyelsesprojektet i Mimersgadekvarteret har afsat 1,3 mio. kr. til realisering af arkitektkonkurrence for DSB-arealet. Da denne konkurrence indgår i Partnerskabets projekt undersøges det om de 1,3 mio. kr. kan allokeres til eksempelvis (med-)finansiering af klubhus på DSB-arealet. Anden finansiering end Partnerskabets budget kan være fra private fonde, Københavns Kommune, organisationer, private investorer mv. Endelige projekter og deres finansiering skal forud for realisering godkendes i de respektive politiske udvalg og i Borgerrepræsentationen samt i Fonden Realdanias direktion. Hvis DSB-arealet ikke kan overtages af kommunen vil den afsatte økonomi hertil kunne anvendes til et eller flere af de nævnte optioner/mulige projekter, der nævnes i skemaets nederste del.

 

Endelige projekter og deres finansiering skal forud for realisering godkendes i de respektive politiske udvalg og i Borgerrepræsentationen samt i Realdanias direktion. Hvis DSB-arealet ikke kan overtages af kommunen, vil den afsatte økonomi til dette formål kunne anvendes til et eller flere af de nævnte optioner/mulige projekter, der nævnes i skemaets nederste del.  

  

 

 

BILAG

 

-         Tiltrådt indstilling (BR 7/05) vedrørende etablering af partnerskabsaftale mellem Fonden Realdania og Københavns Kommune vedrørende etablering af partnerskabsprojektet for byudvikling af Mimersgadekvarteret, hvoraf partnerskabsaftalen fremgår (publiceret på nettet)

-         Områdeplanen Mimersgadekvarteret - Strategisammen-fatning: strategi og projektvalg, Rambøll Management, november 2005

-ktiviteter fordeler sig på følgende måde:

-Partnerskabet sådan som det vil være tilfældet med de tre øvrige nævnte projekteraf ((publiceret på nettet)

 

·                             Høringssvar af 25. august 2006 fra Beskæftigelses- og Inregrationsborgmesteren.

·                             Økonomiforvaltningens notat af 6. september 2006.

 

 

 

Claus Juhl                                          Mette Lis Andersen

 

Til top