Vedtægtsændringer for og udpegning af medlemmer til Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune
Vedtægtsændringer for og udpegning af medlemmer til Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 14. september 2006
BR 523/06
Vedtægtsændringer for og udpegning af medlemmer til Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune
Vedtægtsændringer for og udpegning af medlemmer til
Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune
Indstilling om,
at vedtægterne for Kontaktudvalget godkendes med anførte ændringer, samt
at der udpeges medlemmer til Kontaktudvalget i overensstemmelse med de reviderede vedtægter:
2 medlemmer fra Socialudvalg et
1 medlem fra Kultur- og Fritidsudvalget
1 medlem fra Børne- og Ungeudvalget
1 medlem fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
1 medlem fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
(Socialudvalget)
INDSTILLING
Socialforvaltningen
indstiller,
at Socialudvalget anbefaler
overfor Borgerrepræsentationen at vedtægterne for Kontaktudvalget godkendes med
anførte ændringer, og
at Socialudvalget tager til
efterretning, at Socialforvaltningen i forbindelse med vedtægternes forelæggelse
for Borgerrepræsentationen anmoder Borgerrepræsentationen om at udpege
medlemmer til Kontaktudvalget i overensstemmelse med de reviderede vedtægter:
- 2 medlemmer fra Socialudvalget
- 1 medlem fra Kultur- og Fritidsudvalget
- 1 medlem fra Børne- og Ungeudvalget
- 1 medlem fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
- 1 medlem fra Beskæftigelses- og
Integrationsudvalget.
Socialudvalgets beslutning i mødet den 30. august 2006
Indstillingen blev tiltrådt.
RESUME
Kontaktudvalget for
frivilligt socialt arbejde har til formål at være samarbejdsforum mellem
Københavns Kommune og det frivillige sociale arbejde og dets organisationer,
initiativer og grupper i København. Kontaktudvalget består af repræsentanter
fra det frivillige sociale arbejde, repræsentanter fra Borgerrepræsentationen
og fra forskellige fagforvaltninger.
Organisationsændringen i
Københavns Kommune har givet anledning til at foreslå enkelte ændringer i
vedtægterne for Kontaktudvalget herunder tilpasning af navne på
fagforvaltninger samt forslag om, at Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen repræsenteres i Kontaktudvalget. Dertil kommer en
præcisering af, at det er Borgerrepræsentationen, der skal udpege medlemmer og
ikke som hidtil anført de enkelte fagudvalg.
SAGSBESKRIVELSE
1. Forslag til ændringer i vedtægten for
Kontaktudvalget
Baggrund
Kontaktudvalget for
Frivilligt Socialt Arbejde blev dannet efter beslutning i Borgerrepræsentationen
den 24. september 1998. Kontaktudvalget består af repræsentanter for de
frivillige organisationer og repræsentanter fra Borgerrepræsentationen og
forskellige relevant fagforvaltninger. Kontaktudvalget har til formål at være
samarbejdsforum mellem Københavns Kommune og det frivillige sociale arbejde og
dets organisationer, initiativer og grupper i København.
Forslag til vedtægtsændringer
Ændringen i Kommunens forvaltningsstruktur
har givet anledning til en gennemgang af vedtægterne for Kontaktudvalget for
frivilligt socialt arbejde med henblik på at få tilpasset eksempelvis navne på
fagforvaltninger. Gennemgangen her samtidig afstedkommet flere ændringsforslag,
hvoraf de væsentligste er:
·
§ 4 stk. 2-3.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indtræder i Kontaktudvalget. Efter
opsplitningen af Familie og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslås det, at
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen repræsenteres i Kontaktudvalget.
Dette med baggrund i at mange frivillige organisationer har et
integrationsmæssigt sigte.
·
§ 4 stk. 2-3.
Præcisering af, at det er Borgerrepræsentationen, der skal udpege medlemmer fra
relevante fagudvalg til Kontaktudvalget. Da Kontaktudvalget er et § 17 stk. 4
udvalg i henhold til Styrelsesloven, er det Borgerrepræsentationen, der skal udpege
medlemmer og ikke - som hidtil anført i vedtægterne - de enkelte fagudvalg.
De øvrige mindre ændringer og
enkelte sproglige præciseringer, fremgår af ske
ma i bilag 1.
Udpegning af medlemmer
I forslag til ændringer af
vedtægter, jf. ovenstående fremgår det, at det fremover er Borgerrepræsentationen
der udpeger medlemmer fra relevante fagudvalg til kontaktudvalget.
Af § 4, stk. 3 fremgår, at
Borgerrepræsentationen udpeger:
- 2 medlemmer fra Socialudvalget
- 1 medlem fra Kultur- og Fritidsudvalget
- 1 medlem fra Børne- og Ungeudvalget
- 1 medlem fra Sundheds- og Omsorgsudvalget
·
1 medlem fra
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
På den baggrund indstiller
Socialforvaltningen, at Socialudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen
at vedtægterne for Kontaktudvalget godkendes med anførte ændringer. Samtidig anmoder
Socialforvaltningen Borgerrepræsentationen om at udpege medlemmer til Kontaktudvalget
i overensstemmelse med de reviderede vedtægter.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Socialforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Sagen har ingen økonomiske
konsekvenser.
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Da vedtægterne som noget nyt
forudsætter Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens repræsentation i
Kontaktudvalget har de ændrede vedtægter været forelagt Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen, der har erklæret sig indforstået med ændringerne.
BILAG
1. Skema over ændringer i vedtægter for Kontaktudvalget
for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune.
2. Reviderede vedtægter for Kontaktudvalget for
Frivilligt Socialt arbejde i København.